TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til køkkenassistent

BEK nr 540 af 19/06/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som køkkenassistent.

Stk. 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Fagligt udvalg for køkkenassistentuddannelsen.

§ 2

For uddannelsen gælder de regler, som Undervisningsministeriet har fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 3

Uddannelsen varer 3 år, jf. dog § 4.

Stk. 2

Eleven kan indlede uddannelsen i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.

§ 4

Voksne kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på 1 år, jf. § 5, stk. 2, hvis de har haft mindst 5 års fuldtidsarbejde eller tilsvarende deltidsarbejde i et køkken inden for et eller flere af følgende områder: Hospital, plejehjem, kantine, børneinstitution, døgninstitution, højskole, efterskole eller lignende. Det er en forudsætning, at eleven, efter skolens vurdering, vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5, stk. 2.

Stk. 2

Skolen kan dispensere fra beskæftigelseskravet i stk. 1, hvis skolen ud fra en samlet vurdering og efter samråd med eleven og praktikvirksomheden skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet.

§ 5

Skoleundervisningen varer 50 uger. For elever, der indgår uddannelsesaftale efter § 4, kan den samlede skoleundervisning afkortes efter skolens bestemmelse, jf. § 8, stk. 2. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor:

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.
    1. skoleperiode, 20 uger
  1. Praktikuddannelse, ca. 24 uger.
    1. skoleperiode, 15 uger.
  1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.
    1. skoleperiode, 15 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

I uddannelsen efter § 4 varer skoleundervisningen 28 uger. Den samlede uddannelse gennemføres i moduler som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

  1. Modul 1, ca. 20 uger, heraf 8 ugers skoleundervisning og ca. 12 ugers praktikuddannelse.
  1. Modul 2, ca. 22 uger, heraf 10 ugers skoleundervisning og ca. 12 ugers praktikuddannelse.
  1. Modul 3, 10 ugers skoleundervisning.

§ 6

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i følgende uddannelser, er fritaget for 2. skoleperiode i køkkenassistentuddannelsen:

  1. Kokke- og smørrebrødsjomfruuddannelsen.
  1. Tjeneruddannelsen.
  1. Receptionistuddannelsen.
  1. Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen.
Stk. 2

Eleven kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen, jf. bilaget (meritskema), og efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 7

Den uddannede køkkenassistent skal helt eller delvis selvstændigt kunne udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning og anretning af varme og kolde retter til børn, voksne og ældre. Desuden skal den uddannede kunne udføre tilhørende afrydning, opvask og rengøring. Arbejdet skal kunne udføres i alle typer af institutionskøkkener, herunder køkkener tilknyttet kantiner, børneinstitutioner, skoler og lignende.

Stk. 2

Den uddannede køkkenassistent skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets udførelse. Skoleundervisningen

§ 8

Undervisningen, der på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætning for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod.

Stk. 2

For elever, der optages efter § 4, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid, jf. §§ 9-12, fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Grundfag, områdefag og specialefag fordeles jævnt på de tre moduler og inden for det enkelte modul. Undervisningen skal omfatte valgfag i et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på mindst 2,7 uger. Grundfag

§ 9

Undervisningen omfatter følgende grundfag med følgende vejledende uddannelsestid og niveau:

  1. Produktudvikling, produktion og service, 2,2 uger/80 timer.
  1. Sundhed, 1,1 uger/40 timer.
  1. Hygiejne, 1,1 uger/40 timer/F.
  1. Naturfag, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Dansk, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Fremmedsprog, engelsk, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,5 uger/20 timer.
  1. Miljø, 1,9 uger/70 timer.
  1. Samfundsfag, 3,2 uger/120 timer/E.
Stk. 2

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

§ 10

Undervisningen i grundfag i 2. skoleperiode har en vejledende uddannelsestid svarende til 10,8 uger. Følgende grundfag afsluttes i 2. skoleperide, og har en vejledende uddannelsestid på 8,9 uger:

  1. Produktudvikling, produktion og service.
  1. Sundhed.
  1. Hygiejne.
  1. Naturfag.
  1. Dansk.
  1. Førstehjælp og brandbekæmpelse.
  1. Miljø.
Stk. 2

Følgende grundfag påbegyndes i 2. skoleperiode med følgende vejledende uddannelsestid:

  1. Fremmedsprog, engelsk, 0,8 uger.
  1. Miljø, 1,1 uger.
Stk. 3

De i stk. 2 nævnte grundfag afsluttes i 3. skoleperiode.

