TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland

BEK nr 866 af 30/09/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Optagelse i en arbejdsløshedskasse kan ske, hvis betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41 er opfyldt. Bopælskravet i § 41, stk. 1, nr. 1, fraviges dog for en person, der dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager i Danmark, hvis personen har bopæl i et andet EØS-land.

Stk. 2

En person, som ikke har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan medregne dokumenterede forsikringsperioder i det andet EØS-land, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, hvis inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land.

  1. kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse, og
  1. personen påbegynder arbejde i Danmark, jf. stk. 3,
Stk. 3

For fuldtidsforsikrede kræves arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger/3 måneder. For deltidsforsikrede kræves arbejde i mindst 148 timer inden for 12 uger/3 måneder. For selvstændige erhvervsdrivende kræves udøvelse af selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Arbejdet skal kunne anerkendes efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 4

Dokumenteret lønarbejde i et andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 5

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 2 og fristen for opfyldelse af kravet om arbejde i stk. 3.

§ 2

En person, der har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år, og som herefter har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan genoptages i en arbejdsløshedskasse og medregne dokumenterede forsikringsperioder, herunder perioder hvor der er udbetalt arbejdsløshedsydelser, til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, hvis

  1. bopælskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og
  1. kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse inden 8 uger regnet fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land.
Stk. 2

Dokumenteret lønarbejde i et andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 3

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 1, nr. 2.

§ 3

Optagelse i en arbejdsløshedskasse af helt arbejdsløse grænsearbejdere og »andre arbejdstagere end grænsearbejdere«, der har bopæl i Danmark, og som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan ske, uden at arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. §§ 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 4

Dokumenterede forsikringsperioder, der ligger før eventuelle afbrydelser i forsikringen i forbindelse med overgang fra en dansk arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land og dokumenterede forsikringsperioder, der ligger før afbrydelser i forsikringen i et andet EØS-land, kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens 53, stk. 1, hvis afbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 8 uger inden for 12 måneder. Ret til optagelse/genoptagelse under arbejde i et andet EØS-land

§ 5

Optagelse i en arbejdsløshedskasse af en lønmodtager, som ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, kan ske under arbejde i et andet EØS-land, hvis arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, er opfyldt. Bopælskravet i § 41, stk. 1, nr. 1, fraviges dog, hvis personen har bopæl i et andet EØS-land.

Stk. 2

Optagelse er betinget af, at lønmodtageren umiddelbart før påbegyndelsen af arbejdet har haft bopæl og ophold i Danmark, og af at lønmodtageren søger om optagelse senest 1 år efter, at pågældende har foretaget bopælsskift til det andet EØS-land.

Stk. 3

Dokumenteret lønarbejde i det andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

§ 6

Genoptagelse i en arbejdsløshedskasse kan ske, uden at bopælskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, hvis en person efter at have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, påbegynder andet arbejde i et EØS-land, hvor pågældende ikke har ret til at være arbejdsløshedsforsikret eller påbegynder arbejde i lande uden for EØS.

Stk. 2

Genoptagelse er betinget af, at

  1. kassen modtager en skriftlig ansøgning om optagelse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land, og
  1. personen har været arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år.
Stk. 4

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 2, nr. 1. Ret til bevarelse af medlemskab under arbejde i et andet EØS-land og det øvrige udland

§ 7

Ret til bevarelse af medlemskabet af en arbejdsløshedskasse under arbejde i et andet EØS-land har et medlem, der

  1. i medfør af artiklerne 13, stk. 2, litra c-f, til 17, i forordning (EØF) nr. 1408/71 eller artikel 7 i Nordisk Konvention af 15. juni 1992, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller
  1. ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter dette lands regler, eller
  1. ikke er omfattet af reglerne i forordningen, eller
  1. ikke er omfattet af reglerne i konventionen.
Stk. 2

Ret til bevarelse af medlemskabet af en arbejdsløshedskasse har et medlem, der arbejder i Grønland eller i andre lande uden for EØS, dog ikke på Færøerne.

