Bekendtgørelse om uddannelsen til Master of Public Policy (MPP) ved Roskilde Universitetscenter

Formålet med uddannelsen til Master of Public Policy (MPP-uddannelsen) er at give deltagere fra et bredt felt af samfundsvidenskabelige uddannelser og med praktisk erhvervserfaring en post-graduate videreuddannelse. Uddannelsen kvalificerer til løsning af offentlige styringsproblemer og varetagelse af specialistfunktioner i ministerier, amter og kommuner samt i organisationer og institutioner, der indgår i samspil med den offentlige sektor.

Uddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at

1. tilegne sig og kritisk vurdere væsentlige temaer blandt samfundsvidenskabernes hoveddiscipliner, hvad angår teoretiske synsvinkler og mønsterdannende arbejdsgange, ikke mindst i forbindelse med nye styringsmodeller i den daglige administration,

1. indgå i kritisk dialog med andre faggrupper og arbejde med nye synsvinkler inden for egne fagområder,

1. kombinere evnen til at arbejde fagligt og professionelt med de krav til udvikling og omstilling, som omverdenen stiller,

1. belyse dynamiske og strategiske sammenhænge mellem individets kompetenceudvikling og offentlige organisationers fremtidige resultatkrav og

1. udvikle de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne påtage sig internationale ledelsesmæssige opgaver og ansvar.

Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse ved Roskilde Universitetscenter.

Uddannelsen har et omfang, der svarer til et års heltidsuddannelse (et årsværk). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på et år.

Den, der har gennemført MPP-uddannelsen, har ret til at betegne sig MPP (Master of Public Policy).

Adgangsbetingelser m.v.

Adgangsbetingelser m.v.

Adgangen til MPP-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau. Ansøgeren skal have mindst 5 års relevant erhvervserfaring - ansøgere med en kandidatuddannelse dog mindst 3 år - og skal besidde sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et engelsksproget undervisningsforløb. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Institutionen kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, hvis ansøgerne skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.

Institutionen fastsætter antallet af personer, der kan optages på uddannelsen.

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

Uddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, projektarbejde, seminarer og workshops.

MPP-uddannelsens fagkreds omfatter kernefagene politologi, økonomi, sociologi, organisation og ledelse. Det fastsættes i studieordningen, hvilke fag den studerende kan vælge som valgfag.

Som afslutning på MPP-uddannelsen udarbejdes en masterafhandling.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Studieordningen

Studieordningen

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

1. Mål for og indhold af de enkelte fag.

1. Adgangsbetingelser.

1. Omfang og rækkefølge af fag og øvrige studieelementer opgjort i studieenheder.

1. Angivelse af, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfrie.

1. Beskrivelse af undervisningsformer, jf. § 6.

1. Eventuelle tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen.

1. Regler om prøveformer og eventuelle muligheder for valg af prøveformer.

1. Antallet af prøver og disses placering i uddannelsesforløbet.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Regler om masterafhandlingen, jf. § 8.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes der en udtalelse fra censorformandskabet.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til orientering til censorerne og ministeriet.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Afgørelse efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2, § 5, § 10 og § 11.

Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1996.

Undervisningsministeriet, den 22. august 1996, den 22. august 1996

/Ole Vig Jensen Jens Bang Nielsen/