TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed

BEK nr 899 af 11/10/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Teleklagenævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af forskningsministeren og beskikkes for en 4-årig periode. Forskningsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer formanden.

§ 2

Teleklagenævnet behandler og træffer endelig administrativ afgørelse i sager, der vedrører klager over Telestyrelsens afgørelser og sagsbehandling, som ifølge lov eller forskrifter udstedt i medfør af lov henhører under Teleklagenævnet. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 3

Forskningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Teleklagenævnet.

§ 4

Teleklagenævnets formand tilrettelægger nævnets og sekretariatets arbejde, herunder fastsættelse af tid og sted for møder, og leder forhandlingerne på nævnets møder. Indgivelse af klager

§ 5

Klager over Telestyrelsens afgørelser eller sagsbehandling i forbindelse hermed kan af parterne indgives til Teleklagenævnet, hvilket skal ske skriftligt inden 4 uger, efter at Telestyrelsens afgørelse er meddelt den pågældende klager.

Stk. 2

Et sagsanlæg ved domstolene eller en voldgiftsaftale om klagen er ikke til hinder for, at klagen kan behandles i nævnet.

Stk. 3

Nævnet kan dispensere fra tidsfristen i stk. 1 i særlige tilfælde, hvor overtrædelsen skønnes undskyldelig.

Stk. 4

Klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med en afgørelse kan tidligst indgives til Teleklagenævnet, når afgørelsen er truffet. Klager over Telestyrelsens sagsbehandling i tilfælde, hvor der ikke træffes afgørelse, kan indgives til Teleklagenævnet løbende.

§ 6

Teleklagenævnets sekretariat kan afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence, herunder klager, der ikke har været behandlet i Telestyrelsen. Klageren gøres samtidig opmærksom på, at afgørelsen om afvisning vil kunne indbringes for nævnet, hvis klageren fremsætter ønske herom. Indbringelsen sker i givet fald ved sekretariatets foranstaltning.

Stk. 2

Afvises en klage i henhold til stk. 1, tilbagebetales det indbetalte gebyr, jf. § 20.

§ 7

Indbringelse for Teleklagenævnet af klager over Telestyrelsens afgørelser har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Klager over Telestyrelsens afgørelser, der vedrører beslutninger om at gøre en aftale om samtrafik eller dele heraf eller fastsatte vilkår for samtrafik offentligt tilgængelige, har opsættende virkning.

Stk. 3

Teleklagenævnet kan bestemme, at klager over Telestyrelsens anvendelse af dagbøder i konkrete tilfælde skal medføre, at betalingen af dagbøderne stilles i bero, indtil nævnets afgørelse foreligger. Sagsforberedelsen

§ 8

Sagsforberedelsen foretages af nævnets sekretariat.

Stk. 2

Teleklagenævnet underretter den anden part om klagen og anmoder Telestyrelsen om en udtalelse i sagen og om at indsende det materiale, som har dannet grundlag for Telestyrelsens afgørelse.Teleklagenævnet kan i forbindelse med behandlingen af en sag af parterne, herunder parternes ansatte, og af Telestyrelsen kræve alle oplysninger, som nævnet skønner nødvendigt for en afgørelse.

Stk. 3

Hvis der under Teleklagenævnets behandling af klagesagen fremkommer oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som ikke tidligere er blevet klageren bekendt, skal klageren gøres bekendt med de nye oplysninger, medmindre disse er uden betydning for sagens afgørelse. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt over for Teleklagenævnet. Hvis klageren benytter sig af denne ret, skal den anden part efterfølgende have adgang til skriftligt at udtale sig vedrørende klagerens udtalelse.

Stk. 4

Teleklagenævnet kan fastsætte tidsfrister for afgivelse af udtalelser og meddelelse af oplysninger.

Stk. 5

Hvis Teleklagenævnet ikke modtager afkrævede udtalelser og oplysninger inden den fastsatte frist, kan nævnet tillægge dette virkning til skade for den pågældende. Indkaldelse til nævnsmøde

§ 9

Nævnets formand fastsætter tid og sted for afholdelse af nævnsmøde. Nævnets møder er ikke offentlige.