Stk. 4

Undervisningen i grundfaget samfundsfag har en vejledende uddannelsestid på 3,2 uger. Grundfaget gennemføres i 3. og 4. skoleperiode med en vejledende uddannelsestid på 1,6 uger i begge skoleperioder. Områdefag

§ 11

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal under vejledning kunne klargøre, fremstille og anrette enkle retter til servering i henholdsvis restaurant, institution, fast-foodforretning og cafeteria. Eleven skal endvidere under vejledning kunne tilberede ernæringsrigtig varm/kold fuldkost, ernæringsrigtige lune retter og enkle brød- og kagetyper. Vejledende uddannelsestid: 3,8 uger/142 timer (Restaurantområdet 1,5 uger/56,8 timer, institutionsområdet 1,5 uger/56,8 timer og cafeteria-/fastfoodområdet 0,8 uger/28,4 timer. Eleven skal på grundlæggende niveau og under vejledning kunne foretage anretning, servering, emballering og distribution i restaurant, institution, cafeteria og cateringsvirksomhed. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger/59 timer. Eleven skal under vejledning og på grundlæggende niveau kunne: - Foretage indkøb, varebestilling og varemodtagelse. - Foretage prisberegning med udregning af kostpriser. - Opstille budget og regnskab. - Foretage markedsføring under anvendelse af grundlæggende principper for markedsføring. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger/59 timer.

  1. Grundtilberedning

a) Inden for restaurationsområdet skal eleven under vejledning kunne anvende de nødvendige grundtilberedningsmetoder i forbindelse med grundrepertoiret ved fremstilling af enkelte varme og kolde retter.

b) Inden for institutionsområdet skal eleven under vejledning ud fra givne kostplaner kunne tilberede enkel og ernæringsmæssig rigtig sammensat fuldkost samt enkle kostformer til forskellige institutionstyper.

c) Inden for cafeteria-/fast-foodområdet skal eleven under vejledning kunne anvende tilberedningsudstyr, som er specielt egnet til fast-foodproduktion, til fremstilling af enkle fast-food produkter under anvendelse af såvel friske råvarer som hel- og halvfabrikata.

  1. Anretning og servering

a) Inden for restaurationsområdet skal eleven grundlæggende og under vejledning kunne klargøre og yde gæstebetjening i forbindelse med enkle serveringsformer.

b) Inden for institutionsområdet skal eleven under vejledning kunne foretage almindelig distribution, anretning og servering til forskellige typer af institutioner.

c) Inden for cafeteriaområdet skal eleven under vejledning kunne foretage almindelig portionering og anretning til hel eller delvis selvbetjening samt gæstebetjening.

d) Inden for cateringsområdet skal eleven under vejledning kunne foretage grundlæggende emballering og pakning af enkle retter og komponenter til distribution samt efterfølgende anretning.

