TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til industrislagter

BEK nr 513 af 13/06/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som industrislagter inden for et af følgende specialer:

  1. Svineslagter.
  1. Kreaturslagter.
  1. Industripølsemager.
Stk. 2

Eleven vælger speciale ved at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Slagterfagets Fællesudvalg.

§ 3

For uddannelsen gælder de regler, som Undervisningsministeriet har fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer 3 år for alle specialer.

Stk. 2

Eleven kan indlede uddannelsen i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.

§ 5

Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på 2 år, hvis de har haft mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse inden for industrislagterområdet.

Stk. 2

Skolen kan dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet i stk. 1, hvis skolen ud fra en samlet vurdering og efter samråd med eleven og praktikvirksomheden skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet.

Stk. 3

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 6, stk. 3, jf. § 9, stk. 2, inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen.

Stk. 4

Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, skal så vidt muligt træffes før indgåelse af uddannelsesaftalen.

§ 6

Skoleundervisningen varer 35 uger. For elever, der indgår uddannelsesaftale efter § 5, kan den samlede skoleundervisning afkortes efter skolens bestemmelse, jf. § 9, stk. 2. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor:

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.
    1. skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomhed, deles 2. skoleperiode i 2 gange 10 uger med mellemliggende praktikuddannelse, hvis det er aftalt i uddannelsesaftalen.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 5 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

Efter afslutningen af 5. skoleperiode afholdes svendeprøve, jf. § 31.

Stk. 3

For elever med uddannelsesaftale efter § 5 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 7

Fritagelse for dele af uddannelsen kan ske jf. bilag (meritskema) og efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Den uddannede industrislagter skal selvstændigt kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med processen i en slagte- og kødforædlingsvirksomhed. Endvidere skal den uddannede have kendskab til love og regler vedrørende veterinære og sikkerhedsmæssige forhold inden for kødindustrien.

Stk. 2

Den uddannede industrislagter skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets udførelse.

Stk. 3

Den uddannede industrislagter med specialet svineslagter skal kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med arbejdet på et svineslagteri og skal kunne udføre de forskellige opskæringer og udbeninger. Den uddannede skal endvidere kende de regler og krav, der stilles i de virksomheder, uddannelsen er knyttet til.

Stk. 4

Den uddannede industrislagter med specialet kreaturslagter skal kunne udføre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med processen i kreatur-, fåre-og lammeslagtning samt opskæring. Den uddannede skal endvidere kende de regler og krav, der stilles i de virksomheder, som uddannelsen er knyttet til.

Stk. 5

Den uddannede industrislagter med specialet industripølsemager skal kunne ud føre de normalt forekommende operationer, der er forbundet med fremstilling af pølsemagerivarer. Den uddannede skal endvidere kende de regler og krav, der stilles i de virksomheder, uddannelsen er knyttet til. Skoleundervisningen

§ 9

Undervisningen, der under hele forløbet på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder for udsætninger for at varetage de funktioner, som uddannelsen sigter imod.

Stk. 2

For elever, der optages efter § 5, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid, jf. §§ 10-16, kan fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag. Grundfag

§ 10

Undervisningen omfatter følgende grundfag med følgende vejledende uddannelsestid og niveau:

  1. Hygiejne, 1,1 uger/40 timer.
  1. Samfundsfag, 1,6 uger/60 timer/F.
  1. Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,5 uger/20 timer.
  1. Virksomhedslære, 1,1 uger/40 timer/F.
  1. Sundhed, 1,1 uger/40 timer.
  1. Informationsteknologi, 2,0 uger/75/F.
  1. Fremmedsprog, engelsk, 2,0 uger/75 timer/ F.
  1. Arbejdsmiljø 1,6 uger/60 timer.
Stk. 2

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

§ 11

Undervisningen i grundfag i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 10 uger og omfatter alle de fag, der er nævnt i § 10, stk. 1. Alle de nævnte grundfag, undtagen informationsteknologi og fremmedsprog, afsluttes i 2. skoleperiode. Områdefag

