Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål(*
BEK nr 823 af 16/09/1996
§ 1
Denne bekendtgørelse fastsætter, i hvilket omfang affaldsprodukter, jf. § 2, kan anvendes til jordbrugsformål, således at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder komposteret affald, processpildevand og spildevandsslam i det omfang, affaldet er egnet til jordbrugsformål og ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer.
Plantedirektoratet fører tilsyn med kvaliteten af spildevandsslam fra kommunalt ejede eller drevne rensningsanlæg og af kompost fremstillet af kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder, jf. §§ 6 og 7, stk. 1, 2, 3, 4 og 7. Tilsynet føres efter regler fastsat af landbrugs- og fiskeriministeren.
Komposteret og ukomposteret have- og parkaffald samt produkter der kan udbringes efter reglerne i miljø- og energiministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 3
Reglerne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse, hvis de strider mod Landbrugs- og Fiskeriministeriets bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme eller zoonoser.
§ 4
I denne bekendtgørelse forestås ved:
- Affaldsproducent: Den, der frembringer, forarbejder, forhandler eller importerer et affaldsprodukt, som skal afhændes til jordbrugsformål.
- Bruger: Den, der har brugsret over det areal, hvorpå affaldsproduktet anvendes.
- Jordbrugsformål: Plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri, samt have-, park- eller kirkegårdsdrift og lignende.
- Privat havebrug: Ikke-erhvervsmæssig plante- og træproduktion, som kun er til brug for en enkelt eller få husstande.
Affaldsproducentens pligter efter reglerne i kapitel 4 påhviler den affaldsproducent, der afhænder affaldsproduktet til bruger.
Anvendelse af affaldsprodukter, som er optaget på bilag 1
Anvendelse af affaldsprodukter, som er optaget på bilag 1
§ 5
De affaldsprodukter, som er optaget på bilag 1, kan uden forudgående tilladelse anvendes til jordbrugsformål i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitlerne 3-8, jf. dog stk. 2 og 3.
Før anvendelse i skove skal amtsrådet meddele tilladelse. Amtsrådet kan skærpe vilkårene i forhold til, hvad der gælder efter kapitlerne 3 - 8, eller fastsætte yderligere vilkår.
Bekendtgørelsens § 9 stk. 3, 2. punktum, § 10 stk. 2-5, § 11 og kapitlerne 5, 7 og 8 gælder ikke for afhændelse til eller anvendelse i privat havebrug.
Kontrolkrav og produktkrav
Kontrolkrav og produktkrav
§ 6
Affaldsprodukter, der skal anvendes til jordbrugsformål og privat havebrug, skal overholde grænse- og afskæringsværdierne i bilag 2. Endvidere må produkterne ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer.
Ved sammenblanding af flere affaldsproducenters affaldsprodukter, herunder spildevandsslam fra forskellige anlæg, skal de enkelte affaldsprodukter inden sammenblanding overholde grænse- og afskæringsværdierne i bilag 2. Kontrol af om grænse- og afskæringsværdierne er overholdt inden sammenblanding kan dog undlades for spildevandsslam fra kommunale renseanlæg med en kapacitet på mindre end 500 PE, såfremt slammet med henblik på behandling, tilføres et andet kommunalt renseanlæg indenfor samme kommune.
Ved sammenblanding af affaldsprodukter med husdyrgødning skal affaldsprodukterne inden sammenblanding overholde grænse- og afskæringsværdierne i bilag 2.
Kommunalt spildevandsslam må ikke sammenblandes med kommunalt spildevandsslam fra andre kommuner eller med andre affaldsprodukter, med mindre sammenblandingen forestås af en kommune, en fælleskommunal virksomhed eller et biogasfællesanlæg.
§ 7
Affaldsprodukter, der skal anvendes til jordbrugsformål og privat havebrug, skal være analyseret ved repræsentative prøver.
Prøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret laboratorium.
Analyseresultaterne skal fremsendes direkte til tilsynsmyndigheden fra laboratoriet. Analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden første levering af et affaldsprodukt finder sted. Efter første levering af et affaldsprodukt har fundet sted, skal hvert analyseresultat fremsendes til tilsynsmyndigheden, straks det foreligger.
Prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre og analysemetoder skal overholde forskrifterne i bilag 5.
Amtsrådet kan beslutte, at prøvetagnings- og analysehyppigheden skal øges eller nedsættes. Amtsrådet kan beslutte, at prøverne skal analyseres for flere parametre. Amtsrådet kan endvidere beslutte at nogle parametre kan udelades.
Amtsrådet kan beslutte, at nogle prøver kan udtages af affaldsproducenten, og kan beslutte, at nogle prøver kan udtages og analyseres af affaldsproducenten.
Uanset stk. 4 fastsætter landbrugs- og fiskeriministeren regler for prøveudtagning og analysehyppighed for kommunalt spildevandsslam og kompost fremstillet af kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder. Endvidere finder stk. 5 og 6 ikke anvendelse for disse produkter.
§ 8
Affaldsprodukter, der afhændes til privat havebrug, skal have gennemgået en sådan hygiejnisering, at anvendelse i haver kan finde sted, jf. bilag 3.
Afhændelse
Afhændelse
§ 9
Affaldsproducenten skal udarbejde en deklaration, som skal angive følgende:
- Affaldsprodukt med beskrivelse af oprindelse og produktionssted samt henvisning til de betegnelser, der er anvendt i bilag 1.
- De enkelte bestanddele samt blandingsforhold for produkter, som er fremkommet ved blanding af flere forskellige affaldstyper.
- De enkelte bestanddele samt blandingsforhold for affaldsprodukter, som er blandet med gødning eller jordforbedringsmiddel.
- Behandling, resultater af eventuelle analyser samt eventuelle restriktioner for anvendelsen. De betegnelser, der er angivet i bilag 3, skal anvendes.
- Analyseresultater jf. § 7, herunder angivelse af prøvetagnings- og analysetidspunkt.
- Oplysning om opbevaringsmuligheder.
Hvis amtsrådet i en afgørelse har fastsat vilkår i medfør af § 21, stk. 2, skal disse fremgå af deklarationen.
Kopi af deklarationen fremsendes til amtsrådet i affaldsproducentens amt. Fremsendelse skal ske senest 8 dage før levering til bruger.
§ 10
Enhver affaldsproducent der indgår aftale om leverance af et affaldsprodukt, er ansvarlig for, at deklarationen følger affaldsproduktet og svarer til dette.
Levering af affaldsprodukter må kun ske efter direkte skriftlig aftale mellem affaldsproducenten og brugeren.
Levering af kommunalt spildevandsslam eller produkter der indeholder kommunalt spildevandsslam jf. § 6, stk 4 må kun ske efter direkte skriftlig aftale mellem kommunalbestyrelsen, ledelsen af en fælleskommunal virksomhed eller ledelsen af et biogasfællesanlæg, og bruger.
Aftalen må alene omfatte leverancer, der kan forudses anvendt til gødskningsformål på bedriften i den kommende vækstsæson, jf. § 16.
Ved indgåelse af aftale om levering af affaldsprodukter til bruger, skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen til kommunalbestyrelsen i brugers kommune.
§ 11
Inden levering af et affaldsprodukt til bruger skal den, der leverer affaldsproduktet, give kommunalbestyrelsen i brugers kommune skriftlig meddelelse om den leverede mængde, jf. dog stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om brugers navn og adresse samt være bilagt kopi af deklaration, jf. § 9, for det pågældende affaldsprodukt samt leveringstidspunktet. Meddelelse skal ske senest 8 dage før levering.
Den i stk. 1 nævnte meddelelsespligt gælder ikke i de tilfælde, hvor leveringen til den enkelte bruger udgør mindre end 10 tons tørstof pr. år.
§ 12
Hvert år inden 1. marts skal affaldsproducenten skriftligt indberette til amtsrådet, hvor store mængder af hvert affaldsprodukt, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår, fordelt på anvendelse i landbrug, skovbrug, gartneri, parkdrift og privat havebrug. Indberetningen skal ske med henvisning til deklarationen, jf. § 9, for hvert affaldsprodukt.
Amtsrådet skal hvert år senest 1. juli indberette de i stk. 1 omhandlede oplysninger til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan efter forhandling med amtsrådene fastsætte regler om indberetningens form.
Opbevaring af affaldsprodukter
Opbevaring af affaldsprodukter
§ 13
Affaldsprodukter, som skal anvendes til jordbrugsformål, skal opbevares som fastsat i tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, jf. dog § 14.
§ 14
Affaldsprodukter kan dog opbevares på brugers virksomhed uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, hvis det sker på et opbevaringsanlæg, der er placeret, indrettet og drevet i overensstemmelse med de regler, der gælder for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold. De hygiejniske krav i bilag 3 skal overholdes.
