TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om finansuddannelsen

BEK nr 635 af 01/07/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Det er uddannelsens formål, at eleven gennem undervisning og praktikuddannelse opnår kompetence inden for et af følgende specialer:

  1. Pengeinstitut.
  1. Realkredit.
  1. Forsikring.
Stk. 2

Eleven vælger speciale ved at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for specialet.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Det Faglige Udvalg for Finanssektoren.

§ 3

Uddannelsen varer 4 år.

Stk. 2

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med en 2. skoleperiode på 76 uger. Den efterfølgende skoleundervisning veksler med praktikuddannelse, som angivet i stk. 3 og 4.

Stk. 3

For elever, der uddannes i specialet pengeinstitut eller realkredit, kan skoleundervisningen i 5. skoleperiode henlægges til egnede virksomheder efter aftale mellem skolen og virksomhederne. Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse på følgende måde:

  1. Praktikuddannelse kombineret med 3. skoleperiode. Der er normalt skoleundervisning en dag om ugen, i alt 2,4 uger.
  1. Praktikuddannelse kombineret med 4. skoleperiode. Der er normalt skoleundervisning en dag om ugen, i alt 3 uger.
  1. Praktikuddannelse kombineret med 5. skoleperiode. Der er normalt skoleundervisning i skoleperioder på mindre end hele uger, i alt 5,6 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid, hvori indgår en svendeprøve, jf. § 28.
Stk. 4

For elever, der uddannes i specialet forsikring veksler den efterfølgende skoleundervisning med praktikuddannelse på følgende måde:

  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 1 uge.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 1 uge.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 1 uge.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 2 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 2 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 1 uge.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 1 uge.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 1 uge.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 5

For elever, der indleder uddannelsen i en praktikvirksomhed , er den samlede skoleundervisning på 61 uger i specialerne pengeinstitut og realkredit ; og 60 uger i specialet forsikring . Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelsen på følgende måde til og med 5. skoleperiode. Herefter følges samme forløb, som beskrevet i stk. 3 og 4:

  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse
    1. skoleperiode, 10 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 8 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 4 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 4 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 4 uger.
  1. Praktikuddannelse.
Stk. 6

For elever efter stk. 5 tilrettelægger skolen undervisningen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg under hensyntagen til det pågældendende speciales særlige forhold.

Stk. 7

For elever, der har gennemført 2. skoleperiode i generel kontoruddannelse, generel detailhandelsuddannelse eller generel engroshandelsuddannelse, den tidligere sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne inden for handels- og kontorområdet eller 1. år af højere handelseksamen, varer uddannelsen 3 år inklusive en yderligere 38 ugers skoleperiode, der skal supplere den skoleundervisning, eleverne har gennemført, samt de dertil hørende skoleperioder afhængig af det speciale, som praktikaftalen omfatter, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 8

For elever, der har gennemført en 2. skoleperiode på 76 uger i engroshandelsuddannelsen med specialer, detailhandelsuddannelsen med specialer eller kontoruddannelsen med specialer, varer uddannelsen 2 år i en praktikvirksomhed med de dertil hørende skoleperioder afhængig af det speciale, som praktikaftalen omfatter, jf. stk. 3 og 4.

§ 4

For elever, der har bestået højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, studentereksamen eller højere forberedelseseksamen, varer uddannelsen 2 år med de dertil hørende skoleperioder afhængig af det speciale, som praktikaftalen omfatter, jf. § 3, stk. 3 og 4.

Stk. 2

Disse elever er fritaget for skoleundervisningen i 2. og 3. skoleperiode.

§ 5

Personer over 25 år kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden. Skolen tilrettelægger i samråd med Det Faglige Udvalg for Finanssektoren undervisningen efter den pågældendes forudsætninger og behov. Undervisningen tilrettelægges, således at den omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i et sådant omfang, at det er muligt at nå målene med uddannelsen sammen med praktikuddannelsen. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 6

Elever kan fritages for dele af uddannelsen på grundlag af beståede enkeltfag m.v., i det omfang det fremgår af bilag 4 og 5. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for skoleundervisningen og det faglige udvalg for dele af praktikuddannelsen.

Stk. 2

Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter reglerne i hovedbekendtgørelsen. Uddannelsens mål m.v.

§ 7

Eleven skal opnå konkret faglig viden og færdighed samt personlig kompetence til selvstændigt at arbejde med og kunne rådgive om den finansielle sektors forskellige funktioner og produkter i overensstemmelse med de beskrevne mål for den teoretiske og praktiske uddannelse. Eleven skal opnå erkendelse af behovet for fortsat at holde egne kvalifikationer ajour.

Stk. 2

Uddannelsen skal tilrettelægges, således at eleven opnår en merkantil kompetence, der omfatter uddannelsens fællesmål og specialemål inden for områderne:

  1. Personlige kvalifikationer.
  1. Økonomiske kvalifikationer.
  1. Kommunikative og teknologiske kvalifikationer.
  1. Handels- og servicemæssige kvalifikationer.
  1. Internationale og kulturelle kvalifikationer.
  1. Samfundsmæssige kvalifikationer.
Stk. 3

Målene for de enkelte områder fremgår af bilag 1.

Stk. 4

Uddannelsen skal endvidere tilrettelægges, således at den i sit sigte orienterer sig mod fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse inden for både almene og mere specialiserede funktioner i det merkantile område samt i den finansielle sektor.

Stk. 5

Uddannelsen tilrettelægges tillige sådan, at der gives indsigt i og forståelse af fagets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets materialeanvendelse. Undervisningen m.v.

§ 8

Undervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal desuden sætte eleven i stand til selvstændigt at tilegne sig viden og fornødne færdigheder til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 2

Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges, således at

  1. der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for kompetenceområdet Personlige kvalifikationer, jf. bilag 1, og således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger,
  1. alle fag og temaer varieres, således at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen og
  1. den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v. på en måde, der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

§ 9

Undervisningen omfatter følgende grundfag med den angivne vejledende uddannelsestid: Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 6 uger. Vejledende uddannelsestid 4,9 uger. Vejledende uddannelsestid 4,8 uger.

  1. Dansk, niveau E.
  1. Erhvervsøkonomi, niveau E.
  1. Fremmedsprog - engelsk, niveau E.
  1. Fremmedsprog - valgfrit, niveau E.
  1. Informationsteknologi, niveau D.
  1. Salg og service, niveau C.
  1. Samfundslære, niveau D.
Stk. 2

For elever, der er omfattet af § 3, stk. 5 omfatter undervisningen følgende grundfag med den angivne vejledende uddannelsestid: Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 4 uger. Vejledende uddannelsestid 3,3 uger. Vejledende uddannelsestid 4,8 uger.

  1. Dansk, niveau, E.
  1. Erhvervsøkonomi, niveau E.
  1. Fremmedsprog-engelsk, niveau E.
  1. Informationsteknologi, niveau E.
  1. Salg og service, niveau D.
  1. Samfundslære, niveau D.
Stk. 3

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne for disse fag.

§ 10

Undervisningen omfatter områdefag . Formålet med fagene er, at eleven erhverver sig viden om fælles arbejdsområder og -metoder inden for det merkantile område samt viden om de enkelte uddannelsesområders karakteristika. Fagene skal medvirke til at skabe grundlag for specialefagsundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2

Målene med områdefagene er at understøtte de 6 kompetencemål på en sådan måde, at grundfagene udbygges med merkantile profiler i retning af dansk kommunikation, international kultur og kommunikation, driftsøkonomisk styring, forretningsgange og administrative procedurer samt organisation og service, og at de merkantile arbejdsområder sættes i samfundsmæssig sammenhæng.

Stk. 3

Undervisningen omfatter områdefaget i nr. 1, merkantil I, for elever der er omfattet af § 3, stk. 2, og områdefaget merkantil II, for elever der er omfattet af § 3, stk. 5 og 7, samt 3-7 af de i nr. 2-13 nævnte fag, jf. § 13, med den angivne vejledende uddannelsestid: Vejledende uddannelsestid 17,3 uger Merkantil II. Fagets mål fremgår af bilag 1. Vejledende uddannelsestid 13,9 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger. Vejledende uddannelsestid 2 uger.

  1. Merkantil I. Fagets mål fremgår af bilag 1.
  1. Administration og sagsbehandling.
  1. Finansiering.
  1. Forvaltning.
  1. Grafisk præsentation.
  1. IT-værktøjer.
  1. Iværksætter.
  1. Købmandskab.
  1. Logistik.
  1. Miljø og ressourcer.
  1. Psykologi og service.
  1. Sprog og kultur.
  1. Visuel markedsføring.
Stk. 4

Indholdet af fagene nr. 2 - 13 fremgår af bilag 2.

§ 11

Finansuddannelsen indeholder følgende specialefag, hvis mål og øvrige rammer fremgår af bilag 3:

  1. Retsregler i kundeforhold.
  1. Den finansielle sektor og den omgivende økonomi.
  1. Finansmatematik.
  1. Finansielle kalkulationer.
  1. Finansielle markeder.
  1. Pengeinstitutforretninger - grundlaget for samspillet med kunden.
  1. Pengeinstitutforretning - betalingsformidling og valuta.
  1. Pengeinstitutforretninger - placering i finansielle aktiver, herunder indlån.
  1. Pengeinstitutforretninger - pension.
  1. Pengeinstitutforretninger - privatkundelån.
  1. Pengeinstitutforretninger - bolig.
  1. Pengeinstitutforretninger - erhverv.
  1. Pengeinstitutforretninger - tværgående projektarbejde.
  1. Realkreditforretninger - grundlaget for samspillet med kunden.
  1. Realkreditforretninger - privatkundelån.
  1. Realkreditforretninger - bolig.
  1. Realkreditforretninger - erhverv I.
  1. Realkreditforretninger - generelt.
  1. Realkreditforretninger - erhverv II.
  1. Realkreditforretninger - ejendomshandel.
  1. Realkreditforretninger - tværgående projektarbejde.
  1. Personlige arbejdsmetoder.
  1. Alment forsikringskendskab.
  1. Personforsikringsprodukter og -teknik.
  1. Personforsikringspraksis.
  1. Privat skadeforsikring.
  1. Erhverv skadeforsikring.
  1. Det samlede forsikringsbehov og - dækning for privatkunder.
  1. Det samlede forsikringsbehov og - dækning for erhvervsvirksomheder.
  1. Præsentations- og problemløsningsmetoder.
Stk. 2

I specialet pengeinstitut undervises i følgende specialefag:

  1. I 3. skoleperiode:

a) Retsregler i kundeforhold.

b) Den finansielle sektor og den omgivende økonomi.

c) Finansmatematik.

  1. I 4. skoleperiode:

a) Finansielle kalkulationer.

b) Finansielle markeder.

  1. I 5. skoleperiode:

a) Pengeinstitutforretninger - grundlaget for samspillet med kunden.

b) Pengeinstitutforretninger - betalingsformidling og valuta.

c) Pengeinstitutforretninger - placering i finansielle aktiver, herunder indlån.

d) Pengeinstitutforretninger - pension.

e) Pengeinstitutforretninger - privatkundelån.

f) Pengeinstitutforretninger - bolig.

g) Pengeinstitutforretninger - erhverv.

h) Pengeinstitutforretninger - tværgående projektarbejde.

Stk. 3

I specialet realkredit undervises i følgende specialefag:

  1. I 3. skoleperiode:

a) Retsregler i kundeforhold.

b) Den finansielle sektor og den omgivende økonomi.

c) Finansmatematik.

  1. I 4. skoleperiode:

a) Finansielle kalkulationer.

b) Finansielle markeder.

