Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. (*

Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål Arbejdsmarkedsuddannelserne gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

1. at give, vedligeholde, øge og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer hos deltagerne i overensstemmelse med virksomhedernes, arbejdsmarkedets og den enkeltes behov, den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling,

1. at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og

1. at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt.

Den individuelle kompetenceafklaring har herudover til formål at afklare den enkelte deltagers teknisk-faglige kvalifikationer og almene færdigheder med henblik på uddannelse inden for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 1 og 2, eller anden erhvervsrettet uddannelse.

Virksomhedstilpasset uddannelse (VTP-uddannelse) har herudover til formål at imødekomme særlige erhvervsrettede uddannelsesbehov tilpasset den enkelte virksomhed med henblik på at styrke kvalifikationerne for personer, der er ansat eller sikret beskæftigelse i virksomheden.

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1

Kompetencegivende uddannelse er erhvervsrettet faglig arbejdsmarkedsuddannelse og alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse. Uddannelsen kan dække et eller flere branche-/fagområdder.

Målgruppen for uddannelsen er primært beskæftigede, men ledige kan deltage.

Formål, adgangsbetingelser, mål og gennemførelse for den enkelte faglige eller alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelse fastsættes i en uddannelsesplan, der godkendes af Uddannelsesrådet. Med uddannelsesplanen følger en pædagogisk vejledning.

Kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse er en erhvervsrettet uddannelse, som giver selvstændig, landsdækkende kompetence inden for et eller flere faglige områder.

Uddannelsen indgår normalt i uddannelsesstrukturer, som består af grundlæggende og fortsatte uddannelser.

Uddannelsen giver normalt kompetence til fortsat uddannelse inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Uddannelse kan give standardmerit til erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven. Afgørelse om standardmerit træffes af det respektive faglige udvalg i henhold til de uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er udstedt i medfør af lov om erhvervsuddannelse, eventuelt i forbindelse med forelæggelse af en uddannelsesplan.

I den faglige arbejdsmarkedsuddannelse indgår normalt praktisk og teoretisk undervisning.

I den grundlæggende faglige arbejdsmarkedsuddannelse indgår normalt moduler fra alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 8.

Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse giver landsdækkende anerkendelse og gennemføres i tilknytning til kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

Uddannelsen kan indeholde emner, som sigter mod at forbedre deltagernes almene forudsætninger for at fungere i arbejdslivet, herunder arbejdsmarkedsorienterede emner og grundlæggende fag som dansk, regning og informationsteknologi.

Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse kan opbygges af moduler, der kan anvendes fleksibelt.

Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse kan gennemføres forud for eller indpasset i faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for indpasning og omfang af alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

Den kompetencegivende uddannelse er af kortere varighed og har normalt en varighed på op til 6 uger. Individuel supplerende undervisning

I sammenhæng med gennemførelse af en faglig arbejdsmarkedsuddannelse kan uddannelsesstedet tilbyde individuel supplerende undervisning i informationsteknologi, dansk, regning og andre færdigheder, der er nødvendige af hensyn til enkeltes deltagelse i og gennemførelse af den faglige arbejdsmarkedsuddannelse.

Omfanget af supplerende undervisning kan for den enkelte person under uddannelsen højst udgøre 10 pct. af varigheden af den enkelte faglige arbejdsmarkedsuddannelse, maksimalt 20 lektioner.

Arbejdsmarkedstyrelsen kan efter indhentet udtalelse i Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler for indhold, tilrettelæggelse, afholdelse af, samt retningslinier for visitation til den supplerende undervisning.

Sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2

Sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2

Sammenhængende uddannelsesforløb er erhvervsrettet arbejdsmarkedsuddannelse og omfatter ordinær og særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbene godkendes centralt (enten ordinær eller særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb) eller decentralt (enten ordinær eller særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb).

Formål, specielle adgangsbetingelser, mål og gennemførelse for det enkelte sammenhængende uddannelsesforløb fastsættes i en uddannelsesplan. Med uddannelsesplanen følger en pædagogisk vejledning.

Centrale, sammenhængende uddannelsesforløb giver samlet erhvervsrettede kvalifikationer samt selvstændig kompetence for hver af de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i uddannelsesforløbet.

Uddannelsesforløbet kan give standardmerit til uddannelse efter erhvervsuddannelsesloven. Afgørelse om standardmerit træffes af det respektive faglige udvalg i henhold til de uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er udstedt i medfør af lov om erhvervsuddannelse, eventuelt i forbindelse med forelæggelse af en uddannelsesplan.

Centrale, sammenhængende uddannelsesforløb godkendes af Uddannelsesrådet.

Decentrale, sammenhængende uddannelsesforløb kan udbydes af et uddannelsessted, der er godkendt til at udbyde de kompetencegivende uddannelser, der indgår i forløbet.

De faglige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i uddannelsesforløbet giver selvstændig kompetence.

Decentrale, sammenhængende uddannelsesforløb godkendes af uddannelsesstedet. Ordinære sammenhængende uddannelsesforløb

Målgruppen for ordinære sammenhængende uddannelsesforløb er primært beskæftigede, men ledige kan deltage.

