Bekendtgørelse om udarbejdelse, indsendelse og offentliggørelse af årsregnskab m.v. og andre regnskabsmæssige dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (* 1) (Årsregnskabsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelsen gælder for følgende virksomheder, som skal udarbejde årsregnskab m.v. eller indsende dette og andre regnskabsmæssige dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter årsregnskabsloven:

1. Aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

1. Interessentskaber og kommanditselskaber, der opfylder betingelserne i årsregnskabslovens § 1 a.

1. Dattervirksomheder omfattet af årsregnskabslovens § 62 a.

1. Virksomheder med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber, omfattet af §§ 1, 3 og 4 i lov om erhvervsdrivende virksomheder.

1. Erhvervsdrivende fonde, jf. § 1 i lov om erhvervsdrivende fonde.

1. Udenlandske virksomheder efter nr. 1, 2 og 4 med her i landet registrerede filialer, jf. årsregnskabslovens §§ 63 a og 63 b.

De i stk. 1, nr. 3 og 6, nævnte virksomheder er dog ikke omfattet af §§ 2-22.

Uanset årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 1, anvendes i denne bekendtgørelse ordene virksomhed og modervirksomhed også om de i stk. 1 nævnte virksomheder, for hvilke der skal udarbejdes årsregnskab henholdsvis koncernregnskab.

Opstilling af regnskab

Opstilling af regnskab

Virksomheden skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med skema A - D i bilag 1. Virksomheden kan vælge mellem de angivne skemaer for balancen og resultatopgørelsen.

Posterne i skema A - D skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Der kan foretages en mere detaljeret opdeling af de poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 o.s.v.). Der kan tilføjes nye arabertalsposter, for så vidt disses indhold ikke er dækket af en eksisterende post.

Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis de kun udgør et ubetydeligt beløb, eller hvis sammendragningen fremmer overskueligheden. I sidstnævnte tilfælde skal de sammendragne poster anføres særskilt i noterne.

Opstilling og benævnelse af arabertalsposterne skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet.

Medmindre beløbene i nedenstående poster er uden væsentlig betydning, skal der i noterne forklares om:

1. udgifter og indtægter, der er afholdt henholdsvis indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, jf. årsregnskabslovens § 18, stk. 1,

1. udgifter og indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt henholdsvis forfalder til betaling i de efterfølgende år, jf. årsregnskabslovens § 18, stk. 2,

1. hensættelser, jf. årsregnskabslovens § 20,

1. udgifter og indtægter vedrørende tidligere år, og

1. ekstraordinære udgifter og indtægter, jf. årsregnskabslovens § 24.

Ved hver post i balance og resultatopgørelse og i de noter, der er omhandlet i § 2, stk. 3, 2. pkt., anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Hvis beløbene ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af beløbene. Er sammenlignelighed ikke mulig, eller er tilpasning ikke foretaget, skal den manglende sammenlignelighed eller tilpasning angives og behørigt begrundes i noterne.

Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post. Balancens poster

Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i opstillingsskemaet, skal dets forbindelse med andre poster angives under den post, hvor det er opført, eller i noterne, hvis denne angivelse er nødvendig for forståelsen af årsregnskabet.

Egne aktier eller anparter samt kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder må kun anføres under de poster, der er bestemt til disse formål.

Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede og skal anføres særskilt for hver enkelt arabertalspost.

Gæld, der forfalder til betaling inden for et år, og gæld, der forfalder efter et år og derfor anses for langfristet, skal anføres særskilt for hver enkelt arabertalspost samt ud for summen af disse.

Forudbetalinger fra kunder opføres under den hertil bestemte post i passiverne, medmindre beløbet særskilt er fratrukket under aktivposten Varebeholdninger.

