TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til kok og smørrebrødsjomfru

BEK nr 617 af 27/06/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:

  1. Kok.
  1. Smørrebrødsjomfru.
Stk. 2

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det faglige udvalg for kokke- og smørrebrødsjomfruuddannelsen.

§ 3

For uddannelsen gælder de regler, som Undervisningsministeriet har fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer 4 år for kokke og 3 år og 1 måned for smørrebrødsjomfruer.

Stk. 2

Eleven kan indlede uddannelsen i praktikvirksomhed eller med 2. skoleperiode.

§ 5

Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale som kok og gennemføre uddannelsen på 2 år, hvis de har haft mindst 3 års relevant fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse inden for branchen.

Stk. 2

Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale som smørrebrødsjomfru og gennemføre uddannelsen på 1 år og 6 måneder, hvis de har haft mindst 2 års relevant fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse inden for branchen.

Stk. 3

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra mindre afvigelser i alders- og beskæftigelseskravet i stk. 1 og 2.

Stk. 4

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i stk. 1-3, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen.

Stk. 5

Afgørelse efter stk. 3, jf. stk. 4, skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftale.

§ 6

Skoleundervisningen varer 45 uger for smørrebrødsjomfruelever og 50 uger for kokkeelever. For elever, der har indgået uddannelsesaftale efter § 5, kan den samlede skoleundervisning afkortes efter skolens bestemmelse, jf. § 9, stk. 2. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: Skoleperioder:

  1. Praktikuddannelse for elever, der indleder uddannelsen i virksomhed.
    1. skoleperiode, 20 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode. For kokkeelever 10 uger og for smørrebrødsjomfruelever 5 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af uddannelsestiden.
Stk. 2

Svendeprøve, jf. § 30, afholdes efter afslutning af 5. skoleperiode.

Stk. 3

For elever med uddannelsesaftale efter § 5 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 7

Gennemførelse af 2. skoleperiode i følgende uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i kokke- og smørrebrødsjomfruuddannelsen:

  1. Tjeneruddannelsen.
  1. Receptionistuddannelsen.
  1. Køkkenassistentuddannelsen.
  1. Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen.
Stk. 2

Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter bilag 1 og 2 (meritskemaer), og efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen).

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Den uddannede kok og smørrebrødsjomfru skal have et grundlæggende kendskab til køkken-, restaurant- og hotelbranchen samt en elementær viden om serviceydelser. Den uddannede kok og smørrebrødsjomfru skal desuden kunne arbejde med såvel a la carte- som selskabsbestillinger og kunne beskrive og kalkulere retter med selvstændighed og begyndende rutine.

Stk. 2

Den uddannede kok og smørrebrødsjomfru skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets udførelse.

Stk. 3

Den uddannede med specialet kok skal kunne beskrive, indkøbe, kvalitetsvurdere og placere køkkenets almindeligt anvendte råvarer, halv- og helfabrikata samt kunne klargøre, tilberede og anrette køkkenets grundrepertoire. Den uddannede kok skal desuden kunne sammensætte, beskrive og udføre enkelte selskabsmenuer, beregne vareforbrug, udarbejde kalkulationer samt følge disse. Derudover skal den uddannede kok kunne komponere, opskriftsætte og udføre retter af sæsonvarer med begyndende kreativitet samt kunne tilpasse sig arbejdet og samarbejdet i det varme køkken i de almindeligste forretningstyper og følge deres udvikling. Endelig skal den uddannede kok kende og efterleve bestemmelser og relevant lovgivning for området.

Stk. 4

Den uddannede med specialet smørrebrødsjomfru skal kunne beskrive, indkøbe, kvalitetsvurdere og placere smørrebrødsstuens almindeligt anvendte råvarer, halv- og helfabrikata samt kunne klargøre, tilberede og anrette smørrebrødsstuens komponenter og grundrepertoire. Den uddannede smørrebrødsjomfru skal desuden kunne sammensætte, beskrive og udføre enkelte morgenborde, »brunch«, kolde borde, buffeter og receptioner, beregne vareforbrug, udarbejde kalkulationer samt følge disse. Derudover skal den uddannede kunne komponere, opskriftsætte og udføre forskellige former for smørrebrød og kolde retter af sæsonvarer med begyndende kreativitet samt kunne tilpasse sig samarbejdet i smørrebrødsstuen i de almindeligste forretningstyper og følge disses udvikling. Endelig skal den uddannede smørrebrødsjomfru kende og efterleve bestemmelser og relevant lovgivning for området. Skoleundervisningen

§ 9

Undervisningen, der under hele forløbet på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætning for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod.