Affaldsprodukter, der ikke afgiver væske, kan opbevares i markstakke på brugers virksomhed. Markstakkene skal være overdækket, så vand ikke kan trænge ind i stakken. Placeringen skal følge de i stk. 1 nævnte regler for placering. De hygiejniske krav i bilag 3 skal overholdes. Fra 1. oktober 1999 må spildevandsslam ikke opbevares i markstakke.
Hos den enkelte bruger må der ikke uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19 opbevares en større mængde affaldsprodukter, end bruger selv kan anvende i den kommende vækstsæson.
Opbevaringskapacitet for kommunalt spildevandsslam
Opbevaringskapacitet for kommunalt spildevandsslam
§ 15
Kommunalbestyrelsen skal råde over opbevaringsfaciliteter for kommunalt spildevandsslam produceret i kommunen. Efter 1. oktober 1999 skal kommunalbestyrelsen råde over opbevaringskapacitet svarende til 9 måneders produktion.
Kommunalt spildevandsslam skal opbevares som fastsat i tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, jf. dog stk. 4.
Kommunalt spildevandsslam må ikke opbevares i markstakke efter 1. oktober 1999.
Indtil 1. oktober 1999 kan kommunalbestyrelsen opbevare kommunalt spildevandsslam hos bruger i overensstemmelse med § 14. Hos den enkelte bruger kan kommunalbestyrelsen ikke opbevare en større mængde spildevandsslam, end brugeren har forpligtet sig til at modtage ifølge kontrakt, jf. § 10 stk.3.
Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december hvert år indsende en redegørelse for, hvor og på hvilken måde det kommunale spildevandsslam skal opbevares det kommende år, til amtsrådene i de berørte amter.
Brugers anvendelse af affaldsprodukter
Brugers anvendelse af affaldsprodukter
§ 16
Affaldsprodukter, der ifølge denne bekendtgørelse kan tilføres jord, skal anvendes til gødskningsformål og indgå i gødningsplanlægningen. Bruger skal forud for vækstsæsonens begyndelse fremsende sædskifte- og gødningsplan for jordbrugsbedriften samt kort med angivelse af udspredningsarealer til kommunalbestyrelsen i brugers kommune. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor bruger modtager affaldsprodukter i mængder der overstiger 5 tons tørstof pr. år.
Den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affaldsprodukter og husdyrgødning må ikke overstige 250 kg totalkvælstof og 40 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som et gennemsnit over 3 år. Fra 1. juli 2000 må den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affaldsprodukter og husdyrgødning ikke overstige 250 kg totalkvælstof og 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan fortsat beregnes som et gennemsnit over 3 år.
Uanset bestemmelsen i stk. 2, må der ikke med affaldsprodukter tilføres jorden mere end 10 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år. Fra 1. juli 2000 nedsættes mængden til 7 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år. På park- og skovarealer, hvor der ikke dyrkes fortærbare afgrøder, må der tilføres 20 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år. Fra 1. juli 2000 nedsættes mængden til 15 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år
Flydende affaldsprodukter må højst tilføres i mængder på 3.000 m3 pr. ha pr. år. I perioden 1. oktober - 1. april må der kun tilføres 1.000 m3 pr. ha, jf. dog stk. 5, 3. punktum.
I perioden fra høst (dog senest 1. september) til 1. februar må der med flydende affalds-produkter maksimalt tilføres 50 kg. totalkvælstof pr. ha. Tilførslen må kun ske på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøde den samme vinter. Fra 1. oktober 1999 må der i perioden fra 1. oktober til 1. februar ikke udbringes flydende affaldsprodukter. Udbringning fra høst til 1. oktober må kun ske på etablerede overvintrende græsarealer samt på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.
Udbringning af fast spildevandsslam i perioden fra høst til 20. oktober må kun ske på arealer, hvor der er afgrøder samme vinter.
For affaldsprodukter, som består af mere end 75% husdyrgødning, træder reglerne for anvendelse af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt dyrehold i stedet for stk. 1-5. De med affaldsprodukter tilførte mængder omregnes til dyreenheder, således at maksimalt 110 kg totalkvælstof og maksimalt 20 kg totalfosfor svarer til 1 dyreenhed.