Ordinære sammenhængende uddannelsesforløb kan sammensættes af kedsuddannelser, og

1. kompetencegivende faglige arbejdsmar-

1. alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse

1. anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve.

I sammenhængende uddannelsesforløb indgår mindst 2 kompetencegivende faglige arbejdsmarkedsuddannelser.

Anden uddannelse omfatter arbejdsmarkedsrelevante delelementer fra

1. kernefag og tilbudsfag fra Almen Voksenuddannelse i henhold til lov om almen voksenuddannelse eller anden lov, der måtte træde i stedet herfor,

1. Hf-enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. eller anden lov, der måtte træde i stedet herfor, og

1. læsekurser i henhold til lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne eller anden lov, der måtte træde i stedet herfor.

I centralt, ordinær sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse ud over de i stk. 4 nævnte.

I det enkelte sammenhængende forløb skal den samlede andel af faglig arbejdsmarkedsuddannelse mindst udgøre 60 pct. af varigheden af forløbet og den samlede andel af uddannelse efter stk. 2, nr. 2 og 3 og stk. 5 kan normalt i alt højst udgøre 6 uger af forløbet.

Uddannelsesforløbet har normalt en varighed fra 6 til 36 uger. Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb

Målgruppen for særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb er primært ledige, men beskæftigede kan deltage.

Særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb kan sammensættes af kedsuddannelser, ser, jf. § 19,

1. kompetencegivende faglige arbejdsmar-

1. alment-faglige arbejdsmarkedsuddannel-

1. særlige arbejdsmarkedsuddannelsesplaner

1. anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve, og

1. uddannelsespraktik, jf. § 16.

I særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb indgår mindst 2 kompetencegivende faglige arbejdsmarkedsuddannelser.

I særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb kan uddannelsesstedet under hensyn til målgruppens forudsætninger og behov forlænge varigheden af de godkendte faglige uddannelsesplaner, der indgår i forløbet, med indtil 25 pct.

Anden uddannelse omfatter arbejdsmarkedsrelevante delelementer fra

1. kernefag og tilbudsfag fra Almen Voksenuddannelse i henhold til lov om almen voksenuddannelse eller anden lov, der måtte træde i stedet herfor,

1. Hf-enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. eller anden lov, der måtte træde i stedet herfor, og

1. læsekurser i henhold til lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne eller anden lov, der måtte træde i stedet herfor.

I centralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse ud over de i stk. 5 nævnte.

I det enkelte sammenhængende forløb skal den samlede andel af faglig arbejdsmarkedsuddannelse mindst udgøre 60 pct. af varigheden af forløbet, dog eksklusiv uddannelsespraktik og den samlede andel af uddannelse efter stk. 2, nr. 2 og 4 og stk. 6 kan normalt i alt højst udgøre 10 uger af forløbet.

Uddannelsesforløbene har normalt en varighed på mellem 6 uger og 1 år.

Uddannelsespraktik foregår i en virksomhed og har som mål at give deltagerne en praktisk indføring i de arbejdsfunktioner, som knytter sig til uddannelsesforløbet.

I centralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb har uddannelsespraktikken normalt en samlet varighed på op til 12 uger og den enkelte praktikperiode har normalt en varighed på op til 4 uger.

I decentralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb har uddannelsespraktikken en samlet varighed på op til 5 uger.

For beskæftigede er det en betingelse, at uddannelsespraktikken foregår inden for et andet erhvervsområde end det nuværende beskæftigelsesområde.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter ansøgning fra et uddannelsessted og efter indhentet udtalelse fra relevante efteruddannelsesudvalg godkende uddannelsespraktik med en længere varighed end den i stk. 3 nævnte.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for uddannelsespraktikken.

Særligt udviklet og tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere har til formål at give beskæftigede og ledige deltagere mulighed for at tilegne sig faglige, almene og kulturelle kvalifikationer samt dansksproglige færdigheder, der kan styrke deres beskæftigelses- og/eller uddannelsesmuligheder. Herudover er formålet at integrere deltagerne på det danske arbejdsmarked og/eller i det danske uddannelsessystem.

For særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere gælder § 15, stk. 1-2 og stk. 4-6 og § 16, stk. 1-3 og 5.

Uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan have varighed på op til 18 måneder.

Særligt udviklet og tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for unge ledige mellem 18 og 25 år har til formål at give deltagerne mulighed for at tilegne sig kvalifikationer, der kan styrke deres beskæftigelses- og/eller uddannelsesmuligheder samt deres personlige udvikling.

For særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for unge gælder § 15, dog ikke § 15, stk. 2, nr. 5, stk. 3 og stk. 8.

Uddannelsespraktikken foregår på virksomheder. Det enkelte praktikforløb varer ikke over 3 måneder, og den samlede uddannelsespraktik kan højst udgøre 6 måneder.

Uddannelsesforløbet har en varighed på 18 måneder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse i Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for uddannelsespraktikken.