Stk. 2

For elever, der optages efter § 5, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid, jf. §§ 10-16, kan fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag. Grundfag

§ 10

Undervisningen omfatter følgende grundfag med følgende vejledende uddannelsestid og niveau:

  1. Produktudvikling, produktion og service, 2,2 uger/80 timer.
  1. Sundhed, 1,1 uger/40 timer.
  1. Hygiejne, 1,1 uger/40 timer.
  1. Naturfag, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Dansk, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Fremmedsprog, engelsk, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,5 uge/20 timer.
  1. Miljø, 1,1 uger/40 timer.
  1. Virksomhedslære, 1,1 uger/40 timer/F.
  1. Salg og service, 1,1 uger/40 timer/F.
  1. Samfundsfag, 1,6 uger/60 timer/F.
Stk. 2

Grundfaget samfundsfag, som er nævnt i stk. 1, gælder kun for kokkeuddannelsen.

Stk. 3

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

§ 11

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag, der har en vejledende uddannelsestid på 10,8 uger:

  1. Produktudvikling, produktion og service, 2,2 uger/80 timer.
  1. Sundhed, 1,1 uger/40 timer.
  1. Hygiejne, 1,1 uger/40 timer.
  1. Naturfag, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Dansk, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Fremmedsprog, engelsk, 2,0 uger/75 timer/F.
  1. Førstehjælp og brandbekæmpelse, 0,5 uge/20 timer.
  1. Miljø, 1,1 uge/40 timer.
Stk. 2

Grundfagene, der er nævnt i stk. 1, undtagen nr. 6, fremmedsprog, engelsk, afsluttes i 2. skoleperiode. Områdefag

§ 12

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal under vejledning kunne klargøre, fremstille og anrette enkle retter til servering i henholdsvis restaurant, institution, fast-foodforretning og cafeteria. Eleven skal endvidere under vejledning kunne tilberede ernæringsrigtig varm/kold fuldkost, ernæringsrigtige lune retter og enkle brød- og kagetyper. Vejledende uddannelsestid: 3,8 uger. (Restaurant 1,5 uger, institutionsområdet 1,5 uger og cafeteri-/fastfoodområdet 0,8 uger). Eleven skal på grundlæggende niveau og under vejledning kunne foretage anretning, servering, emballering og distribution i restaurant, institution, cafeteria og cateringvirksomhed. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal under vejledning og på grundlæggende niveau kunne: - Foretage indkøb, varebestilling og varemodtagelse. - Foretage prisberegning med udregning af kostpriser. - Opstille budget og regnskab. - Foretage markedsføring under anvendelse af grundlæggende principper for markedsføring. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger.

  1. Grundtilberedning

a) Inden for restaurationsområdet skal eleven under vejledning kunne anvende de nødvendige grundtilberedningsmetoder i forbindelse med grundrepertoiret ved fremstilling af enkelte varme og kolde retter.

b) Inden for institutionsområdet skal eleven under vejledning ud fra givne kostplaner kunne tilberede enkel og ernæringsmæssig rigtig sammensat fuldkost samt enkle kostformer til forskellige institutionstyper.

c) Inden for cafeteria-/fast-foodområdet skal eleven under vejledning kunne anvende tilberedningsudstyr, som er specielt egnet til fast-foodproduktion, til fremstilling af enkle fast-foodprodukter under anvendelse af såvel friske råvarer som hel- og halvfabrikata.

  1. Anretning og servering

a) Inden for restaurationsområdet skal eleven grundlæggende og under vejledning kunne klargøre og yde gæstebetjening i forbindelse med enkle serveringsformer.

b) Inden for institutionsområdet skal eleven under vejledning kunne foretage almindelig distribution, anretning og servering til forskellige typer af institutioner.

c) Inden for cafeteriaområdet skal eleven under vejledning kunne foretage almindelig portionering og anretning til hel eller delvis selvbetjening samt gæstebetjening.

d) Inden for cateringområdet skal eleven under vejledning kunne foretage grundlæggende emballering og pakning af enkle retter og komponenter til distribution samt efterfølgende anretning.