Stk. 2

Medlemmerne skal normalt indkaldes med mindst 1 uges varsel. Denne frist kan dog fraviges, når særlige forhold gør sig gældende. Hvis et medlem er forhindret i at møde, må dette snarest muligt meddeles nævnets sekretariat.

Stk. 3

Sammen med indkaldelsen fremsendes dagsorden for nævnsmødet og de af sekretariatet udarbejdede redegørelser i de sager, der skal behandles på det pågældende møde. Afholdelse af nævnsmøde

§ 10

Sagerne forelægges på nævnsmødet af formanden. Formanden kan bestemme, at den sagsbehandler, der har forberedt sagen i sekretariatet, skal forelægge sagen for nævnet.

Stk. 2

Voteringen finder sted umiddelbart på grundlag af forhandlingen på mødet. Nævnet kan beslutte at udsætte sagens behandling på yderligere oplysninger.

Stk. 3

Sekretariatets medarbejdere har adgang til uden stemmeret at deltage i rådslagningen.

Stk. 4

Teleklagenævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 5

Afgørelser i Teleklagenævnet træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 6

Nævnet afgør selv, om et nævnsmedlem er forhindret i at deltage i afgørelsen af en sag på grund af inhabilitet. Nævnets afgørelse i så henseende skal fremgå af sagens afgørelse. Et medlem må ikke selv deltage i afgørelsen af, hvorvidt vedkommende er inhabil. Medlemmet kan forlange sine indvendinger imod nævnets afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet tilført sagens afgørelse.

§ 11

Der tages referat af møderne. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i referatet.

Stk. 2

Referatet udsendes til medlemmerne af nævnet og godkendes og underskrives på et senere møde. Repræsentation

§ 12

Klageren kan til enhver tid bemyndige en anden person til at varetage sine interesser under sagen. Teleklagenævnet betragter herefter, indtil klageren meddeler nævnet, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne.

Stk. 2

Fra reglen i stk. 1 gælder dog følgende undtagelser: Udfærdigelse af nævnets afgørelser

  1. Nævnets kendelse tilsendes både klageren og klagerens repræsentant.
  1. Meddelelser fra nævnet om tilbagekaldelse af klager, jf. § 18, tilsendes både klageren og klagerens repræsentant.

§ 13

Teleklagenævnet skal tilstræbe, at der træffes afgørelse i en sag senest 3 måneder efter, at den er indbragt for nævnet.

§ 14

Teleklagenævnets afgørelser ledsages af en begrundelse, der særligt skal angive nævnets stilling til de af klageren påberåbte omstændigheder og påstande i sagen, medmindre de nævnte omstændigheder og påstande må anses for uvæsentlige og uden reel betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2

Mindretalsvota optages med den fornødne begrundelse i afgørelsen. Desuden skal angives stemmetallet for hver af opfattelserne, samt om formanden har afgivet mindretalsvotum.

Stk. 3

Afgørelsen formuleres af formanden.

Stk. 4

Teleklagenævnets formand sørger for, at nævnets afgørelser snarest bringes til parternes kundskab.

§ 15

Teleklagenævnet kan udstede påbud og pålægge dagbøder, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser herom.

Stk. 2

Hvis en dagbøde pålagt i medfør af stk. 1 ikke betales inden en af nævnet fastsat frist, anmoder nævnet fogedretten om at inddrive dagbøden i overensstemmelse med Retsplejelovens regler.

§ 16

Teleklagenævnet offentliggør med passende mellemrum afgørelser, som skønnes at have almen interesse. Ved offentliggørelsen skal klagernes navne og data, der kan henføres til bestemte fysiske personer bortset fra nævnets journalnumre fjernes eller erstattes af anonymiserede betegnelser.

