TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn

BEK nr 528 af 17/06/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges efter § 6, stk. 1 og 3, i skattestyrelsesloven af kommunalbestyrelsen på dennes konstituerende møde. Tilsvarende gælder valg til fælleskommunale skatteankenævn, jf. § 6, stk. 2, i skattestyrelsesloven. Nævnets funktionsperiode følger kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 2

Skatteankenævnet i Københavns kommune vælges af borgerrepræsentationen. Nævnet består af 15-35 medlemmer. Nævnets funktionsperiode løber fra den 1. april i det år, borgerrepræsentationens funktionsperiode begynder, til den 31. marts i året efter afslutningen af borgerrepræsentationens funktionsperiode. Valg af formand og næstformand

§ 2

Det nyvalgte skatteankenævn afholder snarest mulig efter valget sit første møde. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af et skatteankenævn, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af den ældste af disse.

Stk. 2

På det første møde vælger skatteankenævn udenfor København blandt sine medlemmer en formand. Valget sker ved et flertalsvalg og ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget har gyldighed for hele funktionsperioden.

Stk. 3

Ved valget af formand er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af skatteankenævnets tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Stk. 4

Så snart valget af formand har fundet sted, vælger skatteankenævnet blandt sine medlemmer en eller to næstformænd til at fungere, når formanden er forhindret. Valgene ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foregår i øvrigt efter samme regler som formandsvalget.

Stk. 5

Skatteankenævnet i København vælger på det første møde et formandskab, der består af en formand og 2-4 næstformænd. Valget foretages under et efter den i § 24, stk. 3 i kommunestyrelsesloven beskrevne forholdstalsvalgmåde. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget har gyldighed for hele funktionsperioden. Blandt de øvrige medlemmer foretages der derefter valg til et antal udvalg, således at der vælges 4-6 medlemmer til hvert udvalg. Dette valg ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af en næstformand, og valget foretages ligeledes under et efter den nævnte forholdstalsvalgmåde.

Stk. 6

Skatteankenævnet kan efter anmodning fritage formand eller næstformænd for deres hverv som sådanne for resten af funktionsperioden. Når en formand eller en næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder af skatteankenævnet i funktionsperioden, foretages der nyt formands-, respektive næstformandsvalg, efter stk. 2-5. Ved dødsfald eller udtræden foretages valget først efter at kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen har udpeget et nyt medlem til nævnet efter § 9 i skattestyrelsesloven. Indkaldelse af stedfortræder

§ 3

Når et medlem af skatteankenævnet er forhindret i at deltage i et møde, skal vedkommende underrette formanden herom. Formanden afgør, om stedfortræderen skal indkaldes. Hvis det medlem, der er forhindret, forlanger det, skal stedfortræderen indkaldes. Stedfortræderen skal endvidere indkaldes, hvis medlemmet vil være fraværende i mindst 2 måneder.

Stk. 2

Hvis et medlem er forhindret i at deltage i det første møde, jf. § 2, skal stedfortræderen indkaldes.

Stk. 3

Den, der indkaldes som stedfortræder for formanden eller en næstformand, deltager som almindeligt medlem i skatteankenævnets afgørelser. Sekretariatsbistand

§ 4

Sekretariatsbistand til skatteankenævnet kan ydes af den kommunale skattemyndighed, jf. § 11, stk. 1, i skattestyrelsesloven. Nævnet kan anmode sekretariatet om at være repræsenteret i nævnets møder. Sekretariatets repræsentanter har dog ikke stemmeret.

Stk. 2

Nævnet skal påse, at den eller de sekretariatsmedarbejdere, der bistår nævnet i den enkelte sag, ikke har medvirket ved behandling af sagen i 1. instans, jf. § 11, stk. 2, i skattestyrelsesloven, eller på anden måde er inhabil, jf. kapitel 2 i forvaltningsloven. Konstaterer nævnet, at en medarbejder er inhabil, skal nævnet anmode sekretariatet om at få stillet en anden medarbejder til rådighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 3

Meddeler sekretariatet, at der ikke kan stilles en habil medarbejder til rådighed for nævnet, skal nævnet indstille til kommunalbestyrelsen, at der engageres ekstern bistand til løsning af den konkrete sekretariatsopgave, jf. dog stk. 5. Nævnet afgiver indstillingen om, hvorfra bistanden hentes, men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge indstillingen. Nævnet kan, forinden indstillingen afgives, indhente en vejledende udtalelse herom fra den kommunale skattemyndighed.