  1. Salg og administration

§ 13

Undervisningen i områdefag i 3., 4. og 5. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal under anvendelse af edb kunne bruge branchens kalkulationssystem i det daglige arbejde, kunne kalkulere produkter og serviceydelser og kunne følge og overholde givne kalkulationer. Endvidere skal eleven kunne opbygge og prissætte spisekort, smørrebrødskort, vinkort og tilbud m.v. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge. Eleven skal have begyndende forståelse for regnskaber, regnskabsanalyser, budgetlægning, omsætningshastighed og dækningsbidragets størrelse i de almindeligste virksomhedstyper. Eleven skal med begyndende forståelse kunne beskrive en virksomheds produktionsgang, flow, og under anvendelse af edb kunne medvirke til at styre lønsomheden i branchens almindeligste virksomhedstyper, herunder indkøb og varebestilling samt disponering med hensyn til lagerkapacitet, statistik, økonomi og forbrug. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uge. Eleven skal i sin menuplanlægning være i stand til at inddrage såvel dansk som fransk madtradition og traditionelle danske og franske råvarer. Eleven skal kunne læse og formulere opskrifter og anvisninger og udfærdige menukort på dansk og fransk, og eleven skal kunne anvende branchens fagudtryk på dansk og fransk. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uge. Eleven skal kunne efterleve hygiejneforskrifter i den daglige produktion. Eleven skal kunne efterleve de lovbestemte krav, der gælder for branchen, og herunder være i stand til aktivt at deltage i den enkelte virksomheds egenkontrol, således at uheldige konsekvenser kan undgås. Eleven skal i sammenhæng med dette også kunne opfylde de specielle hygiejnekrav, der stilles til forudtilberedning/anretning og opbevaring af smørrebrød, kolde og varme retter samt emballering af retter »ud af huset«. Vejledende udannelsestid: 0,6 uge. Eleven skal kunne udarbejde og vurdere ernæringsdeklarationer for enkeltretter og menuer. Eleven skal kune producere retter på en måde, så næringsindholdet i videst muligt omfang bevares. Eleven skal kunne anvende diætetikkens grundprincipper og være i stand til at efterkomme gæsters ønsker om specialkost. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. Eleven skal kunne vurdere og kvalitetsvurdere de råvarer, herunder også økologiske produkter, der forekommer i hotel- og restaurantkøkkener samt sikre en korrekt opbevaring og klargøring. Eleven skal kunne vælge egnede varer herunder også drikkevarer til en given opgave. Eleven skal kunne medvirke til indkøb og varebestilling samt disponering med hensyn til lagerkapacitet, statistik, økonomi og forbrug. Vejledende uddannelsestid: 2,1 uger. Eleven skal kunne omsætte opskrift og menukortbeskrivelse til arbejdsgang. Eleven skal kunne planlægge og fordele såvel egen arbejdsgang som samarbejdende gruppers arbejdsgang med klargøring til fælles- og enkeltopgaver, tilberedning, anretning, ekspedition og afrydning. Eleven skal kunne planlægge og udføre arbejdet under hensyntagen til tid, vareudnyttelse, økonomi, hygiejneregler og ernæringsmæssige aspekter. Eleven skal kunne arbejde ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt, og eleven skal kunne udføre køkkenarbejdet uden unødvendig anvendelse af vand, el og gas og udføre køkkenarbejde efter gældende miljøforskrifter. Eleven skal kunne gennemføre indsamling af affald i henhold til gældende regler og frivillige kildesorteringsordninger. Eleverne skal derudover kreativt kunne deltage i udvikling og fornyelse af henholdsvis det varme og det kolde køkkens repertoire. Vejledende uddannelsestid: For kokke: 4,1 uger og for smørrebrødsjomfruer: 3,0 uger. Specialefag

  1. Regning, kalkulation og data
  1. Virksomhedsøkonomi
  1. Dansk og fransk menulære
  1. Hygiejne:
  1. Ernæringslære og diætetik
  1. Varekundskab og disponering
  1. Planlægning og produktion

§ 14

Undervisningen i specialefag inden for uddannelsen til kok har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Praktisk køkkenarbejde Eleven skal kunne udføre opgaver rækkende fra enkle retter over klassisk a la carte køkken til kreative kombinationer og nyskabelser. Eleven skal kunne klargøre, tilberede, anrette og prissætte retter, som er almindeligt forekommende i hovedtyperne af branchens virksomheder. Eleven skal kunne anvende grundtilberedningsmetoderne, udvikle variationer af disse og beherske det almindeligt forekommende klassiske a la carte repertoire samt udvise kreativitet. Eleven skal kunne efterkomme gæsters ønsker om specialkost. Vejledende uddannelsestid: 9,0 uger.