  1. I 5. skoleperiode:

a) Realkreditforretninger - grundlaget for samspillet med kunden.

b) Realkreditforretninger - privatkundelån.

c) Realkreditforretninger - bolig.

d) Realkreditforretninger - erhverv I.

e) Realkreditforretninger - generelt.

f) Realkreditforretninger - erhverv II.

g) Realkreditforretninger - ejendomshandel.

h) Realkreditforretninger - tværgående projektarbejde.

Stk. 4

I specialet forsikring undervises i følgende specialefag:

  1. I 3. skoleperiode: Den finansielle sektor og den omgivende økonomi.
  1. I 4. skoleperiode: Personlige arbejdsmetoder.
  1. I 5. skoleperiode: Alment forsikringskendskab.
  1. I 6. skoleperiode:

a) Personforsikringsprodukter og - teknik.

b) Personforsikringspraksis.

  1. I 7. skoleperiode:

a) Privat skadeforsikring.

b) Erhverv skadeforsikring.

  1. I 8. skoleperiode: Det samlede forsikringsbehov og -dækning for privatpersoner.
  1. I 9. skoleperiode: Det samlede forsikringsbehov og -dækning for erhvervsvirksomheder.
  1. I 10. skoleperiode: Præsentations- og problemløsningsmetoder.

§ 12

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. For elever, der er omfattet af § 3, stk. 2, er den vejledende uddannelsestid for valgfag, i alt 13 uger. For elever, der er omfattet af § 3, stk. 5, er den vejledende uddannelsestid i alt 6 uger. Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte valgfag følger reglerne for disse fag.

§ 13

I 2. skoleperiode gennemføres 7 temaprojekter , der fordeles med 3 i det første år og 4 i det andet år af skoleperioden. I det sidste temaprojekt efter henholdsvis 1. år og 2. år i skoleperioden skal der indgå mål fra alle kompetenceområder samt 1 områdefag, der er forskelligt i de enkelte temaprojekter. I de øvrige temaprojekter skal der indgå mål fra kompetenceområdet: Personlige kvalifikationer og mål fra mindst to andre kompetenceområder samt 1 områdefag, der er forskelligt i de enkelte temaprojekter. Målet med undervisningen i et fag i et temaforløb er, at eleven opnår viden om det valgte områdefags typiske problemstillinger og kan anvende områdets arbejdsmetoder.

Stk. 2

For elever, der er omfattet af § 3, stk. 5 og 7, gennemføres der 3 temaprojekter. I det sidste temaprojekt skal der indgå mål fra alle kompetenceområder samt 1 områdefag, der er forskelligt i de enkelte temaprojekter. I de øvrige temaprojekter skal der indgå mål fra kompetenceområdet: Personlige kvalifikationer og mål fra mindst to andre kompetenceområder samt 1 områdefag, der er forskelligt i de enkelte temaprojekter. Målet med undervisningen i et fag i et temaforløb er, at eleven opnår viden om det valgte områdefags typiske problemstillinger og kan anvende områdets arbejdsmetoder.

Stk. 3

Elever og lærer beslutter for hvert tema, hvilket områdefag der skal inddrages i undervisningen i forbindelse med gennemførelsen af temaprojektet.

Stk. 4

Eleverne bedømmes efter § 26, stk. 1-3.

§ 14

Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsen

§ 15

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, således at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

§ 16

Praktikuddannelsen tilrettelægges, således at fortsat undervisning og praktikuddannelse understøtter hinanden. Introduktionen skal ske, således at elev og virksomhed får baggrund for at bedømme, om uddannelsesforholdet med udbytte kan fortsætte efter prøvetidens afslutning, jf. lov om erhvervsuddannelser. Formålet med den praktiske del af finansuddannelsen inden for de enkelte specialer er, at eleven opnår færdigheder og viden inden for finansområdet, der sætter vedkommende i stand til, efter endt uddannelse, selvstændigt at kunne udføre almindeligt forekommende ekspeditions-, vejlednings- og sagsbehandlingsopgaver. I denne sammenhæng skal eleven kunne benytte de teknologiske værktøjer og -systemer, som anvendes i forbindelse med udførelse af de enkelte opgaver. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden. Eleven skal modtage vejledning i de enkelte arbejdsfunktioner i løbet af praktiktiden, således at der sker en alsidig oplæring og opnås en grundlæggende forståelse af arbejdsopgaverne for at sikre en korrekt og sikker udførelse af arbejdet.

§ 17

For specialet pengeinstitut gælder, at eleven i løbet af praktikuddannelsen, efter en introduktion, skal oplæres i pengeinstituttets generelle arbejdsfunktioner samt arbejdsområder i relation til pengeinstituttets forretninger med den private kunde: Skat - privatkunden, betalingsformidling og valuta, placering af finansielle aktiver, herunder indlån, pension, privatkundelån og bolig. Endvidere skal eleven orienteres om pengeinstituttets forretninger med erhvervskunden.

Stk. 2

Tilrettelæggelse. Den enkelte virksomhed er forpligtet til at tilrettelægge en praktisk uddannelse for den enkelte elev, der sikrer, at eleven indføres i pengeinstituttets arbejds- og forretningsgange, regelgrundlag, teknologi, serviceydelser og rådgivningsområder i relation til forretningspolitikken. Virksomheden er forpligtet til at foretage en løbende opfølgning på og registrering af elevens praktiske uddannelse. Dette bør foregå i et samarbejde mellem pengeinstitut og den enkelte elev. Uddannelsesforløbet drøftes med eleven efter hvert halve år af elevtiden, og det anses for hensigtsmæssigt, at der udpeges en fuldt uddannet medarbejder, der som elevvejleder har til opgave at følge og yde bistand til elevens praktiske uddannelse.

Stk. 3

Generelle arbejdsfunktioner. Eleven skal opnå færdighed i på korrekt måde at betjene pengeinstituttets kunder, både hvad angår telefonbetjening og direkte kundebetjening. Eleven skal endvidere kunne anvende instituttets edb-systemer, herunder såvel interne som eksterne beslutningsstøttesystemer, inden for de områder, eleven i øvrigt arbejder med, samt kunne foretage behandling/efterbehandling af daglig bogføring. Eleven skal desuden opnå færdighed i skriftlig kommunikation til instituttets kunder på et præcist og samtidig forståeligt og tilgængeligt sprog, samt opnå forståelse af informationsteknologiens betydning for service og effektivisering.

Stk. 4

Selvstændigt arbejde. I slutningen af elevtiden skal eleven selvstændigt - under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet gennem arbejdet med praktikuddannelsens arbejdsområder - kunne foretage dagligt forekommende ekspeditioner med privatkunden samt kunne medvirke ved øvrige forretninger som beskrevet nedenfor.

Stk. 5

Skat - privatkunden. Eleven skal opnå færdighed i at kunne beregne en typisk lønmodtagers skattepligtige indkomst og skat samt færdighed i at kunne opstille budget på basis af privatkundens oplysninger. Endvidere skal eleven oplæres til at medvirke til at vurdere et budgets realisme og kundens økonomi på længere sigt.

Stk. 6

Betalingsformidling og valuta - privatkunden. Eleven skal opnå færdighed i at udføre ekspeditioner på betalingsformidlingskonti. Endvidere skal eleven opnå færdighed i at behandle privatkundens betalingsformidling via PBS (Pengeinstitutternes Betalings Systemer) samt have kendskab til PBS's øvrige produktsortiment. Desuden skal eleven opnå færdighed i ekspeditioner, der vedrører rejsevaluta.

Stk. 7

Placering i finansielle aktiver, herunder indlån - privatkunden. Eleven skal oplæres til at kunne ekspedere på indlånsformer til opsparingsformål, herunder også indlånsformer udbudt i henhold til lovgivning. Desuden skal eleven have et sådant kendskab til handel med finansielle aktiver, at eleven kan medvirke ved opklaring af kundens placeringsbehov i relation til kundens ønsker. Endvidere skal eleven kunne forklare notaen vedrørende privates køb og salg af finansielle aktiver. Herudover skal eleven oplæres til at medvirke ved registreringer i VP-centralen (Værdipapircentralen) samt ved boks- og depotforretninger.

Stk. 8

Pension - privatkunden. Eleven skal oplæres til at kunne vejlede kunden om reglerne for gældende pensionsordninger i pengeinstituttet, herunder de skattemæssige konsekvenser, samt til at kunne medvirke ved pensionsrådgivning generelt, herunder have kendskab til beskatningsmæssige aspekter i forbindelse med udbetaling af pension.

Stk. 9

Privatkundelån. Eleven skal oplæres til at medvirke ved udfærdigelse af låneindstillinger og kreditvurderinger, herunder vurdering af mulige sikkerheder og vurdering af kundens økonomi. Eleven skal oplæres til at medvirke ved ekspedition af privatkundelån, herunder have viden om udfærdigelse af dokumenter efter gældende retsregler.

Stk. 10

Bolig - privatkunden. Eleven skal oplæres til at kunne opstille budget ved køb af ejerbolig inklusive skatteberegning og skøn over »huslejens« størrelse. Eleven skal endvidere oplæres til at medvirke ved de aktiviteter inden for pengeinstitutter, der følger i forbindelse med kundens handel med fast ejendom, herunder have kendskab til ejendomshandelens forløb og dokumenter. Desuden skal eleven orienteres om de økonomiske forhold og finansieringsbehov ved andelsboliger og lejeboliger.

Stk. 11

Erhverv. Eleven skal orienteres om produkterne til erhvervsvirksomheden og om forhold vedrørende den mindre virksomheds regnskabsaflæggelse.

§ 18

For specialet realkredit gælder, at eleven i løbet af praktikuddannelsen, efter en introduktion, skal oplæres i realkreditinstituttets generelle arbejdsfunktioner samt arbejdsområder i relation til realkreditinstituttets forretninger med kunden: Skat - privatkunden, privatkundelån, bolig- og ejendomshandel samt realkredit generelt. Endvidere skal eleven orienteres om realkredit erhverv.

Stk. 2

Tilrettelæggelse. Den enkelte virksomhed er forpligtet til at tilrettelægge en praktisk uddannelse for den enkelte elev, der sikrer, at eleven indføres i realkreditinstituttets arbejds- og forretningsgange, regelgrundlag, teknologi, serviceydelser og rådgivningsområder i relation til forretningspolitikken. Virksomheden er forpligtet til at foretage en løbende opfølgning på og registrering af elevens praktiske uddannelse. Dette bør foregå i et samarbejde mellem realkreditinstitut og den enkelte elev. Uddannelsesforløbet drøftes med eleven efter hvert halve år af elevtiden, og det anses for hensigtsmæssigt, at der udpeges en fuldt uddannet medarbejder, der som elevvejleder har til opgave at følge og yde bistand til elevens praktiske uddannelse.

Stk. 3

Generelle arbejdsfunktioner. Eleven skal opnå færdighed i på korrekt måde at betjene realkreditinstituttets kunder, både hvad angår telefonbetjening og direkte kundebetjening. Eleven skal endvidere kunne anvende instituttets edb-systemer herunder såvel interne som eksterne beslutningsstøttesystemer, inden for de områder, eleven i øvrigt arbejder med, samt kunne foretage behandling/efterbehandling af daglig bogføring. Eleven skal desuden opnå færdighed i skriftlig kommunikation til instituttets kunder på et præcist og samtidig forståeligt og tilgængeligt sprog, samt opnå forståelse af informationsteknologiens betydning for service og effektivisering..

Stk. 4

Selvstændigt arbejde. I slutningen af elevtiden skal eleven selvstændigt - under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet gennem arbejdet med praktikuddannelsens arbejdsområder - kunne foretage dagligt forekommende ekspeditioner med privatkunden samt kunne medvirke ved øvrige forretninger som beskrevet nedenfor.

