Bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter

Denne bekendtgørelse vedrører anvendelse af den i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 fastsatte tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Hver bedrift tildeles en indviduel referencemængde (mælkekvote) i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Mælkekvoten udgør den mængde mælk justeret i henhold til § 23, stk. 1, 2 og 3, 1. pkt., af egen produktion, som producenten har ret til at levere til en opkøber uden afgift.

Mælkekvoten er den individuelle referencenmængde, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 1993, dog eksklusive den foretagne justering med henblik på forlængelse af afgiftsåret 1992/93, multipliceret med koefficienten 1,006, tillagt evt. yderligere individuelle tildelinger.

Ved opkøber forstås Danske Mejeriers Mælkeudvalg, Frederiks Alle 22, 8000 Århus C.

Danske Mejeriers Mælkeudvalg bemyndiges til at varetage tildeling og omfordeling af mælkekvoter i Danmark og til at træffe afgørelse i første instans i henhold til de for mælkekvoteordningen gældende regler, jf. dog § 24.

Overdragelse af mælkekvote

Overdragelse af mælkekvote

Enhver overdragelse af mælkekvote uden samtidig overdragelse af landbrugsareal er ikke tilladt, jf. dog §§ 8 og 18. Ved beregning af landbrugsarealet fradrages arealer uden dyrkningsmæssig værdi, jf. § 13, stk. 6 i Lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven).

Ved gensidig forpagtning af landbrugsareal mellem bedrifter med mælkekvote skal der ved begge arealoverdragelser overdrages samme mængde mælkekvote pr. ha landbrugsareal.

Ved salg, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse i sin helhed af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, overføres kvoten til erhververen, jf. dog stk. 6.

Forpagtningsaftaler vedrørende en del af eller en hel bedrift skal, for at kunne danne grundlag for overdragelse af mælkekvote mellem bedrifter, have en varighed af mindst et helt afgiftsår. Ved ophør af forpagtningsaftaler indgået efter 1. april 1984 skal den ved forpagtning overdragne mælkekvote tilbageføres.

Ved salg, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse af en del af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, registrerer opkøber efter ansøgning fra parterne, hvilken del af kvoten, der skal anses for overført til erhververen.

Ved forpagtning af en hel bedrift eller en del heraf kan mælkekvote ikke overdrages, hvis vejafstanden mellem bedriften og det tilforpagtede areal overstiger 10 km, medmindre der er tale om forlængelse af forpagtningsaftaler indgået før den 26. juli 1995, og mælkekvoteoverdragelsen ikke øges. Vejafstanden beregnes efter reglerne i § 9, stk. 1, nr. 1, i landbrugsloven.

Ved overdragelse inden for to år af tilkøbte arealer med mælkekvote, skal de i § 6 nævnte betingelser overholdes for det tilkøbte areal ved særskilt beregning af dette. Landbrugsarealer op til 5 ha kan ved salg sammen med bygninger eller i henhold til landbrugslovens regler om suppleringsjord overdrages uden kvote, hvis kvoten på den samlede bedrift ikke forøges ud over 10.000 kg mælkekvote pr. ha eller ud over den forholdsmæssige mælkekvote, hvis gennemsnittet er større end 10.000 kg pr. ha.

I tilfælde af ekspropriation af en del af eller en hel bedrift, afståelse heraf som led i jordfordeling i henhold til Lov om jordfordeling mellem landejendomme, eller efter udløb af en forpagtningskontrakt indgået før 1. april 1984 uden mulighed for at videreføre forpagtningen på tilsvarende betingelser, kan den mælkekvote, der er tilknyttet bedriften eller den del af bedriften, som afstås, helt eller delvis stilles til rådighed for den producent, som afstår jorden, hvis denne har til hensigt af fortsætte mælkeproduktionen på en anden bedrift. Ansøgning herom skal indsendes til opkøber.

