Bekendtgørelse om uddannelsen til film-, tv- og videomedarbejder
BEK nr 66 af 12/02/1996
§ 24
I 2. praktikperiode skal eleven assistere generelt i virksomheden og indføres i dens arbejdsområder, organisation og jobfunktion. Eleven deltager under vejledning i produktionen.
§ 25
I 3. praktikperiode skal eleven medvirke ved arbejde med belysning på gængse on-location og studieproduktioner. Eleven skal kunne anvende gængse professionelle videokameraer og båndmaskiner, opnå kendskab til enkamerametodik og -teknik og til forskellige genremæssige udtryk og kunne medvirke ved valg af billedkomposition og beskæring i forhold til en given produktionsopgave. Eleven skal endvidere kunne arbejde med gængse professionelle 2-maskiners videoredigeringsanlæg med tilbehør, kunne medvirke ved line-up-procedurer og korrektioner under redigering og kunne betjene signalkorrektions-, keying- og grafikudstyr. Endelig skal eleven kunne medvirke ved lydoptagelser og -bearbejdning ved gængse optagelses- og post-production rutiner på videoproduktioner og kunne medvirke ved valg, sammenkobling og anvendelse af relevant udstyr til en given opgave i monooptagelser.
§ 26
I 4. praktikperiode skal eleven selvstændigt kunne arbejde med belysning på gængse on-location og studieproduktioner og kunne anvende forskellige lampetyper, samt kunne foretage grundlæggende dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser for det samlede audio-visuelle udtryk. Eleven skal selvstændigt kunne anvende gængse professionelle videokameraer, få kendskab til såvel en- som flerkamerametodik og -teknik og kunne medvirke ved up-linings- og indjusteringsprocedurer på kameraer med tilbehør. Eleven skal endvidere kunne anvende gængse kameratilbehørsdele og kamerabevægelsesmidler, selvstændigt kunne arbejde med lydoptagelser og -bearbejdning ved gængse optagelses- og post-production rutiner på videoproduktioner, kunne medvirke ved udvælgelsen, sammenkoblingen og anvendelsen af relevant udstyr til lydoptagelser i forbindelse med flerkameraproduktioner, selvstændigt kunne arbejde med gængse professionelle 3-maskiners videoredigeringsanlæg med tilbehør og kunne foretage lineup-procedurer og korrektioner under redigering samt kunne betjene signalkorrektions-, keying- og grafikudstyr.
§ 27
I 5. praktikperiode inden for specialet medieteknikmekaniker skal eleven kunne træffe kvalificerede valg imellem, og selvstændigt kunne anvende, følgende professionelle udstyr:
- Gængse lampetyper.
- Specialarmaturer.
- Lyseffekter og filtre.
- Videokameraer.
- Tilbehør og bevægelsesmidler.
- Redigeringsanlæg.
- Signalkorrektions-, billedmanipulations-, keying- og grafikudstyr.
- Lydapparatur (mono/stereo).
Eleven skal kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser i forbindelse med det samlede audio-visuelle udtryk. Eleven skal opnå kendskab til såvel en- som flerkamerametodik og -teknik og kunne gennemføre up-linings- og indjusteringsprocedurer på kameraer med tilbehør, opnå kendskab til musikinstrumenters klang og udbredelse samt til musikkens grundbegreber og partiturer, kunne sammenkoble branchens elektroniske udstyr til funktionsdygtige systemer, der opfylder de stillede specifikationer samt krav stillet af lovgivningen. Eleven skal endvidere medvirke ved systemplanlægning og opbygning af audio- og videoproduktionsanlæg, både transportable og stationære, samt foretage afprøvning af et færdigt anlæg, herunder udarbejde brugerinformationer. Endelig skal eleven finde og udbedre funktionsfejl på branchens elektroniske udstyr, så udstyret efterfølgende opfylder gældende specifikationer.
§ 28
I 5. praktikperiode inden for specialet av-assistent skal eleven træffe kvalificerede valg imellem, og selvstændigt kunne anvende, følgende professionelt udstyr:
- Gængse lampetyper.
- Specialarmaturer.
- Lyseffekter og filtre.
- Videokameraer.
- Tilbehør og bevægelsesmidler.
- Redigeringsanlæg.
- Signalkorrektions-, billedmanipulations-, keying- og grafikudstyr.
- Lydapparatur (mono/stereo).
Eleven skal kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser i forbindelse med det samlede audio-visuelle udtryk. Eleven skal opnå kendskab til såvel en- som flerkamerametodik og -teknik og kunne gennemføre up-linings- og indjusteringsprocedurer på kameraer med tilbehør, opnå kendskab til musikinstrumenters klang og udbredelse samt kendskab til musikkens grundbegreber og partiturer. Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med gængse 16 mm filmkameraer, filmklippeborde og lydoptagelsesapparatur og -bearbejdningsapparatur med tilbehør. Eleven skal have et grundlæggende kendskab til arbejdsmetodikken, fagterminologien, arbejdsfunktionerne og ansvarsområderne ved filmoptagelser og efterarbejde og kunne klargøre optagelses- og efterbearbejdningsapparatur til filmproduktion og gennemføre gængs brugerjustering. Endelig skal eleven have et grundlæggende kendskab til produktionsøkonomiske, æstetiske og andre fordele og ulemper ved filmteknologien i relation til videoteknologi.
§ 29
I 6. praktikperiode skal eleven kunne træffe kvalificerede valg imellem, og selvstændigt kunne anvende, branchens professionelle udstyr. Øvrige regler vedrørende praktikuddannelsen
§ 30
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. § 17, stk. 3 i hovedbekendtgørelsen.
§ 31
Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med § 24 i hovedbekendtgørelsen ved praktiktidens afslutning.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med § 18, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. § 24, stk. 4, i hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som film-, tv- og videomedarbejder inden for det valgte speciale.
Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:
- Medieteknikmekaniker.
- Av-assistent.
Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.
§ 2
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelsen om eksamensordningen for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.
§ 3
Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Billedmediernes Faglige Udvalg.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 4
Uddannelsen varer i alt 4 år og 6 måneder.
Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode, jf. erhvervsuddannelsesloven § 10, stk. 3.
For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.
§ 5
Skoleundervisningen varer 75 uger inklusive 1. skoleperiode. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: 1) 1. praktikperiode. 2) 2. skoleperiode, 20 uger. 3) 2. praktikperiode. 4) 3. skoleperiode, 10 uger. 5) 3. praktikperiode. 6) 4. skoleperiode, 10 uger. 7) 4. praktikperiode. 8) 5. skoleperiode, 10 uger. 9) 5. praktikperiode.
-
- skoleperiode, 5 uger.
-
- praktikperiode indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
For elever med uddannelsesaftale efter § 7 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Den samlede varighed af skoleundervisningen, inklusive eventuelle kurser efter erhvervsuddannelseslovens § 16, må ikke overstige varigheden af skoleundervisningen, der er nævnt i stk. 1. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder. Model for film-, tv- og videomedarbejderuddannelsen 0 1 2 3 4 --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. ------------------ AV-assistent 10 P 5 P --------------------------------------------------------------------- 20/P 20 P 10 Prak. 10 Praktik --------------------------------------------------------------------- Medieteknikmekaniker 10 P 5 P ---------------------------------------------------------------------
Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i forbindelse med den sidste skoleperiode i specialet.
§ 6
Følgende uddannelsers 2. skoleperiode udgør 2. skoleperiode i film-, tv- og videomedarbejderuddannelsen: Fritagelse for dele af uddannelsen
- Datamekanikeruddannelsen.
- Elektronik- og svagstrømsuddannelsen.
- Automatik- og procesuddannelsen.
- Fotografuddannelsen.
§ 7
For personer over 25 år kan der indgås uddannelsesaftaler med afkortning af uddannelsestiden med normalt indtil 2/3 af den tid, den pågældende forud for indgåelsen af uddannelsesaftalen har gennemgået relevant uddannelse eller har været beskæftiget med arbejde, som i det væsentligste er sammenfaldende med det, som er fastsat for praktikuddannelsen for det valgte speciale. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentet udtalelse fra skolen, jf. stk. 3. Uddannelsestiden skal mindst udgøre længden af den afsluttende skoleperiode i det valgte speciale. Kursus i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 16 kan være omfattet af uddannelsesaftalen, jf. lovens § 48, stk. 2.
Udvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet efter samråd med praktikvirksomheden.
Det er en forudsætning, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen, evt. efter § 5, stk. 2, inden for den fastsatte uddannelsestid.
Afgørelser efter stk. 1-3 og efter § 5, stk. 2, skal så vidt muligt træffes inden indgåelse af uddannelsesaftalen.
Fritagelse for dele af uddannelsen kan i øvrigt ske efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 8
Den uddannede film-, tv- og videomedarbejder skal, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for den branche, som specialet retter sig imod.
Den uddannede med specialet medieteknikmekaniker skal:
- selvstændigt og kreativt kunne gennemføre optagelse, bearbejdning og afvikling af tv-, lyd- og videoproduktioner i samarbejde med producenten og dennes øvrige medarbejdere,
- kunne sammenkoble og betjene det udstyr, der indgår i tv-, lyd- og videoproduktioner, kunne deltage i systemplanlægning og opbygning af faste og transportable lyd- og videoproduktionsanlæg og medvirke ved udarbejdelsen af brugerinformationer,
- kunne vedligeholde, fejlfinde og fejlrette lyd- og videoproduktionsudstyr til modulniveau.
Den uddannede med specialet av-assistent skal:
- selvstændigt og kreativt kunne medvirke i alle faser af planlægning, optagelse og færdiggørelse af film-, tv- eller videoproduktioner,
- ved et indgående kendskab til kombination og brug af moderne film-, tv- og videoproduktionsudstyr kunne deltage i alle typer produktioner. Av-assistenten skal have en sådan uddannelsesmæssig bredde og erhvervsmæssig indsigt, at den kan danne grundlag for en senere specialisering, videregående uddannelse eller etablering som selvstændig erhvervsdrivende.
Den uddannede skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Skoleundervisningen
§ 9
Undervisningen skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge kvalifikationerne og at bidrage til elevernes personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
For elever, der optages efter § 7, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, i det den vejledende uddannelsestid kan fraviges i fornødent omfang og under respekt af de angivne mål for undervisningen. Uddannelsestiden for det enkelte specialefag kan dog ikke fraviges. Undervisningen skal omfatte valgfag.
§ 10
Skoleundervisningen efter 2. skoleperiode omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- GRUNDFAG, uger 3,5 2,5 1 uge --------------------------------------------------------------------- Sundhed --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling --------------------------------------------------------------------- Stil, form og farve --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG, uger 6,5 4 6 2 --------------------------------------------------------------------- Arbejde med location- og studielyssætning --------------------------------------------------------------------- Arbejde med videokamera --------------------------------------------------------------------- Videoredigering --------------------------------------------------------------------- Lydarbejde --------------------------------------------------------------------- Location- og studielyssætning ved flerkameraproduktion --------------------------------------------------------------------- Flerkameraproduktion --------------------------------------------------------------------- Flermaskinesredigering --------------------------------------------------------------------- Lysdesign og -planlægning --------------------------------------------------------------------- Lydoptagelse og -bearbejdning i flerkameraproduktion --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- SPECIALEFAG MEDIETEKNIKMEKANIKER, uger 6 4,5 --------------------------------------------------------------------- Studie/OB-fotografering og -afvikling --------------------------------------------------------------------- Videoredigering med effekter og hjælpeudstyr --------------------------------------------------------------------- Stereolydoptagelse og -bearbejdning --------------------------------------------------------------------- Systemopsætning og -fejlfinding --------------------------------------------------------------------- Systemtilrettelæggelse --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- SPECIALEFAG AV-ASSISTENT, uger 6 4,5 --------------------------------------------------------------------- Studie/OB-fotografering og -afvikling --------------------------------------------------------------------- Videoredigering med effekter og hjælpeudstyr --------------------------------------------------------------------- Stereolydoptagelse og -bearbejdning --------------------------------------------------------------------- Filmproduktion --------------------------------------------------------------------- Produktionstilrettelæggelse --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode 3. 4. 5. 6. --------------------------------------------------------------------- VALGFAG, uger 3,5 2,5 1,5 1 uge --------------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------------
For de enkelte grundfag og valgfag følger mål og øvrige rammer for undervisning-ens indhold samt vejledende uddannelsestid reglerne for disse fag.
