Bekendtgørelse af realkreditlov

§ 1. Denne lov gælder for realkreditinstitutter og realkreditvirksomhed. Stk. 2. Realkreditinstitutter er her i landet registrerede institutter, der driver realkreditvirksomhed efter denne lov. Stk. 3. Ved realkreditvirksomhed forstås ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Stk. 4. Realkreditlån må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. I de tilfælde, hvor der til sikkerhed for realkreditlån tillige gives pant i løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet. Stk. 5. Ved realkreditobligationer forstås omsættelige massegældsbreve eller fondsaktiver, som bærer betegnelsen realkreditobligationer, som er udstedt ved realkreditvirksomhed efter denne lov, og som er optaget til offentlig notering på en fondsbørs.

§ 2. Realkreditinstitutter kan yde lån mod pant i fast ejendom, jf. dog § 1, stk. 4, på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan herudover drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirksomhed. Stk. 3. Økonomiministeren kan bestemme, at accessorisk virksomhed skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 4. Realkreditinstitutter må drive forsikringsvirksomhed og pengeinstitutvirksomhed gennem datterselskaber. Stk. 5. Realkreditinstitutter må ikke drive anden virksomhed end virksomhed efter stk. 1-4.

§ 3. Realkreditvirksomhed kan foruden af realkreditinstitutter udøves af et udenlandsk kreditinstitut gennem en filial her i landet eller som grænseoverskridende aktivitet, såfremt det opfylder følgende betingelser:

1. hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller andre værdipapirer,
2. instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret af et balanceprincip, og
3. realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal efter hjemlandets lovgivning give indehaveren samme retsstilling, som indehavere af realkreditobligationer har efter § 59. Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder alene lovens § 1, stk. 3 og 4, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 95, stk. 1, § 101 og § 102. Stk. 3. For udenlandske selskaber, der er koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, jf. § 77, stk. 2-4, og som udøver realkreditvirksomhed her i landet, gælder tillige lovens § 2, stk. 5, og kapitel 7.

§ 5. Realkreditinstitutter er eneberettigede til at anvende betegnelser som realkreditinstitut, realkreditaktieselskab, kreditforening, realkreditfond eller reallånefond, herunder oversættelse til fremmede sprog af disse betegnelser. Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog fortsat benytte denne betegnelse, ligesom KommuneKredit desuden kan benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Stk. 2. Et realkreditinstitut, der i medfør af § 67 omdannes til aktieselskab, er berettiget til at betegne sig som forening eller fond, idet dog ordet aktieselskab eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet. Stk. 3. Andre værdipapirer end realkreditobligationer må ikke bære denne betegnelse eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer.

§ 8. Ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af en driftsplan med nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af realkreditinstituttets organisation. Stk. 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel. Der skal endvidere oplyses om alle, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.

§ 9. Godkendelse er betinget af, at realkreditinstituttet har en aktiekapital på mindst 150 mio. kr., som skal være indbetalt, inden instituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Godkendelse kan nægtes, hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse

1. må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
2. er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3. i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet forsvarligt. Stk. 3. Godkendelse kan endvidere nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser, jf. stk. 4, mellem realkreditinstituttet og andre virksomheder eller personer, og såfremt dette vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver. Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås
4. direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
5. kapitalinteresser, jf. § 77, stk. 6, eller
6. flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed. Stk. 5. Godkendelse kan endvidere nægtes, såfremt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. stk. 4, vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver. Stk. 6. Godkendelse kan desuden nægtes, hvis de i § 8, stk. 2, nævnte kapitalejere ikke skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

§ 12. Et udenlandsk kreditinstitut kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at økonomiministeren har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet. Stk. 2. Meddelelsen fra hjemlandets myndigheder skal indeholde følgende oplysninger:

1. et program for filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de forretninger, der påtænkes,
2. filialens adresse,
3. navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse,
4. størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal og
5. oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende ejerne af de udstedte realkreditobligationer. Stk. 3. Et udenlandsk kreditinstitut kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når økonomiministeren har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet. Stk. 4. Et finansieringsinstitut kan udøve den i stk. 1 og 3 nævnte virksomhed på de betingelser, der er fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med. Stk. 5. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-3 og 5, skal kreditinstituttet give meddelelse herom til økonomiministeren, senest en måned før ændringen foretages. Stk. 6. Lovens bestemmelser gælder for filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, som agter at drive realkreditvirksomhed her i landet, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder tilsvarende for filialer af sådanne udenlandske kreditinstitutter med en anden organisationsform. Stk. 7. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, inden kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
6. repræsentationskontorets adresse og
7. navne på repræsentationskontorets ledelse. Stk. 8. Økonomiministeren fastsætter regler i henhold til stk. 6, 1. pkt., samt regler om tilladelse til de i stk. 6 nævnte filialer af udenlandske kreditinstitutter, herunder om, at økonomiministeren kan undtage fra reglerne.