Stk. 5

Skat - privatkunden. Eleven skal opnå færdighed i at kunne beregne en typisk lønmodtagers skattepligtige indkomst og skat samt færdighed i at kunne opstille budget på basis af privatkundens oplysninger. Endvidere skal eleven oplæres til at medvirke til at vurdere et budgets realisme og kundens økonomi på længere sigt.

Stk. 6

Privatkundelån. Eleven skal opnå færdighed i udfærdigelse af låneindstillinger og kreditvurderinger, herunder vurdering af mulige sikkerheder og vurdering af kundens økonomi. Eleven skal oplæres til at medvirke ved ekspedition af privatkundelån, herunder have viden om dokumentudfærdigelse og gældende retsregler.

Stk. 7

Bolig- og ejendomshandel. Eleven skal opnå færdighed i opstilling af budget ved køb af ejerbolig inklusive skatteberegning og skøn over »huslejens« størrelse. Eleven skal endvidere kunne udføre de aktiviteter for realkreditinstituttet, der følger i forbindelse med kundens handel med eller omprioritering af fast ejendom, herunder have kendskab til en ejendomshandels forløb og dokumenter. Desuden skal eleven oplæres til at kunne medvirke ved vurdering af en privat debitors betalingsevne på baggrund af budgetoverslag m.v. samt samarbejde med ejendomsmæglere og advokater ved salg af overtagne ejendomme.

Stk. 8

Realkredit generelt. Eleven skal opnå færdighed i at udføre almindelige lånesagsekspeditioner i forbindelse med optagelse af realkreditlån og gældsovertagelse. Endvidere skal eleven opnå færdighed i indgåelse af fastkursaftaler/notering af kurskontrakter. Desuden skal eleven opnå færdighed i ekspeditioner, der vedrører indfrielse af lån og debitoradministration, samt kunne medvirke til forberedelse af sager til retsforfølgning samt have kendskab til realkreditinstituttets budget og regnskabsprocedurer.

Stk. 9

Realkredit erhverv. Eleven skal orienteres om den mindre virksomheds regnskabsaflæggelse, kreditter og lån til erhvervsvirksomheden, alternative finansieringsmuligheder, afgivelse af garantier over for erhvervsvirksomheden samt erhvervsvirksomhedens hæftelse og sikkerhedsstillelse.

§ 19

For specialet forsikring gælder, at eleven i løbet af praktikuddannelsen skal have en grundig oplæring på mindst tre forskellige arbejdsområder af hver mindst fire måneders varighed. Ved arbejdsområder forstås funktionelt afgrænsede dele af det dagligt forekommende arbejde i virksomheden (police, skade eller øvrige arbejdsområder). På lokalkontorer skal det tilstræbes, at elever får lejlighed til at stifte bekendtskab med arbejdet på såvel hoved- som lokalkontor. I løbet af praktiktiden skal eleven efter introduktionen oplæres i arbejdsområderne police og skade. Disse arbejdsområder er obligatoriske, medens oplæring i øvrige arbejdsområder sker efter behov.

Stk. 2

Introduktion. Eleven skal have en grundig introduktion til virksomhedens forskellige arbejdsområder. Introduktionen omfatter:

  1. Virksomhedens ide og mål, forretningspolitik og produktsortiment inklusive kundekreds samt introduktion til forsikringsbranchen.
  1. Ledelsesforhold og personalepolitik, herunder uddannelsespolitik inklusive, hvad der gælder for elevuddannelsen.
  1. Organisation og arbejdsdeling, edb-system og hensigtsmæssigt arbejdsmiljø, herunder kendskab til gældende relevant lovgivning på området.
Stk. 3

Arbejdsområdet police. Inden for det forretningsområde, som den aktuelle policeafdeling omfatter, skal eleven opnå færdigheder i alle normalt forekommende typer opgaver inden for forretningsgangene tilbudsgivning, nytegning, ændring, opsigelse og afgang, herunder tarifering og anvendelse af tariffen som håndbog, hvad enten dette hjælpemiddel er i form af traditionel bog/ringbind eller er i form af edb-systemer. Foruden de tekniske færdigheder inden for policeområdet skal eleven kunne yde korrekt betjening og service over for kunden, henholdsvis hoved- eller lokalkontor, samt over for assurandør, mægler, konsulent eller forhandler - herunder betjening af disse ved personlig henvendelse, ved hjælp af telefon og i form af skriftlig korrespondance. Inden for dette ligger beherskelse af virksomhedens edb- og øvrige administrative systemer, der anvendes ved tilbudsgivning, tegning, ændring m.v. Arbejdsområdet police udgøres således af en kombination af forsikringsteknisk viden, en anvendelse af virksomhedens administrative systemer inden for arbejdsområdet samt ydelse af den service, der er korrekt over for de aktuelle typer kunder, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.

Stk. 4

Arbejdsområdet skade/udbetaling. Inden for det forretningsområde, som den aktuelle skadeafdeling/udbetalingsafdeling omfatter, skal eleven opnå færdigheder i alle normalt forekommende typer opgaver inden for forretningsgangene i forbindelse med skadebehandling, herunder vurdering af, om skaden er dækningsberettiget, skadeopgørelse ved hjælp af skadehåndbog eller tilsvarende edb-systemer samt afvisning. Eleven skal kunne yde korrekt kundebetjening inden for området både over for kunden selv, over for hoved-, henholdsvis lokalkontor og eventuel reparatør, leverandør, taksator, konsulent, assurandør eller mægler. Eleven skal i praksis kunne leve op til virksomhedens serviceniveau over for disse, hvad enten det er ved personlig betjening, ved hjælp af telefon eller ved skriftlig korrespondance. Inden for dette ligger anvendelse af virksomhedens edb- og øvrige administrative systemer. Eleven skal kunne rådgive og vejlede kunden både i de praktiske ting som udfyldelse af skadesanmeldelse, forretningsgang ved erstatning eller reparation og eventuelle konsekvenser for forsikringen. Og eleven skal kunne vejlede i afhjælpning af følger af skaden, også når denne ikke er dækningsberettiget. Arbejdsområdet skade udgøres således af en kombination af forsikringsfaglig viden, herunder om samspillet mellem forskellige forsikringstypers dækningsomfang, af en anvendelse af virksomhedens administrative systemer, herunder især edb, samt af et overblik over forretningsgangen ved skadebehandlingen. Disse forhold skal eleven kunne formidle over for kunden og andre involverede i skadebehandlingen på en måde, så alle disse grupper får den forventede service.

Stk. 5

Øvrige arbejdsområder. Det afhænger af praktikvirksomheden, hvad eleven i sin turnus kommer til at beskæftige sig med ud over de obligatoriske arbejdsområder. Et tredie og eventuelt fjerde arbejdsområde kan være arbejde på lokalkontor, i police- eller skadeafdelinger inden for andre (beslægtede) forsikringsbrancher eller oplæring i administrative afdelinger. For disse områder gælder samme principper, som beskrevet ovenfor under police og skade. Oplæringen skal indeholde faglige og administrative færdigheder inden for de normalt forekommende typer sager. Eleven skal kunne betjene kunder og øvrige parter inden for området både ved personlig betjening, ved hjælp af telefon og ved skriftlig korrespondance.

Stk. 6

Selvstændigt arbejde. I slutningen af praktiktiden skal eleven arbejde selvstændigt under anvendelse af såvel faglige som administrative færdigheder samt yde en korrekt kundebetjening. Det vil sige, at eleven på dette tidspunkt skal kunne arbejde selvstændigt som sagsbehandler på almindeligt forekommende typer sager inden for de forretningsområder, hvor oplæringen har fundet sted.

§ 20

Hvis virksomheden ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, skønner, at eleven har et særligt behov med hensyn til undervisning, giver virksomheden en erklæring herom til skolen og eleven.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring straks når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet. Praktikerklæring udstedes til skolen og til eleven med kopi til det faglige udvalg.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2 og udsender blanketterne til praktikvirksomhederne i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.

§ 21

Ved bedømmelse finder eksamensbekendtgørelsen og 13-skalaen, jf. karakterskalabekendtgørelsen, anvendelse.

§ 22

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebeviset er udstedt, afsluttende praktikerklæring er udstedt og eventuel svendeprøve er bestået.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset skal angive uddannelsens betegnelse og speciale samt henvise til skolebevis og praktikerklæring. Desuden anføres for specialerne pengeinstitut og realkredit de karakterer, der er opnået ved svendeprøvens skriftlige og mundtlige prøver i specialefagene pengeinstitutforretninger, henholdsvis realkreditforretninger.

Stk. 4

Det Faglige Udvalg for Finanssektoren udfærdiger blanketter til brug for uddannelsesbeviser.

Stk. 5

Det faglige udvalg opbevarer kopi af beviset i 20 år.

Stk. 6

Personer, der er fyldt 25 år, der ikke har gennemført uddannelsen i overensstemmelse med reglerne i § 3, kan få udstedt uddannelsesbevis, jf. stk. 1, 3 og 4, når vedkommende har

  1. beviser for gennemførelse af skoleundervisningen opnået efter reglerne om åben uddannelse, jf. tillige § 6, samt i specialerne » pengeinstitut« og »realkredit« bestået eksamen i 4. skoleperiode og i specialet »forsikring« bestået eksamen i 10. skoleperiode efter udarbejdelse af projektopgave og
  1. mindst 2 års dokumenteret fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbeskæftigelse svarende hertil i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsens regler for praktiktiden i det valgte speciale, eller tilsvarende dansk eller udenlandsk erhvervserfaring.
Stk. 7

Skolen udsteder efter anmodning et skolebevis, når betingelserne i stk. 6, nr. 1, er opfyldt. Skolebeviset for disse elever skal indeholde oplysning om:

  1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.
  1. Angivelse af de fag, eleven har gennemført, herunder resultat af aflagte prøver.
Stk. 8

Det faglige udvalg træffer afgørelse om godkendelse af, at kravet i stk. 6, nr. 2, er opfyldt, herunder at svendeprøve er bestået, jf. § 28.

Stk. 9

Det faglige udvalg kan udstede uddannelsesbevis til en person under 25 år, der ikke har gennemført uddannelsen i overensstemmelse med reglerne i § 3, men som opfylder betingelserne i stk. 6, nr. 1, jf. stk. 7, bortset fra alderskravet, og som efter udvalgets skøn i øvrigt har de fornødne uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger.

§ 23

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og eksaminer efter § 27 eller § 29 er bestået, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Stk. 2

Skolebeviset affattes i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen og skal indeholde:

  1. Betegnelse for uddannelse og speciale.
  1. Angivelse af de fag eleven har gennemført.
  1. Oplysning om de standpunktskarakterer eleven har opnået i grundfag, jf. § 9.
  1. Oplysning om de standpunktskarakterer eleven har opnået i områdefag, jf. § 10.
  1. For specialet pengeinstitut henholdsvis realkredit angives oplysning om de standpunktskarakterer eleven har opnået i de specialefag, jf. § 11, hvori der ikke afholdes prøve.
  1. Eksamenskarakterer for grundfag.
  1. Eksamenskarakterer for temaprojekter.
  1. For specialet pengeinstitut henholdsvis realkredit gives oplysning om de eksamenskarakterer eleven har opnået i specialefagene finansielle kalkulationer og finansielle markeder.
  1. For specialet forsikring gives oplysning om de eksamenskarakterer eleven har opnået i specialefagene i 5.-9. skoleperiode samt et samlet resultat, jf. § 29, stk. 1, nr. 5.
  1. Oplysning om de standpunktskarakterer og eventuelle eksamenskarakterer eleven har opnået i valgfag.
Stk. 4

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 1, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 24.

