Bekendtgørelse om kørekort (* 1) (*

Er en indehaver af et dansk kørekort frakendt førerretten i udlandet, eller er der i udlandet udstedt kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbudets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, udsteder kørekortkontoret efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet. Midlertidigt erstatningskørekort udstedes med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvor forseelsen er begået. § 26, stk. 3, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Træffes der beslutning om anlæggelse af sag om frakendelse af førerretten efter straffelovens § 11, kan midlertidigt erstatningskørekort ikke udstedes efter stk. 1, såfremt det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger. § 35 a finder tilsvarende anvendelse.

Udstedes midlertidigt erstatningskørekort, fremsender kørekortkontoret kørekortet til den udenlandske kørekortmyndighed, såfremt denne ikke allerede er i besiddelse heraf. Kørekortkontoret træffer i alle tilfælde foranstaltninger, der sikrer, at kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed tilbagesendes til det kørekortkontor, som har udstedt det midlertidige erstatningskørekort.

Udlevering af kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed kan, såfremt midlertidigt erstatningskørekort er udstedt, kun ske mod tilbagelevering af dette.

Udvidelse af kørekort

Udvidelse af kørekort

Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 sker i medfør af § 66.

Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 66, stk. 1, nr. 2), skal forinden udstedelse af kørekort gennemgå et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori A.

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

Træffes der beslutning om sigtelse for spirituskørsel, kan politiet, hvis det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, midlertidigt inddrage det originale kørekort.

Træffes der beslutning om sigtelse for promillekørsel og den pågældende tidligere er dømt eller sigtet for promillekørsel eller spirituskørsel, kan politiet, hvis det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, midlertidigt inddrage det originale kørekort.

I tilfælde af sigtelse efter stk. 1 eller 2, hvor det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, men hvor dette ikke er utvivlsomt, kan politiet midlertidigt inddrage det originale kørekort mod samtidig udstedelse af midlertidigt kørekort.

Træffes der beslutning om sigtelse i andre tilfælde end de i stk. 1 eller 2 nævnte, kan politiet, hvis det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten utvivlsomt foreligger, midlertidigt inddrage det originale kørekort.

Den, hvis originale kørekort er midlertidigt inddraget efter stk. 1, 2 eller 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten. Politiet vejleder den pågældende om retten til prøvelse.

Udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 sker i medfør af § 66. Bestemmelsen i § 29a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Gennemførelse af orienterende køreprøver

Gennemførelse af orienterende køreprøver

Kørekort erhvervet i Grønland efter 1. januar 1995 berettiger indehavere, der tager bopæl her i landet, til at føre de køretøjer, som omfattes af kørekortet i indtil 1 måned. Kørekort til kategori A (motorcykel) erhvervet i Grønland giver ikke adgang til at føre motorcykel her i landet.

Bestemmelserne om danske kørekort finder tilsvarende anvendelse på indehavere af grønlandske kørekort, der er omfattet af stk. 1. Erhvervsmæssig personbefordring må dog ikke udføres på grundlag af et kørekort, der er udstedt i Grønland.

Kørekort erhvervet i Grønland efter den 1. januar 1995 kan kun ombyttes på baggrund af en orienterende køreprøve.

Ansøgning om ombytning indleveres til kørekortkontoret. Ansøgeren skal aflevere det grønlandske kørekort, et fotografi samt et offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår, jf. § 1, stk. 2, nr. 1) og 2). På kørekortkontoret udfyldes en underskriftsmærkat. Er den pågældende ikke dansk statsborger, kræves tillige, at vedkommende har opholdstilladelse, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig her i landet uden tilladelse. Ved ombytning af et kørekort udstedt i Grønland forsyner kørekortkontoret det udstedte kørekort med en påtegning herom. Enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegnes kørekortet eller kørekort udstedt i medfør heraf.

Kørekort til kategori A (motorcykel) erhvervet i Grønland kan ikke ombyttes.

Færdselsstyrelsen kan, når særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra:

1. bestemmelserne i § 20, stk. 2, § 49, jf. § 36, stk. 1 og § 37, stk. 1, § 50, stk. 3 og 4 og §§ 53-55,

1. bestemmelserne i bilag 2, afsnit II, om indretning og udstyr for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og køreprøve,

1. bestemmelserne i bilag 3 om lukkede øvelsespladser, og

1. bestemmelserne i bilag 4 om køretekniske anlæg.