Ledelse

Ledelse

§ 16. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet. Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem. Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller en intern revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sine synspunkter indført i protokollen.

§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke være medlem af instituttets bestyrelse. Stk. 2. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra økonomiministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Økonomiministeren kan i særlige tilfælde tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led. Stk. 3. Direktører og funktionærer i et realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder en instruks om afgrænsningen af de dispositioner, som direktionen kan træffe uden forudgående forelæggelse for bestyrelsen.

§ 19. Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et realkreditinstitut, kan kun udøves af mindst to i forening. Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et realkreditinstitut ved dispositioner af større betydning, herunder afgivelse af lånetilbud og ydelse af lån, kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer. Dog kan en dertil bemyndiget person forpligte instituttet, hvis revisorerne over for bestyrelsen har erklæret forretningsgangene sikkerhedsmæssigt betryggende.

§ 21. Ved et annuitetslån forstås et lån, hvor ydelsen i rentebindingsperioden udgør en fast procentdel af hovedstolen. Stk. 2. Ved et serielån forstås et lån, hvor afdraget udgør en fast procentdel af hovedstolen. Stk. 3. Ved et stående lån forstås et lån, hvis hovedstol ikke afdrages, men forfalder til indfrielse ved lånets udløb. Stk. 4. Ved et indekslån forstås et lån, hvis hovedstol, restgæld og ydelse løbende indeksreguleres. Stk. 5. Ved et nominallån forstås et lån, hvis hovedstol, restgæld og ydelse ikke indeksreguleres. Stk. 6. Ved kontantlån forstås lån, hvis hovedstol er lig med kursværdien af de til lånet svarende obligationer. Ydelse af kontantlån kan kun ske med økonomiministerens tilladelse.

§ 23. Indekslån med dertil svarende obligationer, der ydes i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, betegnes som type IS. Stk. 2. Afdraget udgør den første gang 1,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes to gange årligt, pr. 1. januar og 1. juli, med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset. Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks. Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald. Stk. 5. Eventuel restgæld på et indekslån, type IS, ved udløbet af lånets maksimale løbetid kan af realkreditinstituttet opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån, type IS.

§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån. Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. og med en løbetid på maksimalt 50 år. Stk. 4. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 64 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri nævnte formål kan der ydes lån ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Private beboelsesejendomme til udlejning

§ 30. Lån til almennyttigt boligbyggeri ydes efter bestemmelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til kapitel 8 og § 62 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ekstraordinære renoveringsarbejder kan i ganske særlige tilfælde og med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type I eller IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter. Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget. Til de i § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. og med en løbetid på maksimalt 50 år. Stk. 6. Lån efter stk. 2, stk. 4 og stk. 5, 4. pkt., må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Lån efter stk. 5, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. Ungdomsboliger

§ 31. Lån til ungdomsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7. Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 73 i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 93 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 93 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter. Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 7. Lån efter stk. 2-3 og stk. 5 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Kollektive bofællesskaber

§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50 år. Ældreboliger

§ 32. Lån til ældreboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ejerskifte af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 4. Til om- og tilbygning af ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må højst udgøre 85 pct. af de godkendte udgifter. Stk. 5. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 6. Indekslån efter stk. 2-4 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 34. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes efter bestemmelserne i § 33. Såfremt der stilles kommunal garanti efter bestemmelsen i stk. 7, kan lån til kollektive energiforsyningsanlæg dog ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7. Stk. 2. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes nominallån. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 3. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg kan ydes indekslån, type I. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 4. Til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg, der i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes indekslån, type I eller type AI. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte udgifter. Stk. 5. Til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg kan ydes supplerende nominallån til finansiering af hele eller en del af terminsydelsen i de første 5 år af løbetiden for et allerede optaget nominallån. Stk. 6. Lån efter stk. 2-5 må alene ydes mod en garanti stillet af en eller flere primærkommuner. Garantien skal omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over en lånegrænse på 60 pct. Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning ydet efter stk. 2-4. Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om långivningen efter stk. 2-7. Regler om afgrænsningen af forskellige typer kollektive energiforsyningsanlæg efter stk. 4 fastsættes efter forhandling med miljø- og energiministeren. Kontor- og forretningsejendomme

