Bekendtgørelse om støtte til midlertidigt ophør med sildefiskeri
BEK nr 767 af 22/08/1996
§ 1
Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet), kan træffe afgørelse om ydelse af oplægningsstøtte til ejere af danske fiskefartøjer, der driver sildefiskeri i Skagerak eller Nordsøen.
§ 2
Ansøger skal på ansøgningstidspunktet:
- opfylde betingelserne for at opnå erhvervsfiskerstatus, jf. § 3, i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om Saltvandsfiskeri, på grundlag af de sidste 12 måneders fiskeri, og
- a) have opnået tilladelse til fiskeri af sild til konsumformål i 1996 på vilkår af årsmængde, eller
b) have fisket sild på rationsvilkår i Nordsøen og Skagerak i 1996 og have haft en indtjening ved rationsfiskeriet efter sild i Nordsøen og Skagerak i 1995, som udgjorde mindst 10% af fartøjets samlede indtjening.
Der kan ikke ydes støtte til ejere af fartøjer, der helt eller delvis ejes af bierhvervsfiskere, jf. § 4 i lov om saltvandsfiskeri.
§ 3
Der må ikke i oplægningsperioden drives fiskeri eller foretages nogen form for sejlads med fartøjet. Fartøjet må ikke oplægges på land i forbindelse med værft eller værksted, ligesom der alene må foretages normale, løbende vedligeholdelsesarbejder ombord.
§ 4
For fartøjer med rationfiskeri efter sild i Nordsøen og Skagerak i 1996 kan der ydes tilskud til 1 måneds oplægning.
For fartøjer med årsmængdelicens til konsumsildefiskeri i Nordsøen og Skagerak i 1996 er den maksimale periode, der kan ydes tilskud til, 2 måneder.
Den mindste periode, der kan søges om, er 1 måned.
§ 5
Der kan i perioden indtil 4. september indleveres ansøgning om oplægningsstøtte, selvom oplægningen er påbegyndt.
Ansøgning om oplægningsstøtte, hvor oplægningen ønskes påbegyndt efter 4. september, skal være fiskerikontrollen i hænde senest dagen før, oplægning ønskes påbegyndt.
Sidste frist for indlevering af ansøgning om oplægningsstøtte i henhold til denne bekendtgørelse er den 15. november 1996. Oplægningen skal være afsluttet den 31. december 1996.
§ 6
Støttesatserne fremgår af Bilag 1.
Tilskud kan efter anmodning udregnes på basis af fartøjets tonnage målt i GT1, jf. bilag I.
Tilskuddet kan i følgende tilfælde kun udregnes ud fra fartøjets tonnage i GT:
- hvis fartøjets længde mellem perpendikulærerne er større end 24 m,
- hvis fartøjet ikke er målt i BRT, eller
- hvis fartøjet første gang er målt i BRT efter 18. juli 1994.
§ 7
Før oplægningsstøtte kan anvises til udbetaling, skal fiskerikontrollens dokumentation for, at oplægningen har fundet sted, foreligge.
§ 8
Ansøgere skal efter anmodning give Strukturdirektoratet alle oplysninger, dokumenter, regnskaber m.v, der kræves for at godtgøre, at vilkårene for tilsagn om eller udbetaling m.v. af støtte er opfyldt.
Strukturdirektoratet kan kræve de i stk. 1 nævnte oplysninger m.v. bekræftet af en statsautoriseret revisor.
§ 9
Støtte efter loven bortfalder, hvis
- ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- ansøgeren nægter at meddele de fornødne oplysninger efter reglerne i bekendtgørelsen,
- vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes eller
- forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom iøvrigt efter Strukturdirektoratets skøn er væsentligt forrykket.
Strukturdirektoratet kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales.
Når forholdene taler derfor, kan Strukturdirektoratet gøre undtagelse fra stk. 1 og 2.
§ 10
Strukturdirektoratets afgørelser kan indbringes for Landbrugs- og Fiskeriministeriet.
§ 11
Efter lovens § 13 straffes den, der til brug for afgørelser efter denne bekendtgørelse afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. august 1996.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk.2, § 9, stk. 2 og §§ 10 - 13, i lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1993, fastsættes:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 22. august 1996, den 22. august 1996
/Henrik Dam Kristensen Mogens Schou/
Bilag 1
Støttesatser (kr. pr. dag) --------------------------------------------------------------------- Fartøjets tonnage Grund- Pr. BRT Fartøjets tonnage Grundbeløb Pr. BRT beløb GT GT --------------------------------------------------------------------- 0< 25 146 33 0< 10 124 32 25< 50 183 31 10< 25 186 27 50< 70 475 26 25< 50 341 20 70< 100 643 23 50< 100 559 16 100< 200 877 20 100< 250 869 12 200< 300 1.293 17 250< 500 1.645 9 300< 500 1.855 15 500< 1500 2.887 7 500< 1000 2.717 13 1500< 2500 4.750 6 1000< 1500 4.127 11 2500<= 8.320 4 1500< 2000 5.581 10 2000< 2500 6.983 9 2500<= 8.306 8 ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996