  1. Salg og administration

§ 12

Undervisningen i områdefag i 3. og 4. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå forståelse af tilrettelæggelse, klargøring og tilberedning af alle døgnets fuldkostmåltider og kunne anvende forskellige tilberedningsmetoder til varmholdt, kølet og frossen produktion. Eleven skal desuden opnå viden om de forskellige tekniske hjælpemidlers funktion med henblik på at kunne vælge det rigtige hjælpemiddel i forhold til produktionsform, kostkvalitet og miljøhensyn. Undervisningen omfatter: - Anvendelse af de tilberedningsmetoder og tekniske hjælpemidler, der er mest hensigtsmæssige i forskellige storkøkkenproduktioner (varmholdt/kølet/frossen). - Tilberedning og valg af tekniske hjælpemidler under hensyntagen til opnåelse af bedst mulige kost- og ernæringsmæssige kvalitet, portionsstørrelse, produktvalg, smag, lugt, farve, konsistens, æstetik/anretning, produktionsform og miljø. Vejledende uddannelsestid: 5 uger/185 timer. Eleven skal opnå viden om sammenhængen mellem levnedsmiddelbårne sygdomme og produktionshygiejne/rengøring. Desuden skal eleven opnå forståelse af forskellige produktionsformers specifikke hygiejnemæssige problemer med henblik på at efterkomme myndighedernes forskrifter og lovmæssige krav. Undervisningen omfatter: - Lovmæssige krav og bestemmelser i forhold til modtagelse, klargøring, tilberedning, anretning/servering, afkøling, opvarmning, varmholdning og opbevaring i øvrigt af levnedsmidler med det formål at undgå levnedsmiddelbårne sygdomme. - Lovmæssige krav og bestemmelser i forhold til opvask med det formål at undgå levnedsmiddelbårne sygdomme. - Hensigtsmæssigt valg af rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, arbejdsmiljø og det ydre miljø. - Praktisk udførelse af hensigtsmæssig og tilfredsstillende rengøring af et levnedsmiddelområde, herunder betydningen af æstetik og økonomi samt udførelse af egenkontrol. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger/60 timer. Eleven skal have opnået forståelse af ergonomiens betydning på arbejdspladsen og kunne anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser med henblik på at undgå erhvervsbetingede sygdomme og belastningslidelser. Undervisningen omfatter: - Kropsbevidsthed/kropsbevidsthedstræning, led og muskler, kredsløb og arbejdsteknik. - Arbejdsstedets indretning og håndtering af redskaber under hensyntagen til sikkerhed og hensigtsmæssig anvendelse i øvrigt. - Arbejdsmiljølovens væsentligste bestemmelser, herunder især sikkerhedsbestemmelser. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger/34 timer. Eleven skal opnå viden om planlægningen af kostproduktion, arbejsprocesser og arbejdsmiljømæssige hensyn. Undervisningen omfatter: - Planlægning af kostproduktionen. - Valg af udstyr og tilberedningsmetode, under hensyntagen til anretnings- og serveringstidspunkt. - Iagttagelse af bedst mulig kvalitet og holdbarhed af den planlagte produktion. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uger/40 timer. Eleven skal opnå viden om levnedsmidlernes næringsstofindhold, anvendelsesområder og forskellige forarbejdningsprocesser. Undervisningen omfatter: - Levnedsmidlernes dyrkningsforhold/fremstilling, sammensætning, anvendelsesmuligheder, opbevaring, kvalitet, pris, sæson og næringsindhold. - Mærkningsregler, varedeklarationer og tilsætningsstoffer. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uger/46 timer. Specialefag

  1. Metodik og teknik
  1. Produktionshygiejne
  1. Ergonomi og arbejdsmiljø
  1. Arbejdsplanlægning
  1. Levnedsmiddellære

