Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer (*

Endelig gengiver bind 3 bilag 3, 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen. ( 2)

1. Listens opbygning

Listen er opdelt i 7 kolonner:

1. kolonne - stoffets betegnelse

1. kolonne - klassificering

1. kolonne - mærkning

1. kolonne - CAS-nummer

1. kolonne - EØF-nummer (EINECS/ ELINCS-nummer)

1. kolonne - index-nummer

1. kolonne - eventuelle særlige anmærkninger

Nærmere forklaring til indholdet af de enkelte kolonner gives nedenfor.

1. kolonne: Stoffets betegnelse

I denne kolonne nævnes stofferne i alfabetisk rækkefølge. Det skal dog bemærkes

at stoffer, som ikke findes under K, kan være optaget under C,

at stoffer, som ikke findes under F, kan være optaget under Ph

at stoffer, som ikke findes under Æ, kan være optaget under E.

Mange stoffer er optaget under flere betegnelser. Kun et eller to af disse navne er forsynet med fuld klassificering. Fra de øvrige betegnelser henvises til de navne, der er forsynet med fuld klassificering. Sondringen har betydning for angivelse af stofnavn på etiketten, jf. nedenfor i afsnit 3 om stofnavn på etiketten.

Stoffer med en ensartet struktur, der udviser de samme risici, er i listen optaget under en fællesbetegnelse. Så vidt muligt er de almindeligt forekommende enkeltstoffer angivet med en »se«-henvisning til fællesbetegnelsen, f.eks. »2-methyl-1-butanol, se pentanol (normale og sekundære isomere)». Men findes det enkelte stof ikke på listen, kan det være omfattet af en sådan fællesbetegnelse. F.eks. må en konkret arsenforbindelse findes under betegnelsen »arsenforbindelser«.

Ved salte (uanset benævnelse) forstås såvel vandfrie salte som salthydrater, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt.

Med hensyn til stoffernes strukturformler henvises til bilag I til direktiv 67/548/EØF som senest ændret ved Kommissionens direktiv af 1. september 1993 om 19. tilpasning til den tekniske udvikling.

For visse stoffer er der under stofnavnet angivet koncentrationsintervaller. Betydningen heraf forklares nærmere nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter .

I marginen ud for stofnavnet er der i visse tilfælde anbragt signaturer. Betydningen af disse er følgende:

angiver, at stoffet ikke tidligere har været optaget på listen over farlige stoffer

x angiver, at stoffet har ændret klassificering og/eller mærkning i forhold til den tidligere liste.

o angiver, at stoffet i Danmark er klassificeret i henhold til sikkerhedsklausulen i direktiv 67/548/EØF.

z angiver, at stoffet ikke skal klassificeres efter reglerne i § 4, stk. 1, i klassificeringsbekendtgørelsen (signaturen findes kun i bind 2).

Betydningen af signaturernex,\ogdforklares nedenfor i afsnit 4.

1. kolonne: Klassificering

I denne kolonne angives ud for stofnavnet stoffets klassificering i fareklasse og med R-sætninger. Klassificeringen skal bruges dels ved afgørelse af, hvilke emballerings-, salgs- og opbevaringskrav samt eventuelle anvendelsesbegrænsninger m.v., der gælder for stoffet, dels ved klassificering af kemiske produkter, hvori stoffet indgår, jf. nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

Fareklasserne er angivet således:

eksplosiv: E brandnærende: O yderst brandfarlig: Fx meget brandfarlig: F brandfarlig: R10 meget giftig: Tx giftig: T sundhedsskadelig: Xn ætsende: C lokalirriterende: Xi sensibiliserende: R42 og/eller R43 kræftfremkaldende: Carc1, Carc2 eller Carc3 mutagen: Mut1, Mut2 eller Mut3 reproduktionstoksisk: Rep1, Rep2 eller Rep3 miljøfarlig: N eller R 52, R53 eller R59

Efter hver fareklasse angives de(n) tilhørende R-sætning(er), medmindre disse allerede er angivet for at angive fareklassen. R-sætningerne er identificeret med numre. R-sætningernes tekst fremgår af bilag 4 i klassificeringsbekendtgørelsen, som er gengivet i tillægget til denne bekendtgørelse. Fareklasse og R-sætningsnumre adskilles med semikolon; (f.eks. »Xn;R22«). For kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer f.eks. »Carc1; R45; Mut1; R46 og Rep1; R60«. Supplerende R-sætninger er ikke angivet sammen med nogen fareklasse.

