TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afholdelse af kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse som fjernundervisning (*

BEK nr 631 af 01/07/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

En kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1 kan efter reglerne i denne bekendtgørelse afholdes som fjernundervisning. Ved fjernundervisning gælder kravet om, at indholdet af den konkrete, godkendte uddannelsesplan gennemføres fuldt ud og med de i uddannelsesplanen anførte antal undervisningstimer.

Stk. 2

Fjernundervisning er undervisning, hvor Afholdelse

  1. læreren ikke er fysisk til stede for deltagerne i hele undervisningsperioden eller
  1. læreren ikke er fysisk til stede for deltagerne i hele undervisningsperioden, og deltagerne ikke samtidig er fysisk til stede for hinanden i hele undervisningsperioden.

§ 2

Uddannelsesstedet kan, når det er begrundet i hensyn til en fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen og/eller af hensyn til afprøvning af nye indlæringsformer, afholde kompetencegivende uddannelse som fjernundervisning.

Stk. 2

Det er en betingelse for at afholde uddannelsen som fjernundervisning, at

  1. det efter uddannelsesplanen er muligt at afholde uddannelsen som fjernundervisning,
  1. at uddannelsen er godkendt og uddannelsesstedet er godkendt til at udbyde uddannelsen, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.,
  1. udannelsen normalt afvikles inden for 10 uger efter starten af uddannelsen,
  1. den daglige undervisning udgør minimum 2 sammenhængende lektioner og maksimalt 8 lektioner,
  1. der forud for uddannelsens gennemførelse foreligger en underskrevet aftale mellem deltager og uddannelsessted om deltagelse i fjernundervisning, jf. § 5, og
  1. den pædagogiske vejledning angiver særlige forhold, der skal medtages i undervisningsplanlægningen og afholdelsen, uddybning af eventuelle krav til kvalitetssikring, samt forslag til krav til lærerens og deltagernes evaluering af undervisningen.
Stk. 3

Ved afholdelse af en uddannelse som fjernundervisning kan § 31, stk. 1, pkt. d), g) og h) i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. fraviges. Eventuelle fravigelser skal fremgå af et bilag til uddannelsesplanen.

§ 3

Uddannelsesstedet orienterer løbende de relevante efteruddannelsesudvalg og Arbejdsmarkedsstyrelsen om omfanget og udviklingen i antallet og arten af uddannelser, der er gennemført som fjernundervisning.

Stk. 2

Til brug for revisionen af denne bekendtgørelse udarbejder det enkelte efteruddannelsesudvalg en evalueringsrapport om de uddannelser, der er afholdt som fjernundervisning, jf. § 10.

Stk. 3

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til og procedurer for udarbejdelse af efteruddannelsesudvalgenes evalueringsrapporter.

§ 4

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. Aftale om deltagelse i fjernundervisning

§ 5

Forud for gennemførelse af en uddannelse som fjernundervisning skal hver deltager indgå en skriftlig aftale om deltagelse i fjernundervisning med det uddannelsessted, der er ansvarlig for uddannelsens gennemførelse.

Stk. 2

For personer, der er i et ansættelsesforhold, er det en forudsætning for indgåelse af aftalen, at virksomheden, hvori den pågældende er ansat, skriftligt har givet tilladelse til, at den pågældende er fritaget for arbejde i de perioder, hvori undervisningen foregår.

Stk. 3

Aftalen om deltagelse i fjernundervisning skal indeholde bestemmelse om

  1. hvor undervisningen gennemføres,
  1. inden for hvilken tidsperiode undervisningen afvikles, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, og
  1. hvornår de enkelte lektioner afholdes, jf. § 2, stk. 2, nr. 3.
Stk. 4

Uddannelsesstedet sender en kopi af den indgåede aftale til det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og den virksomhed, hvori deltageren er ansat.

Stk. 5

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om indhold og form for aftalen.

§ 6

Aftalen om deltagelse i fjernundervisning skal vedlægges eventuel ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud. Forsøg

§ 7

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgs- og udviklingsbeskrivelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger resultaterne af gennemførte forsøgs- og udviklingsaktiviteter for Uddannelsesrådet. Øvrige bestemmelser

§ 8

For uddannelse godkendt til afholdelse som fjernundervisning gælder iøvrigt de regler, der er fastsat for de kompetencegivende uddannelser, jf. lovens § 3, nr. 1. Ikrafttræden og revision

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 584 af 6. juli 1995 ophæves samtidig.

§ 10

Bekendtgørelsen skal tages op til revision den 1. januar 1998.

pre_paragraph I medfør af § 14 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 23. februar 1996, fastsættes: Fjernundervisning


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 1. juli 1996, den 1. juli 1996

/Inge Mærkedahl Niels Lykke Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996