§ 17

Hvert år inden den 1. april udarbejdes en beretning om nævnets virksomhed i det foregående kalenderår. Beretningen sendes til forskningsministeren. Tilbagekaldelse

§ 18

Klageren kan til enhver tid tilbagekalde en klage. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Ved enhver tilbagekaldelse skal nævnet skriftligt meddele klageren, at sagen er henlagt i Teleklagenævnet efter tilbagekaldelse af klagen. Genoptagelse

§ 19

Teleklagenævnet kan efter anmodning fra en af parterne beslutte, at en sag, hvori afgørelse er truffet, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af: Klageafgifter

  1. lovligt forfald hos en part, som ikke har ytret sig i sagen,
  1. nye oplysninger, som - hvis de havde foreligget under behandlingen - må antages at ville have medført et andet udfald af sagen. Tillades genoptagelse anvendes reglerne i §§ 5-18 tilsvarende.

§ 20

Sammen med klager, der indbringes for Teleklagenævnet, skal indsendes et gebyr.

Stk. 2

Gebyret, jf. stk. 1, er på 4000 kr for klager, der vedrører Telestyrelsens afgørelser og sagsbehandling, der i medfør af: henhører under Teleklagenævnet. For øvrige klager til Teleklagenævnet er gebyret på 150 kr.

  1. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren
  1. lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, jf. dog stk. 3, eller
  1. lov om offentlig mobilkommunikation
Stk. 3

Uanset stk. 1 og 2 betales der ikke gebyr for klager, der udelukkende vedrører offentlig tilgængelighed, jf. § 4, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, eller klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4

Medfølger det i stk. 1 og 2 nævnte gebyr ikke samtidig med fremsendelsen af klagen eller anmodning om genoptagelse, og betales dette ikke inden en af nævnet fastsat frist, afvises klagen. Nævnet meddeler skriftligt klageren, at sagen er afvist, og at kravet på afgift hermed også er bortfaldet.

Stk. 5

Giver Teleklagenævnet klageren helt eller delvist medhold i den indbragte klage, eller trækker den, der klages over sin afvisning af klagen tilbage, inden nævnet har truffet afgørelse i sagen, eller ændrer Telestyrelsen sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand, kan nævnet træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

Stk. 6

Hvor klageafgiften i en genoptagelsessag for Teleklagenævnet skal tilbagebetales efter stk. 5, afgør nævnet under hensyn til karakteren af de nye oplysninger, som har ført til den ændrede afgørelse, om der også skal ske tilbagebetaling af den klageafgift, som blev betalt ved den oprindelige klages fremsendelse. Det gælder dog ikke, hvis klageafgiften tidligere er tilbagebetalt efter stk. 5. Nævnets afgørelse om tilbagebetaling angives i nævnets afgørelse af klagesagen.

Stk. 7

Afgørelser vedrørende tilbagebetaling af klageafgift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Delegation

§ 21

Den kompetence, som Teleklagenævnet er tillagt i denne bekendtgørelses § 5, stk. 3, § 7, stk. 3, § 19 eller § 20, stk. 5 og 6, kan nævnet delegere til nævnets formand.

Stk. 2

Den kompetence, som Teleklagenævnet er tillagt i denne bekendtgørelses § 8, stk. 2, 3 og 4, § 15, stk. 2, § 16, § 18 eller § 20, stk. 4, kan nævnet delegere til nævnets sekretariat.

Stk. 3

Teleklagenævnet kan bestemme, at sekretariatet på nævnets vegne kan besvare henvendelser, der ikke vedrører konkrete klager, til nævnet fra offentlige myndigheder eller private, f.eks. høringer over ministeriers lovgivning eller spørgsmål om administrative forhold.

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. oktober 1996.

pre_paragraph I medfør af § 12, stk. 1, i lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, fastsættes følgende forretningsorden for Teleklagenævnet: Nævnets sammensætning og kompetence


Forskningsministeriet, den 11. oktober 1996, den 11. oktober 1996

/Frank Jensen Helle Rod/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed | TheLawyer.sh