Stk. 4

Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om engagering af ekstern sekretariatsbistand til nævnet i en konkret sag, har den engagerede i enhver henseende de samme funktioner og pligter, som tilkommer sekretariatet efter skattestyrelsesloven og de i medfør af denne udstedte regler.

Stk. 5

Klageren kan uanset reglerne i stk. 2 og 3 anmode om, at sekretariatsbehandlingen foretages af en medarbejder, som også har deltaget i behandlingen af sagen i 1. instans. Møder i skatteankenævn udenfor København

§ 5

Skatteankenævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder eventuelt i møder i besluttende led. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelse af møderne kan ikke finde sted.

Stk. 2

Formanden fastsætter tid og sted for nævnets møder og foretager indkaldelse hertil. Mødeindkaldelsen skal så vidt mulig fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Stk. 3

Når mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til møde.

Stk. 4

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der skal udsendes samtidig med mødeindkaldelsen.

Stk. 5

Sammen med mødeindkaldelsen skal medlemmerne modtage det nødvendige materiale i de sager, som skal behandles på mødet, herunder den i § 11 nævnte sagsfremstilling og klagerens eventuelle kommentarer dertil, jf. § 11, stk. 6. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet. Nævnet fastsætter retningslinier for, hvilket materiale der som minimum skal udsendes til medlemmerne, og hvilket materiale der alene skal fremlægges til gennemsyn i sekretariatet, samt i hvilket tidsrum materialet skal ligge til gennemsyn.

Stk. 6

I dagsordenen skal det angives, om den enkelte klager har anmodet om et møde med skatteankenævnet, jf. § 13, stk. 3. Møder i skatteankenævnet i København

§ 6

Skatteankenævnet i København udøver sin virksomhed dels i plenarmøder og dels i udvalgsmøder. Møderne er ikke offentlige. Båndoptagelse af møderne kan ikke finde sted.

Stk. 2

Formanden bestemmer sagernes fordeling på de enkelte udvalg.

Stk. 3

Formanden fastsætter tid og sted for nævnets møder og foretager indkaldelse hertil. Formanden kan til enhver tid forlange møder afholdt såvel i det samlede nævn som i de enkelte udvalg. Mødeindkaldelsen skal så vidt mulig fremsendes med mindst 7 dages varsel.

Stk. 4

Når mindst 1/3 af medlemmerne eller 2 næstformænd forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til møde i det samlede nævn.

Stk. 5

§ 5, stk. 4-6, anvendes tilsvarende ved møder i skatteankenævnet i København. Beslutningsdygtighed

§ 7

For at det samlede skatteankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage deri. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal deltage i alle afgørelser.

Stk. 2

Skatteankenævn udenfor København kan opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt mulig sikres en alsidig sammensætning. Ethvert medlem af skatteankenævnet skal have sæde i mindst et besluttende led.

Stk. 3

For at et besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en næstformand skal deltage i afgørelsen. Er et andet medlem af et besluttende led end formanden forhindret i at deltage i et møde, kan det pågældende led ved enstemmighed beslutte at supplere sig med et medlem fra et andet besluttende led.

Stk. 4

For at et udvalg under Københavns skatteankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller efter dennes bestemmelse en af næstformændene skal deltage i afgørelsen. Når et andet medlem end formanden er forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, og stedfortræderen ikke er indkaldt efter § 3, stk. 1, kan udvalget supplere sig med et andet nævnsmedlem, som er valgt af samme gruppe i borgerrepræsentationen.

