TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond

DanmarkdocType.LBKH1996

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LBK nr 647 af 02/07/1996

Virksomhedsområde, eneret og organisationsform

Virksomhedsområde, eneret og organisationsform

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Denne lov omfatter Dansk Landbrugs Realkreditfond (instituttet). Stk. 2. Instituttet kan yde lån til ejere af ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, skovbrug og lignende jordbrugsmæssig virksomhed, mod tinglyst pant i ejendommene. Samtlige ejere skal være påført pantebrevet som debitorer, jf. dog stk. 3. Lån efter 1. pkt. kan ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. I de tilfælde, hvor der til sikkerhed for lån tillige gives pant i løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet. Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., hvis lånet ydes i henhold til særlig lovgivning.

§ 2

§ 2. Instituttet har eneret på at yde lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer i intervallet 45 - 70 pct. af ejendommens værdi.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Instituttet kan herudover drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirksomhed efter §§ 1-2. Stk. 2. Instituttet må ikke drive anden virksomhed end realkreditvirksomhed og accessorisk virksomhed. Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at accessorisk virksomhed skal udøves af et særligt selskab, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Instituttet er organiseret som en fond. Stk. 2. Instituttets vedtægter skal godkendes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Lånetyper, obligationsudstedelse og hæftelsesforhold

Lånetyper, obligationsudstedelse og hæftelsesforhold

§ 5

§ 5. Instituttet kan yde nominallån.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Instituttet kan yde indekslån, herunder jordbrugslån. Stk. 2. Indekslån ydes efter § 22, stk. 1 og 3, § 24 og § 36, stk. 3, i realkreditloven. Stk. 3. Jordbrugslån ydes efter § 22, stk. 4, § 24 og § 36, stk. 4 - 9, i realkreditloven.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6 a. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af gældssaneringslån, jf. lov om statsgaranti for gældsaneringslån til jordbrugere, er fritaget for tinglysningsafgift. Stk. 2. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af indekslån, type SI og IJ, der optages til indfrielse af lån i realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond, er fritaget for tinglysningsafgift, hvis dokumenterne indleveres til tinglysning senest den 31. december 1994.

§ 7

§ 7. Løbetiden for de af instituttet ydede lån må højst være 30 år.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Instituttet kan yde lån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer. Stk. 2. For lånet hæfter låntagerne både med det pantsatte og personligt over for instituttet. Stk. 3. Låntagerne hæfter ikke for instituttets forpligtelser.

§ 9

§ 9. Indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer end realkreditobligationer udstedt af instituttet betales i lige forhold i konkursordenen efter de i konkurslovens § 96 nævnte fordringer, men før de i lovens § 97 nævnte øvrige fordringer.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren kan tillade, at instituttet yder andre lån end de i §§ 5-6 nævnte. Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om instituttets udlånsvirksomhed.

Værdiansættelse og låneudmåling

Værdiansættelse og låneudmåling

ansættelse
§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Instituttet skal ansætte en kontantværdi af ejendommen til brug for låneudmålingen. Værdiansættelsen sker på grundlag af ejendommens jord og bygninger. Herudover kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages i værdiansættelsen. Stk. 2. Ved værdiansættelsen kan uanset stk. 1 medtages det til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38, såfremt dette alene skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den faste ejendom, og såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom opnås pant i dette tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47b, stk. 2. Stk. 3. Værdiansættelsen skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsforhold for den pågældende type ejendom må skønnes at ville betale for ejendommen. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen. Stk. 4. Instituttet skal ved værdiansættelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- eller strukturforhold. Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om værdiansættelsen.

ansættelse
§ 12

(Stk. 5)

§ 12. Et af instituttet ydet lån skal have sikkerhed inden for 70 pct. af instituttets værdiansættelse til brug for låneudmålingen. Stk. 2. Lån, for hvilke der er ydet statsgaranti, kan dog uanset stk. 1 ydes med sikkerhed inden for de i statsgarantien fastsatte grænser. Stk. 3. Instituttet skal ved låneudmålingen, herunder fastsættelsen af løbetiden, tage hensyn til låntagers kreditværdighed, rentabiliteten af den virksomhed, der drives i ejendommen, og de finansierede aktivers levetid. Stk. 4. Instituttet kan rykke for andre lån, hvis instituttets lån efter rykningen opfylder betingelserne i stk. 1-3. Stk. 5. Ethvert lånetilbud skal være ledsaget af oplysninger til bedømmelse af lånets effektive debitorrente.