Stk. 5

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning.

§ 24

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen med henblik på at støtte og vejlede eleven i det videre uddannelsesforløb.

Stk. 2

Der foretages en evaluering af den enkelte elev i forbindelse med hvert temaforløb, jf. § 26, stk. 1. Evalueringen omfatter både det faglige indhold og elevens engagement i forløbet og rapporteringen. I forbindelse med evalueringen af forløbene giver skolen standpunktskarakterer i forhold til målene for undervisningen. Standpunktskaraktererne skal udtrykke elevens færdigheder i forhold til fagets og uddannelsens mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives i overensstemmelse med reglerne om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 3

Skolen giver standpunktskarakterer i grundfagene efter reglerne om grundfag.

Stk. 4

Bedømmelsesformer og karaktergivning i valgfag følger reglerne for disse fag.

Stk. 5

Ved skolens evaluering af de temaprojekter, der ikke er eksamensprojekt, gives en karakter, der samtidig er en standpunktskarakter i områdefag .

Stk. 6

I de specialefag inden for specialet pengeinstitut henholdsvis realkredit , hvori der ikke afholdes prøve, giver skolen standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen.

§ 25

Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og til den eventuelle praktikvirksomhed ved afslutningen af 2. skoleperiode.

Stk. 2

Ved afslutningen af 3. skoleperiode og hver af de følgende skoleperioder, jf dog stk. 4, udstedes ligeledes en skolevejledning.

Stk. 3

Skolevejledningen skal indeholde oplysning om:

  1. Standpunktskarakterer i forhold til slutmålene for undervisningen i de grundfag, områdefag, jf. § 24, stk. 5, og valgfag, som afsluttes i den pågældende skoleperiode.
  1. Standpunktskarakterer i forhold til slutmålene for undervisningen i de specialefag, som afsluttes i den pågældende skoleperiode, og hvori der ikke afholdes eksamen.
  1. Eksamenskarakterer for grundfag, temaprojekter og eventuelle valgfag.
  1. Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
  1. Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende undervisning.
Stk. 4

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 23, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i virksomheden.

§ 26

Ved afslutningen af hvert af temaerne, jf. § 13, afleveres en evalueringsopgave, som udarbejdes på baggrund af den gennemførte undervisning. De nærmere bestemmelser om opgavens omfang, form og afleveringsfrister fastsættes af skolen i den lokale bedømmelsesplan.

Stk. 2

Det sidste temaprojekt efter henholdsvis 1. år og 2. år, jf. § 13, stk. 1, udgør et eksamensprojekt med ekstern censor.

Stk. 3

For elever omfattet af § 13, stk. 2, udgør det sidste temaprojekt et eksamensprojekt.

Stk. 4

Den enkelte elev deltager i prøver i de i § 9 anførte grundfag efter reglerne i bekendtgørelsen om grundfag.

Stk. 5

Skolen bestemmer endeligt ved lodtrækning, hvilke valgfag den enkelte elev skal til prøve i, medmindre andet følger af reglerne om de pågældende fag. Eksamen i specialefagene inden for specialet pengeinstitut og specialet realkredit

§ 27

Efter afslutning af 4. skoleperiode afholdes skriftlige prøver i specialefagene finansielle kalkulationer og finansielle markeder.

Stk. 2

Opgaverne er fælles for alle skoler, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 3

Prøverne er skriftlige og varer 4 timer hver.

Stk. 4

Alle trykte, håndskrevne og elektroniske hjælpemidler er tilladte. Det elektroniske udstyr skal være batteridrevet, lydløst og må ikke være tilkoblet noget net.

Stk. 5

Prøverne er bestået, når mindst karakteren 6 er opnået i hver af prøverne. Svendeprøve

§ 28

De skriftlige og mundtlige prøver i den sidste praktikperiode udgør en svendeprøve i specialerne pengeinstitut og realkredit , jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

I den sidste praktikperiode afholdes skriftlig prøve samt individuel mundtlig prøve på grundlag af en godkendt skriftlig grupperapport udarbejdet i slutningen af 5. skoleperiode. Det faglige udvalg udpeger 2 censorer, der bedømmer grupperapporten.

Stk. 3

Anmeldelse om eksamen (svendeprøve) til det faglige udvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af 5. skoleperiode. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Elevens navn og privatadresse.
  1. Elevens cpr-nr. eller fødselsdato.
  1. Dato for uddannelsens afslutning.
  1. Praktikvirksomhedens navn og adresse.
Stk. 4

Det faglige udvalg udpeger 2 censorer, der bedømmer den enkelte elevs præstationer i den skriftlige og mundtlige prøve.

Stk. 5

Svendeprøven tilrettelægges, og opgaverne planlægges, tilrettelægges og stilles af det faglige udvalg.

Stk. 6

Eleven skal aflægge skriftlig og mundtlig prøve i specialefagene pengeinstitutforretninger henholdsvis realkreditforretninger. Den skriftlige prøve er af 4 timers varighed, og den individuelle mundtlige prøve er af ca. 1/2 times varighed. Den mundtlige prøve finder sted på grundlag af den efter stk. 2 godkendte skriftlige grupperapport. Der må anvendes de hjælpemidler, der er anført i § 27, stk. 4.

Stk. 7

Der gives 1 karakter i hver af de to prøver.

Stk. 8

Hvis censorerne bedømmer besvarelsen af den skriftlige prøve med en karakter under 6, skal besvarelsen omcensureres 1 gang umiddelbart efter af 2 andre censorer.

Stk. 9

Ved bedømmelsen af den skriftlige og mundtlige prøve anvendes 13-skalaen, jf. karakterskalabekendtgørelsen.

Stk. 10

Eleven har bestået pengeinstitutforretninger henholdsvis realkreditforretninger, hvis summen af karaktererne opnået ved den skriftlige og den mundtlige prøve er mindst 12. Det faglige udvalg meddeler eleven, skolen og praktikvirksomheden resultatet at bedømmelsen.

Stk. 11

Det faglige udvalg skal tilbyde elever en ny eksamen i pengeinstitutforretninger hhv. realkreditforretninger, hvis eleven ikke består, eller hvis eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til eksamen.

Stk. 12

Hvis summen af karakterne efter stk. 10 er under 12, skal en ny eksamen efter stk. 11 omfatte begge prøver. Eksamen i specialefagene i specialet forsikring

§ 29

Der afholdes skriftlig prøve i specialefagene efter 5.-9. skoleperiode efter følgende retningslinier:

  1. Prøven varer 21/2 time og består dels af en opgave i paratviden af 1/2 times varighed og dels af en opgave, der viser elevens evne til at bearbejde stoffet af 11/2 timers varighed. I mellem de 2 prøver er der 1/2 times pause, hvor eleven ikke må forlade eksamenslokalet.
  1. Alle hjælpemidler, der har været anvendt i det pågældende fag, må anvendes, inklusive egne notater, regnemaskine, kompendier og lærerbøger.
  1. De to prøver bedømmes hver for sig. Derefter gives en vægtet karakter således, at opgaven i paratviden tæller i forhold til bearbejdningsopgaven i forholdet 1 til 3. På dette grundlag fastsætter censor 1 karakter for den samlede opgave.
  1. Der afholdes mundtlig eksamen som afslutning på 10. skoleperiode efter følgende retningslinier:

a) Ved afslutningen af 9. skoleperiode vælger eleven individuelt eller som en del af en gruppe et projekt, som bearbejdes i praktikperioden mellem 9. og 10. skoleperiode. Den udarbejdede projektrapport danner grundlag for den mundtlige eksamen, der afslutter 10. skoleperiode.

b) Eksamen er individuel, uanset om projektrapporten er udarbejdet i en gruppe, og former sig som en dialog mellem eksaminanten og eksaminator. Eksaminantionen omfatter både den selvstændige fremlæggelse af projektrapporten og dialogen med eksaminator og besvarelse af de spørgsmål, der stilles i den forbindelse. Eksaminationen varer højst 1/2 time.

c) Eksaminationen bedømmes af en censor.

  1. Ved udregningen af det samlede gennemsnit tæller karakteren for den mundtlige eksamen i 10. skoleperiode dobbelt. Gennemsnittet anføres med 1 decimal, og den herved fremkomne karakter er at regne som det samlede resultat for hele uddannelsen. Eksamen er bestået, når det samlede resultat er mindst 6,0.
Stk. 2

Resultatet af prøven skal skriftligt meddeles hver enkelt elev samt dennes praktikvirksomhed.

Stk. 3

De karakterer, der er opnået i hvert fag indgår i skolebeviset.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 30

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 356 af 1. juni 1993 om finansuddannelsen, jf. dog stk. 3, 4, 5 og 6.

Stk. 3

Den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, finder fortsat anvendelse for elever, der har indledt uddannelsen i en virksomhed inden 15. juli 1996.

Stk. 4

Den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, bortset fra reglerne i bekendtgørelsens § 27, stk. 13, finder fortsat anvendelse for elever, der har

  1. afsluttet højere handelseksamen, studentereksamen, højere teknisk eksamen eller højere forberedelseseksamen i juni 1996 eller tidligere, hvis uddannelsen begynder i en virksomhed senest den 1. juni 1997.
  1. afsluttet 1.- 2. skoleperiode senest 31. januar 1997 i finansuddannelsen, hvis uddannelsen indledes i en virksomhed senest den 1. juni 1997.
  1. gennemført 1. år af højere handelseksamen i juni 1996, jf. bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen), hvis uddannelsen indledes i en virksomhed senest den 1. juni 1997.
Stk. 5

Den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, bortset fra reglerne i bekendtgørelsens § 27, stk. 13, kan fortsat finde anvendelse for elever, der har indgået uddannelsesaftale efter reglerne i § 5, stk. 2, i den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, hvis uddannelsesaftalen er indgået inden 15. juli 1996, jf. stk. 1, og uddannelsen i virksomheden begynder senest den 2. september 1996.

Stk. 6

En uddannelsesaftale om et restuddannelsesforhold gennemføres efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, hvis det tidligere uddannelsesforhold var omfattet af disse regler, således at det sidste skoleophold kan gennemføres inden den 1. april 1999.


Undervisningsministeriet, den 1. juli 1996, den 1. juli 1996

/Sten Grambye Marianne Vørts/

Bilag 1

Juli 1996

KOMPETENCEOMRÅDER

Bilaget omfatter målene for kompetenceområderne efter § 7, stk. 2. Det forudsættes, at målene fra kompetenceområderne nås gennem undervisningen i både grund- og områdefagene, jf. §§ 9 og 10.

  1. Personlige kvalifikationer

Formålet er at fremme elevens personlige udvikling, selvstændighed, ansvarlighed, samarbejdsevne og lærelyst. Eleven skal i praksis erfare, at der i en arbejdsproces kræves både faglige, sociale og individuelle kvalifikationer. Kompetenceområdet omfatter følgende mål:

  1. Sociale kvalifikationer , som skal sikre, at eleven

a) erfarer værdien af at indgå aktivt i et samarbejde med andre og bidrage konstruktivt til en fælles drøftelse eller løsning af en problemstilling,

b) i enhver arbejdsproces kan tage medansvar for den faglige, den personlige og sociale del af processen og

c) kan vurdere egen og andres indsats i en arbejdsproces og give feed-back til andre om personlig og faglig indsats i det fælles arbejde.