Stk. 5

Selv om skatteankenævnet er delt op i besluttende led/udvalg, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde. Et medlem af skatteankenævnet kan overfor formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led/udvalg, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led/udvalg, har ikke stemmeret, men har som de øvrige medlemmer ret til at udtale sig og til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede skatteankenævn. Mødeledelse og afstemning

§ 8

Formanden for skatteankenævnet leder møderne i såvel det samlede nævn som i eventuelle besluttende led. Når formanden er forhindret i at deltage i et møde, leder næstformanden mødet, og i skatteankenævn, der har konstitueret sig med 2 næstformænd, træder 2. næstformand i funktion, når såvel formanden som 1. næstformand er forhindret. Møderne i udvalg under Københavns skatteankenævn ledes af formanden eller efter formandens bestemmelse af en næstformand.

Stk. 2

Skatteankenævnet træffer afgørelse ved afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller, hvor denne ikke deltager i mødet, næstformandens stemme afgørende. Undlader et medlem at stemme, anses det for at have stemt for det forslag, der er til afstemning.

Stk. 3

Skønner formanden eller i dennes fravær næstformanden, at nævnets stilling til et forslag er så entydig, at en afstemning er overflødig, meddeler vedkommende dette med oplysning om den opfattelse, vedkommende har af nævnets stilling til spørgsmålet. Forlanges der herefter ikke afstemning om forslaget, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse med den angivne opfattelse. Mødeprotokol

§ 9

Skatteankenævnets beslutninger skal indføres i en mødeprotokol. I protokollen skal desuden indføres oversigter, der giver et tilstrækkeligt grundlag for identifikation af alle afgørelser, som nævnet træffer. Protokollen skal således indeholde oplysninger om den skattepligtiges navn, adresse, CPR- eller SE-nummer, den kommunale skattemyndigheds afgørelse og nævnets tilsvarende afgørelse.

Stk. 2

Hvis et medlem på grund af inhabilitet er blevet udelukket fra at deltage i forhandlingen og afgørelsen af en sag, skal protokollen indeholde oplysning herom. Det medlem, som er blevet anset for inhabilt, kan kræve sine indvendinger mod nævnets beslutning om inhabilitetsspørgsmålet tilført protokollen.

Stk. 3

Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af nævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger tilført protokollen.

Stk. 4

Et medlem, som efter stk. 2 eller 3 har fået tilføjet sine indvendinger til protokollen, kan forlange, at en kopi af protokollatet indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 5

Hvis et medlem af skatteankenævnet i København efter stk. 2 eller 3 har fået tilføjet sine indvendinger til en udvalgsafgørelse til protokollen, forelægges en kopi af protokollatet snarest formandskabet, som beslutter, hvorvidt sagen skal genoptages til behandling i et plenarmøde. Hvis det besluttes ikke at genoptage sagen, kan medlemmet forlange, at en kopi af protokollatet indsendes til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 6

Protokollen skal ved hvert mødes afslutning underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Ved plenarmøder i skatteankenævnet i København skal protokollen dog kun underskrives af de tilstedeværende medlemmer af formandskabet. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller af andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Sagens forberedelse

§ 10

Klage over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2 og § 4, stk. 1, jf. stk. 4, i skattestyrelsesloven indgives til skatteankenævnet, jf. § 21, stk. 1, i skattestyrelsesloven.

Stk. 2

Efter klagens registreringen sender sekretariatet klagen til udtalelse hos den kommunale skattemyndighed, jf. § 21, stk. 2, i skattestyrelsesloven.

Stk. 3

Den kommunale skattemyndighed skal vedlægges sin udtalelse over klagen det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen.

Stk. 4

Formanden eller den formanden bemyndiger dertil kan efter anmodning give den kommunale skattemyndighed en fristforlængelse med afgivelse af udtalelsen over klagen, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.

§ 11

Som grundlag for skatteankenævnets afgørelse af klagen skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Udkast til sagsfremstilling udarbejdes af sekretariaet, der herunder kan tage kontakt med klager til afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål om sagens faktiske forhold.