Der kan ved overdragelse af en del af en bedrift ikke overdrages mere end 10.000 kg mælkekvote pr. ha. Der kan dog afgives en forholdsmæssig mælkekvote, hvis gennemsnittet er større end 10.000 kg pr. ha. Hvis mælkekvoten på det tilbageblevne landbrugsareal efter overdragelsen forøges ud over 10.000 kg mælkekvote pr. ha eller ud over den forholdsmæssige mælkekvote, vil forøgelsen blive inddraget og overført til den nationale reserve.

Ansøgning om overdragelse, som nævnt i § 5, stk. 1 og 3, skal inden 4 uger efter overdragelsestidspunktet indsendes til opkøber af overdrager og erhverver på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Ansøgning om overførsel af mælkekvote mellem bedrifter skal være opkøber i hænde senest to uger efter udgangen af et afgiftsår for at have virkning for dette. Overførslen har virkning fra overdragelsestidsdpunktet, dog tidligst fra tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse. Hvis overdragelsestidspunktet ligger efter begyndelsen af et afgiftsår, kan der for dette afgiftsår kun overføres en forholdsmæssig andel af mælkekvoten, dog maksimalt den ikke udnyttede del af kvoten. Parterne kan afkræves dokumentation for den faktiske iværksættelse af aftalen om overdragelse.

Der overføres ikke mælkekvote, hvis der ikke foreligger dokumentation for aftale om overdragelse. Hvis parterne ikke er enige om størrelsen af den mængde, der i henhold til aftale skal overdrages, overføres en forholdsmæssig andel af mælkekvoten. Godtgørelse for ophør

Godtgørelsen for helt eller delvis ophør med levering af mælk senest den sidste søndag i marts i afgiftsåret svarer til prisen ved køb og udgør 1,60 kr. pr. kg mælkekvote. Ved delvis ophør skal der restere mindst 50.000 kg mælkekvote på bedriften.

Ansøgning om godtgørelse for ophør skal være opkøber i hænde senest den 26. februar i ansøgningsåret. Er den 26. februar en søn- eller helligdag, er fristen den førstkommende hverdag. Ansøgningen, der er bindende, når den er kommet opkøber i hænde, indsendes på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Mælkekvoten kan ikke uden samtykke og afkald på retablering fra samtlige panthavere sælges fra en bedrift, hvor der er eller inden 6 måneder efter ansøgningsfristens udløb bliver begæret tvangsauktion eller anmeldt betalingsstandsning. Bedriften må ikke i samme periode være under behandling som offentligt gældsfragåelsesbo eller under konkursbehandling, taget i brugeligt pant eller på anden måde være under administration.

Godtgørelse for ophør, der udbetales i juli kvartal, ydes for den mælkekvote, der er tildelt bedriften ved begyndelsen af afgiftsåret, jf. dog § 10, stk. 4. Mælkekvoter tildelt bortforpagtede arealer, hvor bortforpagtning ophører senest 31. marts i ansøgningsåret og tilforpagtede arealer, hvor bortforpagter giver samtykke til salg, tillægges.

Tildeling af mælkekvote

Tildeling af mælkekvote

I afgiftsåret 1996-97 kan uudnyttede mælkekvoter i den nationale reserve anvendes uden betaling til retablering og genuddeling.

I samme afgiftsår kan mælkekvoter, der er tilgået omfordelingspuljen, sælges med henblik på anvendelse til følgende formål i prioritet rækkefølge: Retablering og genuddeling af mælkekvote

1. Brand.

1. Trinvis tildeling af mælkekvote svarende til maksimalt 75 køer.

1. Tildeling af økologisk mælkekvote på grundlag af etablering.

1. Tildeling af supplerende mælkekvote på grundlag af etablering.

1. Tildeling af supplerende mælkekvote til økologisk mælkeproduktion.

1. Generelt køb og salg.

Retablering af mælkekvote kan ske på bedrifter, hvorfra mælkekvoten helt eller delvis er solgt inden for en periode af tre år før tvangsauktion, og hvor der ikke efter salg af mælkekvoten og inden tvangsauktionen er sket ejerskifte. En bedrift med en retableret mælkekvote kan sammenlægges med en anden bedrift, hvis den samlede mælkekvote ikke svarer til mere end 75 køer, jf. bilag 1.