  1. Individuelle kvalifikationer , som skal sikre, at eleven

a) kan opsøge og indhente informationer, analysere en problemstilling og opstille alternative løsningsmodeller,

b) kan planlægge og gennemføre en opgave selvstændigt og prioritere mellem flere opgaver afhængigt af situationen,

c) kan vurdere egen indsats og resultat i forhold til opstillede mål,

d) erkender nødvendigheden af en fortsat udvikling af faglige og personlige kvalifikationer og

e) kan forholde sig til og deltage i faglige, organisatoriske og teknologiske omstillingsprocesser, der er en følge af den løbende påvirkning og udvikling af virksomhed og samfund.

  1. Kommunikative og teknologiske kvalifikationer

Formålet er, at eleven erhverver sig viden om betydningen af informationsbehandling og kommunikation i virksomheden og i erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng, kan løse mundtlige og skriftlige kommunikations- og informationsopgaver i virksomheden ved hjælp af sproglige og analytiske færdigheder og de relevante teknologiske værktøjer.

Kompetenceområdet omfatter følgende mål:

  1. Sprogbrug , som skal sikre, at eleven

a) forstår betydningen af sprogrigtighed og kan anvende denne viden i kommunikationsmæssig sammenhæng,

b) kan anvende relevante hjælpemidler, herunder edb-baserede, til sikring af korrekt sprogbrug og

c) forstår forskellige sprogbrugssituationer med særlig vægt på den sprogbrug, som anvendes i erhvervs- og samfundslivet, samt kan anvende sproget hensigtsmæssigt i forhold til en given modtager i en given situation.

  1. Skriftlig kommunikation , som skal sikre, at eleven

a) forstår betydningen af og kunne anvende standardiseret sprogbrug i givne sammenhænge,

b) kan indhente og analysere forskellige typer af tekster og andre former for information,

c) kan vurdere og redegøre for hensigter, budskaber og virkning af kommunikationen samt identificere målgruppen,

d) selvstændigt kan udarbejde forskellige former for skriftlig kommunikation,

e) kan disponere og foretage korrektur af tekster og

f) har grundlæggende kendskab til notatteknik og kan skelne mellem forskellige former for referattyper og kan udarbejde et referat på baggrund af egne notater.

  1. Mundtlig kommunikation , som skal sikre, at eleven

a) har grundlæggende kendskab til mundtlige kommunikationsværktøjer og

b) kan anvende præsentationsteknikker i forbindelse med mundtlig formidling.

  1. IT og IT værktøjer , som skal sikre, at eleven

a) forstår informationssystemernes betydning for en virksomheds organisering og styring,

b) har en sammenhængende forståelse af den teknologiske udvikling og dens muligheder og begrænsninger,

c) kan beherske tekstbehandling og selvstændigt kunne vurdere og vælge hensigtsmæssige former for opsætning og grafisk præsentation af information,

d) kender elektronisk tekstbehandlings muligheder i sammenhæng med andre former for informationsteknologi,

e) kan anvende IT-værktøjer til løsning af en virksomheds almindeligt forekommende drifts- og planlægningsopgaver,

f) har kendskab til andre almindeligt kendte edb-værktøjer og kan redegøre for en rationel anvendelse af disse i forbindelse med løsningen af almindeligt forekommende opgaver,

g) har kendskab til IT-konfigurationer og basisprogrammel samt kan anvende grundlæggende PC-funktioner,

h) har kendskab til datatransmission og netværk,

i) kan anvende manualer, brugervejledninger og informationssystemernes indbyggede hjælpeværktøjer til indhentning af viden om systemernes muligheder og anvendelse og

j) kender de arbejdsmiljømæssige faktorer, som er knyttet til indretningen af en IT-arbejdsplads.

  1. Samfundsmæssige kvalifikationer

Formålet er, at eleven tilegner sig viden om samfundets opbygning, funktioner og grundlæggende værdier for at fremme elevens evne og vilje til at deltage i et demokratisk samfund både på det personlige og samfundsmæssige plan, tilegner sig viden om offentlige og private virksomheders opbygning og kultur, herunder opnår forståelse af egen rolle og egne indflydelsesmuligheder.

Kompetenceområdet omfatter følgende mål:

  1. Individ og samfund , som skal sikre, at eleven

a) kan anvende viden om det danske politiske system set i historisk perspektiv, herunder de demokratiske traditioner det bygger på,

b) tilegner sig viden om den danske erhvervs- og befolkningssammensætning og dennes betydning for det merkantile erhvervsområde,

c) erhverver sig viden om den offentlige sektors opbygning, opgavefordeling og samspil med erhvervslivet,

d) tilegner sig viden om den politiske kommunikation og kan forklare, hvordan politiske beslutninger træffes i det danske demokratiske system,

e) forstår den politiske og samfundsmæssige betydning af teknologianvendelse samt mediernes rolle og funktion i samfundet,

f) forstår sin egen rolle og egne indflydelsesmuligheder i det politiske system,

g) tilegner sig viden om EU's opbygning, opgaver og beslutningsprocesser samt samspil med det danske politiske system,

h) erhverver sig viden om de centrale dele af familieret og personret, som har betydning for elevens videre udvikling og

i) erhverver sig viden om sociale rettigheder og pligter.

  1. Individ og virksomhed , som skal sikre, at eleven

a) erhverver sig viden om opbygningen af det danske arbejdsmarked, arbejdsmarkedslovgivning og de arbejdsmarkedspolitiske interesser med hovedvægt på det merkantile område,

b) tilegner sig viden om offentlige og private virksomheders opbygning, funktioner og kultur, herunder opnår forståelse af sin egen rolle og indflydelsesmuligheder,

c) forstår de samfundsmæssige vilkår, der ligger til grund for virksomhedens afsætning af produkter og ydelser, herunder erhvervsretlige problemstillinger,

d) erhverver sig viden om virksomhedens samarbejde med og forpligtelser over for lokale, regionale, nationale og internationale myndigheder og

e) erhverver sig viden om virksomhedens miljømæssige ansvar lokalt og globalt, herunder kende den miljømæssige betydning af virksomhedens ressourceanvendelse.

  1. Internationale og kulturelle kvalifikationer

Formålet er, at eleven tilegner sig sproglige og kulturelle kvalifikationer for at kunne fungere i og forholde sig til internationale sammenhænge og erhverver sig viden om sprogområdets kulturelle værdier samt erhvervs- og samfundsforhold.

Kompetenceområdet omfatter følgende mål:

  1. Fremmedsprog og kulturforståelse , som skal sikre, at eleven

a) kan forstå og udtrykke sig situationsbestemt, både mundtligt og skriftligt, på mindst 2 fremmedsprog afhængigt af ønsker og forudsætninger og

b) erhverver sig viden om de pågældende sprogområders kulturelle værdier samt erhvervs- og samfundsforhold. For elever efter § 3, stk. 5, omfatter målene alene engelsk som fremmedsprog.

  1. Kultur- og handelsrelationer , som skal sikre, at eleven

a) har kendskab til kultur, normer og værdier samt til adfærds- og forbrugsmønstre i vigtige samhandelslande og kan redegøre for betydningen heraf for samhandlen,

b) erhverver sig viden om udviklingstendenser i Danmarks udenrigshandel og -markeder, varegrupper mv. og tilegner sig viden om internationale handelsmønstre,

c) tilegner sig viden om Danmarks placering i internationalt økonomisk, politisk og kulturelt samarbejde - især EU-samarbejdet og

d) kender betydningen af EU's indre marked og opnår viden om internationale handelsaftalers betydning for udveksling af varer og tjenesteydelser.

  1. Teknologi , som skal sikre, at eleven kan anvende kommunikationsteknologiske værktøjer i forbindelse med tilegnelse af fremmedsproglige kvalifikationer.
  1. Økonomiske kvalifikationer

Formålet er, at eleven erhverver sig viden om de hyppigst forekommende begreber og problemstillinger inden for privat-, virksomheds- og samfundsøkonomi, international økonomi og om områdernes indbyrdes sammenhæng. Eleven skal endvidere kunne anvende de grundlæggende regnskabsmæssige principper i forbindelse med virksomhedens økonomiske og organisatoriske styring.

Kompetenceområdet omfatter følgende mål:

  1. Privatøkonomi , som skal sikre, at eleven kender de typiske behov på de forskellige livsløbsstadier og kan redegøre for de almindeligst forekommende økonomiske dispositioner på disse stadier og i forbindelse med redegørelsen kan dokumentere forståelse af begreberne og foretage beregninger, der ligger til grund for dispositionerne.
  1. Virksomhedsøkonomi , som skal sikre, at eleven

a) kan anvende de grundlæggende begreber i forbindelse med budgetlægning, bogholderi, regnskabsafslutning og regnskabsanalyse,

b) kender reglerne for afskrivning og mellemregning med det offentlige m.h.t. moms og told m.v.,

c) kender den økonomiske sammenhæng mellem indkøb, råvarelager, produktion, færdigvarelager og salgsfunktion i virksomheden, samt kan anvende denne viden i forbindelse med logistisk planlægning,

d) kender til de erhvervsøkonomiske begreber i forbindelse med prisfastsættelse, udbud og efterspørgsel samt priselasticitet og

e) kan anvende teknologiske hjælpemidler og redskaber, der benyttes i forbindelse med virksomhedens økonomiske funktioner.

  1. Erhvervsområdernes økonomi , som skal sikre, at eleven

a) kender til de seneste års økonomiske udvikling inden for de merkantile erhvervs- og brancheområder og

b) forstår, hvilke faktorer der påvirker erhvervsområdernes økonomi og indbyrdes samspil.

  1. Det åbne samfunds økonomi , som skal sikre, at eleven

a) kan forklare vigtige samfundsøkonomiske problemer,

b) kan redegøre for den samfundsmæssige udvikling i Danmark set i et historisk og internationalt perspektiv,

c) kan forklare, hvordan samfundsøkonomiske ændringer og økonomiskpolitiske beslutninger påvirker virksomhedernes og husholdningernes økonomiske dispositionsmuligheder,

d) forstår, hvordan økonomiske kræfter, herunder teknologi, i sammenhæng med politiske, sociale og kulturelle kræfter former den samfundsmæssige udvikling nationalt og internationalt,

e) kan redegøre for forskellige samfundsøkonomiske mål og forklare eventuelle målkonflikter, herunder inddrage miljødimensionen og

f) kan forklare, hvordan forskellige økonomiske politikker kan anvendes til opnåelse af målene.

  1. International økonomi , som skal sikre, at eleven

a) gennem landeportrætter har kendskab til Danmarks største samhandelspartnere, og

b) har kendskab til udviklingen i den internationale samhandel, herunder EU's betydning for samhandlen.

  1. Sammenhæng , som skal sikre, at eleven

a) forstår den indre sammenhæng mellem de forskellige økonomiske områder, sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og samfundsudviklingen generelt og

b) forstår, hvordan privat-, virksomheds- og samfundsøkonomi samt den internationale økonomi bygger over samme grundlæggende begreber, og hvordan de influerer på hinanden.

  1. Handels- og servicemæssige kvalifikationer

Formålet er, at eleven erhverver sig viden om afsætning af produkter, tjenesteydelser og om metoder til vurdering af det markedsmæssige grundlag, styring og markedsføring, kan anvende de parametre, som ligger til grund for valg af strategier og metoder ved salg og markedsføring med udgangspunkt i markedet og virksomhedens koncept. Eleven skal endvidere forstå servicebegrebets betydning for virksomhed og samfund og anvende denne viden i forbindelse med afsætningen af produkter og tjenesteydelser.

