Bekendtgørelse om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom

Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende teoretisk og praktisk til at varetage formidlingsopgaver inden for human ernæring, forebyggelse, sundhed, miljø, energi, forbrug, økonomi og husholdningsfaglige områder i øvrigt med henblik på beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed.

Uddannelsen varer 31/2 år inkl. 16 ugers ulønnet praktik, og består af en 1. del på 18 måneder og en 2. del på 24. måneder. 2. del omfatter udarbejdelse af en specialeopgave.

Længden af uddannelsen angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Målet med 1. del er, at de studerende erhverver sig grundlæggende kvalifikationer i uddannelsens hovedelementer, øver metoder til selvstændig opgaveløsning og får kendskab til praktisk pædagogisk virksomhed. Undervisningen på 1. del er fælles for alle studerende.

Målet med 2. del er, at de studerendes viden og færdigheder når et niveau, der tilfredsstiller behov på det private og offentlige arbejdsmarked.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

1. del omfatter nedenstående hovedelementer, der i almindelighed har følgende vægt:

1. Udvalgte dele inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab af betydning for ernærings- og levnedsmiddelfag 30 pct.

1. Udvalgte dele inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab af betydning for rengørings-, materiale-, og miljøfag 30 pct.

1. Udvalgte dele inden for samfundsvidenskab af betydning for husholdningsøkonomiske fag, virksomheds- og forbrugerrettede fag 20 pct.

1. Pædagogisk-psykologiske fag, herunder obligatorisk pædagogisk praktik 20 pct.

Pædagogisk praktik omfatter mindst 4 ugers virksomhed, hvor den studerende i den fulde arbejdsuge er beskæftiget med formidling inden for det ernærings- og husholdningsøkonomiske område.

1. del udbygger de studerendes viden fra 1. delen og omfatter herudover fordybelse på en eller flere specialelinier, samt udarbejdelse af en selvstændig specialeopgave med tilhørende erhvervsrettet praktik. Specialeopgaven, herunder den obligatoriske praktik, omfatter i alt 6 måneders fuldtidsarbejde og er placeret på uddannelsens afsluttende semester.

I løbet af 2. delens 1. år skal de studerende tillige erhverve sig viden inden for supplerende fag som husholdningsfagets historie, perspektiver og internationale relationer, ligesom de skal orientere sig mod valg af specialelinie(r) og den selvstændige specialeopgave.

Gennem beskæftigelse med emner på specialelinierne, skal de studerende på videnskabelig basis erhverve sig teoretiske og metodiske forudsætninger for at søge, udvælge og formidle viden i overensstemmelse med uddannelsens erhvervssigte.

Seminariet fastsætter, hvilke specialelinier der tilbydes.

Den enkelte studerende fordyber sig inden for en eller flere af følgende specialelinier:

1. Undervisning, vejledning eller oplysning i fagområder nævnt i § 1.

1. Produktudvikling og markedsføring ud fra forbruger- og virksomhedssyn.

1. Institutionsdrift, arbejds- og personaleledelse, herunder af erhvervsmæssig rengøring.

1. Human ernæring.

1. Husholdningsøkonomi.

Gennem valget af specialelinie(r) i henhold til stk.1, nr. 1-5, skal de studerende erhverve sig dyberegående viden om forskningsresultater og om forsøgs- og undersøgelsesarbejde af betydning for beskæftigelse med den valgte fagkreds m.v. Endvidere skal de studerende trænes i at udvikle og omsætte denne viden med henblik på praktisk anvendelse i forbindelse med enten formidlingsopgaver eller med produktudvikling og markedsføring eller med ledelse.

Ved udarbejdelsen af den selvstændige specialeopgave skal de studerende i forbindelse med praktik individuelt kvalificere sig til arbejdsmarkedet ved selvstændig faglig fordybelse.

Erhvervsrettet praktik omfatter i alt 12 uger, heraf mindst 4 uger i forbindelse med udarbejdelse af specialeopgave, hvor den studerende er beskæftiget i den fulde arbejdsuge. Afgørelse om placering af de resterende 8 uger træffes af seminariet efter aftale med praktikstederne.

