Bekendtgørelse om uddannelsen til tandklinikassistent
BEK nr 601 af 27/06/1996
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som tandklinikassistent.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige udvalg for erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v. (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 3
Uddannelsen varer i alt 3 år, jf. dog § 5.
Uddannelsen indledes i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.
§ 4
Skoleundervisningen varer 32 uger. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: Skoleundervisning: 2 = 2. skoleperiode P Praktikuddannelse 20 15 6 12 6 uger --------------------------------------------------------------------- P 2 P 3 P 4 P 3 år --------------------------------------------------------------------- 2 P 3 P 4 P 3 år --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for dele af uddannelsen
- Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden.
-
- skoleperiode, 20 uger.
- Praktikuddannelse, mindst 15 uger.
-
- skoleperiode, 6 uger.
- Praktikuddannelse, mindst 12 uger.
-
- skoleperiode, 6 uger.
- Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
§ 5
Elever, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale med forkortet uddannelsestid og med fritagelse for hele eller dele af 2. skoleperiode, jf. bilaget.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra alderskravet eller beskæftigelseskravet efter samråd med praktikvirksomheden.
Elever kan af skolen fritages for dele af undervisningen på baggrund af beskæftigelse eller anden uddannelse, jf. bilaget.
§ 6
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 7
Målet med tandklinikassistentuddannelsen er at uddanne tandklinikassistenter på en helhedsorienteret og selvstændiggørende måde. Tandklinikassistenten skal bibringes generelle og specifikke færdigheder, der gør denne i stand til, selvstændigt og efter instruktion fra tandlægen, at honorere de krav, tandklinikassistentarbejdet stiller aktuelt og i fremtiden.
Den nyuddannede tandklinikassistent skal selvstændigt kunne forberede og assistere ved enhver form for tandbehandling. Eleven skal, gennem den praktiske og teoretiske undervisning, bibringes sådanne færdigheder, at den færdiguddannede tandklinikassistent bliver i stand til selvstændigt at tilse, at tandklinikkens hygiejneniveau er højt, således at smitterisici minimeres. Tandklinikassistenten skal kunne optage, fremkalde og montere røntgenbilleder.
Uddannelsen skal kvalificere tandklinikassistenten til at varetage profylaktisk arbejde såsom kontrol af mundhygiejne, instruktion i hjemmetandpleje og elementær kostvejledning. Ligeledes skal tandklinikassistenten være i stand til at tage aftryk til studiemodeller og udstøbe disse samt foretage fissurforsegling og fluorbehandling.
De administrative opgaver, der er forbundet med tandklinikkens drift, skal tandklinikassistenten fuldt ud kunne beherske, ligesom vedkommende skal være i stand til at samarbejde med klinikkens øvrige samarbejdspartnere. Herigennem skal tandklinikassistenten bibringes færdigheder, som sikrer, at denne kan medvirke til, at tandklinikkens serviceniveau er højt over for brugerne. Uddannelsen skal give eleven en forståelse af samfundet og dets udvikling samt bidrage til elevens personlige udvikling og således give eleven færdigheder til selvstændigt gennem efter- og videreuddannelse, herunder videregående uddannelse, at udbygge sine kvalifikationer.
Uddannelsen tilrettelægges tillige sådan, at der gives indsigt i og forståelse for fagets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets materialeanvendelse. Skoleundervisningen
§ 8
Undervisningen har følgende mål: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning sættes i stand til at anvende de i faget almindeligst forekommende materialer og metoder. Undervisningen skal give indføring i anvendelse af tilhørende værktøj og udstyr samt danne grundlag for videreuddannelse. Undervisningen skal opbygge og styrke elevens kundskaber i de arbejdsdiscipliner, eleven skal beskæftiges med i det efterfølgende virksomhedsophold.
Den vejledende uddannelsestid er følgende: --------------------------------------------------------------------- Uger Grundfag Områdefag Specialefag Valgfag I alt --------------------------------------------------------------------- 2. skoleperiode 8,7 6,8 1,6 2,9 20 --------------------------------------------------------------------- 3.-4. skoleperiode 1,1 4,3 4,2 2,4 12 --------------------------------------------------------------------- I alt 9,8 11,1 5,8 5,3 32 --------------------------------------------------------------------- Områdefag: Odontologisk klinik: 6,8 uger. Anatomi og fysiologi: 0,7 uge. Generel sygdomslære: 0,8 uge. Oral sygdomslære: 2,8 uger. Specialefag: Kliniske discipliner: 1,6 uger. Odontologisk patologi og klinik: 2,6 uger. Profylakse: 0,5 uge. Radiologi: 1,1 uger. Grundfag
§ 9
Undervisningen omfatter følgende grundfag i 2. skoleperiode: Arbejdsmiljø (1,1 uger), førstehjælp og brandbekæmpelse (0,5 uge), hygiejne, psykologi (2,2 uger), salg og service (niveau F), samfundsfag (niveau F) og sundhed.