§ 17
Anvendelse af affaldsprodukter må ikke
- ske på sådan en måde og på sådanne arealer, at der ved tøbrud og regnskyl opstår fare for af strømning til søer, vandløb, eller dræn,
- give anledning til forurening af grundvandet, eller
- give anledning til væsentlige gener eller uhygiejniske forhold.
Affaldsprodukter må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.
§ 18
Anvendelse af affaldsprodukter skal ske i overensstemmelse med eventuelle vilkår i deklarationerne.
§ 19
De hygiejniske restriktioner for anvendelsen, jf. bilag 3, skal overholdes.
Særlige bestemmelser om tungmetaller i jord
Særlige bestemmelser om tungmetaller i jord
§ 20
Arealer, som tilføres affaldsprodukter, må ikke indeholde mere tungmetal, end angivet ved jordkvalitetskriterierne i bilag 4.
På arealer, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der er risiko for, at de i stk. 1 nævnte jordkvalitetskriterier er overskredet, skal kommunalbestyrelsen lade udtage- og analysere jordprøver til dokumentation for, hvorvidt jordkvalitetskriterierne er overholdt. Prøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret laboratorium. Udgifterne til disse prøver afholdes af affaldsproducenten.
Prøvetagning og analyse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4.
Anvendelse af affaldsprodukter, som ikke er optaget på bilag 1
Anvendelse af affaldsprodukter, som ikke er optaget på bilag 1
§ 21
Amtsrådet kan efter ansøgning tillade affaldsproducenten, at affaldsprodukter, der ikke er optaget på listen i bilag 1, anvendes til jordbrugsformål efter reglerne i kapitlerne 3-8.
Amtsrådet kan ved afgørelsen skærpe vilkårene i forhold til, hvad der gælder efter kapitlerne 3-8, eller fastsætte yderligere vilkår og herunder bestemme, at anvendelse ikke må ske på nærmere angivne arealer.
§ 22
Amtsrådet skal indhente udtalelse fra embedslægen og kredsdyrlæge, inden afgørelse træffes.
§ 23
Tilladelse, der er meddelt efter § 21, kan til enhver tid af amtsrådet ændres eller tilbagekaldes uden erstatning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20, stk. 1 og 2.
Tilsyn og håndhævelse
Tilsyn og håndhævelse
§ 24
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med at reglerne i kapitlerne 5, 7 og 8 om affaldsprodukters opbevaring og anvendelse overholdes samt, at vilkår om opbevaring og anvendelse i en tilladelse efter, § 5, stk. 2 og § 21 overholdes.
§ 25
Amtsrådet fører tilsyn med, at reglerne i kapitlerne 3 og 4 om kontrol- og produktkrav samt afhændelse overholdes, at reglerne i kapitel 6 om kommunalbestyrelsens opbevaring af kommunalt spildevandsslam overholdes, samt at vilkår om kontrol- og produktkrav samt afhændelse i en tilladelse efter § 5, stk. 2 og § 21 overholdes.
Amtsrådet fører uanset § 24 tilsyn med, at reglerne i kapitel 5 om brugers opbevaring af kommunalt spildevandsslam overholdes.
Plantedirektoratet fører uanset stk. 1 tilsyn med kvaliteten af spildevandsslam fra kommunalt ejede eller drevne rensningsanlæg og kompost fremstillet af kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder, jf. §§ 6 og 7 stk.1, 2, 3, 4 og 7. Tilsynet føres efter regler fastsat af landbrugs- og fiskeriministeren.
§ 26
Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis anvendelse eller opbevaring af affaldsprodukter giver eller kan give anledning til ikke-uvæsentlige gener eller forurening.
Tilsynsmyndigheden kan nedlægge forbud mod anvendelse af et affaldsprodukt til jordbrugsformål, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor.
§ 27
For tilsyn og håndhævelse gælder i øvrigt reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 28
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne i denne bekendtgørelse fraviges.
Beslutning og klage
Beslutning og klage
§ 29
Afgørelser efter denne bekendtgørelse meddeles skriftligt efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.
§ 30
Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.
Følgende afgørelser kan ikke påklages:
- Tilsynsmyndighedens afgørelser efter §§ 7 og 26.
- Amtsrådets afgørelser efter § 21, når afgørelsen vedrører mindre end 10.000 tons affaldsprodukt pr. år.
Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 31
Miljøstyrelsen kan ændre bilag 1, bilag 3 og bilag 5 til denne bekendtgørelse.
