Bekendtgørelse om tilskud til udgifter til matrikulær berigtigelse af visse jordfordelingssager
BEK nr 902 af 11/10/1996
§ 1
Ved gennemførelse af en jordfordelingssag efter jordfordelingslovens § 2 a kan Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) forestå den matrikulære berigtigelse eller yde tilskud til matrikulære udgifter, der afholdes af lodsejerne.
§ 2
Ansøgning om tilskud indsendes til Strukturdirektoratet, Toldbodgade 29, 1253 København K (tlf. 33 63 73 00).
Tilskuddet beregnes og udbetales for sagen i sin helhed.
Tilskuddet i sagen kan ikke overstige udgifterne til den matrikulære berigtigelse.
§ 3
Tilskuddet ydes efter følgende satser:
- Et grundbeløb på 2.000 kr. for hver ejendom, hvorfra der sælges et areal.
- Et hektartillæg på 550 kr. pr. solgt hektar.
- Et lodtillæg på 1.000 kr. for hver lod, der frasælges den enkelte ejendom, bortset fra de to første lodder.
§ 4
For hver ejendom, der ved jordfordeling reduceres til en lod på højst 5 hektar, og hvor der i forbindelse hermed skal foretages skelafsætning, ydes der ud over de i § 3 nævnte tilskud følgende:
- Et ekstra grundbeløb på 5.000 kr.
- Et ekstra lodtillæg efter § 3, nr. 3, på 1.000 kr. for salg af lod nr. to.
§ 5
Ved beregning af lodtillæg efter § 3, nr. 3, og § 4, nr. 2, anses sammenhængende lodder, der sælges samlet fra en ejendom til en anden ejendom, som en lod.
§ 6
Det skal anføres i ansøgningen, hvem tilskuddet skal udbetales til.
Udbetaling af tilskud er betinget af, at der er afsagt kendelse i jordfordelingssagen, og at der er fremsendt dokumentation for de afholdte udgifter til den matrikulære berigtigelse.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1996.
Bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995 om gennemførelse af jordfordeling ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, fastsættes:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 11. oktober 1996, den 11. oktober 1996
/Henrik Dam Kristensen Poul Arne Iversen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996