Betaling

Betaling

De i § 61, stk. 1-3, og § 63, stk. 1, nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer, der skal finde sted.

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Gruppe 2:

Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en synsstyrke på begge øjne på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,5 på det dårligste øje. Er værdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved hjælp af korrigerende briller, skal den ikke-korrigerede synsstyrke på hvert af øjnene være 0,05, eller korrektionen af den mindst krævede synsstyrke (0,8 og 0,5) skal være opnået ved hjælp af brilleglas, hvis styrke ikke må overstige plus eller minus otte dioptrier, eller ved hjælp af kontaktlinser (ikke-korrigeret syn = 0,05). Korrektionen skal kunne tåles godt. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis aspiranten eller føreren ikke har et normalt binokulart synsfelt, eller hvis han lider af dobbeltsyn (diplopi).

B. Hørelsen

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra de kompetente lægemyndigheder; ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

C. Bevægelseshæmmede

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motorkøretøj.

Gruppe 1:

Der kan efter udtalelse fra en kompetent lægelig myndighed eventuelt udstedes kørekort med særlige klausuler til fysisk handicappede aspiranter og førere. Udtalelsen skal være baseret på en medicinsk vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet og eventuelt på en praktisk prøve; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og det skal endvidere anføres, at der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter med en fremadskridende sygdomstilstand, såfremt vedkommende jævnligt kontrolleres med henblik på at konstatere, om han stadig kan føre motorkøretøj uden risiko.

Kørekort kan udstedes eller fornyes uden krav om regelmæssig lægekontrol, når handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed fører behørigt tilsyn med de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

D. Hjerte- og karsygdomme

Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, udsættes for pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

Kørekort kan, på grundlag af en lægeerklæring, udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der anvender pacemaker, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Udstedelse eller fornyelse af kørekort for aspiranter og førere, der lider af blodtryksforstyrrelser, kan ske efter vurdering af de øvrige resultater af en undersøgelse, eventuelle tilknyttede komplikationer og den risiko, disse udgør for færdselssikkerheden.

Generelt må kørekort hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af angina pectoris, når de er i hvile eller ved sindsbevægelse. Udstedelse eller fornyelse af kørekort for aspiranter og førere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted på grundlag af en lægeerklæring og eventuelt med krav om regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

E. Sukkersyge

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sukkersyge, såfremt der i hvert enkelt tilfælde gennemføres en dertil egnet regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Aspiranter og førere i denne gruppe, der lider af en sukkersyge, der kræver insulinbehandling, kan hverken få udstedt eller fornyet kørekort, undtagen i helt specielle tilfælde, når der foreligger en behørigt begrundet lægeerklæring, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

F. Nervesygdomme

Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en alvorlig nervesygdom, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring.

I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som udvendigt giver sig bevægelsesmæssige, sensoriske eller trofiske udslag, eller som påvirker balancen og koordinationen. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes eller fornyes på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres.

Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et motorkøretøj.

Gruppe 1:

Kørekort kan udstedes eller fornyes på grundlag af en undersøgelse foretaget af en kompetent lægelig myndighed, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Den lægelige myndighed bedømmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke været anfald i to år), behandlingen og dens resultater.

Gruppe 2:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har eller kan få epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere:

• der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,

• der er alvorligt mentalt retarderede,

• der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden,

medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Alkohol

Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkørsel og indtagelse af alkohol adskilt.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har været kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har været afholdende, såfremt der foreligger lægeerklæring og gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

Narkotika og lægemidler

Misbrug:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.

Regelmæssig indtagelse:

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre motorkøretøj uden risiko, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørselen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motorkøretøj.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

I. Nyresygdomme

Gruppe 1:

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes og fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt vedkommende jævnligt underkastes lægekontrol.

Gruppe 2:

Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

J. Andet

Gruppe 1:

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe.

