Bekendtgørelse om godskørsel
BEK nr 587 af 26/06/1996
§ 1
Den, der udfører godskørsel for fremmed regning med et dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 6 tons, skal have tilladelse hertil af Vejtransportrådet. Tilladt totalvægt for et motorkøretøj eller vogntog må ikke nedsættes til 6 tons eller derunder.
En tilladelse gælder for godskørsel for fremmed regning med et motorkøretøj eller vogntog.
Undtaget fra kravet om tilladelse er godskørsel for fremmed regning med
- motorkøretøjer, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet,
- motorkøretøjer, der er specielt indrettet til at udføre redningsopgaver og udfører transport i direkte tilslutning til sædvanligt redningsarbejde,
- højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner, eller
- motorkøretøjer, der alene udfører transport af affaldsprodukter fra landbrugsbedrifter med henblik på spredning heraf på landbrugsjord.
Anmeldelse af firmakøretøjer
Anmeldelse af firmakøretøjer
§ 2
Ethvert motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 6 tons, der anvendes til firmakørsel, skal anmeldes til et motorkontor, medmindre den registrerede bruger heraf har tilladelse til godskørsel for fremmed regning.
Undtaget fra kravet om anmeldelse er motorkøretøjer og vogntog, der tilhører
- forsvaret,
- civilforsvaret, såfremt tilhørsforholdet klart fremgår af nummerpladen eller ved påmaling af køretøjet, eller
- brandvæsenet eller andre offentlige institutioner, og som udelukkende benyttes til brandsluknings- og redningsarbejde.
§ 3
Motorkøretøjers registreringsattest forsynes med påtegning om, at køretøjet (vogntoget) er anmeldt som firmakøretøj. Registreringsattesten gælder herefter som anmeldelsesbevis og skal medføres i køretøjet under kørslen.
Mærkning af motorkøretøjer
Mærkning af motorkøretøjer
§ 4
Motorkøretøjer, der anvendes til kørsel, som i henhold til § 1 kræver tilladelse til godskørsel for fremmed regning, samt de i § 2 omhandlede anmeldelsespligtige firmakøretøjer, skal være forsynet med navnet på den, der er registreret som bruger af køretøjet, påført dette på tydelig måde med mindst 10 cm høje bogstaver med en fra køretøjets farve klart afvigende farve.
Motorkøretøjer, der anvendes til kørsel, som i henhold til § 1 kræver tilladelse til godskørsel for fremmed regning, skal i forbindelse med den i stk. 1 nævnte mærkning, og på tilsvarende tydelig måde med mindst 4 cm høje tal, være forsynet med brugerens identifikationsnummer i Færdselsstyrelsen.
Udstedelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning m.v.
Udstedelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning m.v.
§ 5
Tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning udstedes til ansøgere, som opfylder de i lovens § 3 fastsatte krav, herunder at vedkommende
- har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,
- i faglig henseende er kvalificeret hertil, og
- opfylder vandelskravene i lovens § 3, stk. 1, nr. 7 og 8, 2. led.
§ 6
Ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal ske ved benyttelse af et særligt skema med tilhørende årsbudget og finansieringsplan, såfremt der er tale om en ny virksomhed, eller Færdselsstyrelsen i øvrigt anmoder herom. Ansøgning om godkendelse som ansvarlig leder i et selskab eller anden juridisk person skal ligeledes ske ved benyttelse af et særligt skema.
Ansøgningsskema rekvireres hos Færdselsstyrelsen, som kan afvise ansøgningen, såfremt denne er udfyldt ulæseligt, fejlagtigt eller ufuldstændigt. Kravet til økonomi
§ 7
Ansøgeren skal ved ansøgning om indtil to tilladelser dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 150.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 30.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Der kan i stedet stilles en sikkerhed med et nærmere af Færdselsstyrelsen fastsat beløb og indhold af et forsikringsselskab eller pengeinstitut.
Ansøgningen kan afslås, såfremt ansøgeren har væsentlige restancer til det offentlige.
Færdselsstyrelsen kan kræve, at der fremlægges oplysninger fra offentlige myndigheder til brug ved bedømmelsen af ansøgernes økonomiske forhold.
§ 8
Årsbudgettet, der skal omfatte det første regnskabsår, skal indeholde alle de for bedømmelsen nødvendige oplysninger om virksomhedens driftsudgifter, herunder udgifter til brændstof, forsikringer, afgifter, vedligeholdelse, forrentning og afskrivning, personale- og administrationsudgifter m.v. samt om forventede indtægter.