Det skal bemærkes, at der i klassificeringskolonnen for et stof kan optræde fareklasser, som ikke svarer til noget faresymbol/-betegnelse i mærkningskolonnen. Dette skyldes, at faresymboler/-betegnelser, der svarer til en »lavere« fareklasse ikke skal angives på etiketten, hvis der skal angives en »højere«, jf. bilag 2, afsnit 1.1. i klassificeringsbekendtgørelsen. F.eks. skal symbolet og farebetegnelsen Xi »Lokalir-riterende« ikke angives, hvis symbolet og farebetegnelsen Xn »Sundhedsskadelig« skal angives.

For stoffer, hvor der i 1. kolonne er angivet koncentrationsintervaller, angives i 2. kolonne en klassificering ud for hvert interval. Anvendelsen af disse klassificeringer forklares nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

1. kolonne: Mærkning

Her anføres ud for stofnavnet den mærkning med faresymbol(er), farebetegnelse(r) samt R- og S-sætninger, som skal angives på etiketten, når stoffet sælges rent, dvs. ikke som bestanddel i et kemisk produkt.

Faresymboler og farebetegnelser er opført i venstre side af kolonnen, mens R- og S-sætninger findes i højre side af kolonnen.

Faresymboler og farebetegnelser er angivet med forkortelser, hvis betydning fremgår af bilag 3 i klassificeringsbekendtgørelsen. R- og S-sætninger er identificeret med numre. R- og S-sætningernes tekst fremgår af bilag 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen. Bilag 3, 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen er gengivet i tillægget til denne bekendtgørelse.

Når R- og S-sætningernes numre er adskilt med bindestreg -, betyder det, at sætningerne skal angives hver for sig. Når numrene er adskilt med skråstreg /, betyder det, at sætningerne skal kombineres til en sætning. Ordlyden af kombinationssætningerne fremgår af ovennævnte bilag 4 og 5.

S-sætningerne S1 og S2 er vist i parentes og kan kun undlades på etiketten, såfremt stoffet kun sælges til industrielle formål.

Ved visse S-sætninger er der for enkelte stoffer anført specielle signaturer:

Æ ud for S5 betyder, at denne S-sætning ikke påføres etiketten, såfremt anden sikker emballage er anvendt.

Ø ud for S22 betyder, at denne S-sætning kun skal påføres etiketten, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.

1. kolonne: CAS-nummer

I denne kolonne er der for enkeltstoffer angivet det tilsvarende CAS-nummer. For stofgrupper (f.eks. »ammoniumpolysulfider« og »aminophenol, alle isomere«) er opført de dertil hørende CAS-numre. Når der ud for en stofgruppe ikke er anført CAS-numre kan dette skyldes, at der hører så mange CAS-numre til gruppen, at man af pladsmæssige hensyn har valgt ikke at anføre disse. Grænsen for ikke at anføre CAS-numre er sædvanligvis sat til 6 CAS-numre.

ud for et CAS-nummer betyder, at nummeret dækker over en gruppebetegnelse.

1. kolonne: EØF-nr.

(EINECS/ELINCS-nr.)

I denne kolonne er stoffets EØF-nummer angivet. EØF-nummeret er for stoffer, der er optaget på EINECS (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer), EINECS-nummeret, og for stoffer, der ikke er optaget på EINECS, men er optaget på ELINCS (europæisk liste over anmeldte kemiske stoffer), ELINCS-nummeret.

EØF-numrene er opbygget som en talrække af typen xxx-xxx-x. EINECS-numrene starter med nummer 200-001-8. ELINCS-numrene starter med nummer 400-010-9.

Stoffer med ELINCS-nummer er blevet anmeldt i henhold til direktiv 67/548/EØF. Producenter og importører, som ikke tidligere har anmeldt disse stoffer, henvises til Miljø- og Energiministeriets regler om anmeldelse af nye kemiske stoffer, hvis de ønsker at sælge eller importere disse stoffer.