Generelt må kørekort hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj på betryggende måde, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

Bilag 2

Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og køreprøve

I. Syns- og registreringspligt

Et motorkøretøj, der benyttes til øvelseskørsel og køreprøve, skal synes og godkendes af Statens Bilinspektion og anmeldes til registrering, inden det tages i brug.

Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder dog ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B eller for bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D.

II. Bestemmelser om indretning og udstyr

1. Kategori A:

A) Lille motorcykel:

En tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på højst 25 kW, en egenvægt på mindst 125 kg, et slagvolumen på over 120 cm3, og en tophastighed på mindst 100 km/t i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

B) Stor motorcykel:

En tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 35 kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

C) Motorcykel med sidevogn:

En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg. Sidstnævnte begrænsning gælder dog ikke i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori A i de i § 7, stk. 2, nr. 3), nævnte tilfælde.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, 1 førerspejl i hver side samt side- eller centralstøtteben.

Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den sagkyndige.

1. Kategori B:

En firehjulet personbil til højst 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Tophastigheden skal være mindst 100 km/t, og længden og bredden mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m eller egenvægten mindst 700 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Foreligger der ikke nogen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets tophastighed, længde, bredde og egenvægt i fabrikkens normale udførelse.

Bilen skal være forsynet med spejle, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte førerspejle.

Til brug for kørelæreren og den sagkyndige skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med:

1. et indvendigt førerspejl,

1. et udvendigt førerspejl i højre side og

1. et indvendigt spejl til iagttagelse af eleven.

Bilens rat skal være anbragt i venstre side.

I bilen skal der være plads til mindst 4 personer. Den skal være forsynet med hastighedsmåler og ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - een for hver side.

Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, således at kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. De ekstra pedaler må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet.

Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren.

Hvis bilen ikke er forsynet med to-kreds driftsbremse, skal kørelæreren kunne betjene nødbremsen.

1. Kategori C:

En lastbil med en længde på mindst 7 m med en tilladt totalvægt på mindst 10.000 kg., og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 2) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således, at de kan anvendes af kørelæreren og den sagkyndige.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Ved køreprøven skal køretøjet være belæsset med mindst 50% af den tilladte last.

1. Kategori D:

En personbil til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren, med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, en længde på mindst 10 m, og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Bilen skal være forsynet med spejle som nævnt under kategori C.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

1. Kategori E:

B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på mindst 1.250 kg.

Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal overstige 3.500 kg, eller påhængskøretøjets faktiske totalvægt skal overstige bilens egenvægt med mindst 200 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km/t.

Hvis påhængskøretøjet reducerer udsynet i det indvendige førerspejl til brug for kørelæreren og den sagkyndige, skal bilen tillige være forsynet med et udvendigt førerspejl i venstre side til brug for disse personer.

C/E:

En lastbil, kategori C, tilkoblet en to-akslet påhængsvogn med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 4 m.

Vogntoget skal have en længde på mindst 12 m og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremseanlæg (herunder trykluftforstærkede anlæg) og manometer, der viser beholdertryk samt bremsetryk i mindst een driftsbremsekreds.

Ved køreprøven skal køretøjerne være belæsset med mindst 50% af den tilladte last.

D/E:

En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en tilladt totalvægt på mindst 3.000 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km/t.

Ved køreprøven skal påhængsvognen være belæsset med mindst 50% af den tilladte last.

1. Traktor/motorredskab:

En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg.

Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og køreprøve:

1. En registreret traktor,

1. En godkendt traktor,

1. En ikke-registreret traktor.

Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal politiets tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede.

Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede.

Anvendes traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret.

1. Erhvervsmæssig personbefordring:

Kategori B:

En personbil til højst 9 personer inkl. føreren og en tilladt totalvægt ikke over 3.500 kg. Bilen skal have enten en længde på mindst 4,40 m og en bredde på mindst 1,60 m eller en egenvægt på mindst 1.100 kg i henhold til standardtypegodkendelsen.

Såfremt standardtypegodkendelse ikke foreligger, anses køretøjets dimensioner og vægt i fabrikkens normale udførelse som længde, bredde og egenvægt.

Bilen må være forsynet med automatisk transmission.

Kategori D:

En personbil som beskrevet under kategori D.

