Bekendtgørelse af lov om elforsyning

§ 1. Loven har til formål at sikre, at elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på den mest hensigtsmæssige indpasning i landets samlede energiforsyning. Tilrettelæggelsen skal ske i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Stk. 2. Loven tilsigter i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt at fremme en miljøvenlig energianvendelse, herunder ved besparelser i elektricitetsforbruget, samproduktion af elektricitet og varme samt anvendelse af vedvarende energikilder og miljøvenlige brændsler. Stk. 3. Ved elforsyning forstås i denne lov produktion, transmission og distribution af elektricitet fra stationære anlæg samt ind- og udførsel af elektricitet. Stk. 4. Kommuner kan varetage elforsyningsvirksomhed og deltage i elforsyningsvirksomheder, som er omfattet af denne lov. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at visse former for elforsyning helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1995. Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 3, om aktiviteter, der skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber, finder kun anvendelse på aktiviteter, der iværksættes efter lovens ikrafttræden. Elprisudvalget kan dog bestemme, at allerede eksisterende aktiviteter af særlig omfattende karakter skal være omfattet af reglerne.4). Bestemmelserne i § 9 a, stk. 1, 2 og 5, er indsat og de hidtidige § 9 a, stk. 1-2, er ændret som stk. 3-4 ved § 1 i lov nr. 1088 af 20. december 1995, som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Elforsyningsvirksomhed fra produktionsanlæg med kapacitet over 25 megawatt eller transmissions- eller distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV må kun udøves efter bevilling givet af miljø- og energiministeren. Bevilling kan ikke gives for et kortere tidsrum end 20 år. Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder, som alene distribuerer elektricitet, omfattes ikke af bevillingssystemet efter stk. 1, jf. §§ 5-8, uanset om virksomheden udøves fra distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV.

§ 5. Bevilling og eneretsbevilling er betinget af:

1. at bevillingshavernes vedtægter og eventuelle vedtægtsændringer godkendes af miljø- og energiministeren,
2. at bevillingshaveren påtager sig forsyningspligt i det af miljø- og energiministeren fastsatte omfang,
3. at bevillingshaveren efter anmodning giver miljø- og energiministeren alle oplysninger vedrørende den virksomhed, der udøves i henhold til bevillingen,
4. at bevillingshaveren udfører en planlægning efter bestemmelserne i § 13 a,
5. at bevillingshaverens beslutning om iværksættelse af anlægsarbejder i form af væsentlig ændring af bestående eller opførelse af nye produktions-, transmissions- eller distributionsanlæg af den i § 3 nævnte størrelse eller derover godkendes af miljø- og energiministeren,
6. at bevillingshaveren i sin virksomhed underkaster sig det tilsyn med overholdelsen af bevillingsvilkårene, som miljø- og energiministeren foreskriver, samt
7. at bevillingshaveren betaler de med tilsynet forbundne udgifter. Stk. 2. I bevilling eller eneretsbevilling kan ud over de i stk. 1 nævnte betingelser fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende elforsyningsvirksomheds særlige forhold, eller som har til formål på specielle områder at supplere de efter stk. 1 fastsatte betingelser.

§ 9. Ved levering af elektricitet kan i prisen indregnes nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration og salg, driftsmæssige afskrivninger, forrentning af fremmedkapital samt de i § 9 b nævnte aktiviteter. Herudover kan der for de af § 3 omfattede elforsyningsvirksomheder med det i § 10 nævnte Elprisudvalgs tiltræden indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital. For øvrige elforsyningsvirksomheder omfattet af loven er regler fastsat efter stk. 2 vejledende. Stk. 2. Derudover kan der i elprisen med Elprisudvalgets godkendelse indregnes overskud ved produktion, transmission, distribution eller salg af elektricitet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter generelle regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for udvalgets tilslutning til, at der i prisen indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital, jf. stk. 1, 2. pkt. Miljø- og energiministeren fastsætter endvidere efter samråd med Danske Elværkers Forening regler for regnskabsføring og budgettering. Stk. 4. For elforsyningsvirksomheder, som i kombineret produktion leverer varme og elektricitet, skal omkostningerne fordeles på de pågældende produkter efter rimelige, driftsøkonomiske principper. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for elforsyningsvirksomheder, som alene leverer elektricitet ved spænding under 500 volt og ikke for ikke elværksejede vindkraftanlæg. Stk. 6. Med miljø- og energiministerens forudgående godkendelse kan der i prisen for elektricitet indregnes realiseret tab på investeringer i sideordnede aktiviteter. Godkendelsen er betinget af, at den tabsgivende aktivitet er ophørt senest den 1. oktober 1994. Opgørelsen af det indregningsberettigede tab og dettes indregning i prisen for elektricitet skal godkendes af Elprisudvalget, som tillige fastsætter betingelser herfor.