1. kolonne: Index-nr.

Her er det nummer angivet, hvorunder stoffet er optaget i bilag 1 til direktiv 67/548/EØF.

Nummereringen er baseret på benyttelsen af en talrække af typen: ABC-RST-VW-Y med følgende betydning:

ABC er enten det mest karakteristiske grundstofs atomnummer med et eller to foranstående nuller for at fuldstændiggøre grundtalrækkefølgen, eller det konventionelle nummer, der karakteriserer den gruppe, som det organiske stof hører ind under.

RST er en løbende nummerering af stofferne anført under ABC.

VW repræsenterer en af de former, hvorunder det pågældende stof fremstilles eller markedsføres.

Y er kontroltallet (check-digit) for hele den forudgående talrække beregnet efter ISBN-metoden (International Standard Book Number).

1. kolonne: Anmærkninger

I denne kolonne er det tilkendegivet med anmærkninger, hvis der for et stof gælder særlige bestemmelser.

Anmærkningerne H-P gælder kun for de i bind 2 anførte stoffer.

Betydningen af anmærkningerne er følgende:

Ae: Stoffer med anmærkningen Ae må ikke anvendes i spraydåser (aerosolbeholdere), medmindre der er fastsat særlige bestemmelser herom i anden lovgivning, jf. § 7 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 16. juni 1991 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål. Af samme bestemmelse fremgår, at spraydåser ikke må indeholde meget giftige eller giftige stoffer. Alle meget giftige og giftige stoffer i listen er, for at minde om dette, forsynet med anmærkningen Ae.

D: Stoffer med anmærkning D har en tilbøjelighed til spontan polymerisation eller nedbrydning, men markedsføres almindeligvis i stabiliseret tilstand. Det er i denne form, de er opført på listen. I tilfælde, hvor disse stoffer markedsføres i ustabiliseret form, skal producenten eller importøren angive stoffets navn på etiketten efterfulgt af angivelsen »(ikke stabiliseret)», f.eks. »methacrylsyre (ikke stabiliseret)».

E: Anmærkningen E knytter sig til en række af de stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2 og tildelt en eller flere af R-sætningerne R45, R46, R49, R60 og R61. For stoffer med anmærkning E skal ordet »også« tilføjes før R-sætningerne R20, R21, R22, R23, R24, R25, R26, R27, R28, R39, R40 og R48 samt alle kombinationer af disse R-sætninger. F.eks. R23: »Også giftig ved indånding«, R27/28: »Også meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse«.

På fareetiketten skal R-sætningerne R45, R46, R60 og R61 anføres først blandt R-sætningerne.

F: Anmærkning F knytter sig til stoffer, der kan indeholde en stabilisator. Hvis stabilisatoren ændrer stoffets farlige egenskaber, som de er angivet i listen, skal der klassificeres og mærkes i overensstemmelse med klassificeringsbekendtgørelsens regler for klassificering og mærkning af produkter.

G: Anmærkning G knytter sig til stoffer, der kan markedsføres i en eksplosiv form. I sådanne tilfælde skal stoffet vurderes med passende undersøgelsesmetoder, og de eksplosive egenskaber skal angives på etiketten.

H: Anmærkning H knytter sig til stoffer, der kun er vurderede for deres kræftfremkaldende egenskaber og deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse. Kravet i klassificeringsbekendtgørelsen om selvvurdering med henblik på klassificering og mærkning gælder derfor fortsat for eventuelle andre farlige egenskaber ved stoffet.

J: Anmærkning J indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen (EINECS-nr. 200-753-7).

K: Anmærkning K indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent buta-1,3-dien (EINECS-nr. 203-450-8). I sådanne tilfælde skal i det mindste S-sætningerne S(2), S9 og S16 anvendes.

L: Anmærkning L indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 3 % DMSO-ekstrakt som målt ved IP 346.

M: Anmærkning M indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,005 vægtprocent benzo(a)pyren = benzo( def )chrysen (EINECS-nr. 200-028-5).

