Bekendtgørelse om anvendelse af lov om EF-domskonventionen m.v. på konventionen af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, og de til denne konvention knyttede protokoller m.v. (Lugano-konventionen m.v.)
BEK nr 70 af 12/02/1996
§ 1
Lov om EF-domskonventionen m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager, der er omfattet af konventionen af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, og de til denne konvention knyttede protokoller m.v. (Lugano-konventionen m.v.), jf. dog stk. 2-4.
§ 3, stk. 1, og § 6, stk. 2, 1. pkt., i lov om EF-domskonventionen m.v. anvendes på sager, der er omfattet af Lugano-konventionen m.v. med de begrænsninger, der følger af Luganokonventionens artikel 27-28 og artikel II, stk. 2, i den 1. protokol til Lugano-konventionen.
§ 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om EF-domskonventionen m.v. anvendes på sager, der er omfattet af Lugano-konventionen m.v., således at fuldbyrdelse kun kan nægtes under de i Lugano-konventionens artikel 50-51 nævnte betingelser.
§ 11, 2. pkt., i lov om EF-domskonventionen m.v. anvendes på sager, der er omfattet af Lugano-konventionen m.v., således at Lugano-konventionens artikel 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 2
Lugano-konventionen m.v. har virkning fra den 1. marts 1996 mellem Danmark, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Storbritanien og Nordirland, Island samt Sverige.
Lugano-konventionen m.v. finder anvendelse som angivet i konventionens afsnit VI og VII.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1996.
pre_paragraph I medfør af § 15 i lov nr. 325 af 4. juni 1986 om EF-domskonventionen m.v., som ændret ved lov nr. 209 af 29. marts 1995, fastsættes:
Justitsministeriet, den 12. februar 1996, den 12. februar 1996
/Bjørn Westh/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996