Stk. 2

Sagsfremstillingen skal som minimum indeholde oplysninger om: - Identifikation af klager og de indkomstår, klagen vedrører. - Talmæssig opgørelse, der for hvert klagepunkt viser sammenhængen mellem det selvangivne og ansættelsen. - Klagens indhold med specifikation af klagepunkterne.

Stk. 3

I sager, hvor der ikke umiddelbart er grundlag for at give klageren fuldt medhold, jf. dog stk. 4, skal sagsfremstillingen udover de i stk. 2 nævnte oplysninger som minimum indeholde oplysninger om: - Fyldestgørende redegørelse for sagens faktiske forhold. - Henvisning til relevante lovregler. - Henvisning til relevant teori og praksis.

Stk. 4

I sager, hvor klagefristen efter § 21, stk. 1, i skattestyrelsesloven er overskredet, og der ikke umiddelbart er grundlag for at anse den påklagede ansættelse for forkert, kan oplysninger som nævnt i stk. 3 begrænses til kun at vedrøre fristoverskridelsen.

Stk. 5

Sekretariatet udarbejder et begrundet udkast til klagens afgørelse.

Stk. 6

Efter skatteankenævnets godkendelse fremsendes sagsfremstillingen og forslag til klagens afgørelse på det foreliggende grundlag til udtalelse hos klageren, jf. § 21, stk. 3, i skattestyrelsesloven, medmindre skatteankenævnet kan give klageren fuldt medhold i klagen.

Stk. 7

Skatteankenævnet eller den nævnte bemyndigede dertil kan efter anmodning give klageren en fristforlængelse med afgivelse af udtalelsen, hvis omstændighederne i særlig grad taler derfor.

§ 12

I sager som nævnt i § 2, nr. 1, i skattestyrelsesloven er skatteankenævnet, uanset klagens indhold, berettiget til at optage ansættelsen i sin helhed til bedømmelse, jf. dog fristerne i skattestyrelseslovens § 35.

Stk. 2

Hvis nævnet beslutter at tage ikke påklagede dele af ansættelsen op til bedømmelse, eller hvis der fremkommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som klageren ikke er gjort bekendt med tidligere, skal en redegørelse herfor indgå i den i § 11 nævnte sagsfremstilling. Er en sagsfremstilling tidligere under behandlingen af klagen tilsendt klageren, udarbejdes en revideret sagsfremstilling og om nødvendigt et nyt forslag til sagens afgørelse, og § 11, stk. 6, anvendes tilsvarende.

Stk. 3

Hvis det oplyses over for skatteankenævnet, at revisionsmyndighederne, jf. § 14 og § 16, stk. 2, i skattestyrelsesloven, har indledt en revisionsmæssig undersøgelse af den påklagede afgørelse, skal nævnet midlertidigt standse klagebehandlingen. Klageren skal snarest underrettes skriftligt herom. Sagens afgørelse

§ 13

Skatteankenævnets afgørelse meddeles ved en kendelse, der afsiges under et møde som nævnt i §§ 5 eller 6.

Stk. 2

Formanden kan afsige kendelse på nævnets vegne i overensstemmelse med det til klageren fremsendte forslag til sagens afgørelse, hvis klageren ikke er fremkommet med en skriftlig udtalelse eller har anmodet om lejlighed til at fremsætte en mundtlig udtalelse indenfor den i § 21, stk. 3, i skattestyrelsesloven fastsatte frist.

Stk. 3

Hvis klageren har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for en beslutningsdygtig del af nævnet, eller hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 14 dages varsel. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt. Modtager skatteankenævnet en mundtlig orientering om klagen af sekretariatet forud for mødet, skal klageren vejledes herom senest samtidig med indkaldelsen til mødet, jf. 1. pkt., og om at vedkommende har ret til at overvære denne orientering, men uden taleret.

Stk. 4

Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelser og afstemning.

§ 14

Skatteankenævnets kendelse skal være dateret og underskrevet af formanden, i København af den formand eller næstformand, der efter § 7, stk. 4, 2. pkt., har deltaget i afgørelsen. Kendelsen skal, medmindre der gives klageren fuldt medhold, indeholde en begrundelse.