Straf
Straf
§ 32
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
- afhænder affaldsprodukter til jordbrugsformål, der ikke overholder de krav til affaldsproduktet, som er fastsat i bilagene 1 - 5,
- overtræder vilkår fastsat af amtsrådet i medfør af § 5, stk.2,
- undlader at opfylde de i kapitel 3 opstillede kontrol- og produktkrav,
- undlader at opfylde de i kapitel 4 opstillede afhændelseskrav,
- overtræder reglerne om opbevaring af affaldsprodukter i kapitlerne 5 og 6 ,
- overtræder reglerne om anvendelse af affaldsprodukter i kapitel 7,
- overtræder vilkår fastsat af amtsrådet i medfør af § 21, eller
- undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 26.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelse er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelse er
- forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 110, stk. 4 i miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 om miljøbeskyttelse pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 33
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1996.
§ 34
Følgende bestemmelser ophæves: Bekendtgørelse nr. 730 af 5. september 1995 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
§ 35
Tilladelser, der er meddelt efter § 19 i bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989, samt tilladelser der er meddelt efter § 20 i bekendtgørelse nr. 730 af 5. september 1995, gælder fortsat. Amtsrådet skal tage tilladelserne op til revision inden den 1. oktober 1999 med henblik på at bringe tilladelserne i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
Dispensationer, der er meddelt af Miljøstyrelsen i henhold til § 32 i bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989, bortfalder senest den 1. oktober 1999.
Dispensationer, der er meddelt af Miljøstyrelsen i henhold til § 27 i bekendtgørelse nr. 730 af 5. september 1995, bortfalder senest den 1. juli 2000.
Miljø- og Energiministeriet, den 16. september 1996, den 16. september 1996
/Svend Auken Hans Henrik Christensen/
Bilag 1
Liste over affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse
A) Slam og spildevand samt uforurenede produktrester fra forarbejdning af vegetabilske råvarer samt fra mejerier.
B) Slam m.v. fra dambrug.
- Slam fra ferskvandsdambrug samt slam og spildevand fra recirkulerede anlæg til opdræt af fisk.
- Slam fra indpumpningsdambrug
C) Slam m.v. fra forarbejdning af animalske råvarer.
- Slam fra rensningsanlæg på slagterier.
- Slam fra rensningsanlæg på fiskeindustrivirksomheder.
- Slam fra rensningsanlæg på foderproduktionsvirksomheder.
D) Kildesorteret affald, herunder komposteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder.
- Madaffald, kaffefiltre, bleer og lignende.
E) Spildevandsslam.
- Slam fra kommunale rensningsanlæg.
- Slam fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand.
Bilag 2
Grænse- og afskæringsværdier, jf. § 6
A. Grænseværdier for tungmetaller
Tabel 1a
Grænseværdier der gælder fra bekendtgørelsens ikrafttræden til den 30. juni 2000.
-------------------------------------- mg pr. kg tørstof Cadmium ....................... 0,8 Kviksølv ...................... 0,8 Bly ........................... 120 Nikkel ........................ 30 -------------------------------------- Tabel 1b Grænseværdier der gælder fra den 1. juli 2000. -------------------------------------- mg pr. kg tørstof Cadmium ....................... 0,4 Kviksølv ...................... 0,8 Bly (1) ....................... 120 Nikkel ........................ 30 --------------------------------------
Tabel 2a
Grænseværdier der gælder fra bekendtgørelsens ikrafttræden til den 30. juni 2000.
-------------------------------------- mg pr. kg totalfosfor Cadmium ....................... 200 Kviksølv ...................... 200 Bly ........................... 10.000 Nikkel ........................ 2.500 -------------------------------------- Tabel 2b Grænseværdier der gælder fra den 1. juli 2000. -------------------------------------- mg pr. kg totalfosfor Cadmium ....................... 100 Kviksølv ...................... 200 Bly ........................... 10.000 Nikkel ........................ 2.500 -------------------------------------- Tabel 3 -------------------------------------- mg pr. kg tørstof Chrom ......................... 100 Zink .......................... 4.000 Kobber ........................ 1.000 --------------------------------------
B. Overholdelse af grænseværdier for tungmetaller
Analyseværdierne skal overholde de tørstofrelaterede grænseværdier i tabel 1 eller de fosforrelaterede grænseværdier i tabel 2. Analyseværdierne skal overholde grænseværdierne i tabel 3. Ud af minimum 5 prøver skal analyseresultaterne fra mindst 75% ligge under grænseværdierne. Dog må ingen prøve overskride en grænseværdi med mere end 50%.