Skolen fastsætter i overensstemmelse med § 15 i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.
§ 11
Undervisningen i 3. skoleperiode har følgende formål:
- Gennem teoretisk indlæring og praktiske øvelser at give eleven en grundlæggende indføring i tv- og videobranchens udstyr, materialer, terminologi og arbejdsrutiner,
- at give et grundlæggende kendskab til professionelt udstyr, dets funktionsbetjeninger og anvendelsesmuligheder og til sikkerhedsreglerne ved brug af udstyret,
- i forbindelse med anvendelsen af udstyret at give eleven kendskab til ergonomi,
- i forbindelse med opsætning, betjening, fejlsøgning og fejlretning at give eleven forudsætninger for at kunne anvende fremmedsprogede manualer og faglitteratur og
- at indøve en række arbejdsmetodikker og -rutiner og give en begyndende forståelse af billedkomposition, fortælleteknik og billeddramaturgi. Endvidere at give eleven grundlag for at kunne udføre enkle arbejdsopgaver inden for lysarbejde, kamera-arbejde, redigering og lydarbejde i forbindelse med 1-kameraproduktion.
§ 12
Undervisningen i områdefag (deljob) i 3. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne medvirke ved arbejde med belysning på gængse on-location og studieproduktioner. Under iagttagelse af sikkerhedsregler og ergonomi skal eleven kunne medvirke ved valg og anvendelse af relevant udstyr til en given opgave. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kende almindeligt forekommende lamper, lampetilbehør, lysarmaturer og deres karakteristik. Eleven skal kende den nødvendige el-lære og sikkerhedsreglerne ved brug af udstyret. Eleven skal kende lyslærens grundregler og kunne bruge almindeligt forekommende måleudstyr. Eleven skal kende grundprincipperne for lyssætning. Eleven skal kunne anvende gængse professionelle videokameraer og båndmaskiner og opnå kendskab til en-kamerametodik og -teknik, herunder iagttagelse af sikkerhedsregler og ergonomi. Eleven skal opnå kendskab til forskellige genremæssige udtryk og kunne medvirke ved valg af billedkomposition og beskæring i forhold til en given produktionsopgave. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kende almindeligt forekommende professionelle kameraer og båndmaskiner, optageudstyret, dets funktionsbetjeninger og sikkerhedsreglerne ved brug af udstyret. Eleven skal kende principperne ved elektronisk billeddannelse, standarder som composite, component og kende forskellige formater. Eleven skal opnå kendskab til objektiver, kende det grundlæggende i optiklæren og dets betydning ved billedbeskæring og -komposition. Eleven skal kunne anvende almindelige kamerametodikker, -rutiner og -bevægelser. Eleven skal kunne arbejde med gængse professionelle 2-maskiners videoredigeringsanlæg med tilbehør. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til forskellige genremæssige udtryk og redigeringsmetodikker, kunne medvirke ved line-up-procedurer og korrektioner under redigering og kunne betjene signalkorrektions-, keying- og grafikudstyr. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kende professionel to-maskinesredigering inklusive karaktergenerator, key-kamera og andet hjælpeudstyr. Eleven skal kende systemopbygning, udstyrets betjeningsfunktioner og sikkerhedsreglerne ved brug af udstyret. Eleven skal kende mulighederne for signalkontrol og -justering og for brug af waweformmonitor og vectorscope. Eleven skal arbejde med enkle redigeringsmetodikker og -rutiner og få en begyndende forståelse af lyd- og billedkomposition og -kontinuitet. Eleven skal kunne medvirke ved lydoptagelser og -bearbejdning ved gængse optagelses- og post-productionrutiner på videoproduktioner og kunne medvirke ved valg, sammenkobling og anvendelse af relevant udstyr til en given opgave i monooptagelser. Eleven skal endvidere kunne anvende mikrofon-, klippe- og mixerteknik. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kende almindeligt forekommende mikrofontyper og deres karakteristik. Eleven skal endvidere arbejde med såvel 1/4-tommer-maskiner som videobåndoptagere, kende betjeningsfunktioner og justeringsmuligheder på udstyret samt sikkerhedsreglerne ved brug af udstyret. Eleven skal kende de grundlæggende principper ved lydakustik og -billeder og opnå en begyndende forståelse af dets betydning ved lydoptagelsen. Eleven skal opnå kendskab til de grundlæggende principper ved lydbearbejdning. Eleven skal opnå kendskab til den nødvendige elektronik og til almindeligt forekommende lydudstyr inklusive gængse mixerpulte. Eleven skal opnå kendskab til standarder for lydbearbejdning i tv- og videobranchen og opnå forståelse af lydens betydning i det samlede udtryk.