For hver post under anlægsaktiverne skal i balancen eller i noterne i det mindste oplyses: Resultatopgørelsens poster

1. anskaffelses- eller kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning, før opskrivninger eller af- og nedskrivinger,

1. nyanskaffelser, herunder forbedringer i årets løb,

1. afgang i årets løb, angivet til anskaffelses- eller kostpriser,

1. eventuelle overførsler i årets løb til andre poster,

1. årets opskrivninger,

1. de samlede opskrivninger indtil balancetidspunktet, herunder de under nr. 5 anførte,

1. årets af- og nedskrivninger,

1. årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i regnskabsåret er afhændet eller udgået af driften, og

1. de samlede af- og nedskrivninger indtil balancetidspunktet, herunder de der er anført under nr. 7 og 8.

Under posten Produktionsomkostninger i den funktionsopdelte resultatopgørelse, jf. skema D i bilag 1, anføres de omkostninger, der er afholdt i produktionen for at opnå omsætningen.

I posterne Produktionsomkostninger, Distributionsomkostninger og Administrationsomkostninger som nævnt i skema D, medregnes af- og nedskrivninger på aktiver knyttet til de nævnte funktioner.

Under posterne Andre renteindtægter og lignende indtægter samt Renteudgifter og lignende udgifter i skemaerne for resultatopgørelsen skal det særskilt anføres, hvor stor en del af indtægterne henholdsvis udgifterne, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.

Virksomheder, der opfylder betingelserne i årsregnskabslovens § 64 c, kan i skemaerne i bilag 1 for resultatopgørelsen indføre en post benævnt Bruttofortjeneste eller Bruttotab ved at sammendrage:

1. i skema C posterne nr. 1-5, og

1. i skema D posterne nr. 1-3 og 6.

Bortset fra de i årsregnskabslovens § 4, stk. 3, anførte tilfælde, kan virksomheder, der opfylder betingelserne i årsregnskabslovens § 64 d:

1. Undlade at give de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 5, nr. 1-5.

1. I skema C sammendrage post 15 Skat af ordinært resultat med post 20 Skat af ekstraordinært resultat til en post benævnt Skat af årets resultat, der placeres før post 22 Andre skatter. I så fald anvendes post 16 Ordinært resultat efter skat og post 21 Ekstraordinært resultat efter skat ikke.

1. I skema D sammendrage post 14 Skat af ordinært resultat med post 19 Skat af ekstraordinært resultat til en samlet post benævnt Skat af årets resultat, der placeres før post 21 Andre skatter. I så fald anvendes post 15 Ordinært resultat efter skat og post 20 Ekstraordinært resultat efter skat ikke.

Den indre værdis metode

Den indre værdis metode

Har en virksomhed valgt at værdiansætte kapitalandele i dattervirksomheder til disses regnskabsmæssige indre værdi, jf. årsregnskabslovens § 40 (den indre værdis metode eller equity metoden), skal stk. 2 - 6 nedenfor anvendes på alle dattervirksomhederne. Anvendelse af metoden kan dog undlades for dattervirksomheder, der opfylder betingelserne i årsregnskabslovens § 2 b, stk. 1 og 2. Udeholdelse af en dattervirksomhed skal behørigt begrundes i noterne.

Opgørelsen af den regnskabsmæssige indre værdi foretages i overensstemmelse med § 15, stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 3, § 16 og opgørelsesmetoden i § 17. Udarbejder en dattervirksomhed koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Eventuelle resterende forskelsbeløb efter § 17, stk. 3 eller 4, skal oplyses særskilt i tilknytning til kapitalandelene i balancen eller i noterne. Endvidere skal den regnskabsmæssige behandling af forskelsbeløbene oplyses.

Summen af de til kapitalandelene svarende andele i dattervirksomhedernes resultat opføres særskilt i resultatopgørelsen.

Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 4 nævnte beløb samt med eventuelle andre kapitalandelene tilfaldende andele i bevægelser i dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Har en udenlandsk dattervirksomhed undladt at indarbejde den foreslåede fordeling af overskud i balancen, skal udbytte til virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af dattervirksomhederne.

Den samlede nettoopskrivning efter stk. 5 henlægges til en særlig reserve, der ikke kan anvendes som udbytte eller udlodning.

