Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner
BEK nr 649 af 03/07/1996
§ 1
Udskrivningsgrundlag for kommuner beregnes som den beregnede skat af de selvangivne indkomster for kommunen i tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret.
Ved beregning af beskatningsgrundlaget for en kommune indgår de af Danmarks Statistik pr. 1. januar i tilskudsåret opgjorte afgiftspligtige grundværdier, af hvilke der efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er udskrevet grundskyld til kommunen i tilskudsåret. De afgiftspligtige grundværdier indgår for kommunerne i beregningen med 6,5 pct.
Ved Indenrigsministeriets opgørelse af det skønnede beskatningsgrundlag i henhold til § 33, stk. 4 og stk. 8, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, anvendes de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret, pr. 1. januar i beregningsåret, i henhold til vurderingsloven.
§ 2
Det faktiske beskatningsniveau for en kommune, jf. § 11, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, beregnes som summen af den beregnede kommunale skat af de selvangivne indkomster og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres det faktiske beskatningsniveau ud fra den samlede amts- og primærkommunale skat af de selvangivne indkomster og det primærkommunale provenu af grundskyld.
Ved den foreløbige beregning af tilskud og tilsvar i henhold til § 11 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, anvendes de efter § 1, stk. 3, opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier, samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldpromille i beregningsåret.
§ 3
Udskrivningsgrundlag for amtskommuner beregnes som summen af den beregnede skat af de selvangivne indkomster for amtskommunen i tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret.
Ved beregning af beskatningsgrundlaget for en amtskommune indgår provenuet af grundskyld opgjort på grundlag af amtskommunens regnskab for tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten for beregningsåret. For Københavns og Frederiksberg kommuner foretages beregningen ved at dividere det amtskommunale grundskyldsprovenu med 40 pct. af kommunens udskrivningsprocent for beregningsåret.
Ved Indenrigsministeriets opgørelse af det skønnede beskatningsgrundlag i henhold til § 33, stk. 4 og stk. 8, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, anvendes de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat og et af Indenrigsministeriet beregnet provenu af grundskyld for tilskudsåret. Ved beregningen indgår et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret pr. 1. januar i beregningsåret, i henhold til vurderingsloven.
§ 4
For de kommuner og amtskommuner, hvor der efter § 33, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens eller amtskommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af det beskatningsgrundlag, der anvendes i den foreløbige afregning, ske på grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat for tilskudsåret korrigeret for den del, der kan henføres til ligningsmæssige ændringer mv., de budgetterede afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret og et af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret opgjort i henhold til § 5, stk. 1.
Det korrigerede indkomstskatteprovenu, der indgår i beregningen efter stk. 1, kan maksimalt være to procent lavere end de kommunale indkomstskatter, som afregnes efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat. Befolkningstal m.m.
§ 5
Ved opgørelse af tilskud og udligning foretages opgørelsen over befolkningen i de enkelte (amts)kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte (amts)kommuner pr. 1. januar i det pågældende år. Ved befolkningsopgørelser henregnes personer, for hvilke en kommune i henhold til § 11 i lov om social bistand og § 52, stk. 3, i lov om social pension har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
Ved beregning af beskatningsgrundlaget pr. indbygger og udligning af forskelle i beskatningsgrundlag indgår indbyggertallet opgjort efter stk. 1 pr. 1. januar i tilskudssåret.
Ved Indenrigsministeriets foreløbige beregning af beskatnings- og udligningsgrundlag pr. indbygger efter § 33, stk. 4 og stk. 8, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, anvendes folketallet pr. 1. januar i beregningsåret opgjort i henhold til stk. 1, tillagt et af Indenrigsministeriet beregnet skøn på baggrund af prognoser udarbejdet af Danmarks Statistik og Hovedstadsregionens Statistikkontor over udviklingen i befolkningstallet.
Ved beregning af det samlede udgiftsbehov pr. indbygger indgår indbyggertallet opgjort efter stk. 1 pr. 1. januar i beregningsåret. Opgørelse af nettodrifts - og anlægsudgifter
§ 6
De samlede kommunale og amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår ved fastsættelse af det endeligt beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, og § 13, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres på grundlag af (amts)kommunernes regnskab for tilskudsåret, jf. dog stk. 2.
Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifter, jf. stk. 1, fastsættes Københavns og Frederiksberg kommuners amtskommunale og kommunale del af nettodrifts- og anlægsudgifterne som henholdsvis 40 og 60 pct. af kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter. Udgifterne korrigeres herudover for:
- Ekstraordinære anlægsindtægter, i medfør af forhandlingsresultater mellem regeringen og Københavns og Frederiksberg Kommuner vedrørende økonomien i 1995 og fremover.
- Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne for amtskommunerne fragår tilskud til Hovedstadsområdets Trafikselskab.
- Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne for primærkommunerne i hovedstadsområdet fragår de udgifter, der for tilskudsåret udlignes i medfør af boligstøtteudligningen efter § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.
- Ved opgørelsen for kommuner forøges nettodrifts- og anlægsudgifterne fra og med regnskabsåret 1996 med 60 pct. af det statslige tilskud, som for tilskudsåret ydes til Hovedstadens Sygehusfælleskab efter § 22 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ved opgørelsen for amtskommuner nedsættes nettodrifts- og anlægsudgifterne fra og med regnskabsåret 1996 med 60 pct. af det statslige tilskud, som for tilskudsåret ydes til Hovedstadens Sygehusfælleskab efter § 22 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab.
De samlede kommunale eller amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår ved fastsættelse af det foreløbigt beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter § 33, stk. 4, nr. 5 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, og som indgår i opgørelsen af udgiftsbehov efter lovens §§ 7, 9 og 16 opgøres på grundlag af (amts)kommunernes budget for beregningsåret med tillæg af kommunale mer- eller mindreudgifter vedrørende opgave- og byrdefordelingsændringer og nye bindende, statslige regler for (amts)kommunernes virksomhed i tilskudsåret og regulering for den af indenrigsministeren skønnede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Opgørelsen korrigeres herudover efter stk. 2. Opgørelse af udgiftsbehov
§ 7
Ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov og socialt bestemt udgiftsbehov i henhold til §§ 7 og 9 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres aldersgrupper og kriterier på følgende måde:
- Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper, jf. bilag 1, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
- Det korrigerede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år opgøres som det største antal indbyggere i denne aldersgruppe enten i beregningsåret eller i året 3 år forud for beregningsåret på grundlag af en af Danmarks Statistiks foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i det pågældende år. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
- Beregnet boligstøtteudgift opgøres på grundlag af en af Indenrigsministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder samt kollegielejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret, opdelt i grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.
- Antallet af børn af enlige forsørgere, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antallet af udbetalte ordinære børnetilskud til børn under 16 år af enlige forsørgere i de enkelte kommuner i oktober kvartal i året forud for beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes forsørgere, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
- Antallet af særligt socialt belastede boliger opgøres på grundlag af den af Danmarks Statistik foretagne boligopgørelse pr. 1. januar i beregningsåret. I opgørelsen indgår samtlige boliger, opført før 1920, som er uden centralvarme, og samtlige egentlige beboelseslejligheder samt enkeltværelser, opført efter 1964, der bliver beboet af personer, som ikke er ejer af boligen.
- Antallet af udlejningsboliger opgøres på grundlag af den af Danmarks Statistik foretagne boligopgørelse pr. 1. januar i beregningsåret. I opgørelsen indgår egentlige beboelseslejligheder samt enkeltværelser, der bliver beboet af personer, som ikke er ejer af boligen.
- Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, udover 5 procent af antallet af 20-59-årige i kommunen, opgøres ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. pr. 1. januar to år forud for beregningsåret. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse, pensionister eller havde uoplyst beskæftigelse. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.
- Erhvervsbetingede udgifter til førtidspension opgøres på grundlag af en af Indenrigsministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af 20-59-årige personer, som opdelt efter erhvervstilknytning på baggrund af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1. januar to år forud for beregningsåret. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af en opgørelse over erhvervsfordelingen for personer, der har fået tilkendt førtidspension.
- Antallet af udenlandske statsborgere fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika, opgøres på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar i beregningsåret af personer med statsborgerskab fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.
