Bekendtgørelse om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne
BEK nr 849 af 24/09/1996
§ 1
Den faglige virksomhed, der udøves af de i §§ 2 og 3 omtalte persongrupper, er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.
§ 2
De ved særlig lovgivning autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet omfatter følgende uddannelseskategorier:
- læger, jf. bekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995 af lov om udøvelse af lægegerning,
- tandlæger, jf. lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger med senere ændringer,
- sygeplejersker, jf. bekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 af lov om sygeplejersker,
- jordemødre, jf. lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre med senere ændringer,
- terapiassistenter (ergoterapeuter og fysioterapeuter), jf. bekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 af lov om terapiassistenter,
- kliniske tandteknikere, jf. lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere med senere ændringer,
- fodterapeuter, jf. lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter med senere ændringer,
- kiropraktorer, jf. lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v.,
- autoriserede psykologer for virksomhed inden for sundhedsvæsenet, jf. § 13 i lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v.,
- optikere, jf. lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v.,
- kliniske diætister, jf. lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, eller
- tandplejere, jf. lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere.
§ 3
Persongrupper, som ikke har autorisation efter særlig lovgivning og som umiddelbart deltager i behandling og/eller pleje af patienter inden for sundhedsvæsenet, omfatter følgende uddannelseskategorier: 1. grønlandske tandplejere, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 47 af 1. maj 1986 om uddannelse til grønlandsk tandplejer (kigutigissasoq) i Grønland, 2. plejere, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier af juli 1977 for uddannelse af plejere, 3. sygehjælpere, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 om uddannelse af sygehjælpere, 4. grønlandske sundhedsmedhjælpere (fødselshjælpere), jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 17. juni 1980 om uddannelse til sundhedsmedhjælper i Grønland, 5. plejehjemsassistenter, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. juni 1980 om plejehjemsassistenter, 6. social- og sundhedsassistenter for så vidt angår sundhedsfaglige opgaver, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 20. juli 1994 af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. med senere ændringer, 7. radiografer, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier af maj 1985 for uddannelse af radiografer, 8. apotekere, provisorer, apoteksmedhjælpere og apoteksassistenter, jf. bekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 af lov om apoteksvirksomhed, eller 9. hospitalslaboranter, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 705 af 24. august 1995 om hospitalslaborantuddannelsen.
Klagevejledning
Klagevejledning
§ 4
Statsamterne vejleder personer, som ønsker at klage over forhold i sundhedsvæsenet. Statsamterne fremsender klager til rette myndighed. Klager anses for indgivet på det tidspunkt, hvor de modtages i statsamtet.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1996.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 904 af 2. november 1994 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne.
Sundhedsministeriet, den 24. september 1996, den 24. september 1996
/Yvonne Herløv Andersen Barbara Erlich-Eriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996