§ 15

Undervisningen i specialefag inden for uddannelsen til smørrebrødsjomfru har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne udføre opgaver rækkende fra enkle anretninger over klassisk dansk smørrebrødskøkken til kreative kombinationer og nyskabelser. Eleven skal kunne klargøre, tilberede, anrette og prissætte smørrebrød og kolde retter, som er almindeligt forekommende i hovedtyperne af branchens virksomheder. Eleven skal kunne anvende grundtilberedningsmetoderne, udvikle variationer og beherske det almindeligt forekommende repertoire af smørrebrød og kolde retter samt udvise kreativitet. Eleven skal kunne efterkomme gæsters ønsker om specialkost. Vejledende uddannelsestid: 7,6 uger. Valgfag

  1. Praktisk køkkenarbejde

§ 16

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 2,2 uger.

Stk. 3

Valgfagene i 3., 4. og 5. skoleperiode i smørrebrødsjomfruuddannelsen har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 5,2 uger.

Stk. 4

Valgfagene i 3., 4. og 5. skoleperiode i kokkeuddannelsen har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 6,1 uger. Undervisningsplan

§ 17

Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Samlæsning

§ 18

Der kan samlæses med tjener-, receptionist-, cafeteria- og kantineassistent- og køkkenassistentuddannelsen. Praktikuddannelsen

§ 19

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, så eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

§ 20

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves inden for uddannelsesområdet.

Stk. 2

Eleven skal opnå færdigheder inden for følgende områder:

  1. Varemodtagelse: Kvalitetsbedømmelse og kontrol af alle almindeligt forekommende varegrupper.
  1. Klargøring: Rensning og udskæring af alle relevante varegrupper samt fortilberedning.
  1. Tilberedning: I kokkeuddannelsen fremstilling af klassiske grundsupper og saucer samt variationer af disse. Desuden praktisk bearbejdning af alle klassiske grundtilberedningsmetoder af råvaregrupperne. I smørrebrødsjomfruuddannelsen praktisk bearbejdning af de grundtilberedningsmetoder af råvaregrupper, der forekommer i smørrebrødsstuen.
  1. Anretning: Anretningsformer fra tallerken-, fad- og selskabsanretninger til buffet og »tag selv«.
  1. Afrydning af køkken, sortering af overskud og rester samt vurdering af genanvendelse.
Stk. 3

Oplæring i de enkelte discipliner skal foregå under iagttagelse af korrekte arbejdsbevægelser, fornøden sikkerhed (værktøj, maskiner, redskaber), personlig hygiejne, køkkenhygiejne, udvikling af personlig kreativitet, hensyn til bevarelse af varernes næringsværdi og god økonomi i ressourceforbruget.

§ 21

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af de foregående skoleperioder, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleperioder i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisningen og praktikuddannelsen understøtter og supplerer hinanden.

Stk. 2

Praktikvirksomheden skal i de enkelte praktikperioder afholde mindst en samtale med den enkelte elev om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden.

§ 22

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 23

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 1.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 22, stk. 2, og når svendeprøve er bestået, jf. § 32, stk. 2.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse og speciale, jf. § 1, stk. 1, samt oplysning om den opnåede karaktersum ved svendeprøven, jf. § 32, stk. 3.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis og eksamensbevis

§ 24

Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg. Skolebeviset udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Eleven skal have opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af alle afgivne karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, jf. § 29, stk. 4, for at skolebevis kan udstedes.

§ 25

Skolen udsteder eksamensbevis til eleverne i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Skolens bedømmelse

§ 26

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Stk. 3

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 24.

§ 27

Skolevejledningen skal angive karaktererne i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag samt oplysning om, hvilke fag der er gennemført.

Stk. 2

Skolevejledningen skal desuden angive skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden for så vidt angår de fag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6 eller derover.

Stk. 3

Skolevejledningen udformes og udstedes i øvrigt i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen. Karaktergivning

§ 28

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 29

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 3

I de enkelte områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag.