Særlige arbejdsmarkedsuddannelsesplaner indeholder uddannelseselementer af betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet for målgrupper med særlige uddannelsesbehov, f.eks. jobsøgning, danskundervisning for flygtninge/indvandrere. Individuel supplerende undervisning

I sammenhæng med gennemførelse af et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. §§ 14 og 15 kan uddannelsesstedet tilbyde individuel supplerende undervisning i informationsteknologi, dansk, regning og andre færdigheder, der er nødvendige af hensyn til enkeltes deltagelse i og gennemførelse af den faglige arbejdsmarkedsuddannelse.

Omfanget af supplerende undervisning kan for den enkelte person under uddannelsen højst udgøre 10 pct. af varigheden af den enkelte faglige arbejdsmarkedsuddannelse, maksimalt 37 lektioner.

Arbejdsmarkedstyrelsen kan efter indhentet udtalelse i Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler for indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af, samt retningslinier for visitation til den supplerende undervisning.

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3

Målgruppen for individuel kompetenceafklaring er ledige og beskæftigede.

Individuel kompetenceafklaring har som mål at fremme og styrke den enkelte deltagers afklaring af egne behov og forudsætninger med henblik på fortsat uddannelse.

Individuel kompetenceafklaring indeholder

1. studie- og uddannelsesvejledning af den enkelte deltager i henseende til et eller flere valgte eller ønskede uddannelsesområder,

1. praktisk afklaring af teknisk-faglige kompetencer i værksteder inden for det eller de valgte faglige uddannelsesområder eller

1. afklaring af almene færdigheder i henseende til det eller de valgte uddannelsesområder.

Retningslinier for individuel kompetenceafklaring, jf. § 38 godkendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet.

Individuel kompetenceafklaring gennemføres overvejende i værksteder. Individuel kompetenceafklaring har normalt en varighed på 1 til 3 uger afhængig af den enkelte deltagers forudsætninger og behov.

Virksomhedstilpasset (VTP) uddannelse efter lovens § 3, nr. 4

Virksomhedstilpasset (VTP) uddannelse efter lovens § 3, nr. 4

VTP-uddannelse dækker et uddannelsesbehov hos virksomheder, som ikke fuldt ud kan dækkes af kompetencegivende uddannelse eller sammenhængende uddannelsesforløb. VTP-uddannelse er for personer, der er ansat eller sikret beskæftigelse i virksomheden inden for det arbejdsområde, som uddannelsen omfatter.

VTP-uddannelse godkendes af uddannelsesstedet.

VTP-uddannelsen skal indeholde mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt kompetencegivende uddannelse eller et centralt, ordinært sammenhængende uddannelsesforløb.

VTP-uddannelsen har en varighed, svarende til varigheden af den godkendte uddannelse eller det godkendte uddannelsesforløb, der ligger til grund for VTP-planen.

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1,

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1,

Kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse udvikles normalt af efteruddannelsesudvalgene inden for deres respektive faglige områder.

Centrale, ordinære sammenhængende uddannelsesforløb udvikles normalt af efteruddannelsesudvalgene inden for deres respektive faglige områder.

Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse og særlige arbejdsmarkedsuddannelsesplaner udvikles af Arbejdsmarkedsstyrelsen eller et efteruddannelsesudvalg.

Centrale, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb udvikles af efteruddannelsesudvalg eller Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Centrale, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb, der udvikles af Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægges det eller de relevante efteruddannelsesudvalg til udtalelse forud for forelæggelse for Uddannelsesrådet.

De i stk. 1-5 nævnte uddannelser og uddannelsesforløb godkendes af Uddannelsesrådet.

Ved udvikling af uddannelser skal der tages højde for at imødekomme kendte uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet, herunder faglige områder med et lille kursistgrundlag. Uddannelserne udvikles under hensyn til kvalitetsmæssige og pædagogiske forhold.

Udvikling af den enkelte uddannelse skal ske under hensyntagen til en forsvarlig anvendelse af de økonomiske ressourcer, jf. §§ 31-32.

Arbejdsministeren kan anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder.

Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efterudddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en uddannelsesplan.

Såfremt uddannelsesplanen ikke udvikles og godkendes, kan Arbejdsministeren, når der skønnes at være behov herfor, undtagelsesvis udvikle og godkende planen.

Decentralt, sammenhængende uddannelsesforløb og VTP-uddannelse sammensættes og godkendes af uddannelsesstedet.

Uddannelsesstedet skal være godkendt til at udbyde de kompetencegivende uddannelsesplaner, jf. § 3, nr. 1, der indgår i det decentrale, sammenhængende uddannelsesforløb eller VTP-forløbet.

Uddannelsesstedet sender forud for uddannelsens start uddannelsesplanen og VTP-planer, jf. § 33 til relevante udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskrivelser

Kompetencegivende uddannelse og sammenhængende uddannelsesforløb beskrives i en uddannelsesplan. Med uddannelsesplanen følger en pædagogisk vejledning.