Anvendelse af den indre værdis metode ved værdiansættelse af kapitalandele i dattervirksomheder skal oplyses i årsregnskabet.

Anvendes den indre værdis metode på kapitalandele i associerede virksomheder, finder bestemmelserne i stk. 2 - 7 tilsvarende anvendelse på alle associerede virksomheder. Dog finder § 11, stk. 2, 1. og 2. punktum, jf. § 9, stk. 2, ikke anvendelse. § 15, stk. 1, nr. 3, jf. § 9, stk. 2, finder kun anvendelse i det omfang, de nødvendige oplysninger er kendte. Anvendelse af metoden kan undlades, hvis kapitalandelene i den associerede virksomhed er af uvæsentlig betydning.

Koncernregnskaber

Koncernregnskaber

Koncernregnskabet opstilles i overensstemmelse med årsregnskabslovens §§ 5, 5 a, 8, 16, og 18 - 24 samt denne bekendtgørelses §§ 2 - 8. Der foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

De metoder, der anvendes ved udarbejdelsen af koncernregnskabet, må kun ændres fra det ene år til det andet, hvis særlige forhold tilsiger dette. En ændring skal behørigt begrundes i noterne, og indvirkningen af ændringen på koncernens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet skal angives.

Årsregnskabslovens § 64 c finder tilsvarende anvendelse ved udarbejdelsen af koncernregnskabet.

Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.

Ligger balancedagen for en konsolideret dattervirksomhed mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, konsolideres dattervirksomheden på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet pr. modervirksomhedens balancedag. Ligger balancedagen for en konsolideret dattervirksomhed tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomhedens årsregnskab benyttes. Der skal i så fald i en note gives oplysning herom. Er der mellem dattervirksomhedens og modervirksomhedens balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet, skal dette også oplyses.

Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne, betegnes som minoritetsinteresser.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt romertalspost under Egenkapital, eller som en særskilt hovedpost mellem Egenkapital og Hensættelser.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen.

Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til dattervirksomheder, der ikke konsolideres, opføres som særskilte poster i koncernbalancen. Konsolidering

De konsoliderede virksomheders bogførte værdi af kapitalandelene i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort i overensstemmelse med § 16 og § 17, stk. 1. De konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af de konsoliderede dattervirksomheders resultat indgår derfor kun i koncernresultatopgørelsen med de beløb, der vedrører tiden efter det i § 17, stk. 1, fastsatte tidspunkt.

Aktier eller anparter i modervirksomheden, der besiddes af dette selv eller en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men behandles i koncernregnskabet som egne aktier eller anparter.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet skal der ske eliminering af:

1. tilgodehavender og gæld mellem de konsoliderede virksomheder,

1. indtægter og udgifter vedrørende dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder, og

1. gevinster og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i aktivernes bogførte værdi.

Stk. 1 kan fraviges, hvis beløbene kun er af uvæsentlig betydning.

Stk. 1, nr. 3, kan fraviges, hvis erhvervelsen er sket på normale markedsvilkår og elimineringen ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. En sådan fravigelse skal anføres i noterne. Fravigelsens betydning for koncernens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet skal oplyses, medmindre den er uvæsentlig. Værdiansættelse

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver værdiansættes efter ensartede metoder i overensstemmelse med årsregnskabslovens §§ 26 - 39.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet skal modervirksomheden så vidt muligt anvende de samme metoder som i sit årsregnskab. Anvendes andre metoder, skal dette anføres i noterne og behørigt begrundes.

Anvender konsoliderede dattervirksomheder værdiansættelsesmetoder i deres regnskab, der afviger fra modervirksomhedens, skal der til brug for koncernregnskabet foretages en fornyet værdiansættelse i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder, medmindre indvirkningen heraf kun er af uvæsentlig betydning. Bestemmelsen kan fraviges i særlige tilfælde, hvis dette anføres i noterne og behørigt begrundes.

Udligningen af den bogførte værdi af kapitalandelene i konsoliderede dattervirksomheder med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 14, stk. 1, 1. pkt., sker efter en opgørelse på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. Opgørelsen kan dog foretages pr. den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, såfremt koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf.