Affaldsproducenten kan vælge enten at overholde de tørstofrelaterede eller de fosforrelaterede grænseværdier.
(1) Blyværdien er 60 mg pr. kg tørstof eller 5.000 mg pr. kg totalfosfor for privat havebrug. For anvendelse i privat havebrug gælder endvidere arsenværdien 25 mg pr. kg tørstof.
C. Afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer
Tabel 4a
Afskæringsværdier der gælder fra den 1. juli 1997 til den 30. juni 2000.
-------------------------------------- mg pr. kg tørstof LAS (2) ....................... 2600 S PAH (3) ..................... 6 NPE (4) ....................... 50 DEHP (5) ...................... 100 -------------------------------------- Tabel 4b Afskæringsværdier der gælder fra den 1. juli 2000. -------------------------------------- mg pr. kg tørstof LAS (2) ....................... 1300 S PAH (3) ..................... 3 NPE (4) ....................... 10 DEHP (5) ...................... 50 --------------------------------------
D. Overholdelse af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer
Hver enkelt analyseværdi skal overholde afskæringsværdierne i tabel 4.
(2) LAS: Lineære alkylbenzensulfonater.
(3) PAH: Polycykliske, aromatiske hydrocarbonater.
S PAH =S Acenaphthen, Phenathren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benz(a)pyren, Benz(ghi)perylen, Indeno(1,2,3-cd)pyren.
(4) NPE: Nonylphenol (+ethoxylater).
NPE omfatter selve stoffet nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxygrupper.
(5) DEHP: di(2-ethylhexyl)phthalat
Bilag 3
Hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner til affaldsprodukter
Hygiejnisk begrundede anvendelsesrerstriktioner til forskellige affaldstyper, jf. bilag 1, efter forskellige behandlinger. (Behandlingerne er defineret nedenfor.)
--------------------------------------------------------------------- Behandling Ikke Stabiliseret Affald behandlet --------------------------------------------------------------------- A) Slam m.v. fra vegetabilsk produktion + + --------------------------------------------------------------------- B) Slam m.v. fra Må ikke anvendes + dambrug i havebrug. --------------------------------------------------------------------- C) Slam m.v. fra Må ikke anvendes Nedbringes inden animalsk til jordbrugsformål. 12 timer efter produktion (3) tilførsel. Må ikke anvendes i havebrug. (4) --------------------------------------------------------------------- D) Kildesorteret Må ikke anvendes Ikke til fortær- affald til jordbrugsformål. bare afgrøder eller havebrug. Nedbringes inden 12 timer efter tilførsel. (1)(3) --------------------------------------------------------------------- E) Spildevandsslam Må ikke anvendes Ikke til fortær- til jordbrugsformål. bare afgrøder (3) eller havebrug. Nedbringes inden 12 timer efter tilførsel. (2)(3) --------------------------------------------------------------------- Behandling Kontrolleret Kontrolleret Affald kompostering hygiejnisering --------------------------------------------------------------------- A) Slam m.v. fra vegetabilsk produktion + + --------------------------------------------------------------------- B) Slam m.v. fra + + dambrug --------------------------------------------------------------------- C) Slam m.v. fra + + animalsk produktion --------------------------------------------------------------------- D) Kildesorteret (1) + affald --------------------------------------------------------------------- E) Spildevandsslam Ikke til fortærbare + afgrøder eller havebrug. (2) ---------------------------------------------------------------------
- Kan anvendes uden hygiejnisk begrundede restriktioner.
(1) På brug med klovbærende dyr skal udspredning og nedbringning af kompost ske før såning.
(2) På arealer, hvor der tilføres spildevandsslam, må der indtil 1 år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed, samt græs eller lignende til industriel fremstilling af tørfoder. Endvidere må der dyrkes ikke fortærbare afgrøder. Der må f.eks. ikke dyrkes kartofler, græs og majs til ensilage samt foder eller sukkerroer.
Ved udspredning i skov skal skoven holdes lukket for offentligheden mindst 1/2 år efter tilførsel. Afspærring skal gennemføres med skiltning der forbyder plukning af bær, svampe og lignende.
Opbevarings-, transport-, sprednings- og nedfældningsudstyr skal rengøres forsvarligt umiddelbart efter brugen.