Uddannelsesstedet skal sikre, at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med uddannelsesplanens bestemmelser.

Med udgangspunkt i uddannelsesplanen og den pædagogiske vejledning udarbej-der uddannelsesstedet en undervisningsplan, jf § 36.

Uddannelsesplanen for en kompetencegivende uddannelse beskriver uddannelsens formål, specielle adgangsbetingelser, mål og gennemførelse og omfatter

a) Uddannelsens formål angivet ved de arbejdsfunktioner eller arbejdsområder, deltageren skal kunne varetage og med hvilke hovedkategorier af udstyr, materialer og hjælpemidler arbejdsfunktionerne forudsættes udført. Det angives endvidere, hvorledes uddannelsen er indpasset iuddannelsesstrukturer.

b) De specielle adgangskrav angivet ved de eventuelle særlige kvalifikationsmæssige og erhvervsmæssige og aldersmæssige forudsætninger for deltagelse i uddannelsen.

c) Uddannelsens mål angivet ved uddannelsens samlede mål, samt en præcisering af delmål i forhold til arbejdsfunktioner/-områder, som er tilstrækkelig for at vurdere, om målet kan anses for opnået, således at der kan udstedes uddannelsesbevis og således at uddannelsen kan evalueres. Endvidere angives eventuelle alment-faglige moduler og deres samlede varighed.Endelig angives uddannelsens samlede varighed, herunder den tidsmæssige fordeling af de enkelte mål og delmål.

d) Deltagerantallet angivet med et minimum på grundlag af en vurdering af pædagogiske forhold. Deltagerantallet angivet med et maksimum på grundlag af en vurdering af pædagogiske og sikkerhedsmæssige forhold.

e) Uddannelsens afholdelsesform, idet det alene angives, hvilke afholdelsesformer der ikke er mulige ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn.

f) Uddannelsesbevisets generelle indhold, med udgangspunkt i uddannelsens målbeskrivelse.

g) Lokaleforbrug opgjort på praktik- og teorilokaler samt eventuelle særlige krav til praktik- og teorilokaler, udstyr og materialer.

h) Omfanget af lærerforbrug og eventuelt forbrug af øvrigt personale. Endvidere præciseres hvilke kvalifikationer læreren/lærerne og eventuelt det øvrige personale skal besidde, normalt anført som krav til generelle kvalifikationer, herunder pædagogiske kvalifikationer, krav til grunduddannelse eller krav til eventuel erhvervserfaring. Endvidere anføres eventuelle krav til virksomhedskendskab, samt specifikke kvalifikationer. Endelig beskrives relevante kvalificeringsmuligheder.

i) Krav til kvalitetssikring, herunder eventuelle krav til undervisningsplanernes anvendelighed i forbindelse med dokumentation.

Uddannelsesplanen ledsages normalt af en vejledende udstyrsliste og en vejledende materialeliste, jf. dog bekendtgørelse om ydelse af statstilskud m.v. til arbejdsmarkedsuddannelser.

Når uddannelsen gennemføres som åbent-værkstedsundervisning m.v., jf. § 44, kan uddannelsesplanens minimumdeltagerantal nedsættes. Hvis uddannelsen endvidere gennemføres som multiværkstedsundervisning, kan uddannelsesplanens varighed afkortes eller forlænges.

Uddannelsesplanen for sammenhængende uddannelsesforløb beskriver uddannelsesforløbets formål, specielle adgangsbetingelser, mål og gennemførelse, jf. § 31, stk. 1 og 2.

Uddannelsesplanen omfatter endvidere beskrivelse af, hvilke faglige arbejdsmarkedsuddannelser og alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser og anden uddannelse, der indgår i forløbet.

Uddannelsesplanen for særligt tilrettelagt uddannelsesforløb omfatter endvidere beskrivelse af, hvilke særlige arbejdsmarkedsuddannelsesplaner og hvilken uddannelsespraktik samt indholdet af den mulige udvidelse af de faglige uddannelsesplaner, der indgår i forløbet.

Uddannelsesplanen for centrale uddannelsesforløb omfatter endvidere beskrivelse af de delelementer fra anden arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, der indgår i forløbet.

Uddannelsesplanen for decentrale uddannelsesforløb omfatter endvidere en beskrivelse af, hvilke uddannelsesbeviser der kan udstedes for de kompetencegivende uddannelser der indgår i forløbet.

VTP-planen beskriver uddannelsens mål og rammer. Planen skal angive

1. hvilke dele af den tilgrundliggende godkendte kompetencegivende uddannelse eller af det tilgrundliggende sammenhængende uddannelsesforløb, der er medtaget,

1. mål, rammer og varighed af særligt udviklet virksomhedstilpasset uddannelse og

1. krav til kvalitetssikring.

Den pædagogiske vejledning til kom-petencegivende uddannelse og centrale, sammenhængende uddannelsesforløb beskriver den konkrete uddannelsesplans mulige afholdelsesformer.

