TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om certifikater til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester

BEK nr 872 af 02/10/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Med baggrund i bl.a. det internationale radioreglement (Geneve 1994), artikel 44, om prøver til opnåelse af certifikater for betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester kan følgende certifikater udstedes af Statens Luftfartsvæsen efter bestået prøve:

  1. Generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist (GEN), jf. § 2.
  1. Begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (BEG), jf. § 3.
  1. Nationalt begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (N-BEG), jf. § 4.
  1. Nationalt begrænset certifikat til jordstationer (N-JOR), jf. § 5.
Stk. 2

Udformningen af certifikater, som er nævnt i stk. 1, fastsættes af Telestyrelsen efter indstilling fra Statens Luftfartsvæsen.

Stk. 3

Generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist, jf. stk. 1, nr. 1, udstedes kun til ansøgere, der er fyldt 18 år. Øvrige certifikater, jf. stk. 1, nr. 2-4, udstedes kun til ansøgere, der er fyldt 16 år.

Stk. 4

Prøve kan tidligst aflægges 3 måneder før, ansøgeren fylder 18 år henholdsvis 16 år.

Stk. 5

Statens Luftfartsvæsen kan, med henblik på opfyldelse af betingelserne i bilag 2, nr. 1, jf. § 13, stk. 1, for betjening af radioanlæg i bekendtgørelse om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester, anerkende udenlandske certifikater, som kan sidestilles med certifikater udstedt af Statens Luftfartsvæsen. Det er en forudsætning for anerkendelsen, at certifikatet er gyldigt i henhold til de bestemmelser, den udenlandske myndighed har udstedt certifikatet efter. Generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist (GEN)

§ 2

For udstedelse af generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist (GEN) stilles krav om:

  1. Detaljeret kendskab til og færdighed i:

a) Telegramkategorier og prioritetsrækkefølge,

b) tale- og mikrofonteknik,

c) det fonetiske alfabet,

d) afgivelse af tal,

e) engelsk standardfraseologi,

f) engelsk fraseologi i forbindelse med pejlinger,

g) kaldesignaler for luftfartøjer,

h) kaldesignaler for lufttrafiktjenesteenheder,

i) oprettelse af radioforbindelser,

j) rettelser og gentagelser,

k) kvittering,

l) svigtende radioforbindelse (COM-procedurer),

m) prøveopkald,

n) læselighedsskala,

o) nød- og ilsignaler (COM-procedurer),

p) maritime nød- og kaldefrekvenser (herunder tavshedsperioder),

q) HF-network og

r) selcall.

  1. Detaljeret kendskab til:

a) Frekvens og bølgelængde,

b) bølgetyper (N0N, A1A, A2A, A3E, J3E og F3E),

c) radiobølgernes udbredelse i VLF/LF/MF/HF/VHF/UHF/SHF-områderne,

d) D-, E- og F-lagene,

e) jord- og rumbølger,

f) den døde zone, skip distance,

g) nat- og kysteffekt,

h) frekvensbeskyttelse,

i) fading,

j) atmosfæriske forstyrrelser,

k) magnetisk uvejr, black-out,

l) døgnvariation,

m) kanalafstand,

n) squelch,

o) nødradioudstyr (herunder afprøvning samt rapportering af hørte signaler),

p) VDF,

q) VOR,

r) DME,

s) primær og sekundær radar,

t) ILS,

u) NDB,

v) locator og

w) ADF.

  1. Færdighed i engelsk.
Stk. 2

Generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist (GEN) forsynes med påtegning om, at det også er gyldigt til at foretage dansksproget korrespondance til og fra et luftfartøj, hvis der bestås en supplerende prøve i dansk standard fraseologi. Begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (BEG)

§ 3

For udstedelse af begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (BEG) stilles krav om: Nationalt begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (N-BEG)

  1. Detaljeret kendskab til og færdighed i:

a) Telegramkategorier og prioritetsrækkefølge,

b) tale- og mikrofonteknik,

c) det fonetiske alfabet,

d) afgivelse af tal,

e) engelsk standardfraseologi,

f) engelsk fraseologi i forbindelse med pejlinger,

g) kaldesignaler for luftfartøjer,

h) kaldesignaler for lufttrafiktjenesteenheder,

i) oprettelse af radioforbindelser,

j) rettelser og gentagelser,

k) kvittering,

l) svigtende radioforbindelse (COM-procedurer),

m) prøveopkald,

n) læselighedsskala og

o) nød- og ilsignaler (COM-procedurer).

  1. Detaljeret kendskab til:

a) Frekvens og bølgelængde,

b) bølgetyper (N0N, A1A, A2A, A3E og F3E),

c) radiobølgernes udbredelse i VHF/UHF-områderne,

d) frekvensbeskyttelse,

e) kanalafstand,

f) squelch og

g) nødradioudstyr (herunder afprøvning samt rapportering af hørte signaler).