Ansøgning om retablering skal indsendes i afgiftsåret efter det afgiftsår, hvor bedriften overtages. Mælkeleverancen skal genoptages senest tolv måneder efter opkøbers godkendelse af ansøgningen.

Tildeling kan ske til ansøgere, der har landbrug som hovederhverv, og som har erhvervet ejendommen fra en panthaver, der har overtaget ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. En ansøger eller dennes nærtstående, jf. konkurslovens § 2, der har solgt mælkekvoten, kan ikke komme i betragtning. Tildeling kan ikke ske, hvis den ufyldestgjorte panthaver tidligere har meddelt accept af mælkekvotens frasalg. Ved ansøgning om større mængder, end der er til rådighed, imødekommes ansøgningerne i den rækkefølge, de indkommer.

En retableret mælkekvote kan ikke sælges under en opkøbsordning i de tre første år efter tildelingen.

Hvis mælkekvoten er overgået til den nationale reserve efter 1. april 1993 som følge af produktionsophør, jf. den i § 1 nævnte forordnings artikel 5, 2. led, kan mælkekvoten genuddeles til producenten eller dennes arvinger senest tre år efter overførslen. Ved tvangsauktion inden for tre år efter inddragelsen til den nationale reserve kan genuddeling i øvrigt ske, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Mælkeproduktionen skal genoptages på bedriften inden tolv måneder efter genuddelingen. Ansøgning om genuddeling skal indsendes til opkøber senest den 1. februar forud for afgiftsårets begyndelse. Tildeling af mælkekvote ved brand

Tildeling på grundlag af brand kan ske, hvis der foreligger en total beskadigelse af kostalden. Ansøgning indsendes til opkøber senest seks måneder efter, at branden har fundet sted. Ansøgningerne imødekommes i den rækkefølge, de indkommer. Tildelingen sker i øvrigt efter reglerne om tildeling på grundlag af etablering. Tildeling af mælkekvote ved etablering og supplerende mælkekvote

Tildeling af økologisk mælkekvote på grundlag af etablering kan finde sted på bedrifter, som ikke på ansøgningstidspunktet er tildelt en mælkekvote. Inden udløbet af tre hele afgiftsår efter tildelingen skal der opnås tilladelse til salg af økologisk mælk fra bedriften, jf. Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.

Tildeling af supplerende mælkekvote på grundlag af etablering kan finde sted på bedrifter, som på ansøgningstidspunktet er tildelt en mælkekvote.

Ved tildeling af supplerende mælkekvote til økologisk mælkeproduktion skal reglerne for salg af økologisk mælk være opfyldt på ansøgningstidspunktet og i to år efter tildelingen, jf. Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.

Tildeling kan ske trinsvis, og ansøger kan tildeles en mælkekvote svarende til 75 køer multipliceret med standardleverancen, jf. bilag 1, fratrukket bedriftens hidtidige mælkekvote. Ved tildeling efter stk. 1, anvendes den basisfedtprocent, der svarer til det gennemsnitlige fedtindhold i den mælk, der leveres de første 52 uger. Der kan kun søges trinvis tildeling, hvis en tidligere ansøgning om etablering er godkendt i afgiftsåret 1994-1995 eller senere.

Der kan højst tildeles mælkekvote op til 10.000 kg mælkekvote pr. ha ejet landbrugsareal, jf. § 4, stk. 1. Ved økologisk mælkeproduktion og ved supplerende tildeling til økologisk mælkeproduktion dog maksimalt op til 6.000 kg mælkekvote pr. ha.