I den pædagogiske vejledning bør indgå

a) Information om med hvilken begrundelse uddannelsen er udviklet, og dermed baggrunden for formulering af uddannelsesplanens mål og rammer.

b) Indgår alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse, angives der forslag til, hvordan denne kan indpasses.

c) Angivelse af særlige forhold, som uddannelsesstedet bør medtage i undervisningsplanlægningen og den lokale tilpasning af uddannelsen.

d) Eksempler på undervisningsforløb ved forskellige afholdelsesformer.

e) Uddybning af de krav til kvalitetssikring, der er anført i uddannelsesplanen, samt krav til kvalitetssikring i relation til læringsprocessen.

f) Forslag til lærernes og deltagernes egen evaluering af undervisningen.

g) Særlige branchetoninger i forhold til uddannelsesbevis.

Den pædagogiske vejledning for decentral, sammenhængende uddannelsesforløb beskriver de mulige afholdelsesformer.

I den pædagogiske vejledning indgår

a) information om med hvilken begrundelse uddannelsen er sammensat og dermed baggrunden for uddannelsesplanens samlede mål og

b) beskrivelse af hvordan godkendte uddannelser, uddannelseselementer i henhold til anden lovgivning og evt. uddannelsespraktik tilrettelægges i uddannelsesforløbet.

Undervisningsplanen beskriver med udgangspunkt i uddannelsesplanen og den pædagogiske vejledning, hvordan undervisningen tilpasses lokale forhold, dvs. uddannelsessted, deltagere, virksomheder m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter efter udtalelse fra Uddannelsesrådet nærmere retningslinier for udarbejdelse af uddannelsesplaner, pædagogiske vejledninger og undervisningsplaner.

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3 nr. 3

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3 nr. 3

De overordnede mål og rammer samt krav til indhold og tilrettelæggelse fastlægges af Arbejdsmarkedsstyrelsen og forelægges Uddannelsesrådet til udtalelse. Retningslinierne, der ledsages af en pædagogisk vejledning, udsendes til de uddannelsessteder, der udbyder individuel kompetenceafklaring. Efteruddannelsesudvalg kan medvirke ved udvikling af særlige indholdsbeskrivelser inden for branchespecifikke områder.

Retningslinierne indeholder

a) mål og rammer for samt krav til uddannelsesstederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af individuel kompetenceafklaring,

b) undervisningsmæssige forhold, samt hvilke kvalifikationer undervisere skal besidde, samt omfanget af lærerforbrug og evt. forbrug af øvrigt personale,

c) lokale- og indretningsmæssige forhold, herunder eventuelle særlige krav til udstyr og materialer,

d) procedurer for kvalitetssikring og

e) rammerne for opbygningen og indholdet af særlige indholdsbeskrivelser.

Uddannelsesstedet skal sikre, at individuel kompetenceafklaring gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i retningslinierne og den pædagogiske vejledning.

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1,

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1,

Kompetencegivende uddannelse og sammenhængende uddannelsesforløb udvikles til afholdelse som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne, hvor undervisningen er fordelt på ugens 5 første hverdage.

Ved sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne forstås undervisning, der gennemføres fortløbende på hverdage, med et ugentlig maksimalt lektionstal på 37 og med et dagligt lektionstal fra 6 til 8, der gennemføres i tidsrummet fra kl. 6-17.

Kompetencegivende uddannelse og centrale, sammenhængende uddannelsesforløb kan uanset bestemmelsen i § 39 afholdes som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i week-end'en eller som en kombination heraf.

I uddannelsesplanen, jf. § 31 kan det bestemmes, at uddannelsen ikke kan afholdes efter en eller flere af de i stk. 1 nævnte afholdelsesformer.

Ved deltidsundervisning forstås undervisning, der gennemføres fortløbende på ugens 5 første hverdage i dagtimerne og med et dagligt mindste lektionstal på 4, der gennemføres i tidsrummet fra kl. 6-17.

Ved undervisning opsplittet over enkelte dage forstås undervisning, der gennemføres på ugens 5 første hverdage i dagtimerne og med et dagligt lektionstal fra 6 til 8, men opsplittet over enkelte hverdage eller uger med mellemliggende undervisningsfrie perioder.

Ved aftenundervisning forstås undervisning, der gennemføres fortløbende på ugens 5 første hverdage i tidsrummet fra kl. 17-22.

Ved week-end-undervisning forstås undervisning, der gennemføres på en lørdag eller søndag i dagtimerne i tidsrummet fra kl. 6-17 og med et dagligt lektionstal fra 6 til 8.

Decentrale, sammenhængende uddannelsesforløb afholdes normalt efter de afholdelsesformer, der ikke er fravalgt i de kompetencegivende uddannelsesplaner, der indgår i uddannelsesforløbet.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan uddannelsesstedet, hvis kvalitative eller pædagogiske forhold begrunder det, afholde de kompetencegivende uddannelser i et mix, som medfører, at undervisningen ud over, hvad der er fastsat i den enkelte uddannelsesplan, opsplittes over enkelte dage eller som deltidsundervisning i kombination med den øvrige uddannelse, der indgår i forløbet.