N: Anmærkning N indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt hele raffineringsforløbet kendes, og det kan påvises, at stoffet, hvoraf det er fremstillet, ikke er kræftfremkaldende.

P: Anmærkning P indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. I dette tilfælde finder anmærkning E ligeledes anvendelse. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen (EINECS-nr. 200-753-7). I sådanne tilfælde skal i det mindste S-sætningerne S(2), S23, S24 og S62 anvendes.

Anmærkningerne 1-3 knytter sig til visse stoffer, hvortil der er fastsat individuelle koncentrationsgrænser til brug ved klassificering af kemiske produkter, hvori stoffet indgår, jf. nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

1: Den fastsatte koncentration er vægtprocenten af det metalliske grundstof beregnet på grundlag af produktets samlede vægt eller, hvis en individuel koncentrationsgrænse ikke er fastsat, lægges de generelle koncentrationsgrænser fastsat i klassificeringsbekendtgørelsen til grund.

2: Den fastsatte koncentration af isocyanater er vægtprocenten af den frie monomer beregnet på grundlag af produktets samlede vægt.

3: Den fastsatte koncentration er vægtprocenten af chromationer beregnet på grundlag af produktets samlede vægt.

4: Anmærkning 4 knytter sig til stoffer, der er klassificerede på grund af deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse.

Produkter, der indeholder sådanne stoffer, skal klassificeres som farlige ved indtagelse. Dette kan dog undlades, såfremt det flydende produkt har en kinematisk viskositet, målt ved hjælp af rotationsviskosimetri i overensstemmelse med ISO-standard 3219 eller tilsvarende metode, på 7x10-6 m2/sek. eller derover ved 40IC.

Anvendes den konventionelle metode (beregningsreglerne) i klassificeringsbekendtgørelsen på produkter, der indeholder sådanne stoffer, adderes disse stoffers koncentration med koncentrationerne af andre stoffer, der ligeledes er klassificerede som sundhedsskadelige: farlige ved indtagelse på grundlag af deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse og som har fået tildelt anmærkning 4. Produkterne klassificeres som farlige ved indtagelse, når resultatet af denne addition er over 10 %. Stoffer, der er klassificerede som farlige på grund af deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse (med anmærkning 4), skal således ikke adderes med stoffer, der er klassificerede som meget giftige, giftige eller sundhedsskadelige på grundlag af deres umiddelbart dødelige virkninger (uden anmærkning 4).

Stoffer, der er tildelt anmærkning 4 og produkter, som indeholder disse stoffer, skal ikke klassificeres som farlige ved indtagelse på grundlag af deres evne til at fremkalde kemisk lungebetændelse, når de markedsføres i spraydåser eller i beholdere forsynet med en forseglet sprayanordning.

1. Stofnavn på etiketten

Når navnet på et stof, der er optaget på listen, skal deklareres på etiketten for stoffet eller for et kemisk produkt, hvori stoffet indgår, jf. § 13, nr. 4 i klassificeringsbekendtgørelsen, skal et af de navne benyttes, for hvilke der i listen er angivet en fuld klassificering. Det vil sige, at de stofnavne, som i listen er forsynet med en »se«-henvisning, ikke kan benyttes på etiketten.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor stoffer er optaget på listen under en fællesbetegnelse, f.eks. »...forbindelser« eller »...salte«. I disse tilfælde skal på etiketten angives det korrekte kemiske navn på det konkrete stof, f.eks. for BeCl2: »berylliumchlorid«.

I tilfælde, hvor der i listen anvendes en generel betegnelse af typen »...% (stof)», f.eks. »...% salpetersyre« skal etiketten forsynes med angivelse af koncentrationen i procent, f.eks. »45% salpetersyre«, når stoffet markedsføres i vandig opløsning. Ved procent forstås vægtprocent, når andet ikke er angivet. Andre betegnelser kan benyttes, f.eks. massefylde, grader Baume o.lign. eller en beskrivelse (f.eks. rygende ..., is-).

Organiske stoffer kan forekomme i handelen som klart definerede isomere eller som en blanding af flere isomere. I listen er undertiden anvendt en almen betegnelse, f.eks. »xylenol, alle isomere«. I disse tilfælde skal det klart angives på etiketten, om det drejer sig om en bestemt isomer eller om blandinger af isomere, f.eks. enten »2,4-dimenthylphenol« eller »xylenol, (blanding af isomere)».