§ 9 a. Elforsyningsvirksomheder, der transporterer elektricitet, skal aftage elektricitet, der fremstilles af decentrale kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi. Betalingen for den leverede elektricitet skal fastsættes således, at betalingen svarer til elforsyningens omkostninger ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at aftage elektricitet og om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om afregningsprisernes beregning. Stk. 3. Ved tilslutning af et af de i stk. 1 nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal anlægget afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden. Stk. 4. Anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV-nettet, skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for vindkraftanlæg.

§ 9 c. Elforsyningsvirksomheder kan alene eller sammen med andre udøve anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder må til finansielle engagementer i de i stk. 1 nævnte selskaber ikke anvende midler, der skal medgå til dækning af de i § 9, stk. 1, nævnte omkostninger. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om elforsyningsvirksomhedernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte selskaber, herunder om, hvilke aktiviteter der kan udøves, om regnskabs- og forretningsmæssige forhold samt om afholdelsen af de med tilsynet forbundne udgifter. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun aktiviteter af en vis størrelse skal være omfattet af reglerne.

§ 10. Priser og andre betingelser - herunder indregning af overskud efter § 9 stk. 2, betingelser for de i § 9 b omhandlede aktiviteter samt finansielle engagementer som nævnt i § 9 c, stk. 2 - skal med angivelse af grundlaget for prisfastsættelsen anmeldes til et af miljø- og energiministeren nedsat udvalg (Elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget. Stk. 2. De anmeldte priser og betingelser er offentligt tilgængelige, medmindre Elprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres. Stk. 3. Priser og andre betingelser, der ikke er behørigt anmeldt, er ugyldige. Stk. 4. Finder udvalget, at priser, betingelser eller aktiviteter er urimelige eller i strid med bestemmelserne i §§ 9-9 c, giver udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af priser, betingelser eller aktiviteter. Fører en godkendelse til indregning af overskud efter § 9, stk. 2, til urimelig kapitaldannelse, kan udvalget bestemme, at overskud helt eller delvist anvendes til nedsættelse af elprisen. Stk. 5. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan udvalget, efter forhandling som nævnt i stk. 4, give pålæg om ændring af priser eller betingelser. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 gælder ikke for ikke elværksejede vindkraftanlæg. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i forbrugerejede forsyningsvirksomheder.

§ 11. Elprisudvalget består af en formand og 11 andre medlemmer, som udnævnes af miljø- og energiministeren. Formanden og 5 af medlemmerne skal være uafhængige af elforsyningsinteresser, varmeforsyningsinteresser og kommunale interesser og skal repræsentere juridisk, nationaløkonomisk, regnskabsmæssig og teknisk sagkundskab samt de større og de mindre forbrugeres interesser. Af de 6 øvrige medlemmer udnævnes 3 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og 1 medlem efter fælles indstilling fra Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Stk. 2. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Konkurrencerådets sekretariat. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan, når energipolitiske hensyn, herunder mulighederne for forøgelse af forsyningssikkerheden, taler derfor, med rimeligt varsel pålægge elforsyningsvirksomheder:

1. at indrette deres produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen,
2. i et nærmere fastsat omfang at anvende bestemte former for energi i produktionen,
3. at indrette deres produktionsanlæg med sigte på opnåelse af størst mulig nyttevirkning af den anvendte energi i produktionen, herunder ved kombineret el- og varmeproduktion,
4. at opretholde lagre af brændsel i et nærmere fastsat omfang. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler til gennemførelse af foranstaltninger efter stk. 1. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte foranstaltninger kan pålægges den enkelte virksomhed. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte foranstaltning kan pålægges såvel den enkelte virksomhed som gennem almindelige forskrifter. Den i stk. 1, nr. 4, nævnte foranstaltning kan kun pålægges gennem almindelige forskrifter.