§ 13

Undervisningen i specialefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå viden om ernæringens betydning for den menneskelige organismes vækst, vedligeholdelse og funktion. Undervisningen omfatter: - De energigivende næringsstoffer - kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol, herunder deres forekomst, fordøjelse, optagelse og omsætning i organismen. - Energibegrebet, herunder vurdering af energiprocentfordelingen. - Vitaminer og mineralers forekomst, betydning og optagelse i organismen. - Anbefalede daglige tilførelser af næringsstoffer. Vejledende uddannelsestid: 1,9 uger/70 timer. Eleven skal kunne sammensætte, beregne og vurdere ernæringsmæssig forsvarlig fuldkost til forskellige forplejningsgrupper i diverse institutionstyper. Eleven skal kunne anvende kostvurderingen i teoretisk og praktisk sammenhæng, således at eleven kan bruge sin viden til at sammensætte og tilberede en ernæringsmæssig forsvarlig kost, som tilgodeser brugerens behov og ønsker. Undervisningen omfatter: - Planlægning af dag- og ugeplaner, under hensyntagen til menusammensætning, modtagernes specielle behov, portionsstørrelse, serveringsform, sæson, farver, smag, konsistens og produktionsform. - Beregning af næringsindholdet i kostplaner og vurdering af kostens ernæringsmæssige kvalitet med hovedvægten på en vurdering af kostens energiprocentfordeling. - Anvendelse af edb i planlægning og kostberegning. Vejledende uddannelsestid: 2,1 uger/76 timer. Eleven skal ud fra fuldkost have viden om sammensætning, tilrettelæggelse og tilberedning af forskellige kostarter/enkeltmåltider/dagskoster samt viden om diætprincipper i modificeret fuldkost og kostarter, der er knyttet til fremmede kulturer. Eleven skal opnå viden om diæter og ud fra gældende principper få forståelse af sammensætning, tilrettelæggelse og tilberedning af de almindeligt forekommende diæter. Undervisningen omfatter: - Diæter som diabetes, affedning, allergi, spisehæmmede samt personer med hjerte- og karsygdomme. - Kostarter som modificeret fuldkost og kostarter der er knyttet til fremmede kulturer. Vejledende uddannelsestid: 2,0 uger/74 timer. Eleven skal kunne anvende de mest anvendte produktionsformer og kunne deltage i kvalitetsudvikling i kostproduktionen. Eleven skal endvidere have kendskab til miljømæssige forhold i relation til produktionsformerne. Undervisningen omfatter: - Produktionsformerne: Varmholdt, kølet, frossen produktion og pakning i kontrolleret atmosfære. - Krav til produktionsformerne: Tilberedningsmetoder og teknik, forskellige forarbejdningsgrader, komponentsammensætning, hygiejne, økonomi, smag, udseende, næringsværdi og deklarationer. - Principper om: Kvalitetsudviklingens faser og den arbejdsform der er tilknyttet i forhold til kostproduktionen og gennemførelse med bedst mulig udnyttelse af råvarer, opskrifter, metodik, opbevaring og distribution. - Miljøhensyn: Råvarer, produktion, emballage, transport og affald. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger/60 timer. Eleven skal have forståelse for kommunikationens betydning for samarbejdet i en institution eller virksomhed og forståelse af, hvordan kommunikation kan anvendes, så den fremmer trivslen i et køkken. Eleven skal have kendskab til vejledning og instruktion af andre. Desuden skal eleven have forståelse for den personlige udviklings betydning for udnyttelse af egne ressourcer og egen kreativitet, og kommunikationens betydning for salgs- og servicearbejdets kvalitet samt betydningen af egen adfærd i forhold til samarbejdet med brugergrupper. Undervisningen omfatter: - Intern kommunikation med problemstillinger fra personlighedspsykologien og forhold vedrørende f.eks. fagområder, faggrænser, køn, kultur, stressfaktorer og de menneskelige udtryksmidler. Øvelser i instruktion og vejledning. - Ekstern kommunikation med problemstillinger vedrørende behandling af henvendelser, kommunikation med brugergrupper, herunder spørgsmål af etisk og diskretionsmæssig art samt forståelse for brugergrupper, der tilhører fremmede kulturer. Vejledende uddannelsestid: 1,4 uger/50 timer. Valgfag

  1. Ernæringslære
  1. Kostlære- og vurdering
  1. Diætetik
  1. Produktionsformer og kvalitetsudvikling
  1. Kommunikation, psykologi og pædagogik

§ 14

Undervisningen i valgfag følger reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Stk. 2

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 2,2 uger/80 timer.

Stk. 3

Valgfagene i 3. og 4. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 6,0 uger/220 timer. Undervisningsplan

§ 15

Skolen fastsætter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) det nærmere indhold af undervisningen.

Stk. 2

Der kan samlæses med tjener-, receptionist-, cafeteria- og kantineassistent- og kokke- og smørrebrødsjomfruelever. Praktikuddannelsen

§ 16

Virksomheden skal tilrettelægge praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

§ 17

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves inden for uddannelsen.