§ 36. Lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v. ydes efter bestemmelserne i stk. 2-11. Stk. 2. Uanset låneformål kan der ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 45 pct. Såfremt der samtidig optages indekslån, type IJ, på mindst 20 pct. af ejendommens værdi, jf. stk. 4 og 5, kan der ydes nominallån inden for 70 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 3. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type SI, inden for en lånegrænse på 45 pct. Lånet kan dog højst udgøre et beløb svarende til 25 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 10 år. Indekslån, type SI, kan refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Den samlede løbetid på SI-lånet og refinansieringslånet kan højst udgøre 30 år. Ved refinansiering af SI-lån bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån. Det ved SI-lånets optagelse udstedte pantebrev skal indeholde vilkår herom. Stk. 4. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, inden for en lånegrænse på 50 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet kan ydes som stående lån inden for en lånegrænse på 25 pct. Lånet kan ydes som serielån inden for en lånegrænse på 50 pct. Stk. 5. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, med en løbetid på 10 år. Lån efter 1. pkt. kan refinansieres med lån med en løbetid på maksimalt 20 år. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån. Stk. 6. Lån efter stk. 5 kan ydes som stående lån. Lån efter stk. 5 kan ydes som serielån, der amortiseres som et indekslån med en løbetid på 30 år, men hvor restgælden forfalder efter 10 år. Stk. 7. Ved ydelse af indekslån, type IJ, skal provenuet mindst udgøre 65.000 kr. for den enkelte ejendom, hvilket beløb reguleres en gang årligt på grundlag af udviklingen i det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1992 beregnede reguleringsindeks for boligbyggeri og med afrunding til nærmeste hele 1.000 kr. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks. Stk. 8. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for indekslån, type IJ, og til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske grænser m.v. Stk. 9. Indekslån, type IJ, der er ydet som stående lån, skal refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Lån efter 1. pkt. refinansieres ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. De ved lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår på sådanne vilkår, at nye lån stilles, som om nye lån efter stk. 4 optages med bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. 1.-3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale. Stk. 10. Nominallån, der er ydet samtidig med et indekslån, type IJ, og som på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af ejendommens værdi, forfalder til indfrielse, hvis det pågældende indekslån, type IJ, indfries ekstraordinært helt eller delvis og herefter udgør mindre end 20 pct. af ejendommens værdi. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom.

§ 37. Lån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 3. Til om- og tilbygning m.v. kan ydes indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter. Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. med henblik på installering af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes nominallån eller indekslån, type I, ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter. Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Andre ejendomme

§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov om sanering, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må ikke overstige den del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån. Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf. lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning kan der til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån. Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen. Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del af de støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for lån efter stk. 6. Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og boligforbedring til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan mod offentlig garanti ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den maksimale løbetid er 30 år for både nominallån og indekslån, type I. Panteretten rykker uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Stk. 7. Til de i § 1 a, stk. 1, i lov om statsgaranti til lån til skoler og forsøgsbyggeri m.v. nævnte ejendomme kan lån ydes ud over lånegrænsen for den pågældende ejendom mod statsgaranti, jf. § 1 a, stk. 5, i ovennævnte lov.

§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb. Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev. Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse slettes. Stk. 4. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i almennyttigt boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen. Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende realkreditobligationer. Stk. 5. Indehavere af rettigheder over obligationer udstedt i de serier, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 4, kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende over for realkreditinstitutterne. Stk. 6. Realkreditinstitutter kan indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere (fastkursaftale). Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter stk. 1-4.

Værdiansættelse og låneudmåling

Værdiansættelse og låneudmåling

§ 42. Lån kan ydes på grundlag af værdien af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal være påført pantebrevet som debitorer, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, der enten er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse. Det er en betingelse herfor, at brugsretten ved tinglyst samejeoverenskomst er begrænset til denne bestemte del af ejendommen. Stk. 3. Ud over grund og bygninger kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages i låneudmålingsgrundlaget. Stk. 4. I låneudmålingsgrundlaget kan uanset stk. 3 medtages det til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38, såfremt dette alene skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den faste ejendom, og såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom opnås pant i dette tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47 b, stk. 2. Stk. 5. Indekslån til ejendomme bortset fra kollektive energiforsyningsanlæg kan alene ydes på grundlag af værdien af grund og bygninger samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38.