- Antal indbyggere i områder, uden for hovedstadsområdet, med særlige bysociale problemer opgøres af Indenrigsministeriet på baggrund af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indbyggere pr. 1. januar i året forud for beregningsåret, som er bosat i almennyttigt byggeri og kommunalt ejede boliger, i nærmere afgrænsede sogneområder udenfor hovedstadsområdet. Ved opgørelsen afgrænses disse sogneområder ved en af indenrigsministeren nærmere fastsat opgørelsesmetode på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik af indkomst og overførselsindkomst, den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. skattepligtig samt antallet af modtagere af midlertidige offentlige indkomstoverførsler i almennyttigt byggeri og kommunalt ejede boliger i sogneområdet. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.
- Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet eller påbegyndt længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar tre år forud for beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.
Ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov og socialt bestemt udgiftsbehov for amtskommuner i henhold til § 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner opgøres kriterier og aldersgrupper på følgende måde:
- Det aldersbestemte udgiftsbehov mv. opgøres ud fra de i bilag 1 anførte aldersgrupper. Indbyggertallet i de enkelte aldersgrupper opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i amtskommunen.
- Antallet af børn af enlige forsørgere, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antallet af udbetalte ordinære børnetilskud til børn under 16 år af enlige forsørgere i de enkelte kommuner i oktober kvartal i året forud for beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes forsørgere, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i amtskommunen.
- Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder og civilstand pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i amtskommunen.
En kommunes henholdsvis amtskommunes samlede aldersbestemte udgiftsbehov opgøres som kommunens og amtskommunens antal af de i bilag 1 anførte aldersgrupper og kriterier ganget med de beregnede enhedsværdier for aldersgruppen og kriterierne. Boligstøtteudligning i hovedstadsområdet
§ 8
Ved opgørelse af udligning i henhold til § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres de kommunale udgifter som indgår i opgørelsen, på baggrund af de i bilag 3 anførte udgiftsområder og anførte andele af de kommunale udgifter. Ved Indenrigsministeriets opgørelse anvendes for tilskudsåret en opgørelse over de budgetterede nettoudgifter på baggrund af kommunernes budgettal for beregningsåret. Opgørelsen omfatter:
- 50 pct. af kommunens budgetterede udgifter til ydelsesstøtte til byfornyelse og boligforbedring.
- 50 pct. af kommunens budgetterede udgifter til ydelsesstøtte vedr. ældreboliger.
- kommunens budgetterede udgifter til boligstøtte.
- 50 pct. af kommunens budgetterede udgifter til ydelsesstøtte til andelsboliger, ungdomsboliger samt vedrørende almennyttige boligselskaber.
Forskel mellem de foreløbigt opgjorte udgifter, jf. stk. 1, nr. 1-4, og den endelige udgiftsopgørelse for beregningsåret, i medfør af bilag 3, indregnes af Indenrigsministeriet i udligningsopgørelsen, efter lovens § 20, stk. 2, i de følgende udligningsopgørelser.
Efter afslutningen af de kommunale regnskaber indhenter Indenrigsministeriet de nærmere oplysninger til brug for opgørelsen af kommunens udgifter, jf. bilag 3. Indenrigsministeriet meddeler kommunerne, hvilke revisionspåtegnede regnskabsoplysninger der skal indsendes, og hvilke oplysninger der af Indenrigsministeriet indhentes på anden vis.
Indenrigsministeriet giver senest den 15. februar, to år efter regnskabsåret, kommunerne meddelelse om de opgjorte udgifter, jf. bilag 3. Eventuel anmodning om korrektion af denne opgørelse skal være Indenrigsministeriet i hænde senest 15. marts. Kommunen har herefter ikke krav på at få ændret opgørelsen, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge
§ 9
Antal indvandrere og flygtninge som nævnt i § 21, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og flygtninge fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika, som har fået opholdstilladelse indenfor de seneste 91/2 år regnet fra den 1. januar i året før tilskudsåret. Desuden indgår indvandrere og flygtninge med mere end 91/2 års opholdstid med statsborgerskab pr. 1. januar i året før tilskudsåret fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika. Indenrigsministeriet foretager en nærmere korrektion af opgørelsen for så vidt angår udenlandske adoptivbørn, der er adopteret af danske statsborgere før 1. oktober 1986. Ved opgørelsen henregnes personer til bopælskommunens folketal.
Antallet af flygtninge i hver kommune, som indgår i beregningen af tilskud efter § 21, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres på grundlag af antallet af udenlandske statsborgere fra de i bilag 2 nævnte lande.