Erhvervsrettet praktik kan efter den studerendes ønske omfatte mere end 12 uger. Den forlængede praktik falder uden for uddannelsens normerede studietid.

Fordybelse på specialelinie(r), udarbejdelse af specialeopgave og erhvervsrettet praktik kan gennemføres ved en anden videregående uddannelsesinstitution i dansk, nordisk eller andet internationalt regi.

Bedømmelse og bevis

Bedømmelse og bevis

De kvalifikationer, der erhverves gennem uddannelsen, dokumenteres ved prøver.

Prøverne bedømmes af eksaminator(erne) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet (ministerielt beskikkede censorer).

Efter uddannelsens 1. del afholdes fælles for seminarierne en prøve i hver af uddannelsens hovedelementer jf. § 3, stk. 1.

Opgaverne udarbejdes af et opgaveudvalg, der er fælles for seminarierne, og hvori censorerne er repræsenteret.

I prøverne efter 1. del skal der opnås en karaktersum på mindst 24. Resultatet skal senest være opnået 1 år efter den første ordinære prøve.

I løbet af 2. delen og inden bedømmelsen af specialeopgaven deltager de studerende i prøver i følgende fagområder

1. to prøver i fag inden for natur- og sundhedsvidenskab,

1. en prøve i fag inden for samfundsvidenskab og

1. en prøve inden for de pædagogisk-psykologiske fag.

Opgaverne stilles af det enkelte seminarium.

Den selvstændige specialeopgave bedømmes ved en prøve ved uddannelsens afslutning.

Prøver kan i særlige tilfælde erstattes af afløsningopgaver. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

En afløsningsopgave skal godkendes af seminariet og skal udformes sådan, at den har den samme tidsmæssige vægt som det afløste uddannelsesstof.

Reeksamen og sygeeksamen afholdes i de sædvanlige eksamensperioder.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Ved bedømmelsen gives karakter efter bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen ernærings- og husholdningsøkonom.

På uddannelsens internationale bevis benyttes betegnelsen Bachelor of Science (B.Sc.) in Nutrition and Home Economics.

Studieordning, merit og forsøg

Studieordning, merit og forsøg

Bestyrelsen fastsætter efter forslag fra rektor de nærmere regler for uddannelsen. Reglerne skal fremgå af studieordningen og skal falde inden for bekendtgørelsens rammer.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1. Mål for og indhold af de enkelte uddannelseselementer.

1. Udbud og principiel rækkefølge af fag på 1. og 2. del, herunder placering af specialelinier.

1. Eventuelle fagligt begrundede bindinger i uddannelsesforløbet med henblik på et eller flere angivne erhvervsområder eller opnåelse af en bestemt erhvervs- eller studiekompetence.

1. Pensum

1. Undervisningsformer, herunder ekskursioner.

1. Opgaver, herunder specialeopgave og eventuelt afløsningsopgave.

1. Dokumentation af pædagogisk praktik, erhvervsrettet praktik, øvelser og supplerende fag.

1. Prøveformer, bedømmelse m.v. jf. § 14.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for seminariet til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Inden en studieordning fastsættes, kontakter seminariet aftagerepræsentanter herom. Derudover indhentes der en udtalelse fra censorformandskabet. Det andet seminarium orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordningen og ændringer heraf sendes til det andet seminarium, til praktiksteder, censorerne og Undervisningsministeriet til orientering.

Seminarierne udgiver og ajourfører en studievejledning.

Uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved det ene seminarium ækvivalerer uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved det andet seminarium.

Seminariet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele deraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet eller dele heraf for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, med mindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

Ministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klage over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende seminarium. Seminariets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, påklages til ministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Efter og videreuddannelse

Efter og videreuddannelse

Efter- og videreuddannelse, herunder uddannelse til klinisk diætist, foregår ved Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet og kan efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelser foregå på andre højere uddannelsesinstitutioner samt ved særlige kurser på seminarierne.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1996.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 23. maj 1990 om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom ophæves.

Seminariet fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt uddannelsen efter de hidtidige regler og afgør, hvornår der sidste gang afholdes eksamen efter disse bestemmelser.

Undervisningsministeriet, den 22. august 1996, den 22. august 1996

/Ole Vig Jensen Lone Basse/