§ 45. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvilke ejendomme der hører til de enkelte ejendomskategorier, samt om indfrielse af lån, hvis ejendommen overgår til anden ejendomskategori. Stk. 2. Såfremt en ejendom består af flere ejendomskategorier, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Stk. 3. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, kan hele ejendommen dog belånes efter reglerne for denne ejendomskategori.

§ 47 a. Det skal fremgå af låneaftalen, at låntager skal være forpligtet til at acceptere en hel eller delvis omlægning af et realkreditlån til et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på tilsvarende vilkår, såfremt realkreditlånet er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6. Stk. 2. Alle omkostninger i forbindelse med omlægningen påhviler realkreditinstituttet, medmindre det af realkreditinstituttet godtgøres, at låntageren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med bestemmelserne nævnt i stk. 1.

Obligationsudstedelse og balanceprincip

Obligationsudstedelse og balanceprincip

§ 48. Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom. Stk. 2. Overskydende midler fra en blokemission kan midlertidigt anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække. Stk. 3. Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer efter stk. 1 kan tillige ske i forbindelse med realkreditinstituttets indgåelse af kursaftaler. Midler, der fremkommer efter emission efter 1. pkt., skal anbringes i sikre og likvide værdipapirer eller som indlån i kreditinstitutter i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme løbetid eller opsigelsesfrist som de til udstedelsen knyttede fastkursaftaler.

§ 49. Forskellen mellem de fremtidige betalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af økonomiministeren godkendte finansielle instrumenter på den anden side skal kunne opgøres. De opgjorte årlige udbetalinger må i ethvert fremtidigt år højst afvige fra de årlige indbetalinger med et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Stk. 2. Den renterisiko, der følger af, at de fremtidige årlige udbetalinger afviger fra de årlige indbetalinger, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ved renterisiko forstås instituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint. Stk. 3. Realkreditinstituttet må på intet tidspunkt påføres risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene eller valutasammensætningen for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af økonomiministeren godkendte finansielle instrumenter på den anden side. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om obligationsudstedelse og balanceprincip.

Virksomhed i udlandet

Virksomhed i udlandet

§ 50. Et realkreditinstitut, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til økonomiministeren sammen med følgende oplysninger om filialen:

1. i hvilket land filialen ønskes etableret,
2. et program for filialen, herunder oplysninger om organisation og de forretninger, der påtænkes,
3. filialens adresse og
4. navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse. Stk. 2. Økonoministeren videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger samt oplysninger om instituttets ansvarlige kapital til de kompetente myndigheder i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger og underretter realkreditinstituttet herom. Stk. 3. Økonomiministeren kan dog undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at realkreditinstituttets administrative strukturer og finansielle situation er forsvarlige under hensyntagen til den påtænkte etablering. Økonomiministeren giver instituttet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af alle de i stk. 1 nævnte oplysninger. Stk. 4. Hvis økonomiministeren finder ikke at kunne videresende de nævnte oplysninger, kan instituttet indbringe denne afgørelse for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt instituttet. Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele økonomiministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1 måned inden, at ændringen foretages.

§ 51. Et realkreditinstitut, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land, skal give økonomiministeren meddelelse herom med angivelse af, hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Stk. 2. Økonomiministeren videregiver den i stk. 1 omhandlede meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af denne meddelelse. Stk. 3. Økonomiministeren kan forbyde et realkreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed i et andet land gennem filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt de lovbestemmelser, som det pågældende værtsland har vedtaget i medfør af direktiver om kreditinstitutter vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, og det ikke ved påbud eller sanktioner har været muligt at bringe lovovertrædelserne til ophør.

§ 52. Ved långivning i andre lande gælder de i kapitlerne 4-5 fastsatte bestemmelser om indekslån og om maksimale løbetider ikke. Desuden gælder bestemmelserne i § 25, § 34, § 39, § 42, stk. 2-4, og §§ 46-47 ikke. Stk. 2. Ved långivning i andre lande til de af § 28 og §§ 30-32 omfattede ejendomme gælder reglerne i § 29, jf. dog stk. 3. Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3 og 4, ved långivning i andre lande. Stk. 3. Realkreditinstituttet kan yde lån i andre lande inden for de i kapitel 5 fastsatte højeste lånegrænser for hver ejendomskategori, inden for hvilke instituttet kan yde lån uden supplerende sikkerhed. Lån kan ydes ud over disse lånegrænser mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Stk. 4. Er garantien for lån efter stk. 3, 2. pkt., stillet af et pengeinstitut eller forsikringsselskab, kan lånet alene ydes på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, jf. § 2, stk. 1.

