TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ældreboliginstitution

BEK nr 841 af 20/09/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Normalvedtægter for en selvejende almen

ældreboliginstitution affattes i overensstemmelse med bilaget til denne

bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar

  1. Bygge- og Boligstyrelsen, den 20.

september 1996 Rud Werborg / Vibeke Køie Bilag Normalvedtægter for en selvejende almen ældreboliginstitution. Vedtægter for Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

§ 1

Den selvejende institutions navn er

Stk. 2

Den selvejende institution har hjemsted i

............... kommune.

Stk. 3

Den selvejende institution har ikke nogen

oprindelig egenkapital.

§ 2

Den selvejende institution har til formål at

opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet

boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.

Stk. 2

Den selvejende institution kan udover den i

stk. 1, nævnte virksomhed udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning

til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den

viden, Den selvejende institution har oparbejdet.

Stk. 3

En selvejende institution kan kun have en

boligafdeling. Kapitel 2 Den selvejende institutions ledelse Bestyrelsen

§ 3

Bestyrelsen er den selvejende institutions

øverste myndighed.

Stk. 2

Bestyrelsen består af ...... medlemmer. Heraf

vælges ..... medlemmer af afdelingsbestyrelsen og ..... medlemmer

vælges/udpeges af ............. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal

medlemmer. Mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være beboere i den

selvejende institution, jf. dog stk. 3. Samtidig med valg og udpegning af

medlemmer vælges/udpeges suppleanter for disse.

Stk. 3

Er fundats, vedtægter eller lignende, der den

  1. april 1996 var gældende for den organisation, der vælger at oprette den

selvejende institution, til hinder for, at beboerne udpeger flertallet af

bestyrelsens medlemmer, kan boligministeren bestemme, at beboerne kun kan

vælge et antal, der svarer til en under halvdelen af medlemmerne i

institutionens bestyrelse.

Stk. 4

Medlemmer af kommunalbestyrelsen i den

tilsynsførende kommune kan kun være medlem af bestyrelsen, hvis bestyrelsen

har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere

medlemmer af den selvejende institutions bestyrelse, medmindre de pågældende

er beboere i den selvejende institution.

Stk. 5

Medlem af bestyrelsen kan ikke være:

Stk. 6

Bestyrelsen vælger en formand samt en

næstformand af sin midte.

Stk. 7

Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens

øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for

samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge,

medlemmerne er valgt. Genvalg kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til

enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende. For

kommunalbestyrelsesudpegede medlemmer finder reglerne i lov om kommunernes

styrelse anvendelse.

Stk. 9

Afgår et bestyrelsesmedlem indtræder den

valgte/udpegede suppleant. Findes ingen suppleanter, påhviler det den, der

har valgt/udpeget det pågældende bestyrelsesmedlem, at vælge/udpege et nyt

medlem samt suppleant for dette medlem.

Stk. 10

Suppleanter indkaldes når..........

Stk. 11

Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen

nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 4

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af den

selvejende institution. Bestyrelsen er ansvarlig for at driften, herunder for

at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den

daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

Stk. 2

Bestyrelsen træffer beslutning om:

Stk. 3

Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilken

vedligeholdelsesordning, der skal gælde i den selvejende institution.

Stk. 4

Bestyrelsen kan beslutte at delegere den i stk.

3, nævnte kompetence til afdelingsmødet.

Stk. 5

Hvert år godkender bestyrelsen årsregnskabet

for den selvejende institutions boligafdeling efter forudgående godkendelse

af afdelingsbestyrelsen og eventuelt afdelingsmødet, jf. § 7, stk. 3.

Herudover foretager bestyrelsen inden regnskabsårets udløb den endelige

godkendelse af boligafdelingens budget for det følgende regnskabsår efter

forudgående godkendelse på det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde, jf. §

7, stk. 1.

Stk. 6

Hvert år godkender bestyrelsen årsregnskaber

for eventuelle ikke-boligafdelinger i den selvejende institution. Hvert år

inden regnskabsårets udløb vedtager bestyrelsen endvidere budget for det

kommende regnskabsår for disse ikke-boligafdelinger.

Stk. 7

Som leder af den daglige drift kan bestyrelsen

ansætte en forretningsfører eller en direktør. Det bestemmes ved

forretningsordenen, hvorvidt nødvendig medhjælp for

forretningsføreren/direktøren kan antages af denne eller skal ansættes af

bestyrelsen. Dog foretages ansættelse af inspektør af bestyrelsen efter

indstilling af forretningsføreren/direktøren.