Ansøgning om tildeling af supplerende mælkekvote ved etablering og om etablering af økologisk mælkeproduktion prioriteres efter ansøgerens alder. Således foretrækkes den yngre ansøger frem for den ældre. Kun ansøgere, der er fyldt 26 år inden afgiftsårets begyndelse, og som på bedriften får en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en arbejdsindsats af ansøger på mindst 1.200 timer årligt, jf. bilag 2, eller som tager landbrug som hovederhverv, kan komme i betragtning. Ansøgning vedrørende det følgende afgiftsår indsendes til opkøber på en formular, der rekvireres hos denne og skal være opkøber i hænde senest den 15. september i ansøgningsåret. Er den 15. september en søn- eller helligdag, er ansøgningsfristen den førstkommende hverdag.

Ansøgning om supplerende mælkekvote til økologisk mælkeproduktion vedrørende det følgende afgiftsår indsendes til opkøber på en formular, der rekvireres hos denne og skal være opkøber i hænde senest den 15. december i ansøgningsåret. Er den 15. december en søn- eller helligdag, er ansøgningsfristen den førstkommende hverdag.

Overdragelse til ægtefælle eller samlever anses som etablering, hvis den overtagende ægtefælle eller samlever ikke har ejet eller forpagtet nogen del af bedriften, og i mindst to kalenderår forud for ansøgningsfristen ikke har haft over halvdelen af sin arbejdsindtægt fra bedriften.

I tilfælde af dødsfald vil overdragelse til ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, søskende eller søskendes børn over 18 år, men under 26 år, anses som etablering som 26-årig, jf. §§ 12 og 13.

Tildeling af supplerende mælkekvote på grundlag af etablering, jf. § 12, stk. 2, kan ske ved køb eller forpagtning af en bedrift eller ved deltagelse i et fællesskab. Hele bedriftens mælkekvote skal overtages. Mælkekvoten kan være overdraget fra en anden bedrift. Denne og det tilhørende landbrugsareal skal være overtaget senest den 1. april i det foregående afgiftsår.

Hvis etableringen sker ved køb af en bedrift eller andel heraf jf. § 17, stk. 3, skal hele bedriftens mælkekvote overtages. Overdragelsen skal være sket efter 1. april 1984 og inden den 31. marts i det afgiftsår, hvor etableringen finder sted.

Hvis etableringen sker ved forpagtning, skal hele bedriften være omfattet. Forpagtningen skal være påbegyndt senest den 31. marts i det afgiftsår, hvor etableringen finder sted, og skal have en varighed af mindst fem hele afgiftsår.

Etableringen kan ske ved flytning af en mælkekvote, jf. § 20.

Der kan ikke tildeles mælkekvote ved etablering på en bedrift, hvor der inden for de seneste to hele afgiftsår er accepteret godtgørelse for ophør med levering af mælk, eller hvortil samme producent tidligere er tildelt en supplerende mælkekvote på grundlag af etablering.

Der kan ikke tildeles mælkekvote efter §§ 10 og 12 til ansøgere, der modtager eller har modtaget godtgørelse for ophør. Deltagelse i et fællesskab er dog ikke til hinder for, at andre deltagere i fællesskabet kan få tildelt mælkekvote efter §§ 10 og 12, jf. § 17.

Fællesskaber

Fællesskaber

Et fællesskab med økonomisk ansvar for mælkeproduktionen kan etableres, uden at fællesskabet overtager de landbrugsarealer, på baggrund af hvilke fællesskabets mælkekvote er tildelt. Ejer eller forpagter af disse arealer skal være medejer af eller medarbejder i fællesskabet. Aftaler om et fællesskab skal have en varighed af mindst et helt afgiftsår.

Et driftsfællesskab med økonomisk ansvar for drift af arealer med tildelt mælkekvote kan etableres, hvis ejeren eller forpagteren fortsat har det økonomiske ansvar for mælkeproduktionen. Et fællesskab kan forpagte arealer i overensstemmelse med reglerne i Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber. Afstandskravet, jf. § 5, stk. 4, skal dog overholdes af den enkelte deltager i fællesskabet.