Solvens

Solvens

§ 53. I et realkreditinstitut skal den ansvarlige kapital og den kortfristede supplerende kapital, jf. § 53 g, stk. 1, til enhver tid mindst udgøre 8 pct. af realkreditinstituttets risikovægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, dog mindst 150 mio. kr. For så vidt angår poster med markedsrisiko, vedrører kravet efter 1. pkt. alene realkreditinstituttets handelsbeholdning, jf. § 53 h, stk. 1, samt valutapositioner. Stk. 2. Kravet til den ansvarlige kapital og den kortfristede supplerende kapital, bortset fra kravet om mindst 150 mio. kr., skal være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i realkreditinstituttet i øvrigt. Stk. 3. Økonomiministeren kontrollerer mindst to gange om året, om realkreditinstituttet opfylder kravene i stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut ikke opfylder kravet i stk. 1 eller stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist, inden for hvilken disse krav skal være opfyldt. Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter regler om risikovægtning af aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, samt om kontrol med opfyldelsen af solvenskravet. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og indberetning af realkreditinstituttets samlede renterisici.

§ 53 a. Et realkreditinstituts ansvarlige kapital beregnes som summen af kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e og den supplerende kapital opgjort efter § 53 c og § 53 e, med fradrag af de i § 53 d nævnte beløb. Stk. 2. Den supplerende kapital må sammen med den kortfristede supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e. Stk. 3. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om opgørelsen af den ansvarlige kapital, herunder om medregning af og vilkår for optagelse af andre kapitalelementer og betingelser for medregning af den kortfristede supplerende kapital, jf. § 53 g, stk. 1.

§ 53 d. Har et realkreditinstitut en kapitalandel i et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af realkreditinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages realkreditinstituttets efterstillede kapitalindskud i det pågældende kredit- eller finansieringsinstitut. Stk. 2. Har et realkreditinstitut andre end de i stk. 1 nævnte kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter, der tilsammen overstiger 10 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital før de i stk. 1 og 4 nævnte fradrag, fradrages den overskydende del. Stk. 3. Et realkreditinstitut skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter som sammen med realkreditinstituttet er omfattet af konsolidering. Stk. 4. Et realkreditinstitut, der ejer kapitalandele i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, skal ved beregning af realkreditinstituttets ansvarlige kapital fradrage et beløb svarende til den andel af forsikringsselskabets solvensmargen, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets selskabskapital. Har forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelsen af de her i landet gældende regler for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.

§ 53 f. I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan kravet til den ansvarlige kapital opfyldes med den i § 53 c, stk. 1, nr. 2, nævnte kapital. Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan den i § 53 b, stk. 1, nr. 2, nævnte kapital, som ikke medgår til dækning af kravet til seriens ansvarlige kapital, medregnes som kernekapital ved opfyldelsen af kravet til den ansvarlige kapital for realkreditinstituttet i øvrigt. Det beløb, som medregnes efter 1. pkt., må dog ikke overstige kernekapitalen i realkreditinstituttet i øvrigt.

§ 54. Realkreditinstituttet kan yde lån og udstede realkreditobligationer og andre værdipapirer til finansiering heraf. Stk. 2. Ydelse af lån og udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan ske i serier. Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 2, stk. 1, kan ikke ske i samme serie. Stk. 3. Det kan i vilkårene for en serie bestemmes, at indehaverne af realkreditobligationer eller andre værdipapirer alene kan rette deres krav mod den pågældende serie eller serier, som hæfter solidarisk hermed, jf. § 56, stk. 4.

§ 56. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at låntagerne ud over lånet hæfter solidarisk over for serien for et beløb svarende til en nærmere fastsat andel af pantebrevets hovedstol med fradrag af en forholdsmæssig andel af seriereservefondens midler. Låntagerne hæfter ikke personligt for dette beløb. Stk. 2. En serie kan optage supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3. Den solidariske hæftelse efter stk. 1 kan ikke gøres gældende over for låntagerne til dækning af krav fra indskydere af supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3. For serier med tilbagebetalingspligt åbnet før den 1. januar 1973 finder 1. pkt. ikke anvendelse. Stk. 3. En serie hæfter ikke for de forpligtelser, realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig. Stk. 4. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at serien hæfter for andre seriers forpligtelser. Et sådant vilkår kan kun fastsættes, hvis disse andre serier indeholder tilsvarende vilkår. I serier, som efter 1. pkt. hæfter indbyrdes, må der alene være udstedt realkreditobligationer, jf. § 54, stk. 2, 2. pkt.