- Arbejde med location- og studielyssætning
a) Belysningsudstyr
b) Sikkerhed
c) Lyslære og -sætning
- Arbejde med videokamera
a) Optageudstyr
b) Normer og standarder
c) Optik og billedbeskæring
d) Arbejdsmetodik
- Videoredigering
a) 2-maskinesredigering
b) Systemopbygning
c) Signalkontrol
d) Redigeringsmetodik
- Lydarbejde
a) Optageudstyr
b) Akustiske grundprincipper
c) Lydbearbejdning
d) Elektronik
e) Normer og standarder
§ 13
Undervisningen i 4. skoleperiode har følgende formål:
- Gennem teoretisk indlæring og praktiske øvelser at give eleven et bredere indblik i tv- og videobranchens udstyr, materialer, terminologi og arbejdsrutiner og dermed udvide elevens muligheder i forhold til de produktionsmæssige og økonomiske fordringer,
- at give eleven indlæring i mere komplicerede arbejdsmetodikker og -rutiner og forståelse af billedkomposition, fortælleteknik og billeddramaturgi, sådan at eleven selvstændigt kan udføre en række arbejdsopgaver inden for lysarbejde, kameraarbejde, redigering og lydarbejde,
- at give eleven kendskab til grundlæggende systemopbygning og udstyrssammenkobling, elektroniske grundbegreber, måleteknik, fejlfinding og vedligeholdelse i relation til det udstyr, der anvendes i uddannelsen,
- i forbindelse med opsætning, betjening, fejlsøgning og fejlretning at lære eleven at anvende fremmedsprogede manualer og faglitteratur og
- at give eleven grundlæggende kendskab til gældende lovgivning og regler om optagelser på offentlige og private områder samt grundlæggende kendskab til ophavsretlige regler.
§ 14
Undervisningen i områdefag (deljob) i 4. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med belysning på gængse on-location og studieproduktioner, kunne træffe bevidste valg og anvende forskellige lampetyper og specialarmaturer, lyseffekter samt filtre. Eleven skal endvidere kunne foretage grundlæggende dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser over lyssætningens betydning for det samlede audio-visuelle udtryk. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kende farveperspektiv og filtreringsteknikker og kunne arbejde med blandingslys, farvetoninger og forskellige former for effektlys. Eleven skal opnå rutine i lyslægningsopgaver i forbindelse med ENG-optagelser og kunne separere planer og afstande med lys. Eleven skal opnå kendskab til lysdæmpere og styrepulte med flere presets og kende udstyrets funktionsbetjeninger. Eleven skal endvidere kunne udforme en lysplan og belastningsplan og kunne forme og filtrere lys samt separere planer. Eleven skal selvstændigt kunne anvende gængse professionelle videokameraer og opnå kendskab til såvel en- som flerkamerametodik og -teknik og kunne medvirke ved up-linings- og indjusteringsprocedurer på kameraer med tilbehør. Eleven skal opnå kendskab til forskellige genremæssige udtryk og selvstændigt kunne foretage bevidste valg af billedkomposition og beskæring i forhold til en given produktionsopgave, opnå grundlæggende kendskab til gældende lovgivning og regler om optagelser på offentlige og private områder samt til ophavsretlige regler. Eleven skal endvidere kunne anvende gængse kameratilbehørsdele og kamerabevægelsesmidler og kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser over kamera-arbejdets betydning for det samlede audio-visuelle udtryk. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne anvende professionelle rør- og CCD-kameraer. Eleven skal kende fler-kamerametodik inklusive opsætningsprocedurer og funktionsbetjening, kunne anvende tone- og effektfiltre og opnå en begyndende rutine i billedbeskæring og -komposition. Eleven skal kunne anvende bevægelsesudstyr som dolly, kran og skinne og kunne arbejde med håndholdt kamera. Eleven skal kende studie- og OB-produktion med flerkameraoptagelser, kunne tilrigge og opjustere kameraer, løbende kunne foretage korrektioner via CCU og kende gængse arbejdsrutiner ved billedmixeren. Eleven skal anvende intercomsystemer, kende arbejdsrutiner ved en studie- og OB-produktion og kunne følge producerens anvisninger. Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med gængse professionelle 3-maskiners videoredigeringsanlæg med tilbehør, kunne foretage lineup-procedurer og korrektioner under redigering og kunne betjene signalkorrektions-, keying- og grafikudstyr. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til de gældende ophavsretlige regler og procedurer i forbindelse med anvendelsen af ophavsretligt beskyttet materiale, opnå kendskab til forskellige genremæssige udtryks- og redigeringsmetodikker og kunne foretage kvalificerede valg under hensyntagen til de udtryksmæssige fordringer og den optimale tekniske kvalitet ved en given produktionsopgave. Eleven skal endvidere kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser over redigering-ens betydning for det samlede audio-visuelle udtryk. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne anvende professionel 3-maskines-redigering inklusive billedmix, key-teknikker og andet hjælpeudstyr. Eleven skal kende systemopsætningen, udstyrets funktionsbetjeninger og gængse opsætningsprocedurer inklusive kontrol- og justeringsmuligheder. Eleven skal kunne anvende gængs redigeringsmetodik, herunder off-line redigering med tidskode, og opnå en begyndende rutine i arbejdet med lyd- og billedkomposition og kontinuitet. Eleven skal kunne arbejde selvstændigt med lydoptagelser og -bearbejdning ved gængse optagelses- og post-production rutiner på videoproduktioner, kunne medvirke ved udvælgelsen, sammenkoblingen og anvendelsen af relevant udstyr til lydoptagelser i forbindelse med flerkameraproduktioner og kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser over lydarbejdets betydning for det samlede audiovisuelle udtryk. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til gældende lovgivning og regler om optagelser på offentlige og private områder og de gældende ophavsretlige regler. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne optage med flere mikrofoner samtidigt i forskellige lydmiljøer. Eleven skal kunne anvende mikrofonmixere, splitboxe, microport og andet relevant lydudstyr, og kende udstyrets betjeningsfunktioner og opsætningsprocedurer under hensyn til fase- og impedansproblemer. Eleven skal kunne anvende optageudstyret under hensyn til optagemiljøets akustik og muligheder. Eleven skal kunne anvende tidskodesynkroniseret lydudstyr til videoproduktioner, medvirke ved anvendelsen af equalizere, kompressorer, støjreduktionssystemer og andet relevant hjælpeudstyr og kunne foretage korrekt lydmonitorering. Eleven skal kende udstyrets funktionsbetjeninger og kunne vurdere optimal teknisk kvalitet og lydens betydning for det samlede udtryk.