Det forskelsbeløb, som fremkommer ved udligningen af kapitalandelene, fordeles så vidt muligt på de aktiver og passiver i dattervirksomhederne, hvis værdi er højere eller lavere end det beløb, hvortil de er bogført på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt.

En resterende positiv del af forskelsbeløbet

1. behandles som goodwill i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 36 og opføres særskilt under Immaterielle anlægsaktiver, eller

1. fratrækkes straks på en tydelig måde i reserver, der kan anvendes til dækning af tab.

En resterende negativ del af forskelsbeløbet henlægges under en særskilt post mellem Opskrivningshenlæggelser og Reserver under Egenkapital. Årsregnskabslovens § 30, stk. 3 og 4, jf. § 30, stk. 2, 2. pkt., finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Svarer beløbet til en på anskaffelsestidspunktet forventet udgift eller ugunstig udvikling i dattervirksomheden, opføres beløbet dog som en særskilt post under Hensættelser. Beløbet må i så fald kun indtægtsføres i resultatopgørelsen i det omfang, den forventede udgift eller ugunstige udvikling realiseres.

De resterende forskelsbeløb, de metoder, der er anvendt til opgørelsen, og væsentlige ændringer i forhold til forrige år skal forklares i noterne. Er resterende positive forskelsbeløb udlignet med negative forskelsbeløb, skal disse beløb anføres i noterne.

De konsoliderede virksomheders kapitalandele i associerede virksomheder værdiansættes til kapitalandelenes forholdsmæssige andel i de associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, medmindre kapitalandelene er af uvæsentlig betydning.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2 - 6, finder tilsvarende anvendelse. Dog finder § 11, stk. 2, 1. og 2. punktum, jf. § 9, stk. 2, ikke anvendelse. § 15, stk. 1, nr. 3, jf. § 9, stk. 2, finder kun anvendelse i det omfang, de nødvendige oplysninger er kendte.

Kapitalandelene i, tilgodehavender hos eller gæld til virksomhederne angives som særskilte poster i koncernbalancen. Pro rata konsolidering

I det omfang en virksomhed medtages pro rata i konsolideringen, jf. årsregnskabslovens § 60, medtages posterne i denne virksomhed uanset bestemmelserne i § 18 i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i denne bekendtgørelses §§ 10, 11, 14 - 17, 20 og 21 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Noter til koncernregnskabet

Bestemmelserne om notekrav i årsregnskabslovens § 42, § 46, stk. 1, § 49, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, §§ 52 og 54 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret i de virksomheder tilsammen, på hvilke denne bekendtgørelses § 19 finder anvendelse, skal oplyses særskilt.

Omfanget af de konsoliderede virksomheders samlede pantsætning for gæld i koncernbalancen skal oplyses tillige med de pantsatte aktivers bogførte værdi, specificeret for de enkelte poster.

Den samlede størrelse af henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler samt andre økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i koncernbalancen, skal oplyses, for så vidt angivelsen er af betydning for bedømmelsen af de konsoliderede virksomheders samlede økonomiske stilling. Har koncernvirksomheder indgået leje- eller leasingkontrakter af væsentlig betydning for koncernens drift, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives. Oplysningerne efter dette stykke skal gives særskilt for forpligtelser overfor tilknyttede virksomheder, der ikke er konsoliderede virksomheder.

Årsregnskabslovens § 46 a finder tilsvarende anvendelse på koncernvirksomhedernes tilgodehavende hos og sikkerhedsstillelse for de af bestemmelserne omhandlede ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere.

Årsregnskabslovens § 51, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på koncernvirksomhedernes lønninger og vederlag til medlemmer af modervirksomhedens repræsentantskab, bestyrelse og direktion eller tilsvarende ledelsesorganer.

Er koncernens sammensætning ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal noterne indeholde oplysninger, der muliggør en meningsfyldt sammenligning af koncernregnskaberne år for år.

