TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Specialistnævnets sammensætning

BEK nr 568 af 20/06/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Specialistnævnet består af en af sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen udnævnt formand, der skal være læge, og af 19 medlemmer, der udnævnes af Sundhedsstyrelsen således:

  1. 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet.
  1. 3 fakultetsmedlemmer, hvoraf mindst 2 skal være beskæftiget med lægelig klinisk virksomhed, efter indstilling fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter.
  1. 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.
  1. 1 medlem efter indstilling fra Hovedstadens Sygehusfællesskab.
  1. 1 medlem efter indstilling fra amtsrådene i Københavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter.
  1. 1 medlem efter indstilling fra amtsrådene i Århus, Ringkjøbing, Viborg og Nordjyllands amter.
  1. 1 medlem efter indstilling fra amtsrådene i Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter.
  1. 1 medlem efter indstilling fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg.
  1. 4 medlemmer efter indstilling fra Den almindelige danske Lægeforening, heraf 1 fra Foreningen af Speciallæger, 1 fra Foreningen af Yngre Læger og 1 fra Praktiserende Lægers Organisation.
  1. 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Medicinsk Selskab.
  1. 3 medlemmer udnævnes direkte af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2

Ved udnævnelsen lægges særlig vægt på, at nævnet samlet opnår en så bred dækning af specialer som mulig.

Stk. 3

I formandens fravær leder et andet medlem af nævnets forretningsudvalg mødet.

Stk. 4

I tilfælde af forfald for et af nævnets medlemmer er den pågældende berettiget til at møde ved suppleant, såfremt dette forud for mødet meddeles nævnets formand.

§ 2

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for Specialistnævnets virksomhed.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1996.

Stk. 2

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 883 af 17. december 1991 om Specialistnævnets sammensætning ophæves samtidig.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2, i lov om udøvelse af lægegerning (lægeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995 fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 20. juni 1996, den 20. juni 1996

/Yvonne Herløv Andersen Steen Loiborg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om Specialistnævnets sammensætning | TheLawyer.sh