- Location- og studielyssætning ved flerkameraproduktioner
a) Belysningsmetodik
b) Studielyssætning
- Flerkameraproduktioner
a) Kamera-arbejde
b) Arbejdsmetodik
c) Bevægelsesmidler
d) Studie- og OB-produktioner
- Flermaskinesredigering
a) 3-maskinesredigering
b) Systemopbygning/signalkontrol
c) Redigeringsmetodik
- Lydoptagelse og -bearbejdning i flerkameraproduktion
a) Lydoptagelse
b) Udstyrets betjening
c) Arbejdsmetodik
d) Lydbearbejdning
§ 15
Undervisningen i 5. skoleperiode inden for specialet medieteknikmekaniker har følgende formål:
- I forlængelse af tidligere indlæring at give eleven en helhedsorienteret og sammenhængende forståelse af tv- og videobranchens udstyr, materialer, terminologi og arbejdsrutiner, herunder tilføre viden om specialudstyr og kendskab til mere avancerede arbejdsmetodikker,
- at styrke elevens evne til at arbejde bevidst med mediets udtryk i forhold til et givet oplæg, økonomi og optagemiljøets muligheder, sådan at eleven selvstændigt kan udføre en række opgaver inden for lysarbejde, kamera-arbejde, redigering og lydarbejde og
- at eleven oplæres i arbejde inden for områderne systemopbygning og udstyrssammenkobling, elektronik, måleteknik, fejlfinding og nødvendig vedligeholdelse i relation til det udstyr, der anvendes i branchen.
§ 16
Undervisningen i områdefag og specialefag (deljob) i 5. skoleperiode for specialet medieteknikmekaniker har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne træffe kvalificerede valg imellem, og kunne anvende forskellige lampetyper og specialarmaturer, lyseffekter og filtre. Eleven skal endvidere kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser over lyssætningens betydning for det samlede audiovisuelle udtryk. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne udarbejde lysplaner og selvstændigt kunne forme og filtrere lys til en given opgave under hensyn til stemning, økonomi og optagemiljøets muligheder. Eleven skal kunne anvende specialudstyr som følgespot, HMI-lamper m.v. og kunne fejlrette til brugerniveau på normalt forekommende lysudstyr. Eleven skal selvstændigt kunne anvende gængse professionelle videokameraer og opnå kendskab til såvel en- som flerkamerametodik og -teknik og kunne gennemføre up-linings- og indjusteringsprocedurer på kameraer med tilbehør. Eleven skal endvidere kunne anvende gængse kameratilbehørsdele og kamerabevægelsesmidler, herunder foretage kvalificerede valg i henhold til produktionsøkonomien og den udtryksmæssige fordring i en given opgave. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal selvstændigt kunne betjene, tilrigge og opjustere gængse professionelle rør- og CCD-kameraer med almindeligt forekommende tilbehør til flerkameraproduktioner i studie og med OB-vogn og herunder kunne fejlrette til brugerniveau. Eleven skal kunne arbejde bevidst med billedbeskæring, komposition og stemning i forhold til en given opgave og optagemiljøets muligheder. Eleven skal kunne foretage de nødvendige korrektioner under optagelsen, kende almindeligt forekommende billedmixere inklusive betjeningsfunktioner og programmeringsmuligheder samt, i samarbejde med producer, vælge den rigtige billedbeskæring og kamerabevægelse i forhold til en given opgave. Eleven skal kende produktionsforløb, arbejdsrutiner og ansvarsfordeling ved studie- og OB-produktioner. Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med gængse professionelle flermaskiners video-redigeringsanlæg, herunder foretage line-up-procedurer og korrektioner under redigering og kunne betjene signalkorrektions-, billedmanipulations-, keying- og grafikudstyr. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med 3-maskinesredigering inklusive computereditor med listmanagement, karaktergenerator, billedmixere, digitaleffekter, TC-synkroniseret ATR og andet hjælpeudstyr. Eleven skal kende systemopbygning, opsætningsprocedurer og programmeringsfunktioner og kunne kontrollere og justere signalerne korrekt og fejlrette til brugerniveau. Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med klippemetodikker inklusive computereditering med listmanagement og kunne arbejde bevidst med lyd- og billedkomposition og -kontinuitet ud fra et givet oplæg. Eleven skal selvstændigt kunne udvælge, sammenkoble og anvende det relevante udstyr til en given opgave, både i mono og stereo. Eleven skal endvidere opnå kendskab til musikinstrumenters klang og udbredelse og til musikkens grundbegreber og partiturer. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne foretage stereooptagelser ved hjælp af MS, X-Y og andre relevante teknikker og kunne arbejde bevidst med akustik, lydbilleder og stemning i forhold til et givet oplæg. Eleven skal kunne arbejde korrekt med et stereosignal under hensyntagen til optimal teknisk kvalitet og tv- og videobranchens standarder. Eleven skal kunne anvende equalizere, kompressorer, støjreduktionssystemer og andet relevant hjælpeudstyr og kunne foretage korrekt lydmonitorering. Eleven skal have kendskab til sampling og bevidst kunne arbejde med lydbilleder og -stemninger i forhold til et givet oplæg. Eleven skal kunne sammenkoble branchens elektroniske udstyr til funktionsdygtige systemer, der opfylder de stillede specifikationer samt krav stillet af lovgivningen, kunne medvirke ved systemplanlægning og opbygning af audio- og videoproduktionsanlæg, såvel transportable som stationære, og kunne foretage afprøvning af et færdigt anlæg, herunder udarbejde brugerinformationer. Eleven skal kunne finde funktionsfejl på branchens elektroniske udstyr og indkredse fejlen til modulniveau samt kunne udbedre konstaterede fejl, herunder justere det reparerede, så udstyret opfylder gældende specifikationer. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal opnå det nødvendige kendskab til blokfunktioner, HF-teknik, impuls- og digitalteknik, microprocessorteknik og datateknik i forbindelse med systemopbygning og modulfejlfinding og opnå kendskab til analog teknik samt til elektroakustik og LF-teknik. Eleven skal opnå kendskab til såvel intern som ekstern kommunikation, såvel intercom, telefonforbindelser som trådløs. Eleven skal kunne udføre mekanisk og elektrisk fejlfinding og -retning til modulniveau, opnå kendskab til stærkstrømsreglementet, kunne beregne effektforbrug og kontrollere, at udstyret opfylder de givne specifikationer. Eleven skal endvidere kunne vælge egnet måleudstyr samt foretage logisk fejlsøgning til modulniveau i følgende udstyr: - manuelt- og datastyret lysudstyr, - videokameraer og -båndmaskiner, - lydudstyr, - redigeringsudstyr og - kommunikationsudstyr.