§ 12

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå praktisk og teoretisk kendskab til grovopskæring og udbening af svine- og oksekød. Endvidere skal eleven gøres bekendt med regler og kvalifikationskrav samt de hygiejniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser for området. Vejledende uddannelsestid: 4,1 uger. Eleven skal opnå teoretisk og praktisk kendskab til kødbranchens arbejdsområder, herunder svineslagtning, kreaturslagtning, pølsemageri og tarmrenseri. Branchens betydning og virke i samfundet skal anskueliggøres på en sådan måde, at eleven får kendskab til og forståelse for det efterfølgende arbejdsliv. Vejledende uddannelsestid: 1,9 uger. Eleven skal opnå kendskab til håndværktøj, få forståelse af de sikkerhedsmæssige og hygiejniske krav samt kunne vælge det rigtige værktøj til en given opgave. Endvidere skal eleven kunne slibe og vedligeholde håndværktøj til eget brug. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå kendskab til talbehandling. Endvidere skal eleven gennem teoretiske og praktiske øvelser kunne udregne branchens produktionskalkulationer. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger.

  1. Opskæring/udbening
  1. Brancheorientering
  1. Værktøjslære
  1. Regning og kalkulation

§ 13

Undervisningen i områdefag i 3., 4. og 5. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå grundlæggende viden om de regler og bestemmelser, der er gældende for produktion af levnedsmidler. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå indsigt i de økonomiske og miljømæssige forhold i forbindelse med indførelse af automation og styringsteknik og kende den industrielle baggrund herfor. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal kunne udføre kvalitets- og udbyttekontrol, skal kunne rapportere herom samt kunne udføre statistik på området. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal kende de gældende love og bestemmelser vedrørende kødkontrol og mærkning. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå praktisk og teoretisk kendskab til grovopskæring og udbening af svinekød for industrislagtere med svineslagtning som speciale, oksekød for industrislagtere med kreaturslagtning som speciale og både svine- og oksekød for industrislagtere med industripølsemager som speciale. Endvidere skal eleven gøres bekendt med regler og kvalifikationskrav samt de hygiejniske og sikkerhedsmæssige bestemmelser for området. Vejledende uddannelsestid: 2,7 uger. Eleven skal kunne redegøre for saltningens konserverende virkning. Endvidere skal eleven kunne udføre den praktiske saltning i forbindelse med fremstilling af hjemmemarkedsprodukter og eksportvarer. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal kunne udføre faglige kalkulations- og regneopgaver, herunder produktionsrapporter og lønberegninger m.v. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Specialefag

  1. Brancherettet miljøkendskab
  1. Automation og styringsteknik
  1. Kvalitets- og udbyttekontrol
  1. Kødkontrol
  1. Opskæring/udbening
  1. Saltning
  1. Regning og kalkulation

§ 14

Undervisningen i specialefag inden for specialet svineslagter har følgende mål: Eleven skal opnå kendskab til forskellige analyser og klassificeringsmetoder. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger. Eleven skal kunne udføre samtlige operationer inden for svineslagtning fra modtagelse til placering i kølerum. Endvidere skal eleven opnå kendskab til den teknologiske udvikling inden for området. Eleven skal kunne bedømme slagtningens kvalitet for herved at kunne afgøre, om gældende kvalitetskrav er opfyldt. Vejledende uddannelsestid: 3,3 uger. Eleven skal kunne udføre de mest gængse opskæringer og udbeninger til eksport efter givne specifikationer. Vejledende uddannelsestid: 2,4 uger.

  1. Klassificering af svin
  1. Slagtning af svin
  1. Opskæring og udbening af svin

§ 15

Undervisninger i specialefag inden for specialet kreaturslagter har følgende mål: Eleven skal kunne udføre tilfredsstillende opskæring i forbindelse med udbening og tilskæring af oksevinger og pistoler. Endvidere skal eleven kunne redegøre for de forskellige anvendelsesmuligheder til videre forarbejdning. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Eleven skal kunne grovopskære får og lam efter udleveret specifikation. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal kunne opnå praktiske og teoretiske færdigheder i slagtning af kalv, okse, får og lam på en hængende/liggende linie. Endvidere skal eleven opnå kendskab til betjening og anvendelse af automatisk hudeaftrækker. Desuden skal eleven have kendskab til køling og modning af oksekød og emballering af dette. Vejledende uddannelsestid: 3,3 uger. Eleven skal kunne foretage bedømmelse af levende og slagtede dyr. Endvidere skal eleven opnå kendskab til de forskellige dyreracer og deres slagtekvalitet. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger.