Ved etablering i et fællesskab, der opfylder landbrugslovens regler, kan deltagere, der har landbrug som hovederhverv i tilknytning til fællesskabet, søge om tildeling af mælkekvote. Etablering kan ikke ske ved indskud af en bedrift, hvortil ansøger tidligere har fået tildelt mælkekvote.

Ved aftaler om helt eller delvis at drive bedrifter i fællesskab kan den enkelte deltager søge om etablering på baggrund af egen bedrift. Dette gælder dog ikke for fællesskaber dannet af forældre, børn og svigerbørn. Tildelingen beregnes på grundlag af suppleringstal, der er forskellen mellem 75 køer multipliceret med standardleverancen, jf. bilag 1, og ansøgers hidtidige mælkekvote.

Ved sameje af en eller flere bedrifter kan ansøger få tildelt en forhøjelse af mælkekvoten, der svarer til forskellen mellem 75 køer multipliceret med standardleverancen jf. bilag 1, og andelen af bedriftens eller fællesskabets hidtidige mælkekvote. Fællesskabets samlede hidtidige mælkekvote kan fordeles ligeligt mellem deltagerne ved beregning af deres hidtidige mælkekvote. Dette gælder dog ikke for fællesskaber dannet af forældre, børn og svigerbørn på grundlag af en enkelt mælkeproducerende bedrift, eller for ansøgers ægtefælle, samlever og børn under 18 år.

Hvis ansøgeren ejer mindst samme andel af bedriftens samlede aktiver eller af fællesskabet som de øvrige deltagere, tildeles hele den beregnede forhøjelse. Ved en lavere ejerandel, dog mindst 20 pct., multipliceres forhøjelsen med denne.

Ved etablering i et fællesskab ved forpagtning hvor ingen af forpagterne er ejere eller medejere af det forpagtede, beregnes forhøjelsen på baggrund af ansøgers tegningsandel af forpagtningen efter reglerne i stk. 2 og 3.

Generelt salg

Generelt salg

Ansøgning om køb af mælkekvote ved genelt salg skal være opkøber i hænde senest den 26. februar i ansøgningsåret. Er den 26. en søn- eller helligdag, er fristen den førstkommende hverdag. Ansøgningen, der er bindende, når den er kommet opkøber i hænde, indsendes på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Ansøgningsberettigede er ejere eller forpagtere af bedrifter, hvor der var mælkekvote den 1. april forud for ansøgningstidspunktet samt ved begyndelsen af det efterfølgende afgiftsår.

Mælkekvoter, der er til rådighed for prioteringsgruppen generelt køb og salg, jf. § 9, tildeles med 50 pct. som en fast forhøjelse og med 50 pct. som en procentvis forhøjelse af den mælkekvote, der var tildelt bedriften den 1. april forud for ansøgningsfristen.

Den købte mælkekvote er til rådighed for producenten den 1. april i afgiftsåret efter ansøgningsfristens udløb. Øerne

Mælkekvote opkøbt på en øerne: Agersø, Avernakø, Barsø, Bornholm, Endelave, Fanø, Femø, Fur, Hjarnø, Lyø, Læsø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Skarø, Strynø, Ærø og Åsø, tilbydes solgt på øen dog fratrukket den mængde, der er solgt til de prioriterede grupper, jf. § 9. Ansøgere kan på disse øer tildeles større procentvis mængde end i andre områder.

Flytning af mælkekvote

Flytning af mælkekvote

En producent, der i mindst tre hele afgiftsår har været ejer eller forpagter af en bedrift og som stiller sin mælkekvote til rådighed for den nationale reserve med samtykke fra panthavere i den pågældende bedrift, kan få tildelt en tilsvarende mælkekvote til en anden senere erhvervet eller forpagtet bedrift. Hvis ansøger er forpagter, skal bortforpagters samtykke foreligge.

Ved opløsning af et fællesskab kan en mælkekvote flyttes fra en bedrift til en anden bedrift. Bedrifterne skal i mindst tre hele afgiftsår være indgået i samme fællesskab med både mælkekvote og mælkekvotebærende landbrugsarealer. Flytningen kan kun ske inden for en afstandsgrænse på 10 km jf. § 5, stk. 4.

