Bekendtgørelse om statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre
BEK nr 628 af 28/06/1996
§ 1
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre uden for Københavns, Frederiksberg, Odense, Århus og Aalborg Kommuner, jf. dog §§ 3-6.
§ 2
Ved et egnsteater forstås i denne bekendtgørelse et teater, der udøver professionel teatervirksomhed med hjemsted uden for de i § 1 nævnte kommuner, og hvis drift helt eller delvist finansieres af kommuner og amtskommuner.
Et egnsteater kan varetage nedenstående primære opgaver: Egnsteatret kan desuden som sekundære opgaver samarbejde med amatører, arrangere gæstespil, afholde festivaler, arrangere egnsspil, undervise og udøve dramapædagogisk virksomhed.
- stationært teater
- turnerende teater
- teater for børn og unge
- teater for voksne.
En del af teatrets virksomhed bør være stationær.
Teaterrådet afgør, om et teaters virksomhed kan karakteriseres som professionel.
§ 3
Statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes tilskud til det enkelte egnsteater ydes kun, såfremt kommunen og amtskommunen har indgået en minimum 3-årig skriftlig aftale om driftstilskud med det enkelte teater.
Egnsteateraftalen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om egnsteatrets huslejeudgifter og om finansieringen af disse udgifter.
Det refusionsberettigede driftstilskud fastsat i egnsteateraftalen efter stk. 1 kan i aftaleperioden reguleres svarende til den årlige opregning af finanslovsbevillingen til egnsteatre.
§ 4
Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det refusionsberettigede kommunale og amtskommunale driftstilskud til det enkelte egnsteater.
Ved husleje forstås i denne bekendtgørelse lejeudgifter eller tilsvarende udgifter til lokaler og bygninger, som teatret disponerer over. Udgifter til lokale- og bygningsdrift som f.eks. udgifter til lys, vand, varme og rengøring betragtes ikke som husleje.
Teaterrådet afgør, om et tilskud skal betragtes som tilskud til husleje.
§ 5
Det årlige kommunale og amtskommunale refusionsberettigede driftstilskud til det enkelte egnsteater skal udgøre et minimum, der angives på de årlige finanslove.
Regulering af minimum, jf. stk. 1, svarende til den årlige pris- og lønopregning af finanslovsbevillingen til egnsteatre skal i aftaleperioden om nødvendigt modsvares af en tilsvarende regulering af det årlige kommunale og amtskommunale refusionsberettigede driftstilskud til det enkelte egnsteater.
Ved oprettelse af nye egnsteatre kan bestemmelsen i stk. 1. fraviges i den første aftaleperiode, således at minimum i aftalens første år fastsættes til 50 pct. og i aftalens andet år til 75 pct. af det beløb, der angives på de årlige finanslove.
§ 6
Statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes årlige driftstilskud til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives på de årlige finanslove.
En regulering af maksimum, jf. stk. 1, kan i aftaleperioden modsvares af en tilsvarende regulering af det årlige kommunale og amtskommunale refusionsberettigede driftstilskud til det enkelte egnsteater.
§ 7
Teaterrådet varetager administrationen af statens bevilling til egnsteatre og følger udviklingen blandt egnsteatrene.
Teaterrådet kan bistå kommuner, amtskommuner og teatre ved udarbejdelse af egnsteateraftalerne.
Teaterrådet skal have mulighed for at kommentere udkastet til egnsteateraftalerne.
Teaterrådet kan udarbejde vejledende retningslinjer for indholdet af egnsteateraftalerne.
§ 8
Kommunernes og amtskommunernes refusionsberettigede tilskud til det enkelte egnsteater i henhold til § 1 beregnes på grundlag af oplysninger om kommunens tilskud til egnsteatrets drift og husleje fastlagt i egnsteateraftalen, jf. § 3.
Senest 1. april forud for det finansår, hvor en egnsteateraftale træder i kraft, fremsender kommunerne og amtskommunerne et aftaleudkast til Teaterrådet.
På baggrund af det fremsendte aftaleudkast opgør Teaterrådet størrelsen af statens refusion, der herefter udmeldes til kommunerne og amtskommunerne.
Når egnsteateraftalen er underskrevet af aftaleparterne fremsendes den underskrevne aftale til Teaterrådet til orientering.
Statens refusion udbetales kvartalsvis forud.
§ 9
Endelig beregning af statens refusion i henhold til § 8 finder sted på grundlag af et revideret regnskab for det enkelte egnsteater, der er godkendt af de tilskudsydende kommuner og amtskommuner. Det godkendte regnskab fremsendes til Teaterrådet senest 4 måneder efter udløbet af teatrets regnskabsår.
Den endelige refusion kan ikke overstige den forskudsvis udbetalte refusion.
Teaterrådet fører tilsyn med, at statens refusion af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre er anvendt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.
Indtil 1. januar 1997 ydes statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre efter de hidtil gældende egnsteaterbestemmelser.
For egnsteateraftaler, der indgås med virkning fra finansåret 1997, fremsender kommunerne og amtskommunerne senest 1. september 1996 et aftaleudkast til Teaterrådet.
På baggrund af det fremsendte aftaleudkast opgør Teaterrådet størrelsen af statens refusion, der herefter udmeldes til kommunerne og amtskommunerne senest 1. december 1996.
Minimum for det årlige kommunale og amtskommunale refusionsberettigede driftstilskud til det enkelte egnsteater fastsættes som en overgangsordning i 1997 til 50 pct. og i 1998 til 75 pct. af det beløb, der angives på de årlige finanslove.
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 326 af 27. maj 1991 ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 15, stk. 7, i Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996 og efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark fastsættes:
Kulturministeriet, den 28. juni 1996, den 28. juni 1996
/Frank Rechendorff Møller/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996