Stk. 2

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner, jf. dog stk. 3: Maskiner, borde, gulve, vægge, riste, ventilatorer, køle-/fryseskabe, ovne og opbevaringsrum.

a) Hygiejne: Personlig hygiejne og produktionshygiejne, herunder afkøling og opbevaring af levnedsmidler.

b) Sikkerhedsmæssige og ergonomiske hensyn i forbindelse med brug af maskiner, redskaber, ovne, gryder og lignende.

c) Rengøringsmetoder og -midler samt dosering ved rengøring af:

d) Opvask: Metoder, midler, dosering, desinfektion.

e) Fuldkost: Kendskab til udskåret kød og dets anvendelse. Istandgørelse og tilberedning af kød, fisk, fjerkræ, indmad, grøntsager og frugt. Desuden tilbehør, saucer, biretter og bagning. Næringsberegning og energifordeling af morgenmad, middagsmad, aftensmad, mellemmåltider og drikkevarer. Kendskab til kostplaner og udarbejdelse af metodebeskrivelser.

f) Smørrebrød til fuldkost: Tilberedning, opskæring og opbevaring af pålæg. Desuden pynt, brødtyper, fedtstof samt kolde og lune anretninger. Kendskab til pålægsplaner.

g) Diæt: Kendskab til de diæter, der forekommer på praktikstedet, suppleret med relevant materiale vedrørende den enkelte diæt. Desuden tilberedning af morgenmad, varm mad, smørrebrød, mellemmåltider og evt. næringsberegning (tilladte næringsmidler). Praktiksteder uden diæt kan eventuelt udelade emnet diæt.

h) Kostrekvisition og distribution: Planlægning, indkøb og depotfunktion. Grundprincipper for praktikstedets kost- og arbejdsplanlægning. Regler for kontrol af hjemkomne varer og disses opbevaring på praktikstedet. Praktikstedets grundlag for mængdeberegning af produktionen.

i) Kantine-/cafedrift: Kontakt til brugergrupper. Praktikstedets anretnings- og serveringsform. Praktiksteder uden kantine-/cafedrift kan eventuelt udelade dette emne.

j) Samarbejde og kontakt til brugergrupper.

Stk. 3

For elever, der gennemfører uddannelsen efter § 4, skal der i praktikuddannelsen lægges særlig vægt på følgende arbejdsområder og funktioner:

a) Fuldkost: Kendskab til kostplaner og udarbejdelse af metodebeskrivelser. Tilberedning og distribution af forret, hovedret, biret og tilbehør. Fremstilling af saucer. Bagning. Kendskab til praktikstedets kostrekvisitionssystem.

b) Smørrebrød til fuldkost: Kendskab til pålægsplaner. Tilberedning og distribuering af kolde og lune anretninger. Opskæring og opbevaring af pålæg. Tilberedning af pynt. Kendskab til og anvendelse af brød- og fedtstoftyper.

§ 18

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af foregående skoleophold, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

Stk. 2

Praktikvirksomheden skal midtvejs i de enkelte praktikperioder, jf. dog § 20, stk. 1, afholde en samtale med den enkelte elev om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. I slutningen af 3. praktikperiode skal praktikvirksomheden sammen med eleven foretage en opfølgning af den mundtlige midtvejsevaluering i 2. praktikperiode. Som grundlag for elevsamtalerne benyttes et skema, udarbejdet af det faglige udvalg til vurdering og vejledning af eleven.

Stk. 3

I praktikuddannelsen skal der være følgende omtrentlige vægtfordeling på emneområder, jf. dog § 19, stk. 2:

a) Fuldkost og tilberedning: 36 pct.

b) Rengøring, afrydning og opvask: 17 pct.

c) Smørrebrød og tilberedning: 23 pct.

d) Diæt: 11 pct., (praktiksteder uden diæt benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød).

e) Kantinedrift og cafedrift: 7 pct., (praktiksteder uden kantine og cafedrift benytter tiden til emnerne fuldkost, smørrebrød samt samarbejde og kontakt til brugergrupper).

f) Depotfunktion: 2 pct.

g) Samarbejde og kontakt til brugergrupper: 4 pct.

Stk. 4

Det faglige udvalg udarbejder en uddannelsesbog, der udleveres til virksomheden med henblik på opfølgning af praktikuddannelsen. Praktikvirksomheden har ansvar for at føre uddannelsesbogen i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) om virksomheders kontakt til skole og elev.