§ 57. For serier, hvori låntagerne hæfter solidarisk, eller hvor der er truffet bestemmelse efter § 54, stk. 3, skal realkreditinstituttet oprette en seriereservefond. For andre serier eller grupper af serier kan instituttet vælge at oprette en seriereservefond. Stk. 2. Det kan i vedtægterne eller lånevilkårene bestemmes, at låntagerne ved indfrielse af lånet har krav på at få udbetalt en andel af seriereservefonden. Stk. 3. Seriens indtægter består af rente og lignende af pantebreve, indskud, bidrag, gebyr og lignende indtægter samt afkast af seriens aktiver og ikke-balanceførte poster. Seriens udgifter består af rente og lignende af obligationer og andre værdipapirer, udbetalinger af reservefondsandele, udgifter til administration og lignende udgifter forbundet med optagelse og forrentning af supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på seriens aktiver og ikke-balanceførte poster samt andelen af realkreditinstituttets skat.

§ 58. Seriereservefondens midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i realkreditinstituttet. Stk. 2. Der skal ske overførsel af midler til en serie fra realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt det er nødvendigt for at opfylde kravet til seriens ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 2, medmindre en sådan overførsel medfører, at realkreditinstituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde kravet i § 53, stk. 2. Stk. 3. Realkreditinstituttet kan i vedtægterne eller lånevilkårene fastsætte, at der skal overføres midler fra seriereservefonden til realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt seriereservefonden er eller bliver større end fastsat i § 53, stk. 2. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om serier.

§ 59. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes midler til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Derefter dækkes de i § 57, stk. 2, nævnte krav. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32. Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes midler i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8 pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32. Stk. 3. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens § 97 nævnte fordringer.

Placeringsregler m.v.

Placeringsregler m.v.

§ 61. Et realkreditinstitut må ikke erhverve ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, der driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2, stk. 4, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Stk. 2. Et realkreditinstitut eller flere institutter i fællesskab må ikke gennem midlernes anbringelse udøve bestemmende indflydelse på en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4. Stk. 3. Et realkreditinstitut må ikke eje fast ejendom eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end 20 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et realkreditinstitut har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 62 a. Midler i serier må ikke indskydes som supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, i andre serier eller i realkreditinstituttet i øvrigt. Stk. 2. Midler i realkreditinstituttet i øvrigt må ikke indskydes i serier som supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, medmindre der mindst er optaget supplerende kapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 c, stk. 1, nr. 3, for et tilsvarende beløb i realkreditinstituttet i øvrigt.

§ 63. Et realkreditinstitut må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet indgå engagementer, jf. § 65 c, stk. 1, med virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har afgørende indflydelse på realkreditinstituttets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder med en sådan indflydelse. Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som dattervirksomheder, som associerede virksomheder, som moderselskab eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder om krav til årsregnskabets oplysninger om de koncerninterne transaktioner.

§ 64. Renterisikoen på realkreditinstituttets midler svarende til den ansvarlige kapital med fradrag af det beløb, hvormed solidarisk hæftelse er medregnet, og med tillæg af hensættelser til tab på udlån og midler i serier med tilbagebetalingspligt, samt ikke-balanceførte poster må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen på instituttets udstedte obligationer og andre værdipapirer. Stk. 2. Ved renterisiko forstås realkreditinstituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint. Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af renterisiko.

§ 65 a. Et realkreditinstituts engagement uden for handelsbeholdningen, jf. § 65 b, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital, jf. § 53 a. Stk. 2. Det samlede beløb af et realkreditinstituts engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital. Stk. 3. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer uden for handelsbeholdningen. Stk. 4. Et realkreditinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 2 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et realkreditinstitut en tidsfrist til atter at overholde grænserne. Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse for engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12. Stk. 6. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for handelsbeholdningen med det pågældende kreditinstitut. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen. Stk. 7. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1 og 2 af realkreditinstituttets engagement med det pågældende datterselskab. Realkreditinstituttet kan dog højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i realkreditinstituttets kapital efter § 53 d, stk. 4. Stk. 8. Økonomiministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.

§ 65 b. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås summen af følgende:

1. udlån efter kapitel 5,
2. reservefondslån,
3. realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af kunden,
4. kapitalandele,
5. garantier og andre poster under stregen,
6. rente- og valutarelaterede poster samt
7. andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet. Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.