Kompetenceområdet omfatter følgende mål:

  1. Dansk og international handel , som skal sikre, at eleven

a) forstår handlens betydning i samfundet både nationalt og internationalt og handelsbegrebets forskellige elementer,

b) har viden om samfundsudviklingens betydning for virksomhedens afsætning af produkter og tjenesteydelser og

c) forstår den voksende internationaliserings betydning for Danmark og Danmarks udenrigshandel.

  1. Markedskendskab og markedsføringsstrategi , som skal sikre, at eleven

a) selvstændigt kan indsamle, bearbejde og anvende data om markedet som grundlag for virksomhedens markedsføringsindsats,

b) kan redegøre for sammenhængen mellem markedsanalyseresultater og fastlæggelse af virksomhedskoncept og markedsføringsstrategi,

c) kender forskellige konkurrenceformer og disses betydning for virksomhedernes markedsføringsindsats og

d) har indgående kendskab til udviklingen i forbruget af varer og tjenesteydelser samt til forbruger- og konkurrenceforhold af betydning for efterspørgsel og markedsføringsindsats.

  1. Logistik , som skal sikre, at eleven kender begreber og metoder til styring af en virksomheds indkøb, produktion, lager, varepræsentation og salg.
  1. Service , som skal sikre, at eleven

a) forstår servicebegrebets betydning for både private og offentlige virksomheder samt kender dets betydning for virksomhedens overordnede interne og eksterne kvalitets- og servicepolitik,

b) forstår virksomhedens overordnede ide og målsætninger og kan se disse i sammenhæng med virksomhedens organisationsstruktur og servicefunktioner,

c) forstår samspillet mellem og betydningen af virksomhedens serviceniveau og de omkostningsmæssige konsekvenser heraf og

d) kender almindeligt forekommende teknologi inden for handels- og serviceområdet.

Bekendtgørelse om finansuddannelsen

Bilag 2

Juli 1996

OMRÅDEFAG

Bilaget omfatter områdefagene efter § 10, stk. 3, nr. 2-13.

  1. Administration og sagsbehandling
  1. Valg og tilrettelæggelse af arbejdsgange.
  1. Sagsstyring.
  1. Organisation.
  1. Arbejdsplanlægning.
  1. Finansiering
  1. Leasing.
  1. Finansieringskilder, fremmedkapital og egenkapital.
  1. Årsregnskab, miljøregnskab og

etisk regnskab.

  1. Selskabsformer.
  1. Kapitalomkostninger.
  1. Risiko og afdækning.
  1. Forvaltning
  1. Arbejdsopgaver og arbejdsformer i offentlig forvaltning.
  1. Forvaltningsprincipper.
  1. Forvaltningens kunder.
  1. Service i offentlig forvaltning.
  1. Grafisk præsentation
  1. Typografi.
  1. Programkendskab.
  1. Lay-out.
  1. Grafiske brugerflader.
  1. IT-værktøjer
  1. Valg af standardværktøjer.
  1. Operativsystemer.
  1. Brugervejledning.
  1. Dataoverførsel.
  1. Grafiske brugerflader.
  1. Integration.
  1. Iværksætter
  1. livsform
  1. Ideudvikling og idegrundlag.
  1. Produkt - produktion.
  1. Finansieringsformer og -muligheder.
  1. Købmandskab
  1. Virksomhedens ide, profil og koncept.
  1. Kundegrundlag og kundestrøm.
  1. Indkøb og disponering i forhold til profil og kunder.
  1. Varestrøm - pris og kvalitet.
  1. Kvalitet og kvalitetsstyring.
  1. Logistik
  1. Teori og praksis.
  1. Vare-, penge- og informationsstrømme.
  1. Logistik og viksomhedsprofiler.
  1. Indkøb, lagerformer og distribution.
  1. Miljø og ressourcer
  1. Miljøbevidsthed.
  1. Indre miljø.
  1. Ydre miljø.
  1. Miljøregnskab.
  1. Psykologi og service
  1. Kunde- og klientadfærd.
  1. Salgspsykologi.
  1. Kontakt og dialog.
  1. Personlig fremtræden.
  1. Samtaleformer.
  1. Konfliktløsning.
  1. Sprog og kultur
  1. Landeportrætter.
  1. Kultur.
  1. Samfund.
  1. Sprog.
  1. Religion.
  1. Visuel markedsføring
  1. Vare-eksponering.
  1. Dekoration.
  1. Koncept og visuel profil.
  1. Fortovssalg.
  1. Skiltning.
  1. Butiksspejl og kundestrøm.

Bekendtgørelse om finansuddannelsen

Bilag 3

Specialefag

Juli 1996

MÅLBESKRIVELSER M.V.

  1. Retsregler i kundeforhold

Formål: Eleven skal opnå viden om de grundlæggende retsregler, der har betydning i samspillet mellem pengeinstituttet, henholdsvis realkreditinstituttet og kunden. Endvidere skal eleven opnå viden om den juridiske terminologi, der anvendes i pengeinstituttet, henholdsvis realkreditinstituttet, i forbindelse med kundeforhold.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan anvende den rette terminologi om basale juridiske forhold i samspilssituationer mellem pengeinstitut, henholdsvis realkreditinstitut og kunde, samt at eleven kan identificere grundlæggende juridiske problemstillinger i kundeforhold og anvende retsreglen korrekt.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Den finansielle sektor og den omgivende økonomi

Formål: Eleven skal opnå viden om den finansielle sektors rolle i en samfundsøkonomi, der er præget af åbne grænser. Eleven skal endvidere opnå viden om husholdningernes og virksomhedernes dispositioner og behov for finansielle ydelser, som disse påvirkes af udviklingen i samfundsøkonomien, herunder især den påvirkning, der sker via den offentlige sektor og via internationalt samarbejde og samhandel. På denne baggrund skal eleven blive i stand til at forstå de grundlæggende forhold, der påvirker rente- og valutakursdannelsen og kapitalformidlingen i samfundet.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan anvende de grundlæggende samfundsøkonomiske teorier, som eleven har erhvervet viden om i grundfaget samfundslære, på områder, der har direkte relevans for den finansielle sektor. Herudover skal eleven opnå viden om, hvorledes samfundsøkonomiske forhold påvirker typiske privatkunder og virksomhedskunder, samt kundernes heraf afledte behov for finansielle ydelser og den finansielle sektors reaktionsmønster på efterspørgslen efter ydelserne. Det internationale aspekt skal sikre eleven en viden om udenrigshandelens betydning og om betydningen af samarbejdet inden for EU, herunder den fremtidige udvikling.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Finansmatematik

Formål: Eleven skal opnå viden om principperne og regnemetoderne ved finansmatematiske problemstillinger.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan foretage renteberegninger, f.eks. i forbindelse med obligationshandler, samt at eleven kan beregne og anvende de grundlæggende finansmatematiske størrelser, nutidsværdi, fremtidsværdi og intern rente for pengestrømme, der består af enkelte betalinger eller udgøres af rene annuiteter. Beregningerne skal kunne foretages ved hjælp af en finansiel lommeregner.

Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge.

  1. Finansielle kalkulationer

Formål: Eleven skal have færdigheder og redskaber til at kunne kalkulere og behandle problemstillinger, der indgår i specialefagene pengeinstitutforretninger, henholdsvis realkreditforretninger, ligesom elevens opmærksomhed skal rettes mod lønsomhedsbetragtninger i pengeinstituttet, henholdsvis realkreditinstituttet.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven bliver i stand til beregne og forklare alle oplysninger om rente-, afdrags-, restgælds- og kursberegninger, som typisk indgår i kontoudtog og tilbudsmateriale m.v., der udleveres til privatkunder. Eleven skal herudover have viden om finansielle udtryk og begreber på engelsk. Endelig skal eleven have viden om metoder til lønsomhedsvurdering af pengeinstitutprodukter, henholdsvis realkreditprodukter, og af samlede engagementer vedrørende privatkunder.

Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge.

  1. Finansielle markeder

Formål: Eleven skal opnå viden om og forståelse af de nuværende og fremtidige rammer og perspektiver for dansk pengeinstitutvirksomhed, henholdsvis realkreditvirksomhed, nationalt og internationalt, samt en grundlæggende viden om rente- og valutakursdannelsen, således at delelementerne i specialefaget pengeinstitutforretninger, henholdsvis realkreditforretninger, ses i en større, international sammenhæng, og således at eleven har grundlag for at medvirke ved rådgivning efter pengeinstituttets, henholdsvis realkreditinstituttets, retningslinier over for kunder i spørgsmål, som involverer rente- og valutakursudviklingen.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven får en sådan viden om såvel pengeinstitutternes, henholdsvis realkreditinstitutternes, som privatkundernes eksterne betingelser, således som disse kommer til udtryk ved lovgivning, konkurrenceforhold og økonomiske betingelser i øvrigt, nationalt som internationalt, og at eleven kan forklare/beskrive, hvorledes ændringer i de eksterne betingelser påvirker privatkundernes behov for pengeinstitutprodukter/realkreditprodukter og pengeinstitutternes/realkreditinstitutternes muligheder for at opfylde disse behov, herunder pengeinstitutsektorens/realkreditsektorens forhold generelt. Viden om konkurrenceforhold og prisdannelse på de finansielle markeder er tillige væsentlige forudsætninger for, at eleven kan medvirke ved rådgivning over for såvel privatkunder som erhvervskunder.

Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - grundlaget for samspillet med kunden

Formål: Eleven skal ud fra grundlæggende viden om udvikling af personlige kvalifikationer set i relation til service- og kvalitetsbegreber opnå forståelse af, at personlig fremtræden og mundtlig kommunikationsevne er grundlæggende elementer i forbindelse med kundekontakt.

Desuden skal eleven opnå viden om og forståelse af privatkundens samlede økonomiske situation og således sætte eleven i stand til at foretage budgetlægning samt beregning af skat og rådighedsbeløb.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven bliver bevidst om og tilegner sig færdigheder i personlig fremtræden og i god kundebetjening både i pengeinstitutlokalet og via telefon, samt at kunderådgivning skal foregå under iagttagelse af etiske normer og lovgivning på området.

Desuden skal eleven opnå viden om husholdningernes placering i det økonomiske kredsløb og om husholdningernes indkomsterhvervelse og indkomstanvendelse. Endvidere skal eleven have forståelse af personskatteloven og kunne beregne en typisk lønmodtagers skattepligtige indkomst og skat. Endelig skal eleven kunne opstille budget på basis af privatkundens oplysninger og med baggrund i viden om typiske forbrugs og opsparingsdispositioner kunne vurdere budgettets realisme og kundens økonomi på længere sigt.

Vejledende uddannelsestid: 1,3 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - betalingsformidling og valuta

Formål: Eleven skal være i stand til at kunne rådgive privatkunden om betalingsformer og betalingsformidling samt rejsevaluta.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan oprette de forskellige typer betalingsformidlingskonti herunder have viden om dispositionsforhold. Endvidere skal eleven kunne vejlede om anvendelse af og regler for Dankort, hævekort og check. Desuden skal eleven kunne vejlede om betalingsformidling ved hjælp af elektroniske midler. Endelig skal eleven have viden om de forskellige valutaformer og internationale betalings- og kreditkort for at kunne vejlede i valg af betalingsmidler ved rejse i udlandet.

Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - placering i finansielle aktiver, herunder indlån

Formål: Eleven skal opnå viden om og forståelse af de forskellige former for indlån og værdipapirer, ligesom eleven skal være i stand til at kunne redegøre for fordele og ulemper ved forskellige placeringsmuligheder i relation til kundens konkrete ønsker og behov. Det er forudsat, at viden fra specialefaget pengeinstitutforretninger - indkomst, skat, forbrug og opsparing anvendes i dette specialefag.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan afdække kundens placeringsbehov i relation til kundeønske om risikoprofil, likviditetsgrad, investeringsperiode, beskatning og afkast. Endvidere skal eleven kunne oprette indlånskonti med og uden bog samt have viden om kontienes ophør, ligesom eleven skal kunne rådgive om særlige indlånsformer. Herudover skal eleven have viden om Fondsbørsen, kurslisten, obligationsmarkedet, aktiemarkedet og pantebrevsmarkedet samt kunne redegøre for de forskellige værdipapirers karakteristika. Eleven skal i denne forbindelse kunne redegøre for notaen vedrørende privates køb og salg af disse værdipapirer. Sluttelig skal eleven have viden om VP-centralen (Værdipapircentralen) samt om depot- og boksforretninger.

Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - pension

Formål: Eleven skal være i stand til at rådgive om pengeinstituttets pensionsprodukter, herunder tilknyttede forsikringstilbud. Det er forudsat, at viden fra specialefaget pengeinstitutforretninger - indkomst, skat, forbrug og opsparing anvendes i dette specialefag.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan rådgive om reglerne for kapitalpensionsordningen og ratepensionsordningen samt have viden om placeringsmuligheder og forsikringsdækning, ligesom eleven skal have viden om ind- og udbetaling af pristalsreguleret alderdomsopsparing og selvpensionering samt have viden om alternative udbydere af pensionsprodukter. Endvidere skal eleven have viden om realrenteafgiften og beskatning af pensionsudbetalinger samt kunne redegøre for pengeinstitutternes prognoser over pensionsudbetalingernes størrelse. Herudover skal eleven have viden om sociale pensioner og arbejdsmarkedspensionsordninger samt viden om pensionsopsparingens rolle i forbindelse med udjævning af forbrugsmuligheder over livsforløbet.

Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - privatkundelån

Formål: Eleven skal være i stand til at kunne foretage indstilling om privatkundelån ud fra en vurdering af kreditværdighed og vurdering af mulige sikkerheder. Desuden skal eleven have viden om og forståelse af de juridiske regler vedrørende udlån og misligholdelse. Det er forudsat, at viden fra specialefaget pengeinstitutforretninger - indkomst, skat, forbrug og opsparing anvendes i dette specialefag.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har viden om blankolån kontra lån mod sikkerhed samt faste lån og lån med variabel udnyttelse, herunder viden om kreditaftalelovens bestemmelser. Desuden skal eleven kunne redegøre for de forhold, der indgår i vurderingen af kundens kreditværdighed, og kunne udfærdige en låneindstilling til beslutningstageren, herunder kunne redegøre for mulig sikkerhedsstillelse samt have viden om de retsregler, der er relevante i forbindelse med långivning. Herudover skal eleven have viden om dokumentudfærdigelse, sikringsakter, stempelbestemmelser og gældsforholdets ophør.

Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - bolig

Formål: Eleven skal være i stand til at rådgive om pengeinstituttets produkter og roller i forbindelse med den private kundes erhvervelse, ejerskab eller afhændelse af bolig. Det er forudsat, at viden fra specialefaget pengeinstitutforretninger - indkomst, skat, forbrug og opsparing anvendes i dette specialefag.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har viden om en ejendomshandels forløb og kender de dokumenter, der forekommer i denne forbindelse, herunder har viden om tinglysningssystemet og panterettens virkning og omfang ved en ejendomshandels gennemførelse. Desuden skal eleven kunne rådgive om og vælge imellem alternative finansieringsmuligheder ved køb af bolig. Eleven skal kunne opstille budget inklusive skatteberegning og foretage skøn over huslejens størrelse og udvikling i de nærmest følgende år. Desuden skal eleven have viden om sagsforløbet ved opførelse af egen bolig, herunder beregning af byggelånets størrelse, opstilling af finansieringsplan og beregning af endelig prioritering. Herudover skal eleven have viden om tvangsauktion over ejerboliger. Sluttelig skal eleven have viden om de økonomiske forhold ved andelsboliger og lejeboliger samt viden om boligmarkedets struktur i øvrigt.

Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - erhverv

Formål: Eleven skal opnå viden om og forståelse af grundlæggende forhold vedrørende den mindre erhvervsvirksomheds økonomi. Endvidere skal eleven have viden om og forståelse af typiske pengeinstitutprodukter til den mindre erhvervsvirksomhed samt kunne foretage enkle kundeekspeditioner.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har grundlæggende viden om årsregnskabet og dets bestanddele, regnskabets enkeltposter og forskellen mellem regnskabsaflæggelse inden for og uden for regnskabsloven samt viden om virksomhedsskatteordningen. Desuden skal eleven have viden om kreditter, lån og garantier til erhvervsvirksomheder, herunder alternative finansieringsmuligheder. Herudover skal eleven have viden om erhvervsvirksomhedens hæftelse og sikkerhedsstillelse samt placering af erhvervsvirksomhedens likviditet. Sluttelig skal eleven have viden om betalingsformidling for erhvervsvirksomheden, herunder i forbindelse med forretninger med udlandet.

Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge.

  1. Pengeinstitutforretninger - tværgående projektarbejde

Formål: Det tværgående projektarbejde har til formål at sammenfatte de kundskaber, som eleven har tilegnet sig ved undervisningen i pengeinstitutforretninger kombineret med de tidligere erhvervede kundskaber i specialefagene i 3. og 4. skoleperiode. Kundskaberne udmøntes i arbejde med og besvarelse af en gruppeopgave, der stilles inden for problemstillinger fra praksis, dækkende pensumområdet vedrørende samspillet mellem pengeinstituttet og kunden.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleverne i gruppevis samarbejde - på grundlag af basisviden om gruppeprocesser som grundlag for samarbejde - kan definere og beskrive den givne opgaves problemstillinger, fremsætte løsningsforslag baseret på tidligere indlært faktaviden og analysemetoder samt foretage en afvejning af diverse muligheder baseret på en helhedsvurdering af kundens behov og indstille til en afgørelse under hensyntagen til viden om produkt- og kunderentabilitet.

Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge.

  1. Realkreditforretninger - grundlaget for samspillet med kunden

Formål: Eleven skal ud fra grundlæggende viden om udvikling af personlige kvalifikationer set i relation til service- og kvalitetsbegreber opnå forståelse af, at personlig fremtræden og mundtlig kommunikationsevne er grundlæggende elementer i forbindelse med kundekontakt.

Desuden skal eleven opnå viden om og forståelse af privatkundens samlede økonomiske situation og således sætte eleven i stand til at foretage budgetlægning samt beregning af skat og rådighedsbeløb.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven bliver bevidst om og tilegner sig færdigheder i personlig fremtræden og i god kundebetjening både i realkreditinstituttet og via telefon, samt at kunderådgivning skal foregå under iagttagelse af etiske normer og lovgivning på området.

Desuden skal eleven opnå viden om husholdningernes placering i det økonomiske kredsløb og om husholdningernes indkomsterhvervelse og indkomstanvendelse. Endvidere skal eleven have forståelse af personskatteloven og kunne beregne en typisk lønmodtagers skattepligtige indkomst og skat. Endelig skal eleven kunne opstille budget på basis af privatkundens oplysninger og med baggrund i viden om typiske forbrugs- og opsparingsdispositioner kunne vurdere budgettets realisme og kundens økonomi på længere sigt.

Vejledende uddannelsestid: 1,3 uge.

  1. Realkreditforretninger - privatkundelån

Formål: Eleven skal være i stand til at kunne foretage en vurdering af kreditværdighed, således at eleven kan foretage en indstilling om ydelse af lån eller bevilling af gældsovertagelse vedrørende lån til ejerboliger. Desuden skal eleven have viden om og forståelse af de juridiske regler vedrørende udlån og misligholdelse. Det er forudsat, at viden fra specialefaget realkreditforretninger - indkomst, skat, forbrug og opsparing anvendes i dette specialefag.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har viden om, hvilke lånemuligheder der er for private kunder i forbindelse med ejendomshandel eller forbedringer af en ejendom, både hvad angår realkredit- og pengeinstitutprodukter. Desuden skal eleven kunne redegøre for de forhold, der indgår i vurderingen af kundens kreditværdighed samt have viden om de retsregler, der er relevante i forbindelse med långivning. Herudover skal eleven have viden om dokumentudfærdigelse, sikringsakter, stempelbestemmelser og gældsforholdets ophør.

Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge.

  1. Realkreditforretninger - bolig

Formål: Eleven skal være i stand til at rådgive om pengeinstituttets produkter og roller i forbindelse med den private kundes erhvervelse, ejerskab eller afhændelse af bolig. Det er forudsat, at viden fra specialefaget realkreditforretninger - indkomst, skat, forbrug og opsparing anvendes i dette specialefag.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har viden om en ejendomshandels forløb og kender de i denne forbindelse forekommende dokumenter, herunder har viden om tinglysningssystemet og panterettens virkning og omfang ved en ejendomshandels gennemførelse. Desuden skal eleven kunne rådgive om og vælge imellem alternative finansieringsmuligheder ved køb af bolig. Eleven skal kunne opstille budget inklusive skatteberegning og foretage skøn over huslejens størrelse og udvikling i de nærmest følgende år. Desuden skal eleven have viden om sagsforløbet ved opførelse af egen bolig, herunder beregning af byggelånets størrelse, opstilling af finansieringsplan og beregning af endelig prioritering. Herudover skal eleven have viden om tvangsauktion over ejerboliger. Sluttelig skal eleven have viden om de økonomiske forhold ved andelsboliger og lejeboliger samt viden om boligmarkedets struktur i øvrigt.

Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge.

  1. Realkreditforretninger - erhverv I

Formål: Eleven skal opnå viden om og forståelse af grundlæggende forhold vedrørende den mindre erhvervsvirksomheds økonomi. Endvidere skal eleven have viden om de typiske realkredit- og pengeinstitutprodukter til den mindre erhvervsvirksomhed.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har grundlæggende viden om årsregnskabet og dets bestanddele, regnskabets enkeltposter og forskellen mellem regnskabsaflæggelse inden for og uden for regnskabsloven samt viden om virksomhedsskatteordningen. Desuden skal eleven have viden om kreditter, lån og garantier til erhvervsvirksomheder, herunder alternative finansieringsmuligheder. Herudover skal eleven have viden om erhvervsvirksomheders hæftelse og sikkerhedsstillelse samt placering af erhvervsvirksomheders likviditet. Sluttelig skal eleven have viden om betalingsformidling for erhvervsvirksomheder, herunder i forbindelse med forretninger med udlandet.

Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge.

  1. Realkreditforretninger - generelt

Formål: Eleven skal opnå viden om realkreditinstitutternes virke, specielt i relation til ydelse af lån til ejerboliger.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven bliver bekendt med, hvilke love og bekendtgørelser der danner baggrund for realkreditinstitutternes virke samt forståelse for det danske realkreditsystem. Herudover skal eleverne opnå kendskab til indholdet af de lånemuligheder, som realkreditinstitutterne kan tilbyde og til øvrige realkreditforretninger (ejerskifte, rykning af realkreditlån, indfrielse af samme og relaksation m.v.). Undervisningen skal sætte eleven i stand til at foretage indstillinger til bevilling vedrørende realkreditforretninger i relation til ejerboliger.

Vejledende uddannelsestid: 0,8 uge.

  1. Realkreditforretninger - erhverv II

Formål: Eleven skal opnå viden om de forskellige typer erhvervsejendomme, og hvilke retsforhold der påvirker belåningen af disse.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven opnår en viden, der sætter eleven i stand til at indstille lån til bevilling vedrørende en mindre erhvervsvirksomhed, hvor der er tale om en ukompliceret lånesag.

Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge.