- Lysdesign og -planlægning
a) Lysdesign
b) Udstyr for speciallyssætning
- Studie/OB-fotografering og -afvikling
a) Betjening af udstyr
b) Billedkomposition
c) Afvikling
d) Arbejdsmetodik
- Videoredigering med effekter og hjælpeudstyr
a) Betjening af redigeringsudstyr
b) Signalkorrektion
c) Arbejdsmetodik
- Stereolydoptagelse og -bearbejdning
a) Stereolydoptagelse
b) Stereolydbearbejdning
- Systemopsætning og -fejlfinding
a) Teknologikendskab
b) Systemkendskab
c) Fejlfinding
§ 17
Undervisningen i 5. skoleperiode inden for specialet av-assistent har følgende formål:
- I forlængelse af tidligere indlæring at give eleven en helhedsorienteret og sammenhængende forståelse af tv- og videobranchens udstyr, materialer, terminologi og arbejdsrutiner, herunder tilføre viden om specialudstyr og kendskab til mere avancerede arbejdsmetodikker,
- at eleven oplæres i at arbejde bevidst med mediets udtryk i forhold til et givet oplæg, økonomi og optagemiljøets muligheder, sådan at eleven selvstændigt kan udføre en række opgaver inden for lysarbejde, kamera-arbejde, redigering og lydarbejde og
- at eleven oplæres i arbejde inden for områderne filmkameraer, -klippeborde, -lydudstyr og -projektionsudstyr.
§ 18
Undervisningen i områdefag og specialefag (deljob) i 5. skoleperiode inden for specialet av-assistent har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne træffe kvalificerede valg imellem, og kunne anvende forskellige lampetyper og specialarmaturer, lyseffekter og filtre. Eleven skal endvidere kunne foretage dramaturgiske, æstetiske og perceptionsmæssige overvejelser over lyssætningens betydning for det samlede audiovisuelle udtryk. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne udarbejde lysplaner og selvstændigt kunne forme og filtrere lys til en given opgave under hensyn til stemning, økonomi og optagemiljøets muligheder. Eleven skal kunne anvende specialudstyr som følgespot, HMI-lamper m.v. og kunne fejlrette til brugerniveau på normalt forekommende lysudstyr. Eleven skal selvstændigt kunne anvende gængse professionelle videokameraer og opnå kendskab til såvel en- som flerkamerametodik og -teknik og kunne gennemføre up-linings- og indjusteringsprocedurer på kameraer med tilbehør. Eleven skal kunne anvende gængse kameratilbehørsdele og kamerabevægelsesmidler, herunder foretage kvalificerede valg i henhold til produktionsøkonomien og den udtryksmæssige fordring i en given opgave. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal selvstændigt kunne betjene, tilrigge og opjustere gængse professionelle rør- og CCD-kamerarer med almindeligt forekommende tilbehør til flerkameraproduktioner i studie og med OB-vogn og herunder kunne fejlrette til brugerniveau. Eleven skal kunne arbejde bevidst med billedbeskæring, komposition og stemning i forhold til en given opgave og optagemiljøets muligheder. Eleven skal foretage de nødvendige korrektioner under optagelsen, kende almindeligt forekommende billedmixere inklusive betjeningsfunktioner og programmeringsmuligheder og i samarbejde med producer vælge den rigtige billedbeskæring og kamerabevægelse i forhold til en given opgave. Eleven skal kende produktionsforløb, arbejdsrutiner og ansvarsfordeling ved studie- og OB-produktioner. Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med gængse professionelle flermaskiners videoredigeringsanlæg, herunder foretage line-up-procedurer og korrektioner under redigering og kunne betjene signalkorrektions-, billedmanipulations-, keying- og grafikudstyr. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med 3-maskinesredigering inklusive computereditor med listmanagement, karaktergenerator, billedmixere, digitaleffekter, TC-synkroniseret ATR og andet hjælpeudstyr. Eleven skal kende systemopbygning, opsætningsprocedurer og programmeringsfunktioner og kunne kontrollere og justere signalerne korrekt og fejlrette til brugerniveau. Eleven skal selvstændigt arbejde med klippemetodikker inklusive computereditering med listmanagement og kunne arbejde bevidst med lyd- og billedkomposition og -kontinuitet ud fra et givet oplæg. Eleven skal selvstændigt kunne udvælge, sammenkoble og anvende det relevante udstyr til en given opgave både i mono og stereo. Eleven skal opnå kendskab til musikinstrumenters klang og udbredelse og til musikkens grundbegreber og partiturer. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne foretage stereooptagelser ved hjælp af MS, X-Y og andre relevante teknikker og kunne arbejde bevidst med akustik, lydbilleder og stemning i forhold til et givet oplæg. Eleven skal kunne arbejde korrekt med et stereosignal under hensyntagen til optimal teknisk kvalitet og tv- og videobranchens standarder. Eleven skal kunne anvende equalizere, kompressorer, støjreduktionssystemer og andet relevant hjælpeudstyr og kunne foretage korrekt lydmonitorering. Eleven skal have kendskab til sampling og bevidst kunne arbejde med lydbilleder og -stemninger i forhold til et givet oplæg. Eleven skal selvstændigt kunne arbejde med gængse 16 mm filmkameraer, filmklippeborde og lydoptagelsesapparatur og -bearbejdningsapparatur med tilbehør. Eleven skal opnå et grundlæggende kendskab til arbejdsmetodikken, fagterminologien, arbejdsfunktionerne og ansvarsområderne ved filmoptagelser og efterarbejde. Eleven skal endvidere kunne klargøre optagelses- og efterbearbejdningsapparatur til filmproduktion og gennemføre gængs brugerjustering. Eleven skal opnå et grundlæggende kendskab til produktionsøkonomiske, æstetiske og andre fordele og ulemper ved filmteknologien i relation til videoteknologi. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal selvstændigt kunne betjene 16 mm filmkameraer med tilbehør, f.eks. lys- og farvetemperaturmåler, tone- og effektfiltre, dolly, jib m.m. Eleven skal selvstændigt kunne betjene lydoptagelses- og -bearbejdningsudstyr (1/4-tommer-maskiner, perf-maskiner og 2-båndsprojektor). Eleven skal selvstændigt kunne betjene et 16 mm klippebord med hjælpeudstyr. Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til de gængse filmformater, deres anvendelsesområde og processen fra optagelse til færdig kopi. Eleven skal opnå et grundlæggende kendskab til produktionsøkonomiske, æstetiske og andre fordele, muligheder og ulemper i filmteknologien set i relation til videoteknologien, herunder opnå kendskab til EFC og andre blandingsformer.
- Lysdesign og -planlægning
a) Lysdesign
b) Udstyr for speciallyssætning
- Studie-/OB-fotografering og -afvikling
a) Betjening af udstyr
b) Billedkomposition
c) Afvikling
d) Arbejdsmetodik
- Videoredigering med effekter og hjælpeudstyr
a) Betjening af redigeringsudstyr
b) Signalkorrektion
c) Arbejdsmetodik
- Stereolydoptagelse og -bearbejdning
a) Stereolydoptagelse
b) Stereolydbearbejdning
- Filmproduktion
a) Betjening af kamera
b) Betjening af lydudstyr
c) Betjening af klippebord
d) Arbejdsmetodik
e) Teknologikendskab
§ 19
Undervisningen i 6. skoleperiode inden for specialet medieteknikmekaniker har følgende formål:
- Gennem helhedsorienteret undervisning at lære eleven at planlægge, optage og redigere en videoproduktion, herunder lægge lys, udføre lyd-, kamera- og redigeringsarbejde, og
- at oplære eleven i at fejlsøge, fejlrette og udarbejde brugerinformationer i forbindelse med systemopbygning, udstyrssammenkobling og service på produktionsudstyret.
§ 20
Undervisningen i områdefag og specialefag (deljob) i 6. skoleperiode inden for specialet medieteknikmekaniker har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne anvende, sammenkoble, servicere og udarbejde planer for branchens forekommende udstyr til funktionsdygtige systemer, der opfylder stillede specifikationer. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne udarbejde planer for opstilling og sammenstilling af audio/video studie- og redigeringsfaciliteter. Eleven skal kunne sammenkoble branchens udstyr til funktionsdygtige systemer.
- Systemtilrettelæggelse
a) Systemplanlægning
b) Systemopsætning
§ 21
Undervisningen i 6. skoleperiode inden for specialet av-assistent har følgende formål:
- Gennem helhedsorienteret undervisning at lære eleven at planlægge, tilrettelægge og gennemføre et produktionsforløb, herunder udarbejde et produktionsbudget og
- at oplære eleven i selvstændigt at optage og redigere en film- eller videoproduktion, herunder lægge lys, udføre lyd-, kamera- og redigeringsarbejde.
§ 22
Undervisningen i områdefag og specialefag (deljob) i 6. skoleperiode inden for specialet av-assistent har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal kunne arbejde med planlægningsfunktioner ved produktionsstyring og programtilrettelæggelse og opnå grundlæggende kendskab til produktionsforløb, administration, budgettering og forretningsgang i forbindelse med produktion af video og film, herunder opnå kendskab til arbejdsrutiner og metodikker ved ideudvikling og bearbejdning. Følgende niveaukrav for disse arbejdsdiscipliner skal være opfyldt: Eleven skal kunne medvirke ved planlægningen af en optagesituation, f.eks. tilknytning af produktionsmedarbejdere og fremskaffelse af udstyr, tilladelser, rekvisitter, medvirkende og research på optagestedet. Eleven skal kunne medvirke ved udformningen af synopsis og idebearbejdning samt research og udformning af storyboard. Eleven skal kunne udforme drejebog, indstillingsbeskrivelser samt billed- og lydsidebeskrivelser. Eleven skal opnå et grundlæggende kendskab til budgetudformning og kontrol, standardkontrakter og gængse aftaleforhold inklusive rettighedsforhold og clearing heraf. Praktikuddannelsen
- Produktionstilrettelæggelse
a) Planlægning
b) Preproduktion
c) Budgettering
§ 23
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.
I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen og det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med ukomplicerede arbejdsdiscipliner.