§ 9
Finansieringsplanen skal indeholde oplysning om anskaffelsessummen for det til virksomhedens drift fornødne materiel, betalingsvilkår, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der er finansieret ved egne midler, herunder goodwill, hvor stor en del ved optagelse af lån eller lignende, og for den sidste dels vedkommende rente- og afdragsydelser i det første regnskabsår.
§ 10
§§ 7-9 finder ikke anvendelse ved ansøgning fra kommuner, DSB og privatbaner. Kravet om faglig kvalifikation
§ 11
En ansøger anses for fagligt kvalificeret, såfremt vedkommende opfylder de under 1 eller 2 nævnte krav:
- Ved ikrafttræden af denne bekendtgørelse
a) har tilladelse til godskørsel udstedt af Vejtransportrådet og udfører vognmandsvirksomhed, eller
b) af rådet er godkendt som ansvarlig leder og er ansat som sådan.
- Inden for de seneste 10 år har
a) gennemført et af Trafikministeriet godkendt kursus og ved en skriftlig prøve har dokumenteret færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, og
b) været beskæftiget i en transportvirksomhed, speditionsvirksomhed eller anden dermed beslægtet virksomhed, herunder med firmakørsel, i mindst 3 år, eller har tilladelse i medfør af busloven til at udføre erhvervsmæssig personbefordring.
En person, der opfylder kravet i stk. 1, kan af Færdselsstyrelsen få udstedt en attest herom, såfremt vedkommende påtænker at etablere sig i et andet medlemsland i De Europæiske Fællesskaber. Vandelskravet
§ 12
Ansøgningen skal være ledsaget af en for ansøgeren udstedt dåbsattest (navnebevis) og sygesikringsbevis, hvorefter Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest og eventuelt udskrift fra Det Centrale Kriminalregister til brug ved bedømmelsen af ansøgerens vandel.
Ansøgeren skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om ansøgeren vil kunne drive virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Selskaber m.v.
§ 13
Er ansøgeren et selskab eller en anden juridisk person, skal kravet om faglig kvalifikation og vandelskravet i lovens § 3, stk. 1, nr. 7, opfyldes af den fysiske person, der faktisk og vedvarende som ansvarlig leder forestår virksomhedens godskørsel. Kravet i § 11, stk. 1, vedrører denne person. Denne skal tillige med selskabet opfylde kravet i lovens § 3, stk. 1, nr. 8, 2. led.
§ 14
Fratræder den godkendte ansvarlige leder virksomheden, bortfalder tilladelsen, såfremt virksomheden ikke inden udløbet af 3 måneder efter dennes fratræden overfor Færdselsstyrelsen har dokumenteret, at virksomheden har ansat en ny ansvarlig leder, der opfylder de fastsatte krav.
Færdselsstyrelsen kan forlænge den i stk. 1 nævnte frist under ganske særlige omstændigheder. Ansøgning om yderligere tilladelser og fornyelse af tilladelser
§ 15
Ved ansøgning om yderligere tilladelser fra virksomheder, der har tilladelse til godskørsel for fremmed regning, finder § 12, stk. 1, ikke anvendelse.
Ved ansøgning om fornyelse af tilladelser, der skal ske ved benyttelse af et særligt skema, jf. § 6, finder § 7 og § 12 anvendelse.
Det seneste regnskab skal indsendes sammen med de i stk. 1 og 2 nævnte ansøgninger. Færdselsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Fravigelse af bopælskrav m.v.
§ 16
Bopælskravet i lovens § 3, stk. 1, nr. 2, anvendes ikke på statsborgere i De Europæiske Fællesskaber, der er omfattet af Fællesskabernes regler om etablering.
Bopælskravet i lovens § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, anvendes ikke i det omfang andet følger af De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. art. 1 og 11 i forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 med senere ændringer.
Statsborgere fra andre medlemsstater i De Europæiske Fællesskaber kan opfylde betingelserne for at få tilladelse ved at fremlægge dokumentation efter reglerne i direktiv 77/796/EØF af 12. december 1977 som senest ændret ved direktiv 89/438/EØF af 21. juni 1989.
Kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, anvendes ikke på statsborgere, der har indfødsret i et andet nordisk land. Filialer af udenlandske selskaber
§ 17
Der kan udstedes tilladelser til filialer, der er oprettet her i landet af udenlandske aktieselskaber og anpartsselskaber.
§§ 5-9 og §§ 11-16 finder anvendelse.