(3) Indtil 1. juli 1999 kan ikke-behandlet slam m.v. fra animalsk produktion fortsat anvendes, hvis der sker nedbringning umiddelbart efter tilførsel. Indtil 1. juli 1999 kan ikke-behandlet spildevamdsslam ligeledes anvendes, når det nedfældes direkte 10 cm. under jordens overflade, og reglerne i (2) skal overholdes.
Kravet om nedbringning af stabiliseret kildesorteret affald samt stabiliseret spildevandsslam træder først i kraft den 1. juli 1999.
Produkterne må ikke anvendes i havebrug.
(4) Denne begrænsning gælder ikke ved stabilisering i biogasanlæg.
Definitioner til bilag 3
Fortærbare afgrøder=
Afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker. Afgrøder fra frugttræer er dog undtaget herfra.
Kompostering=
Findeling med efterfølgende beluftning. Beluftningen kan være aktiv, f.eks. ved omstikning, eller passiv ved opretholdelse af en struktur, som tillader luftpassage.
Nedbringning=
Nedpløjning, nedharvning, direkte nedfældning eller anden metode, hvor affaldet bringes ned i jorden.
- Ikke behandlet:
Uden behandling efter en af nedenstående behandlingsformer.
- Stabilisering:
Stabiliserede produkter skal ved levering have gennemgået en af de nedenfor under a) - d) nævnte behandlingsformer.
Endvidere må stabiliserede produkter ikke afgive lugt i væsentlig grad.
a) Anaerob stabilisering ved udrådning i opvarmet rådnetank, eller behandling i biogasreaktor.
b) Aerob stabilisering ved slambeluftning, enten i specielt indrettet slamluftningstank eller i langtidsbeluftet, aktiveret slamanlæg.
c) Kompostering hvor temperaturen ikke kontrolleres.
d) Kemisk stabilisering ved tilsætning af kalk.
- Kontrolleret kompostering:
Kompostering med daglige temperaturmåling, således at alt materiale underkastes en temperatur på minimum 55 grader C i minimum 2 uger. Behandlingen skal dokumenteres i form af registrerede temperaturmålinger.
- Kontrolleret hygiejnisering:
Kontrolleret hygiejniserede produkter skal ved levering have gennemgået en af de nedenfor under a) - c) nævnte behandlingsformer.
Envidere skal kontrolleret hygiejniserede produkter ved levering opfylde følgende hygiejniske kvalitetskrav:
- Salmonella må ikke påvises
- Fækal streptokokker skal være mindre end 100/g
Prøvetagning og analyse skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen.
Behandlingsformer:
a) Behandling i reaktor, som sikrer en temperatur på minimum 70 grader C i minimum 1 time, eller tilsvarende hygiejnisering. Behandlingen skal dokumenteres i form af registreret tid og temperatur.
b) Behandling ved tilsætning af kalk så alt materiale opnår pH 12 i minimum 3 måneder. Behandlingen skal dokumenteres i form af tid og pH målinger, der dækker hele partiet.
c) Behandling i biogasreaktor ved termofil udrådningstemperatur samt behandling i seperat hygiejniseringstank kombineret med udrådning i termofil eller mesofil reaktortank og med sikrede minimumsholdetider på en af følgende kombinationer: --------------------------------------------------------------------- Temperatur, Holdetid ved Holdetid ved behandling i seperat hygiej- udrådning i niseringstank(2), termofil(1) ----------------------------------------- reaktortank før eller efter før eller efter udrådning i termo- udrådning i meso- fil reaktortank(3) fil reaktortank(4). Grader C Timer Timer Timer --------------------------------------------------------------------- 52.0 10 --------------------------------------------------------------------- 53.5 8 --------------------------------------------------------------------- 55.0 6 5.5 7.5 --------------------------------------------------------------------- 60.0 2.5 3.5 --------------------------------------------------------------------- 65.0 1.0 1.5 ---------------------------------------------------------------------
(1) Ved termofil udrådning forstås i denne sammenhæng udrådning ved 52 grader C eller derover. Mindste garanterede holdetid i reaktortanken (MGRT) er angivet i timer. Det forudsættes samtidig, at den hydrauliske opholdstid (HRT) i reaktortanken er mindst 7 døgn.