  1. Færdighed i engelsk.

§ 4

For udstedelse af nationalt begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (N-BEG) stilles krav om: Nationalt begrænset certifikat til jordstationer (N-JOR)

  1. Detaljeret kendskab til og færdighed i:

a) Telegramkategorier og prioritetsrækkefølge,

b) tale- og mikrofonteknik,

c) det fonetiske alfabet,

d) afgivelse af tal,

e) dansk standard fraseologi,

f) dansk fraseologi i forbindelse med pejlinger,

g) kaldesignaler for luftfartøjer,

h) kaldesignaler for lufttrafiktjenesteenheder,

i) oprettelse af radioforbindelser,

j) rettelser og gentagelser,

k) kvittering,

l) svigtende radioforbindelse (COM-procedurer),

m) prøveopkald,

n) læselighedsskala og

o) nød- og ilsignaler (COM-procedurer).

  1. Detaljeret kendskab til:

a) Frekvens og bølgelængde,

b) bølgetyper (N0N, A1A, A2A, A3E og F3E),

c) radiobølgernes udbredelse i VHF/UHF-områderne,

d) frekvensbeskyttelse,

e) kanalafstand,

f) squelch og

g) nødradioudstyr (herunder afprøvning samt rapportering af hørte signaler).

§ 5

For udstedelse af nationalt begrænset certifikat til jordstationer (N-JOR) stilles krav om:

  1. Detaljeret kendskab til og færdighed i:

a) Telegramkategorier og prioritetsrækkefølge,

b) tale- og mikrofonteknik,

c) det fonetiske alfabet,

d) afgivelse af tal,

e) dansk eller engelsk standard fraseologi,

f) dansk eller engelsk fraseologi i forbindelse med pejlinger,

g) kaldesignaler for luftfartøjer,

h) kaldesignaler for lufttrafiktjenesteenheder,

i) oprettelse af radioforbindelser,

j) rettelser og gentagelser,

k) kvittering,

l) svigtende radioforbindelse (COM-procedurer),

m) prøveopkald,

n) læselighedsskala og

o) nød- og ilsignaler (COM-procedurer).

  1. Detaljeret kendskab til:

a) Frekvens og bølgelængde,

b) bølgetyper (N0N, A1A, A2A, A3E, F3E og J3E),

c) radiobølgernes udbredelse i VHF/UHF-områderne,

d) frekvensbeskyttelse,

e) kanalafstand,

f) squelch og

g) nødradioudstyr (herunder afprøvning samt rapportering af hørte signaler).

Stk. 2

Nationalt begrænset certifikat til jordstationer (N-JOR) skal forsynes med påtegning om, hvorvidt det er gyldigt til dansksproget eller engelsksproget korrespondance. Aflæggelse af prøve

§ 6

Ansøgning om aflæggelse af prøve indgives til Statens Luftfartsvæsen. Ved ansøgning om aflæggelse af prøve anvendes en af Statens Luftfartsvæsen udarbejdet blanket. Det er en betingelse for aflæggelse af prøve, at ansøgeren afgiver løfte om at overholde bestemmelsen om tavshedspligt i det internationale radioreglement. På ansøgningsblanketten er angivet hvilken dokumentation, der skal vedlægges.

Stk. 2

Sted og tidspunkt for prøvens afholdelse bestemmes af Statens Luftfartsvæsen.

§ 7

Prøven til erhvervelse af generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist (GEN) afholdes som en mundtlig prøve med en praktisk del. Prøven består af følgende 3 delprøver, som skal aflægges samlet:

  1. Praktisk prøve i modtagning af 10 meldinger på engelsk i relation til IFR- og VFR-flyvning,
  1. praktisk prøve i to-vejskommunikation med anvendelse af engelsk fraseologi i forbindelse med simuleret IFR/VFR-flyvning, og
  1. mundtlig prøve i henhold til pensumkravene i § 2.

§ 8

Prøven til erhvervelse af begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (BEG) afholdes som en mundtlig prøve med en praktisk del. Prøven består af følgende 3 delprøver, som skal aflægges samlet:

  1. Praktisk prøve i modtagning af 10 meldinger på engelsk i relation til VFR-flyvning,
  1. praktisk prøve i to-vejskommunikation med anvendelse af engelsk fraseologi i forbindelse med simuleret flyvning efter en VFR-driftsflyveplan, og
  1. mundtlig prøve i henhold til pensumkravene i § 3.