Undervisningen omfatter følgende grundfag i 3. - 4. skoleperiode: Erhvervsøkonomi (niveau F) (1,1 uger).
Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag. Områdefag
§ 10
Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Odontologisk klinik Mål: At udvikle elevens faglige kunnen inden for udvalgte odontologiske emner, herunder tandmorfologi, odontologisk praktik, anatomi og fysiologi. Rammer for undervisningens indhold: Mundhulens og tyggeapparatets opbygning og funktion, tændernes og tandsystemets nomenklatur samt de generelle og specifikke karakteristika, miljø og sikkerhed, almindeligt forekommende administrative opgaver i forbindelse med patientbehandling, behandlingsprincipper, instrumentarium og materialer til simpel caries-, gingivitis- og paradentosebehandling, provisorier samt tandekstraktion og instrumentslibning.
Undervisningen i områdefag i 3. - 4. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Anatomi og fysiologi Mål: At eleven får grundlæggende viden om kroppens opbygning og normale funktion som baggrund for forståelse af sygdomsudvikling, forebyggelse og behandling af sygdomme. Rammer for undervisningens indhold: Kroppens anatomi og fysiologi, elementær cellelære og tandorganets opbygning og befæstelse i kæben. Generel sygdomslære Mål: At eleven får kendskab til sygdomme og vævsreaktioner, der er af betydning for forholdsregler og behandlingsprincipper i tandlægepraksis. Rammer for undervisningens indhold: Smitsomme sygdomme, generelle medicinske sygdomme, sårinfektioner, infektion og resistens, udryddelse af mikroorganismer, forholdsregler ved tandbehandling af syge og/eller medicinerede personer, lægemidler i odontologisk praksis og kvælstofforilte-analgesi. Oral sygdomslære Mål: At eleven får kendskab til de faktorer, der påvirker opståen og udbredelse af sygdomme i den enkelte tand, tandsættet og tyggeapparatet. Rammer for undervisningens indhold: Den konstante og den inkonstante mundflora, caries og paradontale sygdommes ætiologi, forebyggelse og behandling af sygdomme i den enkelte tand, tandsættet og tyggeapparatet. Specialefag
§ 11
Undervisningen i specialefag i 2. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Kliniske discipliner Mål: At opøve elevens færdigheder i den kliniske arbejdssituation, herunder sterilisationsarbejde og klinisk assistance. Rammer for undervisningens indhold: Firehændig assistance ved simpel caries-, gingivitis- og paradentosebehandling under praksislignende forhold. Eleven skal kunne fremkalde, montere og journalisere røntgenbilleder og tilrettelægge og gennemføre et optimalt klinikhygiejneprogram.
Undervisningen i specialefag i 3. - 4. skoleperiode har følgende mål og rammer for undervisningens indhold: Odontologisk patologi og klinik Mål: At eleven opnår kendskab til de forebyggelses- og behandlingstiltag, der forekommer i almindelig tandlægepraksis, og at eleven får kendskab til instrumentarium og materialer og kan assistere ved de almindeligt forekommende behandlinger af sygdomme i den enkelte tand, tandsættet og tyggeapparatet. Rammer for undervisningens indhold: Firehændig assistance ved protetisk, endodontisk, kirurgisk og ortodontisk behandling, instrumentarium, materialer og hjælpematerialer og lokalanalgesi. Profylakse Mål: At eleven kan vejlede patienter om kostens betydning for forebyggelse af tandsygdomme, at eleven kan udføre fluoridbehandling på patienter, at eleven kan instruere patienter i opnåelse af god mundhygiejne, at eleven kan foretage fissurforsegling, og at eleven opnår kendskab til fluorids virkning samt administration af fluoridholdige præparater. Rammer for undervisningens indhold: Fluoridholdige præparater, anvendelse og forholdsregler, tandbørstemetoder, hjælpemidler, fissurforsegling, medikamentel cariesbehandling og kosthygiejne. Radiologi Mål: At eleven kan optage enorale røntgenbilleder på patienter. Rammer for undervisningens indhold: Strålebeskyttelse, optagelsesteknik og love og bekendtgørelser vedrørende røntgenoptagelser på tandklinikker. Valgfag
§ 12
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Undervisningsplan
§ 13
Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Praktikuddannelsen
§ 14
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.