De beregnede tilskud pr. flygtning med opholdstid mellem 11/2-61/2 år, 61/2 -71/2 år, 71/2-81/2 år, 81/2-91/2 år, 91/2-101/2 år opgøres på grundlag af antallet af flygtninge, der pr. 1. januar i året før tilskudsåret har opholdt sig i landet mellem 1/2-51/2 år, 51/2-61/2 år, 61/2-71/2 år, 71/2-81/2 år og 81/2-91/2 år.
Antallet af flygtningebørn mellem 1-5 år i hver kommune, som indgår ved beregningen af tilskud efter § 21, stk. 3, pkt. 3 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, opgøres på grundlag af antallet 1-5 årige udenlandske statsborgere fra de i bilag 2 nævnte lande.
Det beregnede tilskud pr. 1-5-årigt flygtningebarn opgøres på grundlag af antallet af 0-4-årige flygtninge pr. 1. januar i året før tilskudsåret.
Det gennemsnitlige antal asylansøgere og lignende grupper af udlændinge i hver kommune i henhold til § 21, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner opgøres på grundlag af en af Direktoratet for Udlændinge foretaget månedlig opgørelse over døgnophold for asylansøgere og lignende grupper af udlændinge indkvarteret på asylcentre i året to år før tilskudsåret. Fremrykkede tilskud til kommunerne vedrørende flygtninge fra det tidligere Jugoslavien for tilskudsåret 1997
§ 10
Til dækning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til flygtninge efter § 21, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, ydes kommunerne i 1997 for tilgangen i 1995 og 1996 af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien et særligt fremrykket tilskud på kr. 17.708 pr. flygtning (1997-niveau) årligt med opholdstid på 11/2 til 61/2 år i forhold til tilskudsåret.
Antallet af flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, som udløser tilskud i 1997 efter stk. 1, opgøres på grundlag af Danmarks Statistiks kvartalsopgørelser af udenlandske statsborgere fra Bosnien, Makedonien, Kroatien, Slovenien og Rest-Jugoslavien, som har fået opholdstilladelse i 2. halvår af 1995 og 1. halvår af 1996.
Ved beregningen af tilskuddet efter stk. 1, lægges til grund, at samtlige flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, som i et kvartal har opnået opholdstilladelse, har opnået tilladelsen midt i kvartalet. Opholdstiden og tilskuddet beregnes på dette grundlag.
§ 11
Tilskudsudmelding i henhold til § 10 vedrørende flygtninge fra det tidligere Jugoslavien meddeles kommunerne senest 1. juli i tilskudsåret.
Kommunernes tilsvar til finansiering af tilskud i henhold til § 10 udmeldes pr. 1. juli i året før tilskudsåret på basis af et skøn over den samlede udgift til tilskud.
Kommunernes tilsvar efter stk. 2 efterreguleres i forbindelse med udmeldingen af tilskuddene efter stk. 1 på grundlag af de faktisk ydede tilskud til kommunerne for de bosniske flygtninge. Selvbudgettering af tilskud og udligning
§ 12
For de kommuner og amtskommuner, hvor der efter § 33, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens eller amtskommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af tilskud og udligning foretages på baggrund af et af indenrigsministeren udsendt beregningsskema, og de i tilknytning hertil angivne beregningsforudsætninger. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Indenrigsministeriet til et med 12 deleligt beløb.
Indenrigsministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt. Afrunding
§ 13
Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 10, 12, 14, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23 i lov om om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner opgøres i hele 1.000 kroner og afrundes til et med 12 deleligt beløb.
Ved Indenrigsministeriets beregning af tilskud og udligning, jf. § 33, stk. 3 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, indgår de af indenrigsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag, efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, omregnet til indkomstskatteprovenu, som afrundet til hele 1.000 kr. Afregning af tilskud og tilsvar
§ 14
I forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra Told- og Skattestyrelsen af amtskommunal og kommunal indkomstskat m.v. afregnes i overensstemmelse med Indenrigsministeriets beregninger:
- tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 8, 12 og 14 i lov om om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner samt statstilskud i henhold til §§ 10, 17 og 18 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og
- tilskud og tilsvar efter §§ 20, 21, 22 og 23 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner samt den del af tilskuddet efter lovens §§ 19 og 20, der meddeles senest den 1. juli i beregningsåret.