Oplysningerne efter stk. 1 kan undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret indtrufne væsentlige ændringer i koncernsammensætningen.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 3. pkt., finder anvendelse.

For hver af de konsoliderede dattervirksomheder skal oplyses:

1. navn og hjemsted,

1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af de konsoliderede virksomheder, og

1. grundlaget for koncernforholdet, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 6, medmindre koncernforholdet følger af litra a i nævnte nr. 6, og andelen af dattervirksomhedens selskabskapital og stemmerettighederne i denne er den samme.

Oplysningerne efter stk. 1 skal også gives for de dattervirksomheder, der udeholdes af konsolideringen i medfør af årsregnskabslovens § 2b.

For hver associeret virksomhed skal oplyses:

1. navn og hjemsted,

1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af de konsoliderede virksomheder, og

1. om virksomheden er værdiansat efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. denne bekendtgørelses § 18.

For hver virksomhed, hvis regnskab indgår pro rata i konsolideringen i medfør af årsregnskabslovens § 60, skal oplyses:

1. navn og hjemsted,

1. hvor stor en andel af egenkapitalen, der besiddes af de konsoliderede virksomheder, og

1. grundlaget for den fælles ledelse.

Oplysninger efter stk. 1 - 4 kan udelades i de enkelte tilfælde, hvis de kan volde betydelig skade for modervirksomheden eller de i oplysningerne omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes i noterne.

Indsendelse

Indsendelse

For indsendelse af dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gælder følgende frister:

1. Årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal være modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen for godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. dog nr. 2.

1. For statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal årsregnskab m.v. være modtaget i styrelsen senest den 6. hverdag efter dagen for godkendelsen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

1. Halvårsrapport for de første seks måneder af et statsligt aktieselskabs regnskabsår skal være modtaget i styrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders periode, jf. årsregnskabslovens § 56 a og § 63, stk. 3.

1. For udenlandske virksomheder, der anvender årsregnskabslovens § 63 b, skal erklæringer efter § 63 b, stk. 1, nr. 2 og 3, indsendes senest samtidig med modervirksomhedens koncernregnskab.

1. Hvis en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, er undtaget fra at aflægge årsregnskab m.v. efter årsregnskabslovens regler, skal erklæring om, at virksomheden opfylder betingelserne i § 19, stk. 1, jf. stk. 2 - 5, i lov om erhvervsdrivende virksomheder, være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

For fristerne i stk. 1 gælder reglerne i årsregnskabslovens § 64 g, der er gengivet i denne bekendtgørelses bilag 2.

Alle dokumenter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse, skal være forsynet med dokumentation for, at de er blevet til og godkendt i overensstemmelse med lovgivningen, herunder lovgivningen i den udenlandske stat, hvorunder virksomheden henhører. Indsendes dokumenter i kopi eller genpart, skal de være forsynet med dokumentation for, at kopien eller genparten gengiver dokumentet fuldstændigt og sandfærdigt. Det skal tydeligt og tilstrækkeligt fremgå, hvem der har udarbejdet, godkendt og bekræftet dokumenterne, herunder eventuelle revisionspåtegninger.

Af dokumenterne skal, udover det af lovgivningen i øvrigt krævede, i det mindste fremgå virksomhedens fulde navn og registreringsnummer. Endvidere skal virksomhedens regnskabsår fremgå. Regnskabsåret skal være i overenstemmelse med det i styrelsen registrerede, medmindre et andet regnskabsår, som styrelsen lovligt kan registrere, er anmeldt rettidigt, dog senest samtidig med indsendelsen af det pågældende dokument.

Dokumenterne skal uden vanskeligheder kunne indlæses på elektronisk medie (indscannes) og være egnet til tydelig gengivelse efter indlæsning.

Dokumenterne skal være affattet på dansk.

Stk. 1 gælder ikke for følgende dokumenter:

1. Koncernregnskaber for en udenlandsk modervirksomhed, jf. årsregnskabslovens § 2 a.

1. Dokumenter for interessentskaber og kommanditselskaber, i hvilken ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, jf. årsregnskabslovens § 2 e, stk. 2, nr. 3.