Stk. 3

Dokumenteret lønarbejde og dokumenteret drift af selvstændig virksomhed, der er udført i en dansk forsikringsperiode, kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Uretmæssig bevarelse af medlemskab under arbejde i et andet EØS-land

§ 8

Uretmæssig bevarelse af et medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse foreligger, når et medlem

  1. skulle have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (fejlforsikring), jf. § 9, eller
  1. samtidig retmæssigt har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (dobbeltforsikring), jf. § 10.

§ 9

Medlemskabet annulleres i perioder, hvor medlemmet har været fejlforsikret, jf. dog stk. 5 og stk. 6. Fejlforsikringsperioder og arbejde i sådanne perioder kan ikke medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Stk. 2

Hvis medlemmet ikke har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år regnet fra tidspunktet for ophøret af den seneste fejlforsikringsperiode, skal pågældende optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41.

Stk. 3

Hvis medlemmet inden for de sidste 5 år har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i Danmark, anses medlemskabet igen for retmæssigt fra det tidspunkt, hvor det seneste arbejdsforhold i det andet EØS-land er ophørt.

Stk. 4

Hvis fejlforsikringsperioderne sammenlagt overstiger 3 måneder inden for 12 måneder, skal arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, opfyldes på ny fra det tidspunkt, hvor medlemskabet igen er retmæssigt.

Stk. 5

Hvis fejlforsikringsperioderne sammenlagt ikke overstiger 3 måneder inden for 12 måneder, annulleres medlemskabet ikke. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, anses for at være opfyldt, når medlemmet, fra det tidspunkt hvor medlemskabet igen er retmæssigt, har været medlem af kassen i en periode, der svarer til fejlforsikringsperioderne, og når der herudover foreligger 1 års medlemskab.

Stk. 6

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde se bort fra, at et medlem har været fejlforsikret.

§ 10

Medlemskabet af en dansk arbejdsløshedskasse annulleres i dobbeltforsikringsperioder, hvor medlemmet retmæssigt har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. Dokumenterede forsikringsperioder og dokumenteret lønarbejde i det andet EØS-land kan medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Hvis medlemmet ikke har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år fra tidspunktet for ophøret af den seneste dobbeltforsikringsperiode, skal betingelserne i § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, være opfyldt, for at medlemskabet igen kan anses for retmæssigt, og for at medregning af forsikringsperioder i det andet EØS-land kan ske.

Stk. 3

Hvis medlemmet har været retmæssigt arbejdsløshedsforsikret i Danmark inden for de sidste 5 år fra tidspunktet for ophøret af den seneste dobbeltforsikringsperiode, anses medlemskabet igen for retmæssigt fra det tidspunkt, hvor forsikringen i det andet EØS-land er ophørt. Uretmæssig arbejdsløshedsforsikring i et andet EØS-land

§ 11

Fejlforsikringsperioder i et andet EØS-land og arbejde i sådanne perioder kan ikke medregnes til opfyldelse af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

Stk. 2

Hvis fejlforsikringsperioderne sammenlagt overstiger 3 måneder inden for 12 måneder, skal arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, opfyldes på ny fra tidspunktet for optagelsen i den danske arbejdsløshedskasse.

Stk. 3

Hvis fejlforsikringsperioderne sammenlagt ikke overstiger 3 måneder inden for 12 måneder, anses arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1, for at være opfyldt, når medlemmet, fra tidspunktet for optagelsen i den danske arbejdsløshedskasse, har været medlem af kassen i en periode, der svarer til fejlforsikringsperioderne, og når der herudover foreligger 1 års medlemskab. Ikrafttræden

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1996.

Stk. 2

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Stk. 3

Samtidig ophæves følgende retsforskrifter:

  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.
  1. Vejledning nr. 217 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland.

pre_paragraph I medfør af §§ 41, stk. 5, 53, stk. 5, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 22. juli 1996, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Ret til optagelse og ret til medregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996