(2) Den kontrollerede hygiejnisering foregår i seperat hygiejniseringstank i forbindelse med en termofil eller en mesofil biogasreaktor. Udrådningen foregår enten før eller efter hygiejniseringen. Mindste garanterede holdetid i hygiejniseringstanken (MGRT) er angivet i timer.
(3) Ved termofil udrådning forstås i denne sammenhæng udrådning ved 52 grader C eller derover. Det forudsættes samtidig, at den hydrauliske opholdstid (HRT) i reaktortanken er mindst 7 døgn.
(4) Ved mesofil udrådning forstås i denne sammenhæng udrådning i temperaturområdet mellem 20 grader C og 52 grader C. Det forudsættes samtidig, at den hydrauliske opholdstid (HRT) i reaktortanken er mindst 14 døgn.
Bilag 4
Jordkvalitetskriterier og prøvetagnings- og analysemetode, jf. § 20.
A. Jordkvalitetskriterier, jf. § 20, stk. 1.
Tabel 5.
--------------------------------------- mg pr. kg tørstof i jord Cadmium ......................... 0.5 Kviksølv ........................ 0,5 Bly ............................. 40 Nikkel .......................... 15 Chrom ........................... 30 Zink ............................ 100 Kobber .......................... 40 ---------------------------------------
B. Prøvetagnings- og analysemetode, jf. § 20, stk. 3
Der skal udtages repræsentative jordprøver. Dette vil normalt omfatte blandingsprøver af 25 enkeltprøver, udtaget på et areal, der er mindre end eller lig med 5 ha, og som dyrkes på ensartet måde.
Prøverne skal udtages til en dybde af 25 cm, medmindre dybden af pløjelaget er mindre end denne værdi, idet dybden for prøvetagningen dog i så fald ikke må være mindre end 10 cm.
Analyse af tungmetaller foretages efter oplukning med stærk syre. Referenceanalysemetoden er atomabsorptionsspektrometri. Påvisningsgrænsen for metal må ikke være højere end 10 pct. af den relevante grænseværdi.
Bilag 5
Prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre samt analysemetoder, jf. § 7, stk. 2, 3 og 4
A. Prøveudtagning
Prøvetagning og analyse skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen.
B. Analyseparametre
Prøverne skal analyseres for følgende parametre:
Cadmium
Kviksølv
Bly
Nikkel
Chrom
Zink
Kobber
Tørstof
Totalfosfor
Totalkvælstof
Udeladelse af parametre kan ske efter følgende retningslinjer:
Parametrene chrom, zink og kobber kan udelades.
Parametrene cadmium, kviksølv, bly og nikkel kan udelades, hvis affaldsproducenten kan dokumentere, at de ikke eller kun i ringe grad forekommer i affaldsproduktet.
C. Analyseparametre for miljøfremmede stoffer
Prøverne skal analyseres for følgende parametre:
LAS(1)
PAH(2)
NPE(3)
DEHP(4)
D. Analysehyppighed for stoffer under pkt. B
Prøveudtagning og analyse skal foretages mindst hver 3. måned.
I spildevandsslam og produkter, der indeholder spildevandsslam, skal samtlige tungmetaller måles mindst 1 gang hver 12. måned. For spildevandsslam fra rensningsanlæg med en behandlingskapacitet, der er mindre end 300 kg BI5 pr. dag, svarende til 5000 personækvivalenter, og som hovedsageligt behandler husholdningsspildevand, kan analysehyppigheden nedsættes yderligere.
E. Analysehyppighed for miljøfremmede stoffer
Fra den 1. juli 1997 skal prøveudtagning og analyse foretages mindst hver 12. måned.
F. Analysemetoder for tungmetaller
Analyse af tungmetaller skal foretages efter oplukning med stærk syre. Referenceanalysemetoden er atomabsorbtionsspektrometri. Påvisningsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10% af den relevante grænseværdi.
G. Analysemetoder for miljøfremmede stoffer
Analysemetoder for miljøfremmede stoffer vil blive fastsat af miljøstyrelsen i et tillæg til bekendtgørelsen.
(1) LAS: Lineære alkylbenzensulfonater.
(2) PAH: Polycykliske, aromatiske hydrocarboner = Acenaphthen, Phenathren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benz(a)pyren, Benz(ghi)perylen, Indeno(1,2,3-cd)pyren.
(3) NPE: Nonylphenol (+ethoxylater).
NPE omfatter selve stoffet nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxygrupper.
(4) DEHP: di(2-ethylhexyl)phthalat.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996