Der kan maksimalt tildeles op til 10.000 kg mælkekvote pr. ha ved flytning af en mælkekvote.

Krav til udnyttelse af mælkekvoten

Krav til udnyttelse af mælkekvoten

En tildelt mælkekvote efter § 10, stk. 1-4, § 11, § 12, §§ 14-15 og § 17 kan ikke sælges efter § 8, medmindre mælkekvoten udnyttes med mindst 95 pct. i et af de tre første hele afgiftsår efter overførslen af hele tildelingen. Udnyttelsen beregnes som forholdet mellem bedriftens totale mælkekvote eksklusive mælkekvote, der er tilført bedriften ved forpagtning af landbrugsareal eller ved køb af et tilsvarende areal efter indsendelse af ansøgningen, og bedriftens mælkelevance efter regulering for fedtindhold. Udnyttelse skal ske på bedriftens eller fællesskabets staldanlæg. Ansøger eller fællesskabet skal være økonomisk ansvarlig for mælkeproduktionen.

Ved ansøgning om trinvis tildeling efter § 12, stk. 4, skal den i stk. 1 nævnte udnyttelsesgrad være opnået for tidligere tildelinger.

Hvis bedriften eller en del af denne sælges eller bortforpagtes, før den i stk. 1 nævnte udnyttelsesgrad er opnået, inddrages maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote jf. stk. 4.

Den i stk. 1 nævnte udnyttelsesgrad skal ved overdragelse til et fællesskab, hvor ansøger er deltager opnås for hele fællesskabets mælkekvote. Ved overdragelse efter ansøgers død eller ved tvangsauktion kan udnyttelsesgraden dokumenteres af erhverver, hvis eventuelle tidligere mælkekvote omfattes af udnyttelsen. Ved overdragelse ved tvangsauktion skal hele tildelingen være overført til bedriften før begæring om afholdelse af tvangsauktion. Erhververen må ikke være nærtstående til ansøger, jf. konkurslovens § 2.

Den i stk. 1 nævnte frist kan forlænges i de stk. 4, 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde samt ved betydelig brandskade på bedriftens kostald.

Indberetning og betaling af tillægsafgift

Indberetning og betaling af tillægsafgift

Indberetning om de mængder mælk eller mælkeækvivalenter, som opkøbes, skal af opkøber indsendes til EU-direktoratet, Kampmannsgade 3, 1780 København V.

Afgiftspligtige opkøbere skal indbetale det skyldige tillægsafgiftsbeløb ved overførsel til EU-direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, reg.nr. 1005, konto-nr. 8313-7, inden 1. september i det følgende afgiftsår.

Hvis fristen for betaling overskrides, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Beregningsgrundlaget for afgiftsbeløbet, som producenten er pligtig at betale, er den af producenten til opkøber i et afgiftsår leverede mængde mælk, eventuelt justeret under hensyntagen til mælkefedtindholdet og med tillæg af mælkeækvivalenter for de til opkøber leverede mængder af andre mejeriprodukter. Leverer producenten til opkøber mælk og mejeriprodukter, som ikke er af egen produktion, skal dette samtidig skriftligt meddeles til opkøber med angivelse af mængde. Hvis producenten har modtaget produkter, som kan være indgået i leverancerne til opkøber, anses produkterne for leveret til opkøber, medmindre andet godtgøres. Leverede mængder mælk og mælkeækvivalenter, som ikke er af egen produktion, medregnes ikke i beregningsgrundlaget og belægges forlods med afgift.

Hvis der i bedriftens leverance indgår mælk fra køer, der ikke er producentens egne, anses denne del af leverancen ikke for at være af egen produktion.

Producenten skal betale afgift af den del af beregningsgrundlaget, som overstiger mælkekvoten med tillæg af den i stk. 5 nævnte frimængde. Afgiftsbetaling påhviler den producent, som havde seneste leverance af mælk fra bedriften inden udløbet af afgiftsåret.