  1. Okseopskæring
  1. Grovopskæring af får og lam
  1. Slagtning
  1. Bedømmelse af levende og slagtede dyr

§ 16

Undervisningen i specialefag inden for specialet industripølsemager har følgende mål: Eleven skal opnå praktiske og teoretiske færdigheder i fremstilling af saltede, kogte og røgede produkter inden for pølsemageri. Vejledende uddannelsestid: 1,3 uger. Eleven skal opnå praktiske og teoretiske færdigheder i fremstilling af bindefars, emulsion og kogte ikke-røgede skærepølser. Endvidere skal eleven kunne fremstille langtidsholdbare produkter. Vejledende uddannelsestid: 2,8 uger. Eleven skal kunne standardisere forskellige råvaresorteringer og skal være i stand til at betjene, adskille, rengøre og samle fedtanalyseudstyr. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Eleven skal kunne udføre tilfredsstillende skærearbejde i forbindelse med opskæring af okse-, svine-, so-, og ornekød. Vejledende uddannelsestid: 1,3 uger. Valgfag

  1. Saltede, kogte og røgede produkter
  1. Kogte, ikke-røgede produkter og bindefarsprodukter
  1. Råvarestandardisering
  1. Opskæring af okser, svin, søer og orner

§ 17

Undervisningen i valgfag følger reglerne i § 14 i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 3,3 uger.

Stk. 3

Valgfagene i 3., 4. og 5. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 3,0 uger. Undervisningsplan

§ 18

Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Efter 3. og 4. skoleperiode sender skolen skriftlige opgaver (brancheopgaver) til eleven. Opgaverne skal besvares af eleven inden den pågældende praktikperiodes afslutning.

Stk. 3

Opgaverne, der tilvejebringes af skolen, har til formål at vedligeholde den viden, som eleven har tilegnet sig under foregående skoleperioder, samt at introducere nyt stof til kommende skoleperioder. Opgaverne omfatter spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Samlæsning

§ 19

Der kan samlæses med tarmrenseruddannelsen i dele af 2. skoleperiode. Praktikuddannelsen

§ 20

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, således at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

§ 21

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår indlæring og rutiner i arbejdsdiscipliner, metoder og i arbejde med materialer og værktøjer, som almindeligvis anvendes inden for industrislagterområdet.

Stk. 2

Målet for praktikuddannelsen i specialet svineslagter er, at eleven oplæres i de arbejdsområder, der er forbundet med arbejdet på et svineslagteri, og at eleven udfører de forskellige opskæringer og udbeninger.

Stk. 3

Målet for praktikuddannelsen i specialet kreaturslagter er, at eleven oplæres i de arbejdsområder, der er forbundet med processen i kreatur-, fåre-, og lammeslagtning, og at eleven udfører de forskellige udskæringer.

Stk. 4

Målet for praktikuddannelsen i specialet industripølsemager er, at eleven oplæres i de arbejdsområder, der er forbundet med processen ved fremstilling af pølsemagerivarer i en produktionsvirksomhed.

§ 22

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af foregående skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisningen og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

§ 23

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 24

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), skal angive uddannelsens betegnelse og speciale jf. § 1 stk. 1, samt oplysning om den opnåede karakter ved svendeprøven.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis og eksamensbevis

§ 25

Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis:

  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af de afgivne karakterer i grundfag, undtagen førstehjælp og brandbekæmpelse, jf. § 30, stk. 1 og 2.
  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 i hvert enkelt områdefag og specialefag, jf. § 30, stk. 3.
  1. Eleven har besvaret de skriftlige opgaver, der er nævnt i § 18, stk. 2 og 3, og opgavebesvarelsen er godkendt af skolen.

§ 26

Skolen udsteder eksamensbevis til eleven i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsdannelser (hovedbekendtgørelsen). Skolens bedømmelse

§ 27

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Stk. 3

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 25. Skolevejledning

§ 28

Skolevejledningen skal angive karaktererne i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag samt oplysning om, hvilke fag der er gennemført.

Stk. 2

Skolevejledningen skal endvidere angive skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden for så vidt angår de fag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6 eller derover.