Uddannelsesstederne skal sikre, at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med den valgte afholdelsesform og med den fulde varighed.

En VTP-uddannelse kan afholdes som deltidsundervisning, opsplittet undervisning m.v. efter § 40, stk. 1, uanset om der efter § 40, stk. 2 er sket fravalg af en eller flere afholdelsesformer i den tilgrundliggende kompetencegivende uddannelse eller i det centrale, sammenhængende uddannelsesforløb.

Åbent-værkstedsundervisning m.v.

Åbent-værkstedsundervisning m.v.

Åbent-værkstedsundervisning er undervisning i flere uddannelser samtidig i samme lokaler.

Uddannelsesrådet kan på baggrund af en ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg godkende en samlet plan omfattende konkrete uddannelser efter lovens § 3, nr. 1, hvorfra der frit kan vælges uddannelser til gennemførelse som åbent-værkstedsundervisning.

Uddannelsesrådet fastsætter i den samlede plan det maksimale antal uddannelser, der samtidig kan gennemføres i lokalerne og det maksimale antal deltagere, som samtidig kan undervises.

Uddannelsestedet gennemfører undervisningen i overenstemmelse med de respektive godkendte uddannelsesplaner.

Åbent-værkstedsundervisning kan uanset bestemmelsen i stk. 4 gennemføres som multiværkstedsundervisning, hvorefter uddannelsesstedet kan afkorte eller forlænge uddannelsesplanens varighed, når den enkelte deltager har opfyldt uddannelsesplanens mål.

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3

Individuel kompetenceafklaring afholdes normalt som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne, hvor undervisningen gennemføres fortløbende på ugens 5 første hverdage, jf. § 39.

Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde og når det ikke strider mod pædagogiske eller kvalitative forhold tillade, at individuel kompetenceafklaring afholdes som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i week-end'en eller som kombination heraf, jf. § 40, stk. 1.

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1 og centrale

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1 og centrale

Arbejdsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet en gang årligt, hvilke midlertidige godkendelser til udbud til AMU-centre og erhvervsskoler, jf. § 49, der skal opretholdes.

Arbejdsministeren kan ved den årlige godkendelse undlade at godkende midlertidige godkendelser og kan tilbagekalde allerede meddelte godkendelser, hvis godkendelsen har vist sig at være uhensigtsmæssig, f.eks. ved utilsigtede virkninger eller utilfredsstillende kvalitet, jf. § 51.

I den årlige godkendelse indgår ikke uddannelse, der er godkendt til foreløbig undervisning.

Retten til at udbyde en uddannelse bortfalder, hvis uddannelsen ikke har været gennemført i 2 år, regnet fra datoen for den midlertidige godkendelse til at udbyde uddannelsen.

Arbejdsministeren kan mellem de årlige godkendelser efter § 46 tilbagekalde godkendelse til at udbyde en uddannelse, hvis uddannelsesstedet tilsidesætter hensynet til uddannelsens kvalitet eller deltagernes sikkerhed.

Arbejdsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet godkende, at andre uddannelsessteder ud over AMU-centre og erhvervsskoler indgår i den årlige godkendelse efter § 46.

Det er en betingelse for, at andre uddannelsessteder og virksomheder kan indgå i den årlige godkendelse, at uddannelsesstedet eller virksomheden har gennemført arbejdsmarkedsuddannelse i flere år eller i større omfang.

I tiden mellem de årlige godkendelser efter § 46 kan arbejdsmarkedsstyrelsen give foreløbig godkendelse til, at AMU-centre og erhvervsskoler udbyder en uddannelse.

Ved uenighed mellem efteruddannelsesudvalget, uddannelsessted og/eller Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller hvis sagen er af principiel karakter, indhentes der en udtalelse fra Uddannelsesrådet.

Den foreløbige godkendelse til udbud indgår i den efterfølgende årlige godkendelse efter § 46, dog undtaget uddannelser, der er godkendt til foreløbig undervisning.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan tilbagekalde en foreløbig godkendelse efter stk. 1, jf. § 52.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og fra Uddannelsesrådet godkende, at andre uddannelsessteder ud over AMU-centre og erhvervsskoler kan godkendes til at udbyde en uddannelse.

Godkendelse efter stk. 1 gives for en kortere periode, normalt ikke over 1 år.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1, jf. § 52.

Godkendelse af uddannelsessteder efter §§ 49 og 50 skal omfatte en vurdering af behovet for godkendelse til udbud af uddannelsen og en sikring af uddannelseskvalitet.