§ 9

Prøven til erhvervelse af nationalt begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (N-BEG) afholdes som en mundtlig prøve med en praktisk del. Prøven består af følgende 2 delprøver, som skal aflægges samlet:

  1. Praktisk prøve i to-vejskommunikation med anvendelse af dansk fraseologi i forbindelse med simuleret flyvning efter en VFR-driftsflyveplan og
  1. mundtlig prøve i henhold til pensumkravene i § 4.

§ 10

Prøven til erhvervelse af nationalt begrænset certifikat til jordstationer (N-JOR) afholdes som en mundtlig prøve med en praktisk del. Prøven består af følgende 2 delprøver, som skal aflægges samlet:

  1. Praktisk prøve i radiokommunikation i forbindelse med simuleret flyvning udført efter en driftsflyveplan eller i forbindelse med simuleret kørsel med luftfartøj eller traktor.
  1. Mundtlig prøve i henhold til pensumkravene i § 5.

§ 11

Det påhviler ansøgeren, eventuelt gennem den skole, hvor forberedelsen har fundet sted, at sikre, at der til brug ved prøvens afholdelse forefindes tidssvarende og driftsklare radioanlæg af de kategorier, som prøven omfatter. Prøverne i §§ 7-9 afholdes bl.a. ved to-vejskommunikation mellem ansøgeren og en person, der agerer kommunikationspartner. Det påhviler ansøgeren, eventuelt gennem den skole hvor forberedelsen har fundet sted, at sikre, at der under prøven er en person til stede, der kan agere kommunikationspartner.

Stk. 2

Prøven, jf. §§ 7-10, er ikke offentlig. Bedømmelse

§ 12

Ved prøven anvendes karaktererne »Bestået« og »Ikke-bestået«. Bedømmelsen foretages af en censor fra Statens Luftfartsvæsen. Certifikaters gyldighed

§ 13

Generelt certifikat som luftfarts-radiotelefonist (GEN) mister gyldigheden, hvis indehaveren ikke har udført mindst 20 timers tjeneste som luftfarts-radiotelefonist inden for de sidste 30 måneder.

§ 14

Begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (BEG) mister gyldigheden, hvis indehaveren ikke har udført mindst 10 timers tjeneste som luftfarts-radiotelefonist inden for de sidste 5 år.

§ 15

Nationalt begrænset certifikat som luftfarts-radiotelefonist (N-BEG) mister gyldigheden, hvis indehaveren ikke har udført mindst 10 timers tjeneste som luftfarts-radiotelefonist inden for de sidste 5 år.

§ 16

Nationalt begrænset certifikat til jordstationer (N-JOR) mister gyldigheden, hvis indehaveren ikke har udført mindst 10 timers tjeneste som radiotelefonist inden for de sidste 5 år.

§ 17

Det påhviler certifikatindehaveren at fremskaffe dokumentation for, at der er udført tjeneste som krævet i §§ 13-16.

§ 18

Uanset bestemmelserne i §§ 13-17 kan Statens Luftfartsvæsen eller Telestyrelsen efter begrundet formodning om, at en indehaver af et gyldigt certifikat ikke længere er i besiddelse af de kundskaber, der blev krævet ved den oprindelige prøve, foranledige indehaveren af certifikatet indkaldt til fornyet prøve. Gebyrer

§ 19

Statens Luftfartsvæsen opkræver gebyrer fastsat af Trafikministeriet for aflæggelse af prøver og udstedelse af certifikater til dækning af de omkostninger, der er forbundet med prøveafholdelse og certifikatudstedelse. Tilbagekaldelse

§ 20

Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde et certifikat, hvis indehaveren ikke møder op og består en fornyet prøve efter § 18.

Stk. 2

Telestyrelsen kan foranledige tilbagekaldelse af et certifikat eller anerkendelsen af et certifikat, hvis indehaveren groft eller gentagne gange overtræder bestemmelserne om tavshedspligt eller om radioanlægs betjening og benyttelse i bekendtgørelse om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester.

Stk. 3

Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde anerkendelsen af et certifikat, hvis Statens Luftfartsvæsen har begrundet formodning om, at indehaveren af det anerkendte certifikat ikke længere er i besiddelse af de kundskaber, der i Danmark stilles til indehavere af tilsvarende certifikater. Klage

§ 21

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen kan påklages til Teleklagenævnet, jf. § 6 c i lov om radiokommunikation.

Stk. 2

Teleklagenævnet opkræver gebyrer fastsat af Forskningsministeriet for sager, der behandles ved nævnet. Ikrafttræden

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1996.

Stk. 2

Certifikater udstedt i medfør af hidtil gældende bestemmelser forbliver gældende i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelse.

pre_paragraph I medfør af §§ 3, 4 b, 6, 6 b og 6 c i lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992, som ændret ved lov nr. 470 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radiokommunikation, fastsættes: Certifikater


Forskningsministeriet, den 2. oktober 1996, den 2. oktober 1996

/Frank Jensen Jane Eis Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996