Stk. 2

Af kendelsen skal det fremgå, om ansættelsen er påkendt i videre omfang end påklaget, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 3

Kendelsen tilsendes klageren. Hvis kendelsen ikke giver klageren fuldt medhold, skal den ledsages af en kopi af sagsfremstillingen, jf. § 11 og § 12, og klageren skal vejledes om fristen for at indbringe nævnets afgørelse for Landsskatteretten.

Stk. 4

I sager som nævnt i § 4, stk. 1, jf. stk. 4, i skattestyrelsesloven skal det fremgå af kendelsen, om nævnet stadfæster det tidligere meddelte afslag. Hvis nævnet finder, at genoptagelse burde have fundet sted, kan nævnet i kendelsen pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen, eller nævnet kan vælge efter aftale med klageren selv at ændre skatteansættelsen. Tilbagekaldelse

§ 15

Klageren kan til enhver tid tilbagekalde sin klage. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Sker tilbagekaldelsen under et møde med skatteankenævnet, jf. § 13, gøres der notat herom i protokollen. Ved enhver tilbagekaldelse skal det skriftligt meddeles klageren, at klagen er henlagt i skatteankenævnet efter tilbagekaldelsen af klagen.

Stk. 2

Hvis klageren indbringer sagen for Landsskatteretten efter § 21, stk. 5, i skattestyrelsesloven, anses klagen til skatteankenævnet for bortfaldet. Det meddeles skriftligt klageren, at sagen herefter er henlagt i nævnet. Genoptagelse

§ 16

Formanden kan beslutte, at en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af skatteankenævnet, jf. § 22 i skattestyrelsesloven, skal imødekommes. Kan formanden ikke imødekomme en sådan genoptagelsesanmodning, afgør skattenævnet anmodningen på et møde som nævnt i § 5 og § 6.

Stk. 2

Afslag på en sådan anmodning om genoptagelse kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i § 23 i skattestyrelsesloven. Beslutter Landsskatterette, at genoptagelse skal finde sted, meddeler Landsskatteretten dette til skatteankenævnet, som genoptager sagen.

Stk. 3

Tillades genoptagelse efter stk. 1 eller 2, finder de almindelige sagsbehandlingsregler i §§ 10-15 tilsvarende anvendelse. Repræsentation

§ 17

Klageren kan til enhver tid bemyndige en anden person til at varetage klagerens interesser under sagen. Skatteankenævnet betragter herefter - indtil klageren meddeler nævnet, at bemyndigelsen er tilbagekaldt - den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 tilsendes både klagerens repræsentant og klageren følgende: Skatteankenævnets medvirken i landsskatterets- og ligningsrådssager

  1. Skattenankenævnets sagsfremstilling med forslag til klagens afgørelse, jf. § 11, stk. 6, og § 12, stk. 2.
  1. Indkaldelse til møde med skatteankenævnet, jf. § 13, stk. 3.
  1. Skatteankenævnets kendelse, jf. § 14, stk. 1.
  1. Meddelelse om sagens henlæggelse, jf. § 15.

§ 18

Når en kendelse, der er afsagt af skatteankenævnet, er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen. Nævnet skal herefter inden for en frist på 1 måned indsende det materiale, som har dannet grundlag for afgørelsen. Hvis Landsskatteretten anmoder om det, skal nævnet tillige indsende sine kommentarer til sagen.

Stk. 2

Hvis det fremgår af materiale modtaget fra Landsskatteretten, at der vil være basis for en genoptagelse af skatteankenævnets kendelse, jf. § 22 i skattestyrelsesloven, meddeles dette klageren skriftligt. Det skal så vidt muligt angives, hvilke ændringer der påtænkes. Klageren opfordres til inden en frist på 14 dage at tilkendegive, om vedkommende ønsker genoptagelse. Det meddeles klageren, at genoptagelse vil medføre, at klagen til Landsskatteretten betragtes som tilbagekaldt. Tilkendegiver klageren, at genoptagelse ønskes, meddeler nævnet straks dette til Landsskatteretten. Fremkommer der ingen henvendelse fra klageren, kan genoptagelse ikke finde sted.

