TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber

BEK nr 451 af 06/06/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

I statslige aktieselskaber skal der ved opgørelsen af besiddelse efter aktieselskabslovens § 28 a, stk. 1, medregnes: Meddelelse om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber

  1. aktier, den pågældende selv ejer,
  1. aktier, hvis stemmeret andre råder over i eget navn for den pågældendes regning,
  1. aktier, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at have forbindelse med som nævnt i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5,
  1. aktier, hvis stemmeret tilkommer andre, med hvem den pågældende har indgået en skriftlig aftale, som forpligter parterne til ved samordnet brug af deres stemmeret at føre en langsigtet, fælles politik om forvaltningen af selskabet,
  1. aktier, hvis stemmeret den pågældende eller en af denne kontrolleret virksomhed, jf. nr. 3 midlertidigt og mod betaling ved skriftlig aftale har overdraget til andre,
  1. aktier, som den pågældende har stillet til sikkerhed, medmindre panthaver råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den,
  1. aktier, den pågældende har i pant, og hvor denne råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den,
  1. aktier, hvis stemmeret den pågældende har brugsret til,
  1. aktier, hvis stemmeret den pågældende eller andre nævnt i de ovenstående numre har ret til at erhverve på eget initiativ efter en skriftlig aftale, samt
  1. aktier, som er deponeret hos den pågældende, når denne frit kan udøve stemmeretten.

§ 2

Enhver, der besidder eller ikke længere besidder de i aktieselskabslovens § 28 a, stk. 1, nævnte aktieandele i statslige aktieselskaber, skal straks give meddelelse til selskabet. Samtidig skal den pågældende give meddelelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2

Meddelelsen skal indeholde oplysning om besidderens fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier i selskabet med deres pålydende, hvilken aktieklasse aktierne tilhører, samt oplysning om på hvilket grundlag besiddelsen er opgjort, jf. § 1. For den danske stats vedkommende skal adressen på ressortministeriet angives.

Stk. 3

Omfatter meddelelsen besiddelse efter § 1, nr. 4, gives denne af en af aftalens parter på alles vegne. Meddelelsen skal indeholde særskilte oplysninger for de af aftalens parter, der hver for sig overskrider grænserne for meddelelsespligt i aktieselskabslovens § 28 a, stk. 1.

Stk. 4

Meddelelse om besiddelse efter § 1, nr. 9, fritager ikke den øjeblikkelige aktiebesidder fra en eventuel meddelelsespligt i medfør af stk. 1.

Stk. 5

Meddelelser skal indsendes via telefax eller anden lignende elektronisk form, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde dispenserer herfra. Indsendelse skal ske den dag, hvor et besiddelsesforhold, jf. § 1, etableres eller ændres. Indsendelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber

§ 3

Meddelelser fra statslige aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens §§ 48 i, 56, stk. 6, 73, stk. 3, 2. pkt., 75, stk. 3, 2. pkt., og 157 b skal indeholde oplysning om selskabets navn og registreringsnummer.

Stk. 2

Meddelelser, der efter aktieselskabslovens §§ 48 i og 157 b skal indsendes straks, skal indsendes via telefax eller anden lignende elektronisk form, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde dispenserer herfra. Andre meddelelser fra statslige aktieselskaber kan indsendes med almindelig post.

Stk. 3

Ved »straks« i stk. 2 forstås: Offentliggørelse af meddelelser

  1. den dag, hvor en aktiepost erhverves eller afhændes, jf. aktieselskabslovens § 48 i, eller
  1. den dag, hvor væsentlige forhold i selskabet indtræder, jf. aktieselskabslovens § 157 b, f.eks. hvor en afgørelse om kontraktsindgåelse reelt er truffet.

§ 4

De modtagne meddelelser offentliggøres straks i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Bødestraf

§ 5

Undladelse af at give meddelelse om visse aktiebesiddelser efter § 2 straffes med bøde. Ikrafttræden

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1996.

Stk. 2

Senest på tidspunktet for den første ordinære generalforsamling i selskabet efter bekendtgørelsens ikrafttræden skal der gives meddelelse om de aktuelle besiddelsesforhold i selskabet til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

pre_paragraph I medfør af §§ 28 d og 157 c i lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, fastsættes: Opgørelse af visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 6. juni 1996, den 6. juni 1996

/Ole Blondal Niels Thomsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber | TheLawyer.sh