Stk. 3

Skolevejledningen udformes og udstedes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Karaktergivning

§ 29

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 30

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis dette følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 3

I hvert enkelt områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag.

Stk. 4

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Svendeprøve

§ 31

Efter sidste skoleperiode afholder Slagterfagets Fællesudvalg en svendeprøve. Prøven varer 2 dage. Det faglige udvalg tilvejebringer opgaver til brug ved svendeprøven, og udvalget er ansvarlig for opgavernes indhold og udformning. Svendeprøven består af opgaver, der er både teoretiske (mundtlige og skriftlige) og praktiske.

Stk. 2

Det faglige udvalg udpeger skuemestre, der repræsenterer henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Skuemestrene skal opfylde habilitetskravene i henhold til bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Udvalget udarbejder en vejledning for skuemestrene om svendeprøvens forløb og udførelse. Vejledningen findes på skolerne, hvor den skal være tilgængelig for eleverne.

Stk. 3

Ved begyndelse af sidste skoleperiode sender praktikvirksomheden en indstilling til det faglige udvalg om elevens deltagelse i svendeprøven. Indstillingen foretages på en blanket udarbejdet af det faglige udvalg. Samtidig indbetaler virksomheden et gebyr til dækning af udgifterne ved prøvens afholdelse.

Stk. 4

Eleven kan kun deltage i svendeprøven, hvis der ved afslutningen af sidste skoleperiode er opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit i grundfag og mindst karakteren 6 i hvert enkelt områdefag og specialefag, jf. § 30, stk. 1-3.

§ 32

Den praktiske prøve i specialet svineslagter indeholder følgende opgaver:

  1. Slagtning af 2 stk. svin (på et bånd beregnet til 45 svin i timen).
  1. Opskæring af 2 stk. svin, 5-deling (30 min.).
  1. Udbening af 4 stk. forender (30 min.).
  1. Udbening af 4 stk. skinker (30 min.).
Stk. 2

Den praktiske prøve består herudover af en af følgende opgaver, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Udbening af 4 stk. midterstykker, UK (30 min.).

b) Udbening af 4-5 stk. kamme til eksport, (30 min.).

c) Udbening af 4-6 stk. brystflæsk til eksport, (30 min.).

d) Afpilning af 10 halve hoveder (30 min.).

§ 33

Den teoretiske prøve i specialet svineslagter består af følgende opgaver:

  1. Mundtlig prøve af ca. 15 minutters varighed inden for specialefag, jf. § 14.
  1. Skriftlig prøve af 30 minutters varighed inden for områdefag, jf. §§ 12 og 13.

§ 34

Den praktiske prøve i specialet kreaturslagter består af følgende opgaver:

  1. Slagtning af 1 stk. okser/kvie med maskinel hudeaftrækker (75 min.).
  1. Slagtning af 1 stk. kalv (tyrekalv) med manuelle maskinknive (75 min.).
  1. Slagtning af 1 stk. lam, manuelt med knive (20 min.).
  1. Udbening af 1/2 okse/kvie (150 min.).
Stk. 2

Den praktiske prøve består herudover af en af følgende opgaver, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Grovpartering af 1 stk. lam inklusive trimning (30 min.).

b) Nedskæring til pistol/skilt inklusive trimning til eksport (15 min.).

c) Afpilning af 2 stk. okse/kalvehoveder inklusive sortering (20 min.).

d) Nedskæring af 2 sæt pluks/hjerteslag inklusive sortering og trimning (15 min.).

§ 35

Den teoretiske prøve i specialet kreaturslagter består af følgende opgaver:

  1. Mundtlig prøve af ca. 15 minutters varighed inden for specialefag, jf. § 15.
  1. Skriftlig prøve af 30 minutters varighed inden for områdefag, jf. §§ 12 og 13.

§ 36

Den praktiske prøve i specialet industripølsemager består af følgende opgaver:

  1. Udskæring af 1/2 gris uden hoved (15 min.).
  1. Udskæring af oksevinge (70 min.).
  1. Farsfremstilling (middagspølse/pålægspølse).
  1. Fremstilling af saltede og røgede produkter.
Stk. 2

Den praktiske prøve består herudover af en af følgende opgaver, idet eleven foretager lodtrækning blandt disse:

a) Udbening af 4 stk. skinker (55 min.).

b) Udbening af 7 stk. forender (55 min.).

c) Udbening af 8 stk. svinekamme (55 min.).

d) Udbening af 6 stk. midterstykker (55 min.).