  1. Realkreditforretninger - ejendomshandel

Formål: Eleven skal opnå viden om en ejendomshandels forløb fra før salg til salg.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan orientere en privat kunde om sagsgangen i en ejendomshandel samt rådgive om optagelse af nye lån, konvertering af eksisterende lån og realkreditinstitutternes betingelse for bevilling af gældsovertagelse for allerede indestående lån. Herudover skal eleven opnå viden om realkreditinstitutternes og den øvrige finansielle sektors aftaler med ejendomsformidlere samt om de retslige betingelser i relation til ejendomsformidleres virke.

Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge.

  1. Realkreditforretninger - tværgående projektarbejde

Formål: Det tværgående projektarbejde har til formål at sammenfatte de kundskaber, som eleven har tilegnet sig ved undervisningen i realkreditforretninger kombineret med de tidligere erhvervede kundskaber i specialefagene i 3. og 4. skoleperiode. Kundskaberne udmøntes i arbejde med og besvarelse af en gruppeopgave, der stilles inden for problemstillinger fra praksis, dækkende pensumområdet vedrørende samspillet mellem pengeinstituttet og kunden.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleverne i gruppevis samarbejde - på grundlag af basisviden om gruppeprocesser som grundlag for samarbejde - kan definere og beskrive den givne opgaves problemstillinger, fremsætte løsningsforslag baseret på tidligere indlært faktaviden og analysemetoder samt foretage en afvejning af diverse muligheder baseret på en helhedsvurdering af kundens behov og indstille til en afgørelse under hensyntagen til viden om produkt- og kunderentabilitet.

Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge.

  1. Personlige arbejdsmetoder

Formål: Eleven skal opnå viden om nogle værktøjer, som kan anvendes i uddannelsen inden for finanssektoren og i andre sammenhænge. Eleven skal opnå kendskab til nogle af de mekanismer inden for kommunikation, der har betydning for samarbejde og kundebetjening. Yderligere skal eleven opnå viden og færdigheder inden for problemløsning og personlige arbejdsmetoder.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven kan anvende en problemløsningsmodel over for studie- og arbejdsmæssige opgaver, kan identificere årsager til samarbejds-, kommmunikations- og kundebetjeningsvanskeligheder samt kan demonstrere færdigheder i hensigtsmæssig studieteknik og anvendelse af personlige arbejdsmetoder.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Alment forsikringskendskab

Formål: Eleven skal opnå en bred faglig viden om forsikringserhvervets struktur og rolle i samfundet, herunder den juridiske opbygning af en forsikringsaftale, såsom aftalens parter, risikooplysninger, præmiebetaling, ikrafttræden samt behandlingen af forsikringsbegivenheden. Endvidere skal eleven have overblik over privat- og erhvervsskadeforsikring samt personforsikringsprodukterne. Yderligere skal eleven have et kendskab til de sociale ydelser, som en familie kan stifte bekendtskab med.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har en bred viden om forsikringserhvervet og dets produkter. Eleven skal have kendskab til sociale ydelser. Eleven skal have en sådan indsigt, at denne er i stand til at identificere typiske problemstillinger inden for juridiske forhold ved forsikringsaftalen, privat skadeforsikring, erhverv skadeforsikring, personforsikring, sociale ydelser (kendskab) og arbejdsskadeforsikring.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Personforsikringsprodukter og -teknik

Formål: Eleven skal opnå en bred indsigt i livsforsikringsprodukternes indhold og teknik. Endvidere skal eleven efter kurset have et overblik over de forhold, der har betydning ved tegning, herunder de skattemæssige konsekvenser, samt indblik i antagelsesproceduren.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har en sådan indsigt i livsforsikringens produkter og tekniske opbygning, at denne er i stand til at identificere typiske problemstillinger inden for beregningsgrundlag for livsforsikring (præmiens opbygning, bonus og antagelse), livsforsikringsformernes virkemåde og tegningsbegrænsninger, tegningsbetingelser for de enkelte skattekoder og skatteregler.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Personforsikringspraksis

Formål: Eleven skal opnå en præcis faglig viden om de almindeligst forekommende kombinationer af livsforsikringsformer og skattereglers anvendelse i forbindelse med afdækning af familiens og erhvervslivets personforsikringsbehov. Endvidere skal eleven opnå en bred faglig viden om de juridiske forhold i forbindelse med tegningen af livsforsikringer, forhold i forsikringstiden samt arveret.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven har en sådan viden om familiens og virksomhedens forsikringsbehov og de forsikringsformer, der kan indgå i dækningen af disse, at denne er i stand til at identificere typiske problemstillinger inden for personforsikringens område, herunder behovsanalysens indhold, juridiske problemstillinger, arbejdsgiverordninger, gruppeliv, ulykkesforsikring og arveret.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Privat skadeforsikring

Formål: Eleven skal med den private familie som udgangspunkt opnå en bred faglig viden om privat skadeforsikring og erstatningsret. Endvidere skal eleven opnå en præcis faglig viden om forsikringsformer, dækningsområder og undtagelsesbestemmelser. Yderligere skal opnås viden om forsikringsaftalelovens regler i forbindelse med nedsættelse eller bortfald af erstatningen samt oplysningspligten.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven får faglig viden, så denne er i stand til at identificere typiske problemstillinger inden for vurdering af familiens økonomiske risici, indboforsikring, bygningsforsikring, motorkøretøjsforsikring, erstatningsret, privat- og hundeansvarsforsikring og forsikringsaftaleloven.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Erhverv skadeforsikring

Formål: Eleven skal med en erhvervsvirksomhed som udgangspunkt opnå en bred faglig viden om erhvervsforsikringer og erstatningsret. Endvidere skal eleven opnå en præcis faglig viden om forsikringsformer, dækningsomfang og undtagelsesbestemmelser. Yderligere skal forsikringsaftalelovens regler om nedsættelse eller bortfald af erstatningen samt oplysningspligten behandles.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven får en faglig viden, så denne er i stand til at identificere typiske problemstillinger inden for vurdering af virksomhedens økonomiske risici, erhvervsbygningsforsikring, erhvervsløsøreforsikring, driftstabsforsikring, erstatningsret, erhvervsansvarsforsikring og forsikringsaftaleloven.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Det samlede forsikringsbehov og -dækning for privatpersoner

Formål: Eleven skal med udgangspunkt i den almindelige familie opnå et sådant overblik, at den pågældende bliver i stand til at se sammenhænge mellem familiens dækningsbehov og forsikringsbranchens forskellige produkter inden for privat skade- og personforsikring.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven får lejlighed til at koordinere sin faglige viden med privatkundens behov for forsikringsdækning. Eleven skal kunne identificere typiske problemstillinger og foreslå forsikringsdækning inden for specialefagene alment forsikringskendskab, personforsikringsprodukter og -teknik, personforsikringspraksis og privat skadeforsikring.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Det samlede forsikringsbehov og -dækning for erhvervsvirksomheder

Formål: Eleven skal med udgangspunkt i den almindelige virksomhed opnå et sådant overblik, at den pågældende bliver i stand til at se sammenhænge mellem virksomhedens dækningsbehov og forsikringsbranchens forskellige produkter inden for erhverv skade- og personforsikring.

Mål: Undervisningen skal sikre, at eleven får lejlighed til at koordinere sin faglige viden med erhvervskundens behov for forsikringsdækning. Eleven skal kunne identificere typiske problemer og fremkomme med forslag til forsikringsdækning inden for specialefagene alment forsikringskendskab, personforsikringsprodukter og -teknik, personforsikringspraksis og erhverv skadeforsikring.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

  1. Præsentations- og problemløsningsmetoder

Formål: Eleven skal opnå viden om problemløsningsteknikker og værktøjer samt fremgangsmåder ved præsentation af arbejdsresultater til kolleger og kunder. Denne viden skal bygge på et kendskab tilden mundtlige kommunikations psykologi. Desuden skal eleven have lejlighed til at prøve sine færdigheder ved øvelser og et projektarbejde.

Mål: Undervisningen skal sætte eleven i stand til at strukturere en problemstilling, gennemføre en hensigtsmæssig belysning af et problem og på denne baggrund opstille løsninger. Desuden skal eleven blive i stand til at kunne præsentere løsningen og argumentere for konsekvenserne af denne med en hensigtsmæssig anvendelse af præsentationsværktøjer.

Vejledende uddannelsestid: 1 uge.

Bilag 4

Juli 1996

Bekendtgørelse om finansuddannelsen

specialerne pengeinstitut og realkredit

Merit for specialefag

--------------------------------------------------------------------- Speciale- HE- FEU Merkonom HF HHX/ Student Informatik- fag kurser kurser en- en- HTX en- assistent (note (note keltfag kelt- en- kelt- og 1) 2) fag kelt- fag kontor- fag assistent (note 3) --------------------------------------------------------------------- Retsregler i Grund- Erhvervs- Erhvervs- + kundefor- læg- jura ret hold lende I og II penge- insti- tut- jura --------------------------------------------------------------------- Den finan- Natio- Sam- Inter- Sam- + sielle økonomi funds- natio- funds- sektor og fag nal fag, den om- til- øko- højt givende valgs- nomi niveau økonomi fag --------------------------------------------------------------------- Finansmate- Finan- + matik sielle beregnin- ger i kunde- forhold --------------------------------------------------------------------- Finansielle markeder --------------------------------------------------------------------- Finansielle kalkulatio- ner --------------------------------------------------------------------- Noter: + Gennemført uddannelse giver merit. 1. HE betyder: Handels- og Kontorfagenes Efteruddannelsesudvalg. (Kurser gennemført i AMU-regi). 2. FEU betyder: Finanssektorens Efteruddannelsesudvalg. (Kurser gennemført i AMU-regi). 3. Kontorassistent efter bekendtgørelse om kontoruddannelsen eller tidligere regler. Bilag 5 Juli 1996 Bekendtgørelse om finansuddannelsen specialet forsikring Merit for specialefag --------------------------------------------------------------------- Specialefag DFEU kurser (note 2) Åben uddannelse --------------------------------------------------------------------- Personlige arbejds- Kvalitet i kundebetje- Personlige arbejds- metoder ningen metoder --------------------------------------------------------------------- Alment forsikrings- Alment forsikrings- Alment forsikrings- kendskab kendskab kendskab --------------------------------------------------------------------- Pensionsforsikrings- Alment forsikrings- Personforsikring, produkter og kendskab 2, principper og -teknik person former --------------------------------------------------------------------- Pensionsforsikrings- Alment forsikrings- Personforsikring, praksis kendskab 2, person principper og former --------------------------------------------------------------------- Privat skadeforsikring Alment forsikrings- Privat skadefor- kendskab 2, privat sikring, principper skade og former --------------------------------------------------------------------- Erhvervsskadefor- Alment forsikrings- Erhvervsskadefor- sikring kendskab 2, erhverv sikring, principper skade og former --------------------------------------------------------------------- Det samlede forsik- Alment forsikrings- Personforsikring- ringsbehov og - kendskab 2, person principper og for- dækning for privat- og Alment forsik- mer og Privat personer ringskendskab 2, skadeforsikring, privat skade principper og former --------------------------------------------------------------------- Det samlede forsik- Alment forsikrings- Personforsikring ringsbehov og - kendskab 2, person og former og Er- dækning for og Alment forsik- hvervsskadeforsir- erhvervsvirksomheder ringskendskab 2, king, principper og erhverv skade former ---------------------------------------------------------------------

Noter:

  1. FEU betyder: Finanssektorens Efteruddannelsesudvalg. (Kurser gennemført i AMU-regi).

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om finansuddannelsen | TheLawyer.sh