For at sikre kvaliteten i uddannelsen indgår der en vurdering af

a) uddannelsesstedets mulighed for at tilgodese målgruppens behov for uddannelse,

b) uddannelsesstedets mulighed for at overholde uddannelsesplanens mål og rammer, herunder at uddannelsesstedet opfylder kravene til den enkelte uddannelsesplans krav til lærerkvalifikationer, lokaler, udstyr m.v.

c) uddannelsesstedets mulighed for at overholde generelle administrative regler ved administration af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder administration af adgangsbetingelser, deltagerbetaling, kursistoptagelse, uddannelsesbeviser, aktivitetsindberetning, sikkerhedsforskrifter, forsikringsforhold, administration af tilskud til kost og logi m.v.

d) om uddannelsesstedet i forvejen gennemfører uddannelsesaktiviteter for arbejdsmarkedsuddannelsernes målgrupper af et vist omfang og

e) uddannelsesstedets rådighed over tilfredsstillende elevfaciliteter, herunder kantine- og opholdsforhold m.v.

Ved vurdering af behovet for godkendelse til udbud indgår også, om der er behov for yderligere udbydere af uddannelsen. Ved vurderingen indgår

a) målgruppens størrelse og geografiske placering,

b) uddannelsesstedets forventede udbud af uddannelsen,

c) hensynet til at uddannelsessteder kan danne hele hold og

d) hensynet til at kursisterne kan deltage i uddannelsen i lokalområdet.

Ved godkendelse til udbud efter §§ 49 og 50 påser Arbejdsministeren, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis. Uddannelsesrådet og Arbejdsministeren skal i henholdsvis indstillinger og godkendelser af ret til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser være tilbageholdende i det omfang arbejdsmarkedets behov for de pågældende kvalifikationer allerede opfyldes gennem udbud af kurser, der ikke modtager offentlig støtte.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tilbagekalde en meddelt godkendelse efter §§ 49 og 50, hvis godkendelsen har vist sig at være uhensigtsmæssig, jf. § 51.

Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde en uddannelse efter lovens § 3, nr. 1 og 2.

Decentrale, ordinære sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens

Decentrale, ordinære sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens

Uddannelsesstedet kan udbyde et decentralt, ordinært sammenhængende uddannelsesforløb, hvis det er godkendt til at udbyde de kompetencegivende uddannelser, der indgår i forløbet.

Særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens

Særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens

AMU-centre kan udbyde centralt og decentralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb, hvis de er godkendt til at udbyde de kompetencegivende uddannelser, der indgår i forløbet.

AMU-centre kan udbyde individuel kompetenceafklaring.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og fra Uddannelsesrådet give godkendelse til, at uddannelsessteder ud over AMU-centre udbyder centralt og decentralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb.

Godkendelsen efter stk. 1 skal omfatte en vurdering af behovet for godkendelse til udbud af uddannelsen og en sikring af uddannelsens kvalitet, jf. § 51.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan tilbagekalde meddelt godkendelse efter stk. 1, hvis godkendelsen har vist sig at være uhensigtsmæssig.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra et eventuelt udviklingsansvarligt efteruddannelsesudvalg og fra Uddannelsesrådet give godkendelse til, at uddannelsessteder ud over AMU-centre udbyder individuel kompetenceafklaring.

Godkendelsen efter stk. 1 skal omfatte en vurdering af behovet for godkendelse til udbud af individuel kompetenceafklaring og en sikring af den individuelle kompetenceafklarings kvalitet, jf. § 51.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan tilbagekalde meddelt godkendelse efter stk. 1, hvis godkendelsen har vist sig at være uhensigtsmæssig.

Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde en uddannelse efter lovens § 3, nr. 2-3.

VTP-uddannelse efter lovens § 3, nr. 4

VTP-uddannelse efter lovens § 3, nr. 4

Uddannelsesstedet kan udbyde en uddannelse som VTP-uddannelse, hvis det er godkendt til at udbyde den kompetencegivende uddannelsesplan eller det centrale, ordinære uddannelsesforløb, som ligger til grund for VTP-uddannelsen.

Optagelse

Optagelse

Uddannelsesstedet har frit optag af deltagere til arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 1-4.

Uddannelsesstedet kan ikke optage flere ansøgere, end uddannelsesstedet har kapacitetsmæssig mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer.

Uddannelsesstedet skal sikre, at optagelsen af deltagere er i overensstemmelse med behovene på arbejdsmarkedet på kortere og lidt længere sigt.

Uddannelsesstedet skal endvidere tage særligt hensyn til muligheden for optagelse af deltagere på kompetencegivende uddannelse med lille kursistgrundlag.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om procedurer m.m. for udarbejdelse af kapacitetsopgørelser og forventet aktivitetstal, samt procedurer for sikring af optagelse af deltagere på uddannelser med et lille kursistgrundlag.

Uddannelsesstedet forestår optagelse af deltagere til uddannelser efter lovens § 3, nr. 1-4.

For at kunne forestå optagelse skal uddannelsesstedet

a) være berettiget til at udbyde uddannelsen eller den individuelle kompetenceafklaring ,

b) overholde de fastsatte adgangskrav i lov om arbejdsmarkedsuddannelser med tilhørende bekendtgørelse om adgang og deltagerstøtte samt uddannelsesplanens specielle adgangskrav og

c) påse, at deltageren senest ved uddannelsens start erlægger deltagerbetalingen eller afgiver en erklæring om at tilhøre den deltagerkreds, der er fritaget for at erlægge deltagerbetalingen, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om deltagerbetaling m.v. for arbejdsmarkedsuddannelserne.

