Bekendtgørelse om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget

Med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof skal brugere af jordbrugsbedrifter, herunder landbrugsfællesskaber, jf. § 10 i lov om landbrugsejendomme, med jordtilliggende, herunder forpagtede og lejede arealer, på mindst 10 hektar, der er omfattet af Told- og Skattestyrelsens benyttelseskoder 05 (landbrug, bebygget), 07 (frugtplantage, gartneri og planteskole) eller 17 (ubebygget landbrugslod m.v.), opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsen. For landbrugsfællesskaber kan bestemmelserne opfyldes af landbrugsfællesskabet eller af de enkelte bedrifter, der indgår i landbrugsfællesskabet.

Bekendtgørelsen, dog ikke bestemmelserne i §§ 2-3, gælder tilsvarende for bedrifter med jordtilliggende fastlagt i overensstemmelse med stk. 1 på under 10 hektar, hvis bedriften har en større gødningsproduktion, end der i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. må udbringes på bedriftens eget areal, herunder tilforpagtede arealer.

Bekendtgørelsens bestemmelser gælder ikke for arealer, der anvendes til væksthusgartneri, skovbrug eller frugtplantage. Grønne marker

65 procent af den del af bedriftens areal, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal være udlagt som grønne marker.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for jordbrugsarealer, der benyttes til gartneri eller planteskole.

Ved grønne marker forstås jordbrugsarealer, udlagt med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i bilaget. Arealer udlagt med græsmarksafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder anses dog ikke for grønne marker, hvis pløjning finder sted før den 20. oktober.

Nedmuldning af den halmmængde, der er produceret i forbindelse med korn- eller rapsafgrøder, kan for indtil 20 procent af den enkelte jordbrugsbedrifts areal erstatte udlæg af grønne marker, idet der til erstatning for 1 hektar grønne marker skal foretages nedmuldning af halm på mindst 1,6 hektar.

Flere bedrifter kan indgå aftaler om opfyldelse af kravet til udlæg af grønne marker, hvis vejafstanden mellem de pågældende bedrifter ikke overstiger 5 km. Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den bedrift, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod på de øvrige bedrifter, der indgår i aftalen. Sædskifte- og gødningsplaner samt regler for gødskning

Brugere af jordbrugsbedrifter skal hvert år for planperioden, jf. stk. 2, udarbejde en sædskifte- og gødningsplan for hele bedriften indeholdende

1. arealernes påtænkte anvendelse til afgrøder, herunder arealer udlagt som grønne marker,

1. arealernes fastlagte behov for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning ved en landøkonomisk optimal gødningsanvendelse og

1. en angivelse af, hvordan bedriftens samlede behov opfyldes ved brug af husdyrgødning, anden organisk gødning eller handelsgødning.

Ved »planperioden« forstås perioden 1. august - 31. juli. Til planperioden skal medregnes den derpå følgende periode 1. august - 30. september, for så vidt angår gødningstilførsel til afgrøder, der

1. skal tilføres gødning inden høst, dog senest den 30. september, og

1. skal høstes inden kalenderårets udgang.

Gødningstilførsel i den forlængede planperiode, jf. stk. 2, skal ikke medtages i sædskifte- og gødningsplanen for den efterfølgende planperiode.

Senest 1. september hvert år skal foreligge den del af sædskifte- og gødningsplanen, der angiver bedriftens areal med grønne marker og braklagte arealer.

Senest 31. marts skal sædskifte- og gødningsplanen foreligge for hele planperioden, jf. stk. 2 og 3.

Ved ændring i det planlagte valg af afgrøder og på grundlag af de korrektionsfaktorer, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal sædskifte- og gødningsplanen revideres, inden der disponeres i henhold til planen. Andre dispositioner, der afviger fra sædskifte- og gødningsplanen, skal registreres senest 7 dage efter, at dispositionen er foretaget. Dispositionen skal registreres ved ændring af plan eller ved anden registrering, som kan forevises ved offentlig kontrol.

Ved udarbejdelsen af sædskifte- og gødningsplaner skal skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet benyttes. Direktoratet kan dog efter forhandling med Miljø- og Energiministeriet godkende andre skemaer, herunder mark- og gødningsplaner udarbejdet på edb.

De enkelte arealer skal være anført på planen i hektar med en decimal, og der skal foreligge en kortskitse over arealerne med angivelse af markernes nummer og beliggenhed.

Plantedirektoratet fastsætter regler for opgørelse af behovet for tilførsel af kvælstof til de enkelte afgrøder.

Direktoratet fastsætter korrektionsfaktorer på grundlag af årlige kvælstofprognoser.

Direktoratet fastsætter regler for opgørelse af indholdet af kvælstof i husdyrgødning.

De regler, der er nævnt i stk. 1-3, fastsættes efter indstilling fra Landbrugets Rådgivningscenter.