1. Udenlandske koncernregnskaber, hvori et interessentskabs eller et kommanditselskabs årsregnskab indgår i konsolideringen, jf. årsregnskabslovens § 2 f, stk. 4, eller officielt bekræftet dokumentation efter det nævnte stykke.

1. Årsregnskaber m.v. for udenlandske dattervirksomheder, der er udeholdt af konsolideringen efter årsregnskabslovens § 2 b, stk. 3, jf. § 62 a.

1. Årsregnskaber m.v., som indsendes for udenlandske selskaber, jf. årsregnskabslovens §§ 63 a og 63 b, og dokumentation efter § 63 b, stk. 1, nr. 2 og 3.

De i stk. 2 nævnte dokumenter kan af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forlanges indsendt i bekræftet oversættelse.

I erhvervsdrivende fonde, der anvender undtagelsesbestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 c eller §§ 64 c-e eller § 8 i denne bekendtgørelse, skal det af årsregnskabet m.v. fremgå, hvilke af de nævnte bestemmelser, der er anvendt.

Fondsmyndigheden for en erhvervsdrivende fond kan forlange indsendt

1. en særskilt fortegnelse over de legatmodtagere, der efter bestyrelsens beslutning har modtaget ydelser af fondens overskud i henhold til formålet, og

1. en årsberetning, jf. § 57, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Årsregnskab m.v. for en virksomhed skal indsendes samlet, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse. Hvis årsregnskab, årsberetning, et eventuelt koncernregnskab og eventuelle erklæringer ikke er samlet i et dokument, skal de være sammenhæftede.

Offentliggørelse m.v.

Offentliggørelse m.v.

Det bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, når dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Skønner Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at lovgivningens, herunder denne bekendtgørelses krav til dokumenterne, ikke er opfyldt, kan styrelsen forlange dokumenterne berigtiget inden for en kort frist. Styrelsen kan fastsætte bestemte mindstekrav for opfyldelsen. Endvidere kan styrelsen fastsætte særlige formkrav for at lette dokumenternes identifikation.

Er et dokument så mangelfuldt, at det ikke kan offentliggøres, og har styrelsen anmodet om indsendelse af et nyt, berigtiget dokument, skal dette være modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den af styrelsen meddelte frist for berigtigelse, for at indsendelsespligten kan anses for opfyldt.

Overskrides de frister, som er anført i § 23, stk. 1, nr. 1 og 2, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virksomhedens ledelse en afgift i medfør af årsregnskabslovens § 62, stk. 5 og 6.

Er der meddelt frist til berigtigelse efter § 29, stk. 2, afbryder denne ikke fristerne i § 23, stk. 1, nr. 1 og 2.

Styrelsen kan endvidere iværksætte tvangsmidler efter § 64, stk. 3, i årsregnskabsloven, § 118 i aktieselskabsloven, § 61 i anpartsselskabsloven, § 21, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende virksomheder og § 64 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Er det bekendtgjort, at et årsregnskab m.v. er offentligt tilgængeligt, kan dette ikke omgøres ved et nyt årsregnskab m.v. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog skønne, at et årsregnskab m.v. kan omgøres, såfremt offentliggørelsen af det nye årsregnskab er i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold. Et omgjort årsregnskab m.v., der modtages efter udløbet af det følgende regnskabsår, kan ikke antages til offentliggørelse, medmindre omgørelsen i ganske særlige tilfælde er sket som følge af et krav fra styrelsen.

Bliver et omgjort årsregnskab m.v. offentliggjort, skal det oprindeligt offentliggjorte årsregnskab m.v. være offentligt tilgængeligt tillige med det omgjorte.

Kan et årsregnskab m.v., der ønskes omgjort, ikke antages til offentliggørelse, skal de nødvendige ændringer i forhold til det offentliggjorte årsregnskab klart fremgå af årsregnskabet for det følgende regnskabsår.

Offentlighed m.v.

Offentlighed m.v.