Stk. 3

I de i § 26, stk. 4, skattestyrelsesloven nævnte tilfælde underretter Landsskatteretten skatteankenævnet om klagen. Nævnet indhenter en udtalelse fra vedkommende kommunale skattemyndighed og anmoder samtidig myndigheden om at indsende det materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen. Materialet og den kommunale skattemyndigheds udtalelse samt skatteankenævnets kommentarer dertil skal indsendes til Landsskatteretten inden for en frist på 1 måned. Landsskatteretten kan forlange, at nævnets udtalelse skal afgives i den i § 21, stk. 3, 2. pkt., i skattestyrelsesloven, angivne form, og at nævnet skal fremkomme med et forslag til sagens afgørelse.

Stk. 4

Stk. 3 anvendes tilsvarende, hvor Landsskatteretten undtagelsesvis i andre tilfælde beslutter at behandle en sag, som ikke har været påkendt af skatteankenævnet, jf. § 26, stk. 4, skattestyrelsesloven.

Stk. 5

Kommer skatteankenævnet eller sekretariatet i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for dennes behandling af sagen.

§ 19

Har Landsskatteretten anmodet om, at skatteankenævnet er til stede ved en forhandling med klageren, træffer nævnets formand eller, når denne er forhindret, en næstformand bestemmelse om, hvem der skal repræsentere nævnet, herunder om nævnet skal være repræsenteret af sekretariatet.

Stk. 2

Stk. 1 anvendes tilsvarende, når Ligningsrådet har anmodet nævnet om at være til stede under et møde i rådet. Vederlæggelse m.v. af nævnsmedlemmmer

§ 20

Formanden for skatteankenævnet ydes et fast vederlag, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Vederlaget skal udgøre mindst 5 pct. og højest 20 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester, i Københavns kommune overborgmesteren. Såfremt et skatteankenævn omfatter flere kommuner, beregnes vederlaget på grundlag af det højeste borgmestervederlag.

Stk. 2

Til næstformænd for skatteankenævnet i Københavns kommune kan der ydes et fast vederlag, der højst kan udgøre 6 pct. af vederlaget til overborgmesteren.

§ 21

For deltagelse i skatteankenævnets møder skal øvrige medlemmer, herunder medlemmer af kommunalbestyrelsen, ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 a i kommunestyrelsesloven.

Stk. 2

De pågældende medlemmer kan vælge i stedet for erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 1 og § 22, at modtage et fast vederlag på 5.000 kr. årligt. Valget skal foretages forud for og med virkning for et regnskabsår ad gangen. For det første år i funktionsperioden skal valget dog først foretages inden den 1. februar.

Stk. 3

Stedfortrædere for skatteankenævnets medlemmer skal ydes diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 1.

§ 22

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for hvervet, ydes skattenankenævnets medlemmer og disses stedfortrædere, herunder medlemmer af kommunalbestyrelsen, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a i kommunestyrelsesloven.

§ 23

Skatteankenævnets medlemmer og disses stedfortrædere, herunder medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal ydes udgiftsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i møder, kurser m.v. efter reglerne i § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 10, i kommunestyrelsesloven. Ikrafttræden m.v.

§ 24

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 1990 om forretningsorden for skatteankenævnene.

Stk. 2

Formænd, der i overensstemmelse med de hidtil gældende regler har oppebåret vederlag, som overstiger den i § 20 fastsatte grænse, kan oppebære dette vederlag indtil udløbet af skatteankenævnets funktionsperiode.

Stk. 3

For perioden 1. juli til 31. december 1996 kan medlemmerne vælge et fast vederlag i stedet for erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 21, stk. 2. Vederlaget udgør 2.500 kr., og valget skal foretages inden den 1. september 1996.

pre_paragraph Efter § 10, stk. 5 og 6, i Skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, fastsættes følgende forretningsorden for skatteankenævn: Valg af skatteankenævn


Skatteministeriet, den 17. juni 1996, den 17. juni 1996

/Carsten Koch Kaj Lotz/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996