§ 65 c. Ved et engagement forstås summen af engagementet uden for handelsbeholdningen, jf. § 65 b, stk. 1, med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen. Økonomiministeren fastsætter regler om, hvilke poster der indgår i engagementet inden for handelsbeholdningen. Stk. 2. Et realkreditinstituts engagement, jf. stk. 1, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 53 a. Stk. 3. Det samlede beløb af et realkreditinstituts engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. Stk. 4. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer. Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henholdsvis § 77, stk. 10, eller bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12. Stk. 6. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med det pågældende kreditinstitut. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene garantier, der er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen. Stk. 7. Et realkreditinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 2 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk. 2 for engagementet inden for handelsbeholdningen midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, jf. stk. 8. Stk. 8. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser om tillæg til de vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko, for engagementet inden for handelsbeholdningen ved midlertidige overskridelser af grænsen i stk. 2, jf. stk. 7, samt bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk. 2 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.

§ 69. Er det eksisterende realkreditinstitut en fond, modtager fonden aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Fonden, der herefter ikke er et realkreditinstitut, anses som en erhvervsdrivende fond. Stk. 2. Er det eksisterende realkreditinstitut en forening, modtager foreningen aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Foreningen er herefter ikke et realkreditinstitut. Stk. 3. En kreditforening kan i stedet gennemføre omdannelsen ved, at foreningen opløses uden likvidation, og at aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende fond.

§ 70. I realkreditinstitutter, som har oprettet seriereservefonde, må den nominelle aktiekapital i realkreditaktieselskabet på tidspunktet for overdragelsen af aktierne til fonden eller foreningen ikke overstige værdien af egenkapitalen fratrukket værdien af seriereservefondene. Stk. 2. Vedtægterne for realkreditaktieselskabet skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for andre aktionærer end fonden eller foreningen, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. Hvis aktiver og gæld videreoverdrages efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det overdragende selskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning som de i stk. 2 nævnte. Stk. 4. Ved sammenlægning af to realkreditinstitutter, jf. § 66, der er omdannet i henhold til § 67, skal vedtægterne for det fortsættende realkreditaktieselskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet. Stk. 5. Ved sammenlægning af to aktieselskaber, som har videreoverdraget aktiver og gæld efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det fortsættende aktieselskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i det fortsættende aktieselskab.

§ 74. En fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, jf. § 69, ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer. Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktieselskabet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen. Disse medlemmer skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer m.v. kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal godkendes af økonomiministeren. En godkendelse kan tilbagekaldes, når omstændighederne taler herfor. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om valg og sammensætning af bestyrelsen.

§ 77. Et realkreditinstitut kan oprette eller erhverve bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver funktioner i forbindelse med realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed. Der skal senest samtidig med selskabets oprettelse eller erhvervelse ske indberetning herom til økonomiministeren. Lovens bestemmelser gælder for sådanne virksomheder med de nødvendige tilpasninger. Stk. 2. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
2. er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
3. er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne iøvrigt,
4. er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller
5. besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne. Stk. 3. Virksomheder, der har den i stk. 2 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 5, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder. Stk. 4. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern. Stk. 5. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut. Stk. 6. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed. Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dettes datterselskaber. Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder. Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel 11 om placeringsregler m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor moderselskabet er realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed, jf. dog stk. 10. For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i kapitel 7 på et konsolideret niveau. Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 9, 11 a, og 15 om solvens, om engagementsgrænser og om regnskab, revision og konsolidering samt § 61, stk. 3 og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de nødvendige tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende institutter i en koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller er et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed. Bestemmelserne i kapitel 9 om solvens og kapitel 15 om regnskab, revision og konsolidering gælder ikke for den del af en koncern, der er forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser.

§ 78. Økonomiministeren skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et realkreditinstitut samt sådanne forøgelser af andelen, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at realkreditinstituttet bliver et datterselskab. Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet. Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, hvis de pågældende kapitalejere skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet. Stk. 4. Økonomiministeren kan ved godkendelse af en erhvervelse af den i stk. 1 nævnte andel fastsætte en frist for gennemførelsen af udvidelsen af andelen. Stk. 5. Økonomiministeren kan suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs erhvervelse af den i stk. 1 fastsatte andel i et realkreditinstitut, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med. Stk. 6. Økonomiministeren har en frist på 3 måneder fra modtagelse af underretning om den påtænkte udvidelse af andelen til at godkende eller afslå at godkende denne udvidelse. Stk. 7. Når et realkreditinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af kapital, som hæver eller sænker andelen i forhold til de grænser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal instituttet straks give økonomiministeren meddelelse herom. Stk. 8. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal på forhånd underrette økonomiministeren herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige stemmeretsindflydelse. Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om året og senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.