Dispensation
Dispensation
§ 18
Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde undtage fra
- bestemmelsen i § 1, stk. 1, jf. lovens § 2, stk. 1,
- kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og
- kravet om kursus, jf. § 11, stk. 1, nr. 2a, og§ 13, jf. § 11, stk. 1, nr. 2a.
Kompetencebestemmelse
Kompetencebestemmelse
§ 19
Færdselsstyrelsen træffer følgende afgørelser, der ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed:
- meddelelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning og fornyelse heraf, samt godkendelse som ansvarlig leder, såfremt det er åbenbart, at ansøgeren opfylder betingelserne herfor,
- meddelelse af afslag på ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller på ansøgning om fornyelse heraf, såfremt det er åbenbart, at betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-6 og 8, 1. led, eller i § 4, stk. 1-3, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6 ikke er opfyldt,
- meddelelse af afslag på ansøgning om godkendelse som ansvarlig leder, såfremt det er åbenbart, at betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 8, 1. led, ikke er opfyldt,
- tilbagekaldelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning i tilfælde af overtrædelse af lovens § 6, stk. 3, og
- dispensation fra kursuskravet, jf. § 18, nr. 3.
Straffebestemmelse m.v.
Straffebestemmelse m.v.
§ 20
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, §§ 3, 4 og 14 eller de i medfør af § 7, stk. 2, fastsatte vilkår straffes med bøde.
§ 21
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der efter § 17, stk. 3, i lov om godskørsel pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 22
Efter § 12, stk. 1, i lov om godskørsel kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Ikrafttrædelse m.m.
Ikrafttrædelse m.m.
§ 23
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1996.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 908 af 29. november 1995.
For ansøgninger modtaget i Færdselsstyrelsen før 1. juli 1996 betales gebyr i henhold til de indtil da gældende bestemmelser. Ansøgninger indgivet før 1. juli 1996 kan afvises, hvis der ikke indbetales de før 1. juli 1996 fastsatte gebyrer.
Godskørsel for fremmede regning med slamsugere, der udfører transport af oprenset materiale fra kloakker, tanke og brønde samt affald fra landbrugsproduktion, og som ikke er omfattet af § 1, stk. 3, nr. 4, er undtaget fra kravet om tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, indtil 31. december 1996.
Ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning, der er indgivet til Færdselsstyrelsen før 1. februar 1995, færdigbehandles i henhold til de indtil da gældende bestemmelser vedrørende krav til egenkapital, jf. § 7, stk. 1.
Trafikministeriet, den 26. juni 1996, den 26. juni 1996
/Jan Trøjborg Bo Tarp/
Bilag
Fortegnelse over emner, der skal indgå i kursus, jf. § 11, stk. 1, nr. 2. a.
- Adgang til markedet:
Bestemmelser om adgang til og udøvelse af erhvervet
- Virksomhedsledelse:
2.1. Driftsøkonomi:
- betalings- og finansieringsmetoder
- beregning af kostpriser
- fakturering
- efterkalkulation
- udskiftningskalkulation
- regnskabsforståelse
- moms/afgiftsregler
2.2. Andre ledelsesværktøjer:
- krav til virksomhedens rådgivere, herunder advokat/revisor/pengeinstitut
- miljøstyring
- logistik
- kvalitetsstyring
- markedsføring
- strategi
- informationsteknologi/EDI
- Juridiske emner:
Sådanne grundtræk af den borgerlige ret, handelsretten, sociallovgivningen og skattelovgivningen, som det er nødvendigt at kende for at udøve erhvervet, og som navnlig vedrører:
- aftaler i almindelighed
- transportkontrakter, navnlig vognmandsansvaret (retlig karakter og omfang)
- transportdokumenter
- selskabsformer
- bogføring
- arbejdsret/overenskomster
- skattelovgivning
- arbejdsmiljø
- Tekniske forhold:
- køretøjers mål og vægt
- syn og vedligeholdelse af køretøjer
- transport af farlige stoffer og levnedsmidler
- valg af køretøj
- gældende principper for miljøbeskyttelse i forbindelse med køretøjers anvendelse og vedligeholdelse
- af- og pålæsning af køretøjer
- Færdselssikkerhed:
- bestemmelser på færdselsområdet
- køre- og hviletidsbestemmelserne
- forebyggelse af ulykker og forholdsregler i ulykkestilfælde
- Internationale forhold:
- fællesskabslovgivningen
- internationale konventioner
- internationale aftaler
- toldformaliteter
- færdselsbestemmelser
- kulturforståelse
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996