TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m., der anvendes til jordbrugsformål

BEK nr 830 af 19/09/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Producenter af produkter omfattet af bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål skal betale en årlig afgift til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret til tilsynet og kontrollen med overholdelsen af bekendtgørelsen.

Stk. 2

Afgiften fastsættes som

  1. en grundafgift på 200 kr. pr. anmeldt produkt og
  1. en tillægsafgift beregnet på grundlag af oplysningerne i § 3 på 2,10 pr. ton tørstof.
Stk. 3

Dækker de samlede afgiftsbeløb ikke direktoratets udgifter, kan direktoratet opkræve det manglende beløb forholdsmæssigt hos de afgiftspligtige producenter, på samme grundlag som nævnt i stk. 2, nr. 2. Et eventuelt overskydende beløb kan tilbagebetales efter samme retningslinjer.

Stk. 4

Kontrolafgiften tillægges merværdiafgift.

§ 2

Kontrolafgiften forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2

Betales en forfalden afgift ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 3

Kontrolafgiften er tillagt udpantningsret.

§ 3

Producenterne skal hvert år inden den l. marts indberette til Plantedirektoratet, hvilke mængder af de anmeldte produkter de har overdraget i det foregående kalenderår. Mængderne skal indberettes som vægt af det foreliggende produkt og af tørstof. Indberetning skal ske på et skema, der udsendes af direktoratet.

§ 4

Overtrædelse af § 3 straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1996.

pre_paragraph I medfør af §1, stk. 3, nr. 7, og §5, stk. 2, i lov nr. 131 af 26. februar 1992 om gødning og jordforbedringsmidler m.m., som ændret ved lov nr. 400 af 14. juni 1995, og efter bemyndigelse fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996