§ 37

Den teoretiske prøve i specialet industripølsemager består af følgende opgaver:

  1. Mundtlig prøve af ca. 15 minutters varighed inden for specialefag, jf. § 16.
  1. Skriftlig prøve af 30 minutters varighed inden for områdefag, jf. §§ 12 og 13.

§ 38

Skuemestrene afgiver samlet 1 karakter for hver af de 5 praktiske opgaver.

Stk. 2

Karakteren for den teoretiske prøve er gennemsnittet af skuemestrenes samlede karakter for henholdsvis den mundtlige og den skriftlige opgave.

Stk. 3

For at eleven har bestået svendeprøven, skal gennemsnittet af karaktererne ved den praktiske prøve, jf. stk. 1, og den teoretiske prøve, jf. stk. 2, være mindst 6.

§ 39

Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Stk. 2

Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. En ny bedømmelse skal gennemføres efter de almindelige regler og skal være afsluttet senest et halvt år efter den ordinære bedømmelse.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse af 3. marts 1995 om uddannelsen til industrislagter.

Stk. 3

Elever med uddannelsesaftale, der er påbegyndt på uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, gennemfører uddannelsen efter de hidtidige regler. En elev kan dog efter aftale med praktikvirksomheden og med skolens godkendelse, jf. stk. 5, vælge at gennemføre uddannelsen efter de nye regler.

Stk. 4

Elever, der inden 15. august 1996 er begyndt på 2. skoleperiode i umiddelbar forlængelse af 1. skoleperiode, kan efter eget valg få medregnet 1. skoleperiode i den samlede uddannelsestid.

Stk. 5

Skolen fastsætter i øvrigt efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen.


Undervisningsministeriet, den 13. juni 1996, den 13. juni 1996

/Ole Vig Jensen Nina Topp/

Bilag

Meritskema for industrislagteruddannelsen Juli 1996 --------------------------------------------------------------------- noter til skema: ) merit for angivne fag --------------------------------------------------------------------- Svineslag- FUA, HF, Tarm- Detail- Hotel, ter, krea- HTX, renser salgter restau- turslagter HHX og og køk- eller in- student kenom- dustri- rådet pølsema- ger, der vil ud- dannes i uddannel- sens øvrige specialer --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 24 12 12 3 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære (niveua F) --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Informations- teknologi (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Arbejdsmiljø --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Opskæring/udbening --------------------------------------------------------------------- Brancheorientering --------------------------------------------------------------------- Værktøjslære --------------------------------------------------------------------- Regning og kalkulation --------------------------------------------------------------------- Brancherettet miljøkendskab --------------------------------------------------------------------- Automation og styringsteknik --------------------------------------------------------------------- Kvalitet og udbyttekontrol --------------------------------------------------------------------- Kødkontrol --------------------------------------------------------------------- Opskæring/udbening --------------------------------------------------------------------~ Saltning --------------------------------------------------------------------- Regning og kalkulation --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Bager, Relevant Relevant Relevant konditor branche- branche- branche- og choko- kursus kursus kursus lade- og (10 uger) (20 uger) (over 25 konfekture- og mindst og mindst uger) og assistent 2 års 3 års minst relevant relevant 4 års beskæf- beskæf- relevant tigelse tigelse beskæf- tigelse --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 3 12 18 24 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære (niveua F) --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Informations- teknologi (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Arbejdsmiljø --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Opskæring/udbening --------------------------------------------------------------------- Brancheorientering --------------------------------------------------------------------- Værktøjslære --------------------------------------------------------------------- Regning og kalkulation --------------------------------------------------------------------- Brancherettet miljøkendskab --------------------------------------------------------------------- Automation og styringsteknik --------------------------------------------------------------------- Kvalitet og udbyttekontrol --------------------------------------------------------------------- Kødkontrol --------------------------------------------------------------------- Opskæring/udbening --------------------------------------------------------------------~ Saltning --------------------------------------------------------------------- Regning og kalkulation ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om uddannelsen til industrislagter | TheLawyer.sh