§ 19

For elever, der gennemfører uddannelsen efter § 4, skal praktikvirksomheden i slutningen af første modul afholde en samtale med eleven om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. I slutningen af modul 2 skal praktikvirksomheden sammen med eleven foretage en opfølgning af evalueringen fra første praktikperiode. Som grundlag for elevsamtalerne benyttes et skema, udarbejdet af det faglige udvalg, til vurdering og vejledning af eleven.

Stk. 2

I praktikuddannelsen skal der være følgende omtrentlige vægtfordeling på emneområder:

a) Fuldkost og tilberedning: 35 pct.

b) Rengøring, afrydning og opvask: 10 pct.

c) Smørrebrød og tilberedning: 30 pct.

d) Diæt: 15 pct., (praktiksteder uden diæt benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød).

e) Kantine og cafedrift: 10 pct., (praktiksteder uden kantine og cafedrift benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød).

§ 20

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketter til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 21

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som køkkenassistent, jf. § 1.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 22, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis og eksamensbevis

§ 22

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Stk. 2

Det er en betingelse for at udstede skolebevis, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af alle afsluttende karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, jf. § 27.

§ 23

Skolen udsteder eksamensbevis til eleven i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Skolens bedømmelse

§ 24

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Stk. 3

Bedømmelsen i sidste skoleperiode skal endvidere bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 22, stk. 2. Skolevejledning

§ 25

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen, skal angive karaktererne i de enkelte afsluttede grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 26, samt oplysning om, hvilke fag der er gennemført.

Stk. 2

Skolevejledningen skal endvidere angive skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden samt for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. Karaktergivning

§ 26

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 27

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis dette følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 3

I følgende områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i hvert enkelt fag i forhold til målene for undervisningen i dette fag:

  1. Metodik og teknik.
  1. Produktionshygiejne.
  1. Ergonomi og arbejdsmiljø.
  1. Arbejdsplanlægning.
  1. Levnedsmiddellære.
  1. Ernæringslære.
  1. Kostlære og vurdering.
  1. Diætetik.
  1. Produktionsformer og kvalitetsudvikling.
  1. Kommunikation, psykologi og pædagogik.
Stk. 4

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 28

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse af 26. april 1993 om uddannelsen til køkkenassistent.

Stk. 3

Elever med uddannelsesaftale, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, gennemfører uddannelsen efter de hidtidige regler. En elev kan dog efter aftale med praktikvirksomheden og med skolens godkendelse, jf. stk. 5, vælge at afslutte uddannelsen efter de nye regler.

Stk. 4

Elever, der inden 15. august 1996 er begyndt på 2. skoleperiode i umiddelbar forlængelse af 1. skoleperiode, kan efter eget valg få medregnet 1. skoleperiode i uddannelsestiden.

Stk. 5

Skolen fastsætter i øvrigt efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen.


Undervisningsministeriet, den 19. juni 1996, den 19. juni 1996

/Ole Vig Jensen Nina Topp/

Bilag

Meritskema for køkkenassistentuddannelsen Juli 1996 --------------------------------------------------------------------- ) Merit for angivne fag 1) Fysik giver merit for naturfag --------------------------------------------------------------------- FUA, HF, HTX Kok Cafe- Bager Detail STUDENT, proces teria- Kondi- slagter HTX og linie assi- tor og HHX med stent Choko- rele- og lade- vant Smør- og 2. sko- re kon- lepe- brøds- fek- riode jom- ture- fru assi- stent --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 6 12 6 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Naturfag 1 --------------------------------------------------------------------- Dansk --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Miljø --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Grundtilberedning --------------------------------------------------------------------- Anretning og servering --------------------------------------------------------------------- Salg og administration --------------------------------------------------------------------- Metodik og teknik --------------------------------------------------------------------- Produktionshygiejne --------------------------------------------------------------------- Ergonomi og arbejdsmiljø --------------------------------------------------------------------- Arbejdsplanlægning --------------------------------------------------------------------- Levnedsmiddellære --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Ernæringslære --------------------------------------------------------------------- Kostlære og vurdering --------------------------------------------------------------------- Diætetik --------------------------------------------------------------------- Produktionsformer og kvalitetsudvikling --------------------------------------------------------------------- Kommunikation, psykologi og pædagogik ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996