Stk. 8

Den selvejende institutions boligafdeling samt

eventuelle ikke-boligafdelinger forpligtes ved underskrift enten af

den samlede bestyrelse eller af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den

ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med

forretningsføreren/direktøren, hvis en sådan er ansat. Den selvejende

institutions bestyrelse kan meddele en forretningsførende organisation

fuldmagt til at forpligte den selvejende institution og afdelingerne.

§ 5

Hvert år afholdes inden 6 måneder efter

regnskabsårets slutning ordinært bestyrelsesmøde. Dagsordenen for dette skal

omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder

om forretningsførelsen, for det senest forløbne år. 3. Endelig godkendelse af årsregnskab med tilhørende

revisionsberetning samt forelæggelse af budget. 4. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 5. Valg af revisor. 6. Eventuelt.

§ 6

Det ordinære bestyrelsesmøde indkaldes af

formanden med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige

bestyrelsesmedlemmer. Indkaldelsen skal angive tid og sted for

bestyrelsesmødet samt dagsorden.

Stk. 2

Ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at få et

angivet emne behandlet på bestyrelsesmødet. Forslag, der ønskes optaget på

dagsordenen, må være indsendt til formanden senest 2 uger før det ordinære

bestyrelsesmøde. Indsendte forslag skal udsendes til bestyrelsesmedlemmerne

senest 1 uge før mødet, jf. stk. 1.

Stk. 3

Udover det ordinære bestyrelsesmøde, jf. § 5,

indkaldes bestyrelsesmøde af formanden eller, i dennes fravær, af

næstformanden, når der skønnes at være behov herfor, samt når 2 medlemmer af

bestyrelsen anmoder herom.

Stk. 4

Hvert medlem af bestyrelsen har 1 stemme.

Stk. 5

Beslutning træffes af de tilstedeværende ved

almindeligt stemmeflertal. Når 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne forlanger det,

skal afstemningen være skriftlig. Forslag om ændring af vedtægterne eller

opløsning af den selvejende institution kan kun vedtages, hvis 2/3 af

bestyrelsesmedlemmerne er mødt, og 2/3 af de afgivne stemmer er for

forslaget. Er mindre end 2/3 mødt, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er

for forslaget, afholdes nyt møde inden 2 uger, og på dette møde kan forslaget

  • uanset antallet af fremmødte - vedtages, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er

for forslaget.

Stk. 6

I en protokol optages en kort beretning om

forhandlingerne. Beretningen underskrives af dirigenten og formanden. Kapitel 4 Afdelingernes ledelse

§ 7

Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste

regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i

boligafdelingen. I en ny selvejende institution afholdes afdelingsmøde første

gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for

afdelingsmødet skal, jf. dog stk. 3, omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste

møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år. 3. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 4. Valg af medlemmer af afdelingsbestyrelsen og

suppleanter. 5. Eventuelt.

Stk. 2

Fremsætter mindst ......... af afdelingsmødets

stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens

driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i

§ 9

, stk. 3.

Stk. 3

Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskab

skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der

inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning afholdes yderligere et

ordinært afdelingsmøde (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne

tilfælde tillige beslutning om, på hvilket af de to ordinære afdelingsmøder

valg af afdelingsbestyrelse skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to

ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet.

Stk. 4

Det afdelingsmøde, hvor der vælges

bestyrelsesmedlemmer, beslutter, om afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen

vælger formand for afdelingsbestyrelsen.

Stk. 5

Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når

afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst ..... pct. af

husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, eller når der på

et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom, eller når den selvejende

institutions bestyrelse anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til

ekstraordinært afdelingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen

skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer

afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til

ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af den selvejende

institutions bestyrelse. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt,

kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter

afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde.

Stk. 6

Tager lejerne, jf. § 9, stk. 1, 1. punktum, i

en ny selvejende institution ikke inden 6 måneder efter indflytningen - om

nødvendig efter opfordring fra den selvejende institution - initiativ til

indkaldelse af et afdelingsmøde, påhviler det den selvejende institutions

bestyrelse at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende

afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med

mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen.

Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden.

§ 8

Budget for det kommende år for vedkommende

afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for

det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde,

jf. § 7, stk. 3, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab.

Stk. 2

Har afdelingsmødet besluttet, jf. § 7, stk. 3,

at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse,

udsendes regnskabet for boligafdelingen til samtlige husstande i afdelingen

senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal

godkendes.

Stk. 3

Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal

denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge

forud for afdelingsmødet.