Årsregnskaber m.v., der er antaget til offentliggørelse, og andre regnskabsmæssige dokumenter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, er offentligt tilgængelige. Årsregnskaber m.v., der blot er modtaget, men ikke antaget til offentliggørelse, er offentligt tilgængelige inden for rammerne af offentlighedsloven.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for dokumenter, der indeholder oplysninger om modtagelse af midler fra en erhvervsdrivende fond. Årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 28, stk. 1, samt revisionspåtegning på disse dokumenter er dog offentligt tilgængelige uanset de deri indeholdte oplysninger.

For udskrifter m.v. af offentligt tilgængelige dokumenter betales gebyr efter taksterne i bilag 2 i bekendtgørelsen om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).

Årsregnskaber for regnskabsår, der er udløbet senest 31. december 1972, og som er indsendt inden 30. juni 1973 med gyldigt forbehold mod, at de gøres offentligt tilgængelige, er ikke offentligt tilgængelige.

Straf

Straf

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2 - 7, jf. skema A - D i bilag 1, samt §§ 9 - 22 straffes med bøde.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. september 1996.

Lempelserne i bekendtgørelsens § 8 kan anvendes for det første regnskabsår, der afsluttes 1. april 1996 eller senere, hvis virksomheden på dette tidspunkt ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat i årsregnskabslovens § 64 c henholdsvis § 64 d.

Følgende ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 533 af 13. juni 1990 om opstilling af årsregnskab og koncernregnskab og om udarbejdelse af koncernregnskab.

1. Bekendtgørelse nr. 465 af 18. juni 1991 om indsendelse m.v. af årsregnskaber m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 29. august 1996, den 29. august 1996

/Ole Blondal Olaf Hasselager/

Bilag 1

A. Skema for balance i kontoform:

AKTIVER

ANLÆGSAKTIVER

I Immaterielle anlægsaktiver

1. Udviklingsomkostninger

1. Koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder

1. Goodwill

1. Forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver

II Materielle anlægsaktiver

1. Grunde og bygninger

1. Tekniske anlæg og maskiner

1. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

1. Forudbetalinger for materielle anlægsaktiver og materielle anlægsaktiver under udførelse

III Finansielle anlægsaktiver

1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

1. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

1. Kapitalandele i associerede virksomheder

1. Tilgodehavender hos associerede virksomheder

1. Andre værdipapirer og kapitalandele

1. Andre tilgodehavender

1. Egne aktier eller anparter

1. Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER

I Varebeholdninger

1. Råvarer og hjælpemidler

1. Varer under fremstilling

1. Fremstillede færdigvarer og handelsvarer

1. Igangværende arbejder for fremmed regning

1. Forudbetalinger for varer

II Tilgodehavender

1. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

1. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

1. Tilgodehavender hos associerede virksomheder

1. Andre tilgodehavender

1. Krav på indbetaling af selskabskapital

1. Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

1. Periodeafgrænsningsposter

III Værdipapirer og kapitalandele

1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

1. Egne aktier eller anparter

1. Andre værdipapirer og kapitalandele

IV Likvide beholdninger

PASSIVER

EGENKAPITAL

I Selskabskapital

II Overkurs ved emission

III Opskrivningshenlæggelser

IV Reserver

1. Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

1. Reserve for egne aktier eller anparter

1. Øvrige lovpligtige henlæggelser

1. Vedtægtsmæssige henlæggelser

1. Andre henlæggelser

V Overført overskud eller tab

1. Overført fra tidligere år

1. Overført af årets resultat

HENSÆTTELSER

1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

1. Hensættelser til udskudt skat m.v.

1. Andre hensættelser

GÆLD (KORT- OG LANGFRISTET)

1. Obligationslån

1. Konvertible gældsbreve

1. Udbyttegivende gældsbreve

1. Kreditinstitutter

1. Modtagne forudbetalinger fra kunder

1. Leverandører af varer og tjenesteydelser

1. Vekselgæld

1. Gæld til tilknyttede virksomheder

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk.1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.