§ 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, ikke medvirker til en forsvarlig drift af instituttet, kan økonomiministeren påbyde instituttet at følge bestemte retningslinier og ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele. Stk. 2. Økonomiministeren ophæver den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgående underretning af økonomiministeren om en udvidelse af andelen som omhandlet i § 78, stk. 1. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis økonomiministeren kan godkende erhvervelsen. Stk. 3. Økonomiministeren ophæver den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 78, stk. 1, uanset at økonomiministeren har afslået at godkende denne forøgelse af kapitalandelen.

Inddragelse af godkendelse og opløsning

Inddragelse af godkendelse og opløsning

§ 80. Økonomiministeren inddrager den til et realkreditinstitut udstedte godkendelse,

1. hvis realkreditvirksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse, eller
2. hvis realkreditvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder. Stk. 2. Økonomiministeren kan inddrage den til et realkreditinstitut udstedte godkendelse,
3. hvis realkreditinstituttet groft eller gentagne gange overtræder bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
4. hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse ikke opfylder de i § 9, stk. 2, nævnte krav til erfaring og vandel,
5. hvis et realkreditinstitut indgår en forbindelse som nævnt i § 9, stk. 3 eller 5, eller
6. hvis et realkreditinstitut eller en koncern ikke opfylder kravet til den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, og ikke har tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i § 53, stk. 4, fastsatte frist. Stk. 3. Afgørelser om inddragelse af godkendelse kan af instituttet og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 81. Hvis et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer må formode, at instituttet ikke længere opfylder kravet til den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, skal de pågældende straks meddele dette til økonomiministeren. Stk. 2. Såfremt kravet til den ansvarlige kapital ikke længere er opfyldt, jf. § 53, stk. 1 eller 2, kan økonomiministeren bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes bestemmelser herom skal indkalde generalforsamlingen eller den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for instituttets økonomiske forhold.

§ 84. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et realkreditinstitut af generalforsamlingen eller i realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde af den øverste myndighed og gennemføres ved likvidation, jf. dog § 69, stk. 3. Økonomiministeren kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan økonomiministeren beslutte, at realkreditinstituttet træder i likvidation. Stk. 2. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser gælder med de nødvendige tilpasninger for realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde.

§ 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et årsregnskab. Årsregnskabet består af balance (status), resultatopgørelse, noter og årsberetning. Bestyrelse og direktion udarbejder desuden et koncernregnskab, hvis realkreditinstituttet er modervirksomhed. Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktionen. Mener et medlem af bestyrelse eller direktion, at årsregnskabet ikke bør godkendes, eller ønsker et medlem at gøre instituttets øverste myndighed bekendt med andre indvendinger mod årsregnskabet, skal det fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor skal gives i årsregnskabet.

§ 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat. Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter regler om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter, værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapital 8 a, finder ikke anvendelse på disse selskaber. Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler for regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med.

§ 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal være enten statsautoriseret eller registreret. Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol. Stk. 2. Et realkreditinstituts moder-, søster- og dattervirksomheders årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer realkreditinstituttets årsregnskaber. Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav. Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. gælder for realkreditinstitutter. For realkreditinstitutter organiseret som fonde eller foreninger anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger. Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret revisor. Realkreditinstituttet kan pålægges at afholde udgifterne til revisorens honorar. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse. Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om revisionens gennemførelse i realkreditinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og om revisionens medvirken ved kontrollen af instituttets overholdelse af de i kapitlerne 4-6 fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

§ 91. Økonomiministeren kan forlange en revisor, der findes uegnet til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes. Stk. 2. Ved revisorskifte skal realkreditinstituttet og revisor give økonomiministeren hver sin redegørelse for skiftet. Stk. 3. Økonomiministeren kan pålægge revisorerne herunder den fratrædende revisor enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold. Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge et realkreditinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Realkreditinstituttets bestyrelse, direktion og revision skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være vedlagt en udtalelse fra realkreditinstituttets eksterne revision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges realkreditinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen indsendes til Finanstilsynet. Stk. 5. Økonomiministeren kan kræve gennemført en ekstraordinær