§ 9

Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette

har lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede

personer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Adgang

har tillige - men uden stemmeret - den selvejende institutions bestyrelse og

repræsentanter for denne. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre deltager i

mødet, ligeledes uden stemmeret. Den selvejende institutions bestyrelse kan

beslutte, at andre deltager i mødet med taleret.

Stk. 2

Enhver, der ifølge stk. 1, 1. og 3. punktum,

har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på

mødet og til at tage ordet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære

afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før

mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens lejere senest 1 uge før mødet.

Stk. 3

Afdelingsmødets beslutninger træffes på

grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende

stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af

emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved

efterfølgende urafstemning blandt afdelingens lejere, hvor hver husstand

ligeledes har 2 stemmer uanset størrelse. Når et forslag har været undergivet

urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter

afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde.

§ 10

Afdelingsmødet træffer beslutning om

afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige

antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er lejere i

afdelingen, disses ægtefæller samt hermed sidestillede personer.

Stk. 2

For så vidt angår afdelingsbestyrelsens

funktionsperiode, finder reglerne i § 3, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

§ 11

Er der i en afdeling ikke valgt

afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden

at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager den selvejende institutions

bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen.

Stk. 2

Afdelingen afholder rimelige udgifter i

forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde. Hvervet som medlem af

afdelingsbestyrelsen er ulønnet.

§ 12

Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og

årsregnskab for afdelingen.

Stk. 2

Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget

for afdelingsmødet til godkendelse.

Stk. 3

Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede

rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for

afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet

kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder

rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det

sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig

tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsmødet kan endvidere træffe

beslutning om beboernes ret til at udføre forbedringer m.v. af boligerne

udover den fastsatte positivliste, jf. § 69 og § 70 i lov om almene boliger

m.v.

Stk. 4

Medfører et arbejde eller en aktivitet en

lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal

godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens lejere, hvis mindst .....

pct. af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom.

Stk. 5

Afdelingsmødet fastsætter en husorden for

afdelingen.

Stk. 6

Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden

i afdelingen. Eventuel påtale sker til den selvejende institutions

bestyrelse.

Stk. 7

Afdelingsmødet kan beslutte at uddelegere

afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til

en eller flere beboergrupper.

Stk. 8

Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om

bestyrelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.

Stk. 9

Afdelingsbestyrelsen kan være tilstede ved 5

års eftersynet, jf. § 154 i lov om almene boliger m.v., og skal orienteres om

den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet.

Stk. 10

Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at den

endelige afgørelse af spørgsmål, der henhører under afdelingsbestyrelsen,

skal træffes ved urafstemning blandt afdelingens lejere efter reglerne i § 9,

stk. 3
Stk. 11

Den selvejende institutions bestyrelse skal

yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af

dennes funktioner.

Stk. 12

Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden

træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Kapitel 5 Valg af revisor

§ 13

Den selvejende institutions regnskaber,

herunder regnskabet for boligafdelingen og eventuelle ikke-boligafdelinger,

revideres af en statsautoriseret/registreret revisor, der vælges på

bestyrelsesmødet. Revisor afgår hvert år, medmindre vedkommende genvælges. Kapitel 6 Årsregnskab

§ 14

Regnskabsåret for den selvejende institutions

boligafdeling samt eventuelle ikke-boligafdelinger er ..............

Stk. 2

Årsregnskabet består af særskilte regnskaber

for den selvejende institutions boligafdeling samt eventuelle

ikke-boligafdelinger.

§ 15

Hvis der er ansat forretningsfører/direktør,

forelægger denne udkast til årsregnskabet for bestyrelsen.

Stk. 2

Det vedtagne regnskab underskrives af

bestyrelsen og påtegnes af revisor. Er forretningsfører/direktør ansat,

underskriver denne også regnskabet.

§ 16

Det godkendte årsregnskab skal sammen med

bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af

revisionsprotokol indsendes til kommunalbestyrelsen, jf. § 1, stk. 2, til

gennemgang senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Kapitel 7 Likvidation m.v.

§ 17

Likvidation af den selvejende institution,

herunder boligafdelingen og eventuelle ikke-boligafdelinger, finder sted

efter de regler, der er fastsat herom for almene boligorganisationer. Disse

vedtægter suppleres med reglerne i lov om almene boliger m.v. og de

bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf. Vedtaget af den selvejende institutions bestyrelse den ............................ 19 ........

............................................. (Formandens underskrift) Officielle noter Ingen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ældreboliginstitution | TheLawyer.sh