§ 15
Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdighed i almindeligt forekommende klinikassistentopgaver, at eleven bliver i stand til selvstændigt at påtage sig profylaktiske opgaver, at eleven selvstændigt kan holde et højt hygiejneniveau på tandklinikken, og at eleven kan give tandklinikkens brugere et højt serviceniveau.
Praktikuddannelsen i specialet skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner: Sterilisationsopgaver, administration, røntgenoptagelser, mindre laboratorietekniske opgaver, selvstændige profylakseopgaver, assistance ved tandbehandling, fissurforsegling og fluorbehandling.
§ 16
Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der sikres beskæftigelse med, opnåelse af færdigheder i og videreudbygning af de arbejdsdiscipliner, der indlæres på skole. Det tilstræbes, at praktikuddannelsen tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og i takt med skoleuddannelsen, således at slutmålet/niveauet svarer til de krav, der stilles til en tandklinikassistent. I uddannelsestiden arbejdes der med de for tandklinikassistenter normalt anvendte materialer og metoder.
§ 17
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 18
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2, jf. hovedbekendtgørelsen.
Det faglige udvalg udsender de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 1, til praktikvirksomhederne i hovedbekendtgørelsen.
Virksomhederne rekvirerer de blanketter, der skal anvendes jf. stk. 2, hos det faglige udvalg, jf. hovedbekendtgørelsen.
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
§ 19
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleverne og at evaluere undervisningens indhold og metoder.
§ 20
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eksamen er gennemført.
I øvrigt udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.
For områdefag og specialefag udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål på det tidspunkt, hvor karakteren afgives.
Eksamensbeviser, der ikke er udstedt ved en skoleperiodes afslutning, jf. stk. 1, udstedes af skolen senest ved afslutningen af sidste skoleperiode. Skolevejledning
§ 21
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om, hvilke emner der er gennemgået i det pågældende skoleophold. For elever, der ikke har opfyldt et eller flere af undervisningsmålene (dvs. har fået karakteren 5 eller derunder), udarbejder skolen en vejledning, der tilkendegiver elevens behov for supplerende oplæring i praktiktiden og eventuel supplerende skoleundervisning.
Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 24, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Skolens afsluttende bedømmelse
§ 22
Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.
Skolen giver standpunktskarakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.
I områdefag og specialefag giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 10 og 11.
Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne om disse fag.
I de undervisningsfag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven skriftlig meddelelse om de afgivne karakterer, jf. stk. 2 og 3, hvis karaktererne ikke fremgår af skolebeviset. Karakterskala
§ 23
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. Skolebevis
§ 24
Når samtlige skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis, hvis eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af eksamens- og standpunktskaraktererne i 2. skoleperiode og mindst karakteren 6 i eksamens- og standpunktskarakterne i de enkelte fag i 3. og 4. skoleperiode.
Skolebeviset skal indeholde oplysning om de standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, som skolen har meddelt eleven. Uddannelsesbevis
§ 25
Uddannelsesbevis udstedes af Det faglige udvalg for erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt.
I uddannelsesbeviset anføres eksamenskaraktererne. I fag, hvor der ikke har været afholdt eksamen, anføres standpunktskarakteren.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 26
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.
Bekendtgørelse af 7. december 1990 om uddannelsen til tandklinikassistent ophæves.( 1)
Skolen kan lade de elever, der er optaget på skolen før denne bekendtgørelses ikrafttræden, følge reglerne i bekendtgørelsen, hvis eleverne samtykker heri.
Undervisningsministeriet, den 27. juni 1996, den 27. juni 1996
/Sten Grambye Sonja Lundqvist/
Bilag
Afkortning af uddannelsestid og fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. § 5
--------------------------------------------------------------------- Merit for Social- Hospitals- 1. skole- 2. skole- Relevant angivne fag og laborant- periode periode beskæfti- sundheds- uddannelse Handel og Handel og gelse. hjælper- kontor kontor Anden uddannelse HHX uddannel- se --------------------------------------------------------------------- Afkortning 3 3 2 2 Konkret af praktiktid vurdering måneder --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skole- undervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Arbejdsmiljø --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Psykologi --------------------------------------------------------------------- Salg og service (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Erhvervsøkonomi (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Odontologisk klinik --------------------------------------------------------------------- Anatomi og fysiologi --------------------------------------------------------------------- Generel sygdomslære --------------------------------------------------------------------- Oral sygdomslære --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Kliniske discipliner --------------------------------------------------------------------- Odontologisk patologi og klinik --------------------------------------------------------------------- Profylakse --------------------------------------------------------------------- Radiologi ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996