Hvis aspiranten ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

1. Invalidekøretøj:

Bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, kan af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og køreprøve, såfremt der forinden er indhentet tilladelse dertil af Statens Bilinspektion.

Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, såfremt den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads.

Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende indtil bilens ejer har bestået køreprøven.

III. Fælles bestemmelser

Motorkøretøj og traktor, der anvendes til aflæggelse af praktisk prøve, må ikke være forsynet med automatisk transmission.

Dette gælder dog ikke bil, der benyttes til køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B, samt bil, der benyttes til køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, såfremt aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D.

Det kan bestemmes, at kørekort kun kan udstedes, såfremt køreprøven aflægges i bil med automatisk transmission. Hvis en aspirant ikke tidligere har haft kørekort til kategori B, vil der i sådanne tilfælde kun kunne udstedes kørekort til bil forsynet med automatisk transmission.

Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel foran og bagpå være forsynet med et af politiet godkendt, hvidt skilt med ordet, »skolevogn«, udført med mindst 7 cm høje, sorte bogstaver, eller ordet »skolecykel«, udført med mindst 3 cm høje, sorte bogstaver.

Skoleskiltet skal anbringes på et synligt sted i lodret eller næsten lodret stilling.

Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår.

Under køreprøven må et køretøj være forsynet med den registrerede ejers/brugers navn og telefonnummer på fordørene. I øvrigt må et køretøj under køreprøven ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som øvelseskøretøj.

Anvendes et motorkøretøj, der er særlig indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og køreprøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes.

IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

Motorkøretøjer, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori A, B, C, D og E.

Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af Statens Bilinspektion. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til motorkontoret, inden det tages i brug.

Såfremt køretøjet er fabriksnyt og standardtypegodkendt, kan anmeldelse ske på grundlag af en typeattest i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v.

Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn efter reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om registrering m.v.

For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og i nærværende bilag.

En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori A, B, C, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører motorkøretøjet, er ansvars- og ulykkesforsikret.

Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2.

Bilag 3

Lukkede øvelsespladser

Forinden ibrugtagning skal en lukket øvelsesplads godkendes af politiet. Eksisterende lukkede øvelsespladser skal være godkendt senest den 30. september 1996.

Ansøgning om godkendelse indsendes til politimesteren i den politikreds, hvor den lukkede øvelsesplads er beliggende. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af den lukkede øvelsesplads. Der skal endvidere vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Politimesteren godkender og fører tilsyn med de lukkede øvelsespladser. Politimesteren kan inddrage meddelte godkendelser. Politimesteren giver meddelelse til Færdselsstyrelsen vedrørende godkendelser og inddragelser.

Krav til lukkede øvelsespladser.

1. Øvelsespladsen skal omfatte et sammenhængende jævnt, vandret areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 50 m.

Øvelsespladsen kan anvendes til undervisning af højst 3 elever ad gangen.

1. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have en kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten.

Øvelsespladsens manøvreafsnit skal omfatte en sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter.

Den sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter skal have en bredde, som giver eleven rigelig mulighed for at korrigere styring under svingning. Den ene af banerne i øvelsespladsens længderetning skal have en bredde på mindst 10 m. De øvrige baner skal have en bredde på mindst 5 m.

De 2 baner i øvelsespladsens længde indgår til øvelse af slalom og kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner.

De 2 baner i øvelsespladsens bredde indgår til de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele den sammenhængende bane rundt.

Udover dette kræves der på øvelsespladsens manøvreafsnit til hver enkelt elev plads til følgende:

• 40 x 20 m til kørsel i 8-tal.

• 25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

• 40 x 10 m til parkering ved vejkant.

• 30 x 10 m til vending.

• 40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse.

1. På øvelsespladsen skal forefindes mobilt eller stationært markeringsmateriel.

1. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom.

Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende samt ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder.

1. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:

• Den undervisende kørelærers navn og adresse.

• Elevens navn og adresse.

• Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

1. Øvelsespladser etableret før den 15. juli 1990 kan dog, såfremt de i dette bilag nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt, anvendes til:

• undervisning af højst 3 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 95 m og en bredde på mindst 45 m eller

• undervisning af højst 2 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 40 m eller

• undervisning af højst 1 elev ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 80 m og en bredde på mindst 40 m.

Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på lukkede øvelsespladser henvises til undervisningsplanerne for de respektive kategorier.

Bilag 4

Køretekniske anlæg

Forinden ibrugtagning skal et køreteknisk anlæg godkendes af Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for godkendelsen.

Ansøgning om godkendelse indsendes til Færdselsstyrelsen. Der skal vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Krav til køretekniske anlæg.

1. Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget skal benyttes som led i undervisningen til kategori C-D bør det have en længde på 400 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne under udførelsen af øvelserne skal køre alene i bilerne.

1. Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes i øvrigt af de nedenfor omtalte manøvrer. Til manøvrerne kræves følgende baner:

1. En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med en friktionskoefficient på ikke under 0,5 (tør bane).

1. En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat, f eks. ved overrisling - med en friktionskoefficient på ca. 0,2 (glatførebane).

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs glatførebanens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal.

Glatførebanen skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen.

1. En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius 50 m (regnet til yderste kurve)) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8-10 m bred, og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane.

Glatførekurven skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen.

1. I tilslutning til manøvrebanerne skal der være passende lange tilkørsels- (accelerations-) og returveje. Til de baner, hvor manøvrerne skal udføres ved givne hastigheder, skal der være en tilnærmelsesvis lige accelerationsbane og en strækning, hvor eleven kan stabilisere hastigheden, inden manøvren indledes. Den første del af accelerationsbanen kan efter omstændighederne være udformet som en blød kurvebane. Ved manøvrer, der skal kunne udføres ved hastigheder på op til 60 km i timen (alt efter elevens evner), skal accelerations- og stabiliseringsbanen være mindst 180 m. Den samlede bane inklusive manøvrebane skal derfor ikke være mindre end 280 m.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5-6 m. Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter. Rør til overrisling af glatførebaner skal således være forsænket i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm.

1. På det køretekniske anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:

• Den undervisende kørelærers navn og adresse.

• Elevens navn og adresse.

• Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

1. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne for de respektive kategorier.

Bilag 5

Køreprøvernes afholdelse

Køreprøvens formål.

Formålet med køreprøven er, at den sagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøvekrav og uddannelsesmål.

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen til kategori A (motorcykel), kategori B (almindelig bil), kategori B/E (almindelig bil med tilkoblet stort påhængskøretøj), kategori C (lastbil), kategori D (stor personbil), kategori C/E (lastbil og stort påhængskøretøj) og kategori D/E (stor personbil og stort påhængskøretøj), samt i denne bekendtgørelse.

Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.

Teoretisk og praktisk prøve.

Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem det teoretiske og praktiske lærestof. Køreprøven opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve.

Den teoretiske prøve er skriftlig og gennemføres ved anvendelse af Færdselsstyrelsens lysbilledeserier med indtalte spørgsmål og tilhørende afkrydsnings- og bedømmelsesskemaer til henholdsvis kategori A, B, C, D og E. Aspiranter, der på grund af særlige forhold ikke kan aflægge normal skriftlig prøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor den sagkyndige f.eks. oplæser spørgsmålene eller standser båndoptageren mellem hvert spørgsmål. Lysbilledeserierne og afkrydsningsskemaerne anvendes tillige under specialprøven. Teoriprøver med fremmedsprogede ansøgere afholdes på grundlag af Færdselsstyrelsens lysbilledeserier, idet de dertil hørende spørgsmål oversættes af en tolk eller er indtalt på bånd. En kørelærer må ikke medvirke som tolk. Politiet kan udvælge tolken.

Varigheden af den praktiske prøve til kategori A, B, og B/E må under ingen omstændigheder være under 25 minutter. Varigheden af den praktiske prøve til kategori C, D, C/E og D/E må under ingen omstændigheder være under 45 minutter.

Den praktiske prøve til motorcykel gennemføres på en motorcykel. Den sagkyndige bedømmer kørslen som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den sagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på aspirantens motorcykel.

Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, stor personbil og lastbil, stor personbil og lastbil med stort påhængskøretøj gennemføres med den sagkyndige som passager ved siden af aspiranten.