Hvis producenten inden afgiftsårets udløb leverer mængder, der overstiger den i § 2, stk. 2, tildelte mælkekvote, kan opkøber fra tidspunktet for overskridelsens konstatering trække et beløb fra betalingen for mælken svarende til tillægsafgiften som forskud på betaling af denne.

Den frimængde, som i et afgiftsår er til rådighed under opkøber, svarer til summen af de ikke udnyttede dele af producenternes mælkekvoter samt en af EU-direktoratet fastsat andel af den nationale reserve.

Hvis en producent har leverance fra flere produktionsenheder, er der mulighed for at få en samlet afgiftsopgørelse. Producenten er ansvarlig for, at opkøber får meddelelse om, hvilke bedrifter opgørelsen skal omfatte.

Den i stk. 5 nævnte frimængde anvendes således, at hver enkelt producent tildeles en frimængde svarende til en fast procentdel af producentens mælkekvote.

Salg direkte til forbrug

Salg direkte til forbrug

EU-direktoratet varetager administrationen af afgiftsordningen for producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug.

Producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal lade sig registrere hos EU-direktoratet. EU-direktoratet tildeler efter ansøgning nævnte producenter en mælkekvote, hvis der er ledige mængder til rådighed.

Producenter, der i henhold til den i § 1 nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, ønsker omflytning mellem de to typer kvoter, skal meddele dette til EU-direktoratet senest den 31. december i det afgiftsår, hvor omflytningen skal have virkning. Der kan ikke foretages mere end en omflytnning mellem de to typer kvoter pr. afgiftsår.

EU-direktoratet opkræver tillægsafgift hos producenter, hvis salg af mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug i det pågældende afgiftsår overstiger vedkommende mælkekvote med tillæg af eventuel frimængde. Afgiftsbeløb skal indbetales til EU-direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, reg.nr. 1005, konto-nr. 8313-7, inden 1. september i det følgende afgiftsår. Hvis fristen for indbetaling overskrides, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

For producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, finder reglerne i kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4, tilsvarende anvendelse, idet de pågældende meddelelser og ansøgninger indsendes til EU-direktoratet. Alle leverancer, som ikke sker til opkøber, og som ikke anses for viderereleveret til opkøber i medfør af § 2, stk. 2, anses for leverancer til direkte forbrug.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, fører kontrol med overholdelsen af bestemmelserne vedrørende ordningen om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Afgørelser efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, som er meddelt på grundlag af ansøgers urigtige eller vildlendende oplysninger eller fortielser af betydning for afgørelsen, kan tilbagekaldes.

En tildelt mælkekvote efter § 10, stk. 1-4, § 11, § 12, §§ 14-15 og § 17, inddrages, hvis mælkekvoten ikke udnyttes med mindst 95 pct. i et af de tre første hele afgiftsår efter, at hele tildelingen er overført. Inddragelsen udgør maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote.

En tildelt mælkekvote kan i øvrigt inddrages, hvis vilkårene fastsat ved tildelingen ikke er opfyldt.

En mælkekvote kan tilbageføres til overdrageren, hvis vilkårene for overførsel af kvoten ikke er opfyldt.

Ved inddragelse af mælkekvote tilbagebetales købsprisen for denne, når opkøber har solgt den inddragne mælkekvote.

Afgørelser truffet af opkøber i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for EU-direktoratet inden 4 uger efter, afgørelsen er meddelt klageren. EU-direktoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Andre afgørelser truffet af EU-direktoratet i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Departementet, Holbergsgade 2-4, 1057 København K, inden 4 uger efter, at afgørelse er meddelt klageren.

Ved imødekommelse af en ansøgning om godtgørelse for ophør, jf. § 8, eller om køb ved generelt salg, jf. § 18, efter en klage får producenten første prioritet ved en eventuel omfordeling i det følgende afgiftsår, hvis opkøber ikke har mælkekvote til rådighed i det indeværende afgiftsår.