Ved udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplanen må den planlagte tilførsel af kvælstof, herunder den udnyttede andel af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, ikke overstige det kvælstofbehov, der er opgjort efter direktoratets regler. Den planlagte udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning skal overholde kravene i § 8, stk. 5 og 6.

Ved en gennemførelse af gødskningen må den samlede tilførsel af kvælstof, herunder den udnyttede andel af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, ikke overstige det kvælstofbehov, der er opgjort efter Plantedirektoratets regler.

Udbringningen af husdyrgødning og anden organisk gødning skal gennemføres således, at kravene i § 8, stk. 5 og 6, er overholdt. Gødningsregnskab

Brugere af jordbrugsbedrifter omfattet af bekendtgørelsen skal hvert år inden 31. marts udarbejde et gødningsregnskab for den senest afsluttede planperiode, jf. § 4, stk. 2 og 3. Hvis gødningsregnskab skal indsendes, jf. stk. 7, skal det dog udarbejdes inden den frist, Plantedirektoratet fastsætter.

Gødningsregnskabet skal indeholde en opgørelse af

1. bedriftens samlede behov for og forbrug af kvælstof samt differencen herimellem, idet forbruget opgøres for henholdsvis husdyrgødning, handelsgødning samt anden organisk gødning,

1. udnyttelsen af kvælstofindholdet i den udbragte husdyrgødning og fra planperiode 1996/97 tillige i anden organisk gødning og

1. total-kvælstof i bedriftens lager af husdyrgødning.

Bedriftens lageropgørelse af husdyrgødning skal anføres første gang i gødningsregnskabet for planperioden 1996/97.

Behovet for tilførsel af kvælstof og indholdet af kvælstof i husdyrgødning skal opgøres i overensstemmelse med direktoratets bekendtgørelse herom.

Følgende minimumskrav for udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning skal overholdes: Fra 1. august 1993 minimum 15 procent

1. Svinegylle

a) Fra 1. august 1993 minimum 45 procent

b) Fra 1. august 1997 minimum 50 procent

1. Kvæggylle

a) Fra 1. august 1993 minimum 40 procent

b) Fra 1. august 1997 minimum 45 procent

1. Gødning fra dybstrøelsesstalde

1. Anden husdyrgødning

a) Fra 1. august 1993 minimum 30 procent

b) Fra 1. august 1994 minimum 35 procent

c) Fra 1. august 1995 minimum 40 procent

Følgende minimumskrav for udnyttelsen af kvælstof i anden organisk gødning skal overholdes: Fra 1. august 1996 minimum 30 procent Fra 1. august 1996 minimum 10 procent Fra 1. august 1996 minimum 50 procent Fra 1. august 1996 minimum 45 procent Fra 1. august 1996 minimum 25 procent Fra 1. august 1996 minimum 30 procent

1. Spildevandsslam

1. Husholdningskompost

1. Kartoffelvand

1. NovoGro

1. Pressesaft fra grøntpillefabrikation

1. Andre typer af organisk gødning

I perioden 31. januar - 31. marts skal jordbrugere, som direktoratet anmoder herom, indsende gødningsregnskabet for den senest afsluttede planperiode, jf. § 4, stk. 2 og 3. Fristen for indsendelse meddeles af direktoratet.

Ved udfærdigelse af gødningsregnskab skal benyttes et skema, der er udarbejdet eller godkendt af direktoratet. Dispensationer og klager

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og navnlig, hvor klimatiske forhold taler herfor, samt efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den kommune, bedriften er beliggende i, meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 2 og 3.

Afgørelser truffet af direktoratet i medfør af denne bekendtgørelse, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsyn

Plantedirektoratet fører tilsyn med, at bekendtgørelsen overholdes.

Sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år.

Direktoratet kan efter § 29, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme, pålægge en jordbruger at indsende eller forevise alle dokumenter, som kan have betydning for bedømmelsen af, om der foreligger overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.

Efter § 30b, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme kan direktoratet besigtige landbrugsejendomme uden retskendelse, men mod legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren. Straf

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, §§ 4-8 eller § 10, stk. 2, eller tilsidesættelse af vilkår knyttet til en dispensation efter § 9, stk. 1, straffes med bøde.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 33, stk. 5, i lov om landbrugsejendomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60, i lov om kommunernes styrelse, kan der efter § 33, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1996.

Bekendtgørelse nr. 101 af 4. februar 1994 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 5, nr. 3 og § 33, stk. 4, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994, og efter bemyndigelse, fastsættes:

Bilag

Afgrøder, der kan indgå i grønne marker

(Til § 2, stk. 3) Vintersæd Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Majs Fodermajs Græsmarksafgrøder Græsarter og kløverarter, der indgår i græsmarksblandinger Lucerne Vedvarende græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter Roer Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrøntsager samt frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrønt- kulturer Kulturer under 10 år Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Andre afgrøder Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte.