Bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter (Mål 5b-ordningen og LEADER II-ordningen)
BEK nr 852 af 25/09/1996
§ 1
Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) udøver landbrugs- og fiskeriministerens beføjelser med hensyn til tilskud i særlige landdistrikter udpeget i henhold til Det Europæiske Fællesskabs forordninger om strukturfondene for så vidt angår:
- tilskudsordningens indhold, tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, jf. lovens§ 1 a, § 20 g og § 24,
- administration og ansøgningsprocedure, jf. lovens § 21 og § 23,
- bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af udbetalt tilskud, jf. lovens § 26,
- kontrol og tilsyn, jf. lovens § 20 h, § 22 og § 27, og
- straf, jf. lovens § 27 a.
§ 2
Ved en jordbrugsbedrift forstås i denne bekendtgørelse en bedrift, der lovligt drives som en driftsenhed, og som anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.
Jordbrugsbedriften skal efter projektets gennemførelse have et samlet arbejdskraftsbehov på mindst 450 timer om året, hvoraf mindst 225 timer anvendes ved egentlig jordbrugsvirksomhed.
Mål 5b-ordningens indhold
Mål 5b-ordningens indhold
§ 3
Tilskud kan ydes inden for rammerne af det af Europa-Kommissionen godkendte mål 5b-program for perioden 1994-99 til projekter, der medfinansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Der kan ydes tilskud til projekter inden for:
- omstrukturering og miljøbeskyttelse i jordbruget,
- virksomhedsudvikling og
- landboturisme.
§ 4
Inden for omstrukturering og miljøbeskyttelse i jordbruget kan projekterne vedrøre:
- omstilling af animalsk eller vegetabilsk produktion, herunder omstilling til produkter til anvendelse uden for fødevaresektoren eller omstilling til miljøvenlig produktionsmetode,
- omstilling til økologisk produktion,
- infrastruktur af betydning for udviklingen i jordbruget,
- udvikling og afsætning af produkter, herunder egnsspecifikke produkter og nicheprodukter fra jordbruget,
- bevaring af landskabets kulturværdier, naturpleje eller naturgenopretning,
- etablering eller opretholdelse af håndværk på jordbrugsbedrifter,
- demonstrationsprojekter eller demonstrationsjordbrug,
- styrkelse af omstillingsprocessen i jordbruget, udvikling af netværk og beskyttelse af miljø, landskab eller naturressourcer, der iværksættes af foreninger, organisationer, rådgivningscentre eller lignende, eller
- forprojekter eller forundersøgelser med henblik på gennemførelse af en af ovennævnte projekttyper.
§ 5
Inden for virksomhedsudvikling kan projekterne vedrøre:
- forskning i og udvikling af nye produkter, lokale kvalitetsprodukter, mærkevarer, egnsspecifikke produkter og nicheprodukter fra jordbruget,
- infrastruktur af betydning for udvikling eller afsætning af nye produkter, herunder egnsspecifikke produkter og nicheprodukter fra jordbruget,
- etablering af forarbejdningsvirksomhed for jordbrugsprodukter,
- forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter, eller
- forprojekter eller forundersøgelser med henblik på gennemførelse af en af ovennævnte projekttyper.
§ 6
Inden for landboturisme kan projekterne vedrøre:
- omstilling til landboturisme,
- bevaring af landskabets kulturværdier, såsom landsbystruktur og bygningskultur,
- naturpleje, naturgenopretning eller omstilling til mere publikumsvenlige skove,
- infrastruktur i forbindelse med landboturisme,
- styrkelse af omstillingsprocessen til landboturisme, udvikling af netværk og beskyttelse af miljø, landskab eller naturressourcer, der iværksættes af foreninger, organisationer, rådgivningscentre eller lignende,
- produktudvikling eller
- forprojekter eller forundersøgelser med henblik på gennemførelse af en af ovennævnte projekttyper.
LEADER II-ordningens indhold
LEADER II-ordningens indhold
§ 7
Tilskud kan ydes inden for rammerne af det af Europa-Kommissionen godkendte LEADER II-program for perioden 1994-99 til projekter, der medfinansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Der kan ydes tilskud til projekter inden for:
- erhvervelse af kompetence,
- fornyelse i landdistrikter og
- tværnationalt samarbejde.
§ 8
Inden for erhvervelse af kompetence kan projekterne vedrøre:
- analyse af ressourcer i et geografisk område,
- analyse af uddannelsesbehov,
- udarbejdelse og formidling af informationsmateriale om LEADER II-ordningen,
- tilrettelæggelse af og informationer om møder og kurser,
- rådgivning ved projektudarbejdelse,
- kurser i projektledelse og
- kurser for rådgivere og konsulenter inden for landbrug, landboturisme og små og mellemstore virksomheder, herunder forsøgs- og demonstrationsprojekter.
§ 9
Inden for fornyelse i landdistrikter kan projekterne vedrøre:
- teknisk bistand til udvikling i landdistrikter,
- erhvervsuddannelse,
- fremme af landboturisme,
- generel erhvervsfremme, fremme af små og mellemstore virksomheder, håndværk og lokale servicetjenester,
- udvikling, forarbejdning på stedet og afsætning af lokale landbrugs- og skovbrugsvarer, herunder demonstrationsprojekter,
- bevarelse og forbedring af miljøet og livskvaliteten og
- tværregionale aktiviteter.
§ 10
Inden for tværnationalt samarbejde kan projekterne vedrøre:
- teknologioverførsel mellem europæiske LEADER II-grupper, herunder udveksling af udviklingsstrategier, projektformer og projekterfaringer mellem landdistrikter,
- deltagelse i europæisk netværk,
- udvekslingsrejser mellem LEADER II-grupper og
- afholdelse af tværnationale aktiviteter og kurser, herunder sprogkurser.
Betingelser for tilskud
Betingelser for tilskud
§ 11
Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter. Der kan endvidere ydes tilskud til virksomheder, der forarbejder jordbrugsprodukter. Herudover kan der ydes tilskud til foreninger, organisationer, sammenslutninger af jordbrugsbedrifter, offentlige myndigheder eller rådgivningscentre, der gennemfører projekter til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter.
Det er endvidere en betingelse for at opnå tilskud, at projektet er i overensstemmelse med regionplanen for den amtskommune, hvor projektet planlægges gennemført, og at nødvendige tilladelser fra kommunale, amtskommunale og statslige myndigheder samt fra de regionale jordbrugskommissioner kan opnås.
Tilskud ydes i øvrigt på de betingelser, der er fastsat i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om strukturfondene og i Europa-Kommissionens godkendelse af »Program for de danske mål 5b-områder 1994-99«, for så vidt angår mål 5b-projekter og i Europa-Kommissionens godkendelse af »Program for LEADER II i Danmark 1994-99«, for så vidt angår LEADER II-projekter.
§ 12
Tilskud til den i § 4, nr. 2, nævnte foranstaltning ydes på betingelse af, at bedriften af Plantedirektoratet er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.
Tilskud til de i § 4, nr. 5, nævnte foranstaltninger ydes på betingelse af, at foranstaltningen indgår i et omstillingsprojekt, og af Strukturdirektoratet skønnes at være af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
Tilskud til den i § 4, nr. 6, nævnte foranstaltning ydes på betingelse af, at projektet af Strukturdirektoratet skønnes at være af væsentlig betydning for lokalsamfundet.
Tilskud til de i § 6, nr. 2 og 3, nævnte foranstaltninger ydes på betingelse af, at foranstaltningen indgår i et landboturismeprojekt, og af Strukturdirektoratet skønnes at være af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
§ 13
Der kan ydes tilskud til investeringer, der er nødvendige for projektets gennemførelse, samt til udgifter til konsulentbistand.
Til projekter, der vedrører forskning eller produktudvikling, kan der tillige ydes tilskud til:
- honorarer i en begrænset periode i udviklingsfasen, materialer, særligt udstyr m.v., der kan henføres til projektet, og
- udgifter til undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring m.v.
Til projekter, der har til formål at styrke omstruktureringen i jordbruget, jf. § 4, nr. 8, og § 6, nr. 5, kan der ydes tilskud til honorarer til ansatte konsulenter i en begrænset periode.
Ansøgning om tilskud m.v.
Ansøgning om tilskud m.v.
§ 14
Ansøgning om tilskud skal udfærdiges på særlige skemaer, der fås hos Strukturdirektoratet, hos amtskommunerne eller hos sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer. Mål 5b-ansøgninger indgives til Strukturdirektoratet eller til den amtskommune, hvor projektet planlægges gennemført. LEADER II-ansøgninger indgives til den lokale aktionsgruppe i det område, hvor projektet planlægges gennemført, jf. stk. 4.
Strukturdirektoratet modtager forud for behandlingen af en mål 5b-ansøgning en udtalelse fra den amtskommune, hvor projektet planlægges gennemført.
Hvis et mål 5b-projekt planlægges gennemført på en af øerne under Sammenslutningen af Danske Småøer, modtager Strukturdirektoratet en udtalelse fra Sammenslutningen af Danske Småøer.
Der nedsættes tre regionale LEADER II-grupper og en række lokale aktionsgrupper, der varetager administrative opgaver i forbindelse med behandling af LEADER II-ansøgninger medmindre andet aftales.
Strukturdirektoratet modtager forud for behandlingen af en LEADER II-ansøgning en udtalelse fra LEADER II-gruppen i det område, hvor projektet planlægges gennemført.
Strukturdirektoratet træffer på baggrund af de i stk. 2, 3 og 5 nævnte udtalelser afgørelse om, hvorvidt en ansøgning opfylder betingelserne for at opnå tilskud, og meddeler tilsagn i henhold til lovens § 20 g.
Hvis projektet vedrører skovbrug, forarbejdning af skovbrugsprodukter eller natur- og landskabsprojekter, herunder projekter vedrørende kulturhistorie og bygningskultur, modtager Strukturdirektoratet en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
§ 15
Ansøgning om tilskud skal være modtaget af den pågældende amtskommune, LEADER II-gruppe eller Strukturdirektoratet inden den 1. oktober 1999.
§ 16
Strukturdirektoratet kan fastsætte nærmere vilkår for meddelelse af tilsagn.
§ 17
En afgørelse truffet af Strukturdirektoratet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Beregning og udbetaling af tilskud
Beregning og udbetaling af tilskud
§ 18
Der kan maksimalt ydes et tilskud på 50 pct. af de godkendte udgifter.
Inden for en periode på 6 år kan det samlede investeringstilskud til de enkelte jordbrugsbedrifter efter reglerne i denne bekendtgørelse eller efter anden lovgivning ikke beregnes af et beløb, der overstiger 650.000 kr. pr. heltidsbeskæftiget ved bedriften og højst 1.300.000 kr. pr. bedrift.
Ved beregning af de i stk. 2 nævnte maksimumsbeløb medtages ikke investeringer i henhold til en godkendt forbedringsplan efter Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (Forbedringsordningen), forudsat at forbedringsplanen er afsluttet senest den 1. januar 1992.
§ 19
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af ansøgerens opgørelse over de afholdte udgifter. Strukturdirektoratet kan fastsætte nærmere regler for udbetaling af tilskud.
§ 20
Erklæring om projektets forløb, udgiftsopgørelse og regnskab for projektet skal attesteres af
- en registreret eller statsautoriseret revisor,
- en landøkonomisk konsulent,
- Kommunernes Revisionsafdeling,
- Direktoratet for Statens Revision eller
- en sagkyndig skovbrugskonsulent, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 580 af 30. juni 1995 om tilskud til skovbrugsforanstaltninger.
§ 21
Der vil ikke af Strukturdirektoratet kunne noteres transport på tilskuddet. Ændringer i projektet
§ 22
Ændring af investeringer i et projekt, hvor Strukturdirektoratet har meddelt tilsagn efter § 3, kan godkendes af Strukturdirektoratet som tilskudsberettiget på betingelse af,
- at investeringen er en del af projektets samlede formål,
- at de gennemførte investeringer fortsat anvendes til det forudsatte formål, og
- at investeringen er tilskudsberettiget efter de regler, der gælder på tidspunktet for ansøgning om ændring af investering.
Tilskuddet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af investeringer i projektet.
Ændring af investeringer i et projekt må ikke påbegyndes, inden der er indhentet godkendelse fra Strukturdirektoratet.
Overvågning, opfølgning og kontrol
Overvågning, opfølgning og kontrol
§ 23
I henhold til lovens § 20 h nedsætteset Overvågningsudvalg. Overvågningsudvalget varetager tilsyns- og opfølgningsfunktioner for mål 5b- og LEADER II-ordningerne.
Overvågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen af Danske Småøer, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landbrugsraadet samt Europa-Kommissionen. Landbrugs- og Fiskeriministeriet udpeger formanden for Overvågningsudvalget.
Strukturdirektoratet varetager sekretariatsopgaver for Overvågningsudvalget. Forretningsordenen fastsættes af Overvågningsudvalget.
§ 24
Strukturdirektoratet og Plantedirektoratet kan på landbrugs- og fiskeriministerens vegne foretage den kontrol, der er nævnt i lovens § 27.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 25
Der kan ikke ydes tilskud til: Fiskeriet (FIUF), Bortfald af tilskud m.v.
- udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden ansøgning er anerkendt modtaget af Strukturdirektoratet eller amtskommunen, bortset fra projekteringsudgifter,
- driftsudgifter, herunder værdien af eget og ansattes arbejde, jf. dog § 13, stk. 2 og 3,
- investeringer, hvortil der er givet tilsagn om støtte fra EU's strukturfonde eller fra Det Finansielle Instrument til Udvikling af
- investeringer, der ikke er støtteberettigede i henhold til reglerne for investeringsstøtte i art. 6 og 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 ( 1) med senere ændringer,
- investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter, der ikke er støtteberettigede i henhold til reglerne for investeringsstøtte i Rådets forordning nr. 866/90 ( 2) og 867/90. ( 3)
§ 26
Strukturdirektoratet træffer afgørelse om bortfald og tilbagebetaling af tilskud i henhold til lovens § 26. Strukturdirektoratet kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, og at udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales med tillæg af renter beregnet fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven,
- hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning,
- hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- hvis de med tilskud opførte bygninger og faste anlæg, indkøbt materiel m.m. inden for en periode på 5 år fra investeringernes påbegyndelse anvendes til andre formål end forudsat i ansøgningen,
- ved ejer- eller brugerskifte, medmindre den nye ejer eller bruger indtræder i rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet om tilskud, eller
- hvis forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Strukturdirektoratets eller Europa-Kommissionens skøn er væsentligt forrykket.
Ansøgeren har pligt til at give Strukturdirektoratet meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.
Hvis forhold, der helt eller delvist kan medføre bortfald eller tilbagebetaling af tilskud, kun vedrører en enkelt bedrift eller nogle få samarbejdende bedrifter, kan Strukturdirektoratet bestemme, at støtten kan opretholdes for de øvrige bedrifter, der er omfattet af samarbejdet.
§ 27
Efter lovens § 27 a, stk. 1, straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller som forsøger derpå.
Efter lovens § 27 a, stk. 2, straffes den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller denne bekendtgørelse, med bøde. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der efter lovens § 27 a, stk. 5, pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Strukturdirektoratet efter lovens § 27 a, stk. 6, tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Retsplejelovens § 930, jf. § 926, finder tilsvarende anvendelse på tilkendegivelser fra Strukturdirektoratet, jf. lovens § 27 a, stk. 7.
Efter lovens § 27 a, stk. 8, bortfalder videre forfølgning, hvis bøden betales i rette tid eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 28
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1996. Bekendtgørelsen har virkning for de LEADER II-ansøgninger, der er modtaget i Strukturdirektoratet fra den 1. januar 1994, og der kan ydes tilskud med virkning fra den 1. januar 1995. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse for de mål 5b-ansøgninger, der er modtaget i Strukturdirektoratet fra denne bekendtgørelses ikrafttræden og for de mål 5b-ansøgninger, der er indgivet inden denne bekendtgørelses ikrafttræden, uden at der er truffet afgørelse i sagen.
Bekendtgørelse nr. 737 af 8. september 1995 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter (mål 5b-ordningen) ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for projekter under mål 5b-ordningen, hvortil der er givet tilsagn efter nævnte bekendtgørelse.
Bekendtgørelse nr. 731 af 5. november 1991 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 222 af 21. april 1993, finder fortsat anvendelse for projekter under mål 5b-ordningen, hvortil der er givet tilsagn inden den 1. januar 1994, og for projekter under fællesskabsinitiativet LEADER, hvortil der er givet tilsagn inden den 1. april 1994.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 25. september 1996, den 25. september 1996
/Henrik Dam Kristensen Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996