- tilskud efter § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der meddeles senest den 1. juli i tilskudsåret.
§ 15
Afregningen, dog bortset fra afregning i medfør af stk. 2, 3 og 4, sker ved, at 1/12 af de beløb, der efter de bestemmelser, som er nævnt i § 16, på årsbasis tilkommer (tilskud) eller påhviler (tilsvar) vedkommende kommune eller amtskommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af Told- og Skattestyrelsen efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat.
Afregning af midtvejsregulering sker ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud) eller påhviler (tilsvar) vedkommende kommune eller amtskommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af Told- og Skattestyrelsen i månederne oktober-december i tilskudsåret.
Efterregulering af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de endeligt beregnede beløb efter §§ 2, 10, 12, 17, 18, 20, 21 og 23, jf. § 33 stk. stk. 11 og stk. 13, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, afregnes i året to år efter tilskudsåret sammen med reguleringen efter stk. 2.
Fremrykkede tilskud og regulering af tilsvar vedr. flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, jf. § 11 og § 14 nr. 3, afregnes i tilskudsåret ligeledes sammen med reguleringen efter stk. 2. Overgangsbestemmelser mm.
§ 16
Ved den endelige beregning af tilskud og tilsvar for tilskudsårene 1991-1995 beregnes udskrivningsgrundlaget som summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat og, for kommunernes vedkommende, inklusive særlig indkomstskat i beregningsåret divideret med udskrivningsprocenten i beregningsåret. I beregningen af udskrivningsgrundlaget indgår endvidere uerholdelige beløb, bevillingsmæssige eftergivelser, tilgåede tidligere afskrevne beløb samt ikke-inddrevne skatter, der er afregnet pr. 1. maj 3 år efter indkomståret med kommunen, jf. kildeskattelovens § 64, stk. 6. Herudover indgår eventuelle beløb der afregnes som finansieringsgaranti, jf. kildeskattelovens § 64 B, idet der dog ikke indgår eventuelle beløb anvendt til afdrag på hypotekbanklån samt anden gæld til staten. Provenuet opgøres på grundlag af oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen pr. 1. maj i året efter tilskudsåret. Til brug for yderligere efterreguleringer opgøres provenuet pr. 1. maj de følgende 3 år. For Københavns og Frederiksberg Kommuner foretages beregningen ved division af særlig indkomstskat med 60 pct. af udskrivningsprocenten.
Ved den endelige beregning af tilskud og tilsvar for tilskudsåret 1994 opgøres det korrigerede udskrivningsgrundlag for 1993 inklusive afregningsgarantibeløb vedr. udskrivningsgrundlaget, der i 1995, udbetales fra staten til kommuner og amtskommuner vedrørende skatteåret 1993. Den udbetalte afregningsgaranti omregnes til udskrivningsgrundlag med kommunens udskrivningsprocent for 1993. Ikrafttræden
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1996, og har virkning for beregning af tilskud og tilsvar fra og med tilskudsåret 1997.
§ 16 har virkning for beregning af de efterreguleringer for tilskudsårene 1991-1995, som foretages i 1995 og de følgende år.
§ 8 har virkning for beregning af den endelige opgørelse af de udgifter som kommunerne har afholdt fra og med 1995.
pre_paragraph I medfør af § 25, stk. 3, §§ 27-28, § 29, stk. 1, §§ 30-32, § 33, stk. 6 og stk. 14, og § 35 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 223 af 27. marts 1996, fastsættes: Beskatningsgrundlag m.m.
Indenrigsministeriet, den 3. juli 1996, den 3. juli 1996
/Birte Weiss Niels Jørgen Mau/
Bilag 1
Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov
(Beløbene er angivet med to decimaler. I Indenrigsministeriets beregning indgår de beregnede enhedsbeløb uafrundet).
Enhedsbeløb for primærkommuner for tilskudsåret 1997
Hoved- Lands- stads- Alderstrin udligning udligning 0- 6-årige 31.976,00 37.557,30 7-16 år, 1.1.96 5.889,39 5.913,13 7-16 år, korrigeret ) 45.410,53 50.970,72 17-19-årige 7.079,13 7.304,53 20-24 årige 8.976,54 9.523,57 25-34 årige 8.946,63 9.488,59 35-39-årige 8.507,33 8.974,82 40-64-årige 6.853,32 7.040,45 65-74-årige 14.623,79 14.416,28 75-84-årige 33.786,69 33.866,30 85+årige 92.371,09 84.302,01 Boligstøttekriterium 3.082,96 - Førtidspensions- kriterium 79.188,79 72.243,95
Enhedsbeløb for amtskommunerne.