Stk. 4

Skolen fastsætter en gennemsnitskarakter på grundlag af alle afgivne karakterer i grundfag, områdefag og specialefag. Gennemsnitskarakteren angives med 1 decimal. Ved beregningen vægter karaktererne dobbelt i følgende 3 fag:

  1. Varekundskab og disponering.
  1. Planlægning og produktion.
  1. Praktisk køkkenarbejde.
Stk. 5

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Svendeprøve

§ 30

Efter sidste skoleperiode afholder det faglige udvalg en svendeprøve. Prøven varer 2 dage. Det faglige udvalg tilvejebringer opgaverne til svendeprøven.

Stk. 2

Censorer (skuemestre) udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og fra Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet. Censorerne udpeges for et tidsrum af 2 år. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Det faglige udvalg udarbejder en vejledning for censorerne om svendeprøvens forløb, udførelse og bedømmelse. Vejledningen findes på skolerne, hvor den skal være tilgængelig for eleverne.

Stk. 3

Ved begyndelsen af sidste skoleperiode sender praktikvirksomheden en indstilling til det faglige udvalg om elevens deltagelse i svendeprøven. Indstillingen foretages på en blanket udarbejdet af det faglige udvalg. Samtidig indbetaler virksomheden et gebyr til dækning af det faglige udvalgs udgifter ved prøvens afholdelse.

Stk. 4

Eleven kan kun deltage i svendeprøven, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  1. Eleven skal ved afslutningen af sidste skoleperiode have opnået en gennemsnitskarakter på 6 eller derover, jf. § 29, stk. 4.
  1. Eleven må ved svendeprøvens afholdelse højst have 6 måneder tilbage af sin uddannelsestid.
Stk. 5

Opgaverne sendes forseglet til skolerne, der opbevarer dem på forsvarlig vis. Umiddelbart inden prøvens påbegyndelse brydes seglet i overværelse af en repræsentant for skolens administration, en elevrepræsentant og en censor. Det faglige udvalg bestemmer tidspunktet for prøvens afholdelse.

§ 31

Svendeprøven omfatter opgaver inden for områdefag og specialefag og består af en skriftlig, en praktisk og en mundtlig prøve.

Stk. 2

Den skriftlige prøve varer 2 timer og 30 minutter.

Stk. 3

Den praktiske prøve, der består af varer 3 timer og 30 minutter.

  1. en bunden opgave og
  1. en delvis fri opgave (kreativ opgave),
Stk. 4

Den mundtlige prøve varer ca. 15 minutter uden forberedelsestid.

§ 32

Ved svendeprøven anvendes 13-skalaen. Censorerne giver samlet 1 karakter for den skriftlige prøve, 1 karakter for den mundtlige prøve og 2 karakterer for den praktiske prøve (1 karakter for den bundne opgave og 1 karakter for den kreative opgave).

Stk. 2

For at bestå svendeprøven skal eleven opnå karaktersummen 24, dog skal karaktersummen for den praktiske prøve være mindst 12.

Stk. 3

Hvis eleven har opnået karaktersummen

  1. 24-36, anføres »Bestået« på uddannelsesbeviset (svendebrevet)
  1. 37-40, anføres »Bestået med ros« på uddannelsesbeviset (svendebrevet)
  1. 41-45, anføres »Bronzemedalje« på uddannelsesbeviset (svendebrevet)
  1. 46-52, anføres »Sølvmedalje« på uddannelsesbeviset (svendebrevet).
Stk. 4

Karaktererne for de mundtlige og praktiske prøver meddeles eleven umiddelbart efter prøvens afslutning.

§ 33

Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består svendeprøven, en ny svendeprøve. Eleven kan deltage i svendeprøven 3 gange. Skolen og praktikvirksomheden vurderer i samråd, om eleven har behov for supplerende skoleundervisning eller praktikuddannelse før en ny svendeprøve.

Stk. 2

Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. Eleven kan deltage i en prøve 3 gange.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 34

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 939 af 7. december 1995 om uddannelsen til kok og smørrebrødsjomfru.

Stk. 3

Elever med uddannelsesaftale, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, gennemfører uddannelsen efter de hidtidige regler. En elev kan dog efter aftale med praktikvirksomheden og med skolens godkendelse, jf. stk. 5, vælge at afslutte uddannelsen efter de nye regler.

Stk. 4

Elever, der inden 15. august 1996 er begyndt på 2. skoleperiode i umiddelbar forlængelse af 1. skoleperiode, kan efter eget valg få medregnet 1. skoleperiode i uddannelsestiden.