Balanceprincippet og reservekrav

Balanceprincippet og reservekrav

ansættelse
§ 13

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om balancen mellem låntagernes betalinger til instituttet og instituttets pligtige betalinger til ejerne af de realkreditobligationer eller andre værdipapirer, der har finansieret lånet.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Instituttets reserver skal til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af instituttets samlede cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser. Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om opfyldelse af kravet i stk. 1, herunder om opgørelse af egenkapitalen og anbringelsen af de til egenkapitalen svarende midler.

§ 14

§ 14 a. For lån, for hvilke Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning har overtaget gældsforpligtelsen i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes den for lånet stillede sikkerhed i form af tinglyst pantebrev i fast ejendom med en fordring på statskassen, og låntagerens personlige hæftelse bortfalder. Betaling af ydelser på lånet fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning erstatter låntagerens indbetalinger til instituttet.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

regnskab
§ 15

§ 15. For hvert regnskabsår udarbejder instituttet et årsregnskab. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af instituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat.

regnskab
§ 16

§ 16. Årsregnskabet skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.

Tilsyn

Tilsyn

regnskab
§ 17

(Stk. 6)

§ 17. Landbrugs- og fiskeriministeren påser, at instituttet overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven. Stk. 2. Instituttet skal på forlangende meddele landbrugs- og fiskeriministeren enhver oplysning om instituttets forhold. Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af denne lov. Stk. 4. Instituttet afholder de samlede udgifter i forbindelse med tilsynet. Stk. 5. Der afgives en årlig beretning om tilsynsvirksomheden. Stk. 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om tilsynet.

Bemyndigelse og klageadgang

Bemyndigelse og klageadgang

§ 18

§ 18. Overlader landbrugs- og fiskeriministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter regler udfærdiget i medfør af loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 5, § 36 og § 103, stk. 3, i realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, gælder fortsat for lån ydet af institutter omfattet af realkreditloven. Bestemmelserne i § 6 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder fortsat for lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Lov nr. 417 af 13. juni 1990 er trådt i kraft den 15. juni 1990. Lov nr. 253 af 6. maj 1993 om ændring af realkreditlov og af lov om Dansk Realkreditfond § 3 indeholder følgende bestemmelse:

§ 3

§ 3. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af boligministeren. Lov nr. 253 af 6. maj 1993 er trådt i kraft den 1. juli 1993. Lov nr. 353 af 6. juni 1995 om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond § 3, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:

§ 3

(Stk. 1)

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 1995, jf. dog stk. 2. Lov nr. 354 af 6. juni 1995 om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. § 9 indeholder følgende bestemmelse:

§ 9

§ 9. Loven træder i kraft den 15. juni 1995.

§ 19

(Stk. 5)

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987, ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bestemmelserne i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. § 1, stk. 1, 2. pkt., § 2, stk. 2-3, § 2a, § 4a og § 4b samt de heri nævnte bestemmelser gælder dog fortsat i den periode, hvori der kan opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Nævnte bestemmelser gælder endvidere i den periode, der medgår til afviklingen af de lån til refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, som instituttet har ydet. § 103, stk. 4 og 6, i realkreditloven gælder også for jordbrugslån ydet af instituttet i forbindelse med refinansiering. Stk. 4. § 103, stk. 6, i realkreditloven gælder også for jordbrugslån med og uden afdragsbidrag ydet af instituttet. Stk. 5. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden.

§ 20

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 850 af 20. december 1989 er trådt i kraft den 22. december 1989. Lov nr. 417 af 13. juni 1990 om ændring af realkreditloven og om ændring af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond § 3 indeholder følgende bestemmelser:

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 2. juli 1996, den 2. juli 1996 /Henrik Dam Kristensen Søren Sørensen/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
18. juli 2002