§ 13 a. Elforsyningsvirksomhederne skal udføre deres planlægning i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål og i samarbejde med andre forsyningsvirksomheder og berørte parter. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen. Stk. 2. Bevillingshaverne skal i samarbejde med distributionsselskaberne udføre en samlet planlægning for dækningen af behovet for elektricitet under inddragelse af den i stk. 3 nævnte planlægning for energianvendelsen. Stk. 3. Virksomheder, der distribuerer elektricitet til forbrugerne, skal i deres forsyningsområder udføre en kortlægning af forbruget af elektricitet og udarbejde en planlægning for en mere effektiv energianvendelse, herunder særligt for gennemførelsen af elbesparelser. Stk. 4. Eldistributionsvirksomhederne skal endvidere ved oplysning, rådgivning, finansiering af elbesparelser eller på lignende måde virke for gennemførelsen af målene i den i stk. 3 nævnte planlægning. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om planlægningen efter stk. 2 og 3.

§ 14. Miljø- og energiministeren bemyndiges til efter forudgående mæglingsforsøg og efter indhentet udtalelse fra Elektricitetsrådet, Kommunernes Landsforening, respektive Københavns kommune og Frederiksberg kommune samt Danske Elværkers Forening at træffe endelig afgørelse i tilfælde af grænsetvist mellem to eller flere elforsyningsanlæg, hvorunder der også vil være at tage fornødent hensyn til forbrugernes interesser. Stk. 2. Stridigheder, der vedrører spørgsmål om samarbejde mellem de interesserede parter, kan, når samtlige disses tilslutning dertil er givet, forelægges miljø- og energiministeren til endelig godkendelse, idet dog miljø- og energiministeren kan henvise de omhandlede spørgsmål til afgørelse for domstolene.

§ 15. Den der:

1. udøver elforsyningsvirksomhed i strid med § 3 eller § 4, stk. 1,
2. tilsidesætter vilkår i bevilling eller eneretsbevilling, som er givet i medfør af loven,
3. undlader at efterkomme påbud efter loven,
4. i forhold, som omfattes af loven, meddeler Miljø- og Energiministeriet, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier forhold, der måtte være af betydning for behandlingen af den pågældende sag, straffes med bøde, med mindre anden lovgivning medfører højere straf. Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan det fastsættes, at overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne straffes med bøde. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1977. Dog træder § 13, jf. § 15, i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Elforsyningsvirksomheder, som, før loven trådte i kraft, udøvede en virksomhed omfattet af bevillingssystemet efter § 3, jf. §§ 5-8, kan, når de alene eller i fællesskab med andre bestående elforsyningsvirksomheder inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist, som kan forlænges, indsender fornøden ansøgning om bevilling, fortsætte deres virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har afgjort deres ansøgning. Stk. 3. En bevillingsansøger efter stk. 2 har ret til at opnå bevilling:

1. såfremt ansøgeren erklærer at ville opfylde de i § 5, stk. 1, nr. 2-7, nævnte betingelser, og
2. såfremt ansøgerens vedtægter ikke strider mod de nævnte bestemmelser eller mod loven.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bestemmelserne i § 11, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 15, stk. 1, nr. 4, er ændret og bestemmelserne i § 15 a indsat ved § 8 i lov nr. 818 af 19. december 1989, som indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning med de ændringer, som følger af § 8 i lov nr. 818 af 19. december 1989, § 2 i lov nr. 327 af 14. maj 1992, § 2 i lov nr. 328 af 14. maj 1992, § 1 i lov nr. 329 af 14. maj 1992, § 1, nr. 1, 6 og 7, i lov nr. 445 af 30. juni 1993, § 1 i lov nr. 95 af 9. februar 1994, § 1 i lov nr. 35 af 18. januar 1995, § 1 i lov nr. 409 af 14. juni 1995 og § 1 i lov nr. 1088 af 20. december 1995. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996

Miljø- og Energiministeriet, den 1. juli 1996, den 1. juli 1996 /Svend Auken Peter Helmer Steen/