Udligning af udgiftsbehov for tilskudsåret 1997
Amts- kommunal Alderstrin udligning 0- 4-årige 11.013,40 5-15-årige 6.945,51 16-19-årige 22.326,28 20-49-årige 7.370,67 50-59-årige 8.781,12 60-64-årige 10.775,67 65-69-årige 13.008,96 70-74-årige 16.376,23 75-79-årige 20.182,84 80-84-årige 24.455,34 85+årige 28.804,16 -----------------------
) Det største antal 7-16-årige i kommunen enten 1.1.1996 eller 1.1.1993.
Bilag 2
- Som mål for opgørelsen af antallet af flygtninge med opholdstid mellem 11/2 og 61/2 år i tilskudsåret 1997, indgår i opgørelsen følgende nationaliteter med tidspunkt for opholdstilladelse:
Frem til og med 1994 Fra 1995 og fremefter Libanon - Rumænien - Vietnam Vietnam Iran Iran Irak Irak Sri Lanka Sri Lanka Etiopien Etiopien Afghanistan Afghanistan Somalia Somalia Statsløse Statsløse Bosnien-Herzegovina Kroatien Rest-Jugoslavien
- Som mål for opgørelsen af antallet af flygtninge med opholdstid mellem 61/2 og 101/2 år i tilskudsåret 1997 indgår følgende nationaliteter med tidspunkt for opholdstilladelse:
Frem til og med 1988 Fra 1989 og fremefter Chile - Polen - Vietnam Vietnam Iran Iran Irak Irak Sri Lanka Sri Lanka Libanon Libanon Etiopien Etiopien Afghanistan Afghanistan Statsløse Statsløse Somalia Rumænien
- Som mål for opgørelse af antallet af flygtningebørn mellem 1 og 5 år i tilskudsåret 1997 indgår følgende nationaliteter:
Chile
Vietnam
Polen
Iran
Irak
Sri Lanka
Libanon
Etiopien
Afghanistan
Rumænien
Somalia
Statsløse
Bosnien-Herzegovina
Bilag 3
Udgifter som indgår i opgørelsen af boligstøtteudligning i hovedstadsområdet i henhold til § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuners og amtskommuner.
- Kommunens andel af udgifter til boligstøtte i henhold til lov om individuel boligstøtte.
- Halvdelen af kommunens udgifter til:
- Kommunens andel af ydelsesstøtte efter § 66, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring,
- Kommunens refusionsberettigede byfornyelsesudgifter i medfør af § 66, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring.
- Halvdelen af kommunens udgifter til ydelsesstøtte til ældreboliger, efter § 9, stk. 2 i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
- Halvdelen af kommunens udgifter til:
- Udlån der ydes til boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer, efter § 39 i lov om boligbyggeri, herunder evt. renter og afdrag.
- Kommunernes udlån til Boligselskabernes Landsbyggefond, efter § 42 i lov om boligbyggeri.
- Kommunens andel af ydelsesstøtte til almennyttige boligselskaber efter § 49 i lov om boligbyggeri.
- Kommunens andel af renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslån vedr. opførelse af andelsboliger, jf. § 63 i lov om boligbyggeri.
- Kommunens andel af ydelsesstøtte efter § 72, stk. 4, og § 73 b, stk. 4 i lov om boligbyggeri.
- Kommunens tilskud til ungdomsboliger, efter § 76 a i lov om boligbyggeri.
- Halvdelen af kommunernes udgifter til:
- Kommunens ydelser til det lån efter § 90, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der jf. saneringsloven § 50, stk. 2, svarer til kommunens andel af saneringstabet, for så vidt lånet angår saneringsplaner vedtaget efter 31.12.1982.
- Kommunens udgifter til indfrielse af det lån efter § 90, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der jf. saneringslovens § 50, stk. 2, svarer til kommunens andel af saneringstabet, for så vidt lånet angår saneringsplaner vedtaget efter 31.12.1982.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996