1. Klassificering af kemiske produkter

I 1. kolonne er der for en række stoffer under stofnavnet angivet koncentrationsintervaller. For hvert af disse intervaller er der i 2. kolonne angivet en klassificering. Disse intervaller og klassificeringer skal bruges, når et kemisk produkt, der indeholder det pågældende stof, skal klassificeres for sundhedsfare i henhold til beregningsreglerne i bilag 1, afsnit 3.3. i klassificeringsbekendtgørelsen. Intervallerne træder i stedet for de generelle koncentrationsgrænser, der er angivet i klassificeringsbekendtgørelsen.

Hvis produktet er en vandig opløsning eller i øvrigt kun indeholder dette ene farlige stof, kan klassificeringen af produktet aflæses direkte i listen.

Hvis produktet også indeholder andre farlige stoffer, skal der også tages hensyn til disse ved beregningen af klassificeringen. For produkter, der indeholder mere end et stof, der skal klassificeres for akut dødelige virkninger (R20, R21, R22, R23, R24, R25, R26, R27 eller R28), skal koncentrationerne af stofferne adderes efter reglerne i bilag 1, afsnit 3.3.1.2. i klassificeringsbekendtgørelsen.

For produkter, der indeholder mere end et stof, der skal klassificeres for ætsende eller lokalirriterende virkninger (R34, R35, R36, R37, R38 eller R41), skal koncentrationerne af stofferne adderes efter reglerne i bilag 1, afsnit 3.3.4.2. i klassificeringsbekendtgørelsen.

I disse tilfælde skal stoffernes koncentrationer indsættes i de relevante additionsformler i klassificeringsbekendtgørelsen sammen med stoffernes nedre koncentrationsgrænser for klassificering i de pågældende fareklasser eller med de pågældende R-sætninger. For stoffer, hvor der er fastsat individuelle koncentrationsgrænser i listen, kan den grænse, der skal bruges i en bestemt additionsformel aflæses i kolonne 1 som den nedre grænse i det interval, hvor stoffet skal have den pågældende klassificering.

For enkelte stoffer, hvor brugen af koncentrationsgrænserne og den tilsvarende klassificering kan give anledning til tvivl, er der i marginen ud for det relevante koncentrationsinterval sat følgende signaturer:

O er brugt ved visse stoffer, der er klassificeret som brandnærende (O). Signaturen er sat ud for et koncentrationsinterval, der knytter sig til klassificeringen som brandnærende. Dette interval gælder kun for vandige opløsninger af det pågældende stof. Hvis stoffet indgår i et produkt sammen med andre kemiske stoffer, skal produktet klassificeres også for brandnærende egenskaber efter reglerne i klassificeringsbekendtgørelsens afsnit 2.

? er brugt ved visse stoffer, der er klassificeret som ætsende med R34 og som ikke samtidig er klassificeret som lokalirriterende med R37. Signaturen er sat ud for et koncentrationsinterval, der knytter sig til klassificering som lokalirriterende med R36/37/38. Disse stoffer skal, selv om de ikke i ren form er klassificeret med R37, regnes med i klassificeringsbekendtgørelsens additionsformel for klassificering som lokalirriterende med R37, hvis de indgår i et kemisk produkt sammen med andre stoffer, der er klassificeret med R37.

! er brugt ved visse ætsende stoffer. Signaturen er sat ud for et koncentrationsinterval, der knytter sig til klassificering som lokalirriterende med R36/38. Denne klassificering skal benyttes, hvis stoffer indgår i et kemisk produkt sammen med andre stoffer, der er klassificeret som ætsende eller som lokalirriterende med R 38 eller R36/38. Hvis stoffet derimod optræder i et kemisk produkt, der ikke indeholder andre sådanne stoffer, eller i vandig opløsning, og stoffet optræder i en koncentration, der fører til klassificering som lokalirriterende, er det tilstrækkeligt at mærke med R 36. R38 behøver således i sådanne tilfælde ikke at blive medtaget på etiketten.