En ansøger, som ikke kan optages på en uddannelse, kan tilbydes optagelse på uddannelsesstedets venteliste.

Uddannelsesstedet skal om muligt oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår uddannelsen i øvrigt udbydes.

Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på optagelse.

Overstiger antallet af ansøgere uddannelsesstedets optagelsestal prioriterer uddannelsesstedet ansøgerne.

Ansøgeren får prioritet i overenstemmelse med de målgruppeprioriteringer, der gælder for den enkelte uddannelse eller uddannelsesforløb, jf. §§ 4, stk. 2, 14, stk. 1, 15, stk. 1 og 21, stk. 1.

Arbejdsministeren kan efter indstilling fra Uddannelsesrådet fastsætte retningslinier for fordelingen mellem beskæftigede og ledige på uddannelse efter lovens § 3, nr. 1 og 2.

Afslag på optagelse begrundes skriftligt over for ansøgeren af uddannelsesstedet. Afslaget vedlægges en klagevejledning.

Beviser

Beviser

Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført en kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1, eller et centralt, sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2.

Beviset beskriver de opnåede kvalifikationer og giver selvstændig erhvervskompetence. Beviset kan samtidig - direkte eller i kombination med en nærmere fastsat erhvervsbeskæftigelse - give adgang til fortsatte arbejdsmarkedsuddannelser eller give standardmerit til erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven.

Til deltagere, der har fået bevis for et centralt, sammenhængende uddannelsesforløb udsteder uddannelsesstedet endvidere et uddannelsesbevis for hver af de kompetencegivende faglige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i forløbet og som er gennemført i deres helhed.

Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført et decentralt, sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2, udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis for hver af de kompetencegivende faglige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i forløbet, og som er gennemført i deres helhed.

Uddannelsesstedet udsteder endvidere et deltagerbevis for det samlede forløb.

Uddannelsesstedet udsteder et deltagerbevis til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1, individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3, eller VTP-uddannelse efter lovens § 3, nr. 4.

Efteruddannelsesudvalgene kan udforme uddannelsesbeviser.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til efteruddannelsesudvalgenes udformning af uddannelsesbeviser.

Lærerkvalificering

Lærerkvalificering

Lærere, der underviser på kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser, sammenhængende uddannelsesforløb, individuel kompetenceafklaring og VTP-uddannelse skal besidde faglige, alment-faglige og pædagogiske kvalifikationer i overensstemmelse med de i uddannelsesplanen og for individuel kompetenceafklaring fastsatte krav.

Efteruddannelsesudvalgene udvikler og gennemfører faglig læreruddannelse, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 5.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler og gennemfører pædagogisk, almen og tværgående læreruddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler for lærerkvalifikationer og for udvikling og gennemførelse af lærerkvalificering.

Forsøg

Forsøg

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgs- og udviklingsplan. Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger resultaterne af gennemførte forsøgs- og udviklingsaktiviteter for Uddannelsesrådet.

Klageadgang

Klageadgang

Klage over afslag på optagelse kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klage over manglende godkendelse til udbud

Klage over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til private virksomheder og andre kursussteder end AMU-centre og erhvervsskoler kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Klagenævnet for øvrige kursusudbydere over udbud inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om Klagenævnet for øvrige kursusudbydere.

Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klage iøvrigt

Klage over afgørelse, der er truffet af et uddannelsessted, kan af den afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indgives til uddannelsesstedet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesstedet klagen med en udtalelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Afgørelse efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ministeren kan, inden 4 uger efter afgørelsen er blevet meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af uddannelsesstedet efter stk. 1, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Overgangsbestemmelser og ikrafttæden

Overgangsbestemmelser og ikrafttæden

En uddannelsesplan for kompetencegivende uddannelse, som er udviklet og godkendt inden den 1. januar 1997, kan efter anmodning fra det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg afholdes efter § 40, stk. 1, med mindre andet tilføjes uddannelsesplanen.

Det er en forudsætning for at uddannelsen kan afholdes efter § 40, stk. 1, at efteruddannelsesudvalget har udarbejdet et tillæg til den pædagogiske vejledning omfattende den eller de ønskede afholdelsesformer.

Efteruddannelsesudvalget indsender tillægget til den pædagogiske vejledning til Uddannelsesrådet. På baggrund af Uddannelsesrådets udtalelse meddeler de respektive efteruddannelseudvalg de mulige afholdelsesformer til de uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Ungeindsatsen

Særligt tilrettelagt længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse for ledige under 25 år, der er godkendt og startet inden den 1. januar 1997, kan gennemføres efter reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 148 af 19. marts 1996 om ændring af bekendtgørelse nr. 1047 af 17. december 1993 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Bekendtgørelse nr. 1047 af 17. december 1993 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. ophæves samtidig.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 28. juni 1996, den 28. juni 1996

/Inge Mærkedahl Katja Kayser/