TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kliniske diætisters pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring)

BEK nr 881 af 30/09/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Pligten til at føre ordnede optegnelser (journal) gælder enhver klinisk diætist.

Stk. 2

Ved benyttelse af medhjælp er den kliniske diætist ansvarlig for journalføring af behandlinger m.v., der udføres af medhjælpen.

§ 2

Der skal for hver klient føres en journal.

§ 3

Optegnelser i journalen skal dateres.

Stk. 2

Optegnelser skal foretages i permanent skrift og være let læselige. Når der anvendes forkortelser, skal disse umiddelbart kunne forstås af fagfæller.

§ 4

Journalen skal indeholde alle relevante oplysninger af betydning for behandlingen af den pågældende klient, herunder oplysning om:

  1. Klientens navn, fødselsdato og bopæl,
  1. årsagen til henvendelsen,
  1. foretagne undersøgelser, disses resultat samt hvem der har foretaget undersøgelse og behandling,
  1. den iværksatte diætetiske behandling,
  1. hvilken information der er givet til klienten om risiko for komplikationer ved behandlingen,
  1. om der er foretaget henvisning til eller fra læge, og i givet fald da på hvilken baggrund.

§ 5

Journalen skal opbevares i mindst 10 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at journalen overdrages til anden klinisk diætist, der har taget vedkommende klient i behandling, til fortsat opbevaring.

Stk. 3

Den kliniske diætist skal sikre sig klientens samtykke til, at journalen eller dele heraf overdrages til andre.

§ 6

Ophører en klinisk diætist med at praktisere, bortfalder samtidig pligten til at opbevare journaler, ligesom en klinisk diætists arvinger eller bo ikke har pligt til at foretage opbevaring.

Stk. 2

Opbevaringspligtens ophør efter stk. 1 er ikke til hinder for, at den kliniske diætists journaler overdrages til anden klinisk diætist, som tager dennes tidligere klienter i behandling.

Stk. 3

Hvis en journal overdrages i medfør af stk. 2, finder bestemmelsen i § 5 om opbevaringspligt og samtykke, anvendelse.

§ 7

Destruktion af journalmateriale bør foregå under forsvarlige former, fx ved brænding eller makulering. Destruktion kan evt. ske med assistance fra embedslægen.

§ 8

Overtrædelse af § 5, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2

Grovere eller gentagen overtrædelse af §§ 2-4, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3 og § 7 straffes med bøde.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 1996, men har virkning fra den 1. oktober 1996.

pre_paragraph I medfør af § 9 og § 13, stk. 2 i lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, fastsættes:


Sundhedsstyrelsen, den 30. september 1996, den 30. september 1996

/Einar Krag Michael von Magnus/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996