Den sagkyndige skal bedømme aspirantens orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad, svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Kontrol af motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve.

Ved alle ovennævnte prøver stiller aspiranten det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor.

Teoretisk og praktisk prøvestof.

Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser.

Delmål i undervisningsplanerne til kategori C, D, C/E og D/E, hvor aspiranten skal kunne redegøre alment for tegn af fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med aspirantens kontrol af de pågældende udstyr og desuden i teoriprøven.

Teoriprøven.

Teoriprøven er skriftlig og foregår ved forevisning af Færdselsstyrelsens lysbilledeserier med tilhørende spørgsmål og svarmuligheder indtalt på bånd. Ved prøvens begyndelse udleveres til hver aspirant et afkrydsningsskema, som aspiranten udfylder med navn, fødselsdato og adresse. Der bliver givet en kort orientering om prøvens forløb, hvorunder det samtidig understreges, at der ikke under prøven må anvendes nogen form for hjælpemidler. Aspiranten skal under hele prøven holde blikket rettet om sit eget papir henholdsvis billedskærmen.

Teoriprøvens bedømmelse.

De udfyldte afkrydsningsskemaer bedømmes efter Færdselsstyrelsens rettevejledning. Det fremgår heraf, hvor mange korrekte svar der kræves for at bestå prøven. For aspiranter, der ikke har bestået prøven, markeres fejlsvar ved numrene på de pågældende spørgsmål i Færdselsstyrelsens bedømmelsesskema, der henviser til de respektive afsnit i undervisningsplanen. Bedømmelsesskemaet udleveres til aspirantens orientering.

Bedømmelse af den praktiske prøve.

Ved den praktiske prøve skal den sagkyndige først og fremmest vurdere, om aspirantens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den sagkyndige skal skelne mellem mere eller mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal bedømmes som helhed. Er aspirantens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den sagkyndiges skøn anses for ikke-bestået. Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes. Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor aspiranten viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at aspiranten ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at aspiranten ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.

Bilag 6

Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoretisk og en praktisk prøve.

1. Teoriprøve.

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens undervisningsplan for den pågældende kategori. Prøven underkastes dog en strengere bedømmelse.

1. Praktisk prøve.

Som led i den praktiske prøve skal aspiranten uden brug af værktøj kunne udpege og herunder med egne ord forklare om de dele af køretøjet, der har betydning for sikkerheden, herunder de dele hvor slør og slid fortrinsvis opstår og vise indgående viden om bremsers og styretøjs brug, pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde i det omfang, som vedligeholdelse og pasning kræver.

Kategori B.

Ansøgeren overhøres i §§ 10, stk. 2 og 3, 11-16 og 22-31 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 14. september 1979 (med senere ændringer) om hyrekørsel, herunder i de særlige regler, der påhviler hyrevognschauffører (kommunale kørselsreglement). Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens manøvrefærdighed, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved køreprøve til kategori B (almindelig bil). Aspiranten skal under prøven kunne finde vej til 2 opgivne adresser ad nærmeste rute ved brug af kort og gadefortegnelse.

Kategori D.

Ansøgeren overhøres i §§ 20, 21 og 26 samt i kapitel 8 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 678 af 5. oktober 1990 om buskørsel. Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens manøvrefærdighed, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved køreprøve til kategori D (stor personbil).

1. Kombineret teoriprøve.

Den skriftlige teoriprøve til kategori D og skriftlig teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring med stor personbil (kategori D) kan afvikles samtidig. Den teoretiske prøve afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1).

Bilag 7

Køreprøve til traktor/motorredskab

I. Den teoretiske prøve.

Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis.

II. Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere:

1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

1. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst een aksel, og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.

Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.

Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter.

Bremsepedalen skal have ca. 1-4 cm frigang i topstillingen.

Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst.

Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.

1. Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Aspiranten skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles), og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Aspiranten skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.

1. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning.

1. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.

1. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.

1. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.

1. Kendskab til, at unødig støj m.v. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.

Formålet med overhøringen er at afgøre, om aspiranten har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.

III. Aspiranten skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler:

1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.