Overtrædelse af § 4, § 7, stk. 1, § 22, stk. 1 og 2, § 23, stk. 3, 1. pkt. og § 24, stk. 2, 1. pkt. straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 23 i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. § 27, stk. 1, i loven.

Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordninger, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. juli 1996.

§ 10. stk. 1, har virkning fra afgiftsåret 1995-1996, for så vidt angår delvis salg af mælkekvote i henhold til § 8, stk. 1.

§ 15, stk. 1, 4. pkt. har virkning for bedrifter med tilhørende landbrugsareal, der overtages efter den 31. marts 1998.

Bekendtgørelse nr. 665 af 3. august 1995 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter, ophæves.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 22. juli 1996, den 22. juli 1996

/Henrik Dam Kristensen Bente Wantzin/

Bilag 1

Standardleverancer --------------------------------------------------------------------- Gennemsnitlige fedtprocent Standardleverance (kg) --------------------------------------------------------------------- 3,1 .............................. 8,385 3,3 .............................. 8,208 3,3 .............................. 8,036 3,4 .............................. 7,863 3,5 .............................. 7,705 3,6 .............................. 7,556 3,7 .............................. 7,410 3,8 .............................. 7,262 3,9 .............................. 7,129 4,0 .............................. 7,000 4,1 .............................. 6,866 4,2 .............................. 6,748 4,3 .............................. 6,631 4,4 .............................. 6,512 4,5 .............................. 6,405 4,6 .............................. 6,300 4,7 .............................. 6,199 4,8 .............................. 6,095 4,9 .............................. 6,001 5,0 .............................. 5,909 5,1 .............................. 5,814 5,2 .............................. 5,729 5,3 .............................. 5,645 5,4 .............................. 5,563 5,5 .............................. 5,479 5,6 .............................. 5,404 5,7 .............................. 5,327 5,8 .............................. 5,251 5,9 .............................. 5,181 6,0 .............................. 5,112 6,1 .............................. 5,045 6,2 .............................. 4,976 6,3 .............................. 4,914 6,4 .............................. 4,851 6,5 .............................. 4,788 6,6 .............................. 4,729 6,7 .............................. 4,672 6,8 .............................. 4,613 6,9 .............................. 4,557 7,0 .............................. 4,505 --------------------------------------------------------------------- Bilag 2 Normtimer til brug ved opgørelse af arbejdsindsatsbehovet Malkekøer, timer/årsko (inkl. opdræt, ekskl. grovfoderdyrkning) --------------------------------------------------------------------- Gennemsnit 10-24 25-34 35-44 45-59 60- køer køer køer køer køer --------------------------------------------------------------------- 69 ............... 90 77 68 60 51 --------------------------------------------------------------------- Slagtekalve, timer pr. år (ekskl. grovfoderdyrkning): 13 Ammekøer, timer pr. pr. år (ekskl. grovfoderdyrkning): 26 Søer, timer/årsso --------------------------------------------------------------------- Gennemsnit 5-24 25-49 50-74 75-99 100- søer søer søer søer søer --------------------------------------------------------------------- 23 30 27 24 21 19 søer --------------------------------------------------------------------- Slagtesvin, timer/prod. slagtesvin pr. år --------------------------------------------------------------------- Gennemsnit 20-299 300-599 600-999 1.000-1.499 1.500- svin svin svin svin svin --------------------------------------------------------------------- 1,1 1,6 1,3 1,2 0,9 0,7 --------------------------------------------------------------------- Afgrøder, timer/ha --------------------------------------------------------------------- Gennemsnit 5-9 10-19 20-29 30-59 60- ha ha ha ha ha --------------------------------------------------------------------- Korn/raps/græs/frø m.v. 21 26 24 22 20 18 Foderroer 81 100 93 85 77 69 Handelsroer/kartofler 54 80 74 68 62 56 --------------------------------------------------------------------- Braklagte arealer, timer/ha/ år: 5.