Stk. 5

Skolen fastsætter i øvrigt efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen.


Undervisningsministeriet, den 27. juni 1996, den 27. juni 1996

/Sten Grambye Nina Topp/

Bilag 1

Meritskema for kokkeuddannelsen Juli 1996 --------------------------------------------------------------------- Noter til skema: Merit for angivne fag 1) Fysik giver merit for naturfag --------------------------------------------------------------------- FUA, HTX, Tjener Køkken- Cafeteria- HF, proces- assistent og kantine- STUDENT, linie assistent HTX og med HHX relevant 2. skp. --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 6 16 16 12 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Naturfag, (niveau F) 1 --------------------------------------------------------------------- Dansk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Miljø --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære --------------------------------------------------------------------- Salg og service, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Grundtilberedning --------------------------------------------------------------------- Anretning og servering --------------------------------------------------------------------- Salg og administration --------------------------------------------------------------------- Regning, kalkulation og data --------------------------------------------------------------------- Virksomhedsøkonomi --------------------------------------------------------------------- Dansk og fransk menulære --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Ernæringslære og diætetik --------------------------------------------------------------------- Varekundskab og disponering --------------------------------------------------------------------- Planlægning og produktion --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Praktisk køkkenarbejde --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Smørre- Recep- Recep- Bager, Detail- brøds- tionist tionist konditor slagter jomfru med uden og cho- køkken, køkken, kolade- hotel hotel og kon- og re- og re- fekture- stau- stau- assistent rant- rant- områ- områ- dets dets 2. 2. skole- skole- periode periode --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 24 15 9 3 12 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Naturfag, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Dansk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Miljø --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære --------------------------------------------------------------------- Salg og service, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Grundtilberedning --------------------------------------------------------------------- Anretning og servering --------------------------------------------------------------------- Salg og administration --------------------------------------------------------------------- Regning, kalkulation og data --------------------------------------------------------------------- Virksomhedsøkonomi --------------------------------------------------------------------- Dansk og fransk menulære --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Ernæringslære og diætetik --------------------------------------------------------------------- Varekundskab og disponering --------------------------------------------------------------------- Planlægning og produktion --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Praktisk køkkenarbejde --------------------------------------------------------------------- Bilag 2 Meritskema for smørrebrødsjomfruuddannelsen Juli 1996 --------------------------------------------------------------------- Noter til skema: Merit for angivne fag 1) Fysik giver merit for naturfag --------------------------------------------------------------------- FUA, HTX Tjener Cafeteria- Kok HF, proces- og STUDENT, linie kantine HTX og med assistent HHX relevant 2. skp. --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 6 13 12 25 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Naturfag, (niveau F) 1 --------------------------------------------------------------------- Dansk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Miljø --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære --------------------------------------------------------------------- Salg og service, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Grundtilberedning --------------------------------------------------------------------- Anretning og servering --------------------------------------------------------------------- Salg og administration --------------------------------------------------------------------- Regning, kalkulation og data --------------------------------------------------------------------- Virksomhedsøkonomi --------------------------------------------------------------------- Dansk og fransk menulære --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Ernæringslære og diætetik --------------------------------------------------------------------- Varekundskab og disponering --------------------------------------------------------------------- Planlægning og produktion --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Praktisk køkkenarbejde --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Recep- Recep- Køkken- Bager, Detail- tionist tionist assistent konditor slagter med uden og cho- køkken, køkken, kolade- hotel hotel og kon- og re- og re- fekture- stau- stau- assistent rant- rant- områ- områ- dets dets 2. 2. skole- skole- periode periode --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr. 13 9 13 3 10 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning Grundfag --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Naturfag, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Dansk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, engelsk, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Miljø --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære --------------------------------------------------------------------- Salg og service, (niveau F) --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Grundtilberedning --------------------------------------------------------------------- Anretning og servering --------------------------------------------------------------------- Salg og administration --------------------------------------------------------------------- Regning, kalkulation og data --------------------------------------------------------------------- Virksomhedsøkonomi --------------------------------------------------------------------- Dansk og fransk menulære --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Ernæringslære og diætetik --------------------------------------------------------------------- Varekundskab og disponering --------------------------------------------------------------------- Planlægning og produktion --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Praktisk køkkenarbejde ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996