Aspiranten skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

1. den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken,

1. om fri passage for udrykningskøretøjer m.v.,

1. om færdsel over jernbanespor m.v.,

1. om forpligtelser ved færdselsuheld,

1. om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen,

1. om traktorens placering under svingning og vending m.v.,

1. om møde ved busstoppested,

1. om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning,

1. vigepligtsbestemmelserne,

1. om forpligtelser over for gående,

1. bestemmelser vedrørende standsning og parkering.

1. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spiritus- og promillekørsel samt sygdom m.v.

1. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen, derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) og andre af betydning for færdslen.

IV.

1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal aspiranten vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.

1. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.

1. Hver aspirant skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under II og III.

V. Den praktiske prøve.

Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område. Den sagkyndige bedømmer prøven fra en efterfølgende personbil, som stilles til rådighed af aspiranten, ad en forud aftalt rute. Den sagkyndige kan dirigere prøven via radio, såfremt køretøjerne er forsynet med radioanlæg. Prøven kan efter aftale aflægges i tættere bebygget område uden for den sagkyndiges faste mødested.

Anvisninger for den sagkyndige.

Før prøven skal den sagkyndige kontrollere, at aspiranten indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at aspiranten iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig, at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.

Ved prøven skal den sagkyndige særligt påse, om aspiranten overholder færdselsreglerne, om aspiranten forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at aspiranten udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at aspiranten ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.

Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.

De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den sagkyndige før prøven, medmindre prøven dirigeres via radio. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige aspiranten til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge aspiranten ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den sagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.

Manøvreprøver.

Den sagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om aspiranten inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.

Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning.

Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret).

Aspiranten skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt, forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej m.v.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.

Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

1. Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.

1. Svingning til højre ind i smal sidegade.

1. Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.

1. HGV. Kørekort der giver ret til at føre »Heavy Goods Vehicle«.

1. PSV. Kørekort der giver ret til at føre »Public Service Vehicle«.

Bilag 8

Ombytningstabel for kørekort udstedt i et andet EF-land --------------------------------------------------------------------- Udenlandsk kategori: Giver ret til følgende danske kategori(er): --------------------------------------------------------------------- Belgien: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Tyskland: 1 A, hvis indehaveren er 18 år 3 B 2 B + C + D + E 2 + supplerende kørekort, der giver ret til at befordre personer B + C + D + E Frankrig: A 1 A, hvis indehaveren er 18 år A 2 A A 3 A A 4 A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes: »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. B B C B + C + D C 1 B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Grækenland: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Irland: A A G Ombyttes ikke C B, hvis indehaveren er 18 år D B + C + D E B + C + D H B + C + D + E Italien: A A, hvis indehaveren er 18 år B A + B C A + B + C + D D A + B + C + D E (B) A + E (B) E (C) A + B + C + D + E E (D) A + B + C + D + E Der udstedes kun kørekort til kategori A mod dokumentation for, at indehaveren af det udenlandske kørekort har aflagt en praktisk prøve med motorcykel. Luxembourg: A 1 A B 1 B B 2 B C 1 B C 2 B + C + D D B + C + D E 2 (C 1) E (B) E 2 (C 2) B + C + D + E E 2 (D) B + C + D + E Holland: A A BE E (B) CE B + C + D + E DE B + C + D + E Storbritannien og Nordirland: C A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes: »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. D A, hvis indehaveren er 18 år A/B B, hvis indehaveren er 18 år A/B + HGV1) B + C + D + E A/B + PSV2) 1,2, 3 B + C + D + E A/B + PSV2) 4 B Gibraltar: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E --------------------------------- 1) HGV.Kørekort der giver ret til at føre »Heavy Goods Vehicle«. 2) PSV.Kørekort der giver ret til at føre »Public Service Vehicle«. Spanien: A 1 A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. A 2 A B 1 B B 2 B C 1 B + C + D C 2 B + C + D + E D B + C + D E (B) E (B) E (C 1, C 2) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Portugal: A A B B C.G (C) B + C + D D.G.(D) B + C + D E (B) G E (B) E (C) G B + C + D + E E (D) G B + C + D + E --------------------------------------------------------------------- Kørekort udstedt af Britiske Tropper i Tyskland ombyttes efter samme retningslinier som tyske kørekort.