I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplere hinanden, således at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, der er gennemført i den forudgående skoleperiode, samt lærer de discipliner, som alene forekommer i den enkelte praktikvirksomhed. I praktikperioden introduceres eleven endvidere til discipliner, som forekommer i den følgende skoleperiode.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen i virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og således at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en færdiguddannet med det pågældende speciale.
Under praktikuddannelsen arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen. I øvrigt kan eleven beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, der er relevante og værdifulde for uddannelsen.
Over for eleven indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.
I den sidste praktikperiode arbejdes selvstændigt med alle de produktionsmaskiner, der findes i virksomheden, og med vedligeholdelses- og reparationsopgaver inden for det pågældende speciale. Eleven anvender alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra sit kendskab til det gældende kvalitetsniveau. 2. praktikperiode 3. praktikperiode 4. praktikperiode 5. praktikperiode 6. praktikperiode
Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.
Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.
§ 32
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale, jf. § 3.
Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 33, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 31, stk. 2, og når den eksamen, der er beskrevet i §§ 39-41 (svendeprøven), er bestået.
Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med § 29 i hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1, speciale, jf. § 1, stk. 2, samt oplysning om den opnåede karakter, fastsat i henhold til § 41, stk. 2.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis
§ 33
Når alle skoleperioder i uddannelsen med det valgte speciale er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:
- Eleven har opnået mindst »nogenlunde tilfredsstillende udført« som karakter ved skolens bedømmelse efter § 38, stk. 4.
- Den eksamen, som er omtalt i §§ 39-41, skal være bestået.
Skolebeviset skal indeholde:
- Betegnelse for uddannelse og speciale.
- Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.
- Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 38, stk. 4.
- Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag, jf. § 38, stk. 1 og 3.
Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.
Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 36, stk. 3.
Hvis en elev ophører med skoleundervisningen uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemgåede undervisning. Eksamensbeviser m.m.
§ 34
Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen eksamensbeviser for de valgte grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen.
Ved skoleperiodens afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Skolens bedømmelse
§ 35
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. § 20 i hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.
Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 33, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning
§ 36
Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.
Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med § 23, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:
- Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 37, stk. 1.
- Angivelse af karakterer i de enkelte områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelsen af den karakterskala, som er beskrevet i § 37, stk. 2.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
- Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for skoleundervisning, for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren »nogenlunde tilfredsstillende udført«.
Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 33, stk. 2 eller 4, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala
§ 37
Ved karaktergivning i grundfag anvendes 13-skalaen, jf. § 17 i eksamensbekendtgørelsen.
Ved karaktergivning i områdefag og specialefag anvendes følgende karakterskala, idet alene en af de anførte betegnelser uden tal anføres: 4 = »Særdeles tilfredsstillende udført« 3 = »Meget tilfredsstillende udført« 2 = »Tilfredsstillende udført« 1 = »Nogenlunde tilfredsstillende udført« 0 = »Ikke tilfredsstillende udført«.
Grundlaget for de karakterer, som er nævnt i stk. 2, er: Afsluttende bedømmelse
- Karakteren 4 = »Særdeles tilfredsstillende udført« gives, når de fastsatte mål fuldt ud er opfyldt på et niveau ud over disse.
- Karakteren 3 = »Meget tilfredsstillende udført« gives, når de fastsatte mål fuldt ud er opfyldt.
- Karakteren 2 = »Tilfredsstillende udført« gives, når eleven ved enkelte opgaveløsninger enten ikke opfylder de fastsatte mål, eller enkelte opgaveløsninger er tvivlsomme eller diskutable.
- Karakteren 1 = »Nogenlunde tilfredstillende udført« gives, når en del af de fastsatte mål er opfyldt, men eleven ved flere opgaveløsninger enten ikke opfylder de fastsatte mål, eller flere opgaveløsninger er tvivlsomme eller diskutable.
- Karakteren 0 = »Ikke tilfredsstillende udført« gives, når hovedparten eller alle beskrevne mål ikke er opfyldt.
§ 38
Der afholdes eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.
Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 39-41.
Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.
I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en samlet standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.
For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.
§ 39
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af en afsluttende projektopgave.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 41 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
Elever, der ønsker det, kan få opgaverne læst op.
§ 40
Projektopgaven er en praktisk prøve, der består af opgaver inden for områdefag og opgaver i emner inden for det pågældende speciale. Opgaverne fordeles til eleverne ved lodtrækning.
Varigheden af opgaverne fastsættes, når opgaverne stilles. Samtidig fastsættes det, hvilke eventuelle hjælpemidler eleven kan benytte.
Censorerne skal være til stede under de sidste 2 dage af prøvens afholdelse.
§ 41
Ved bedømmelsen af projektopgaven, jf. § 40, stk. 1, giver læreren og de to censorer hver en karakter.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) fremkommer som et gennemsnit af de tre afgivne karakterer og udtrykkes ved en af de betegnelser uden tal, som er angivet i § 37, stk. 2. For at bestå eksamen (svendeprøven) kræves, at gennemsnittet af de afgivne karakterer er mindst »nogenlunde tilfredsstillende udført« svarende til talværdien 1.
Ved beregning af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat efter almindelige regneregler, idet karakterværdien 1 dog ikke kan fremkomme ved en forhøjelse.
Den beregning, som er nævnt i stk. 2 og 3, foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysninger om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 til det faglige udvalg. Det Faglige Udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
§ 42
Skolen skal tilbyde elever, som ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun deltage i eksamen 2 gange. Skolen kan dog efter samråd med det faglige udvalg tillade, at eleven deltager i eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Adgang til sygeeksamen følger eksamensbekendtgørelsen.
Ikrafttrædelse og bestemmelse
Ikrafttrædelse og bestemmelse
§ 43
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. februar 1996.
Bekendtgørelse nr. 22011 af 30. januar 1991 om uddannelsen til film-, tv- og videomedarbejder ophæves.
Undervisningsministeriet, den 12. februar 1996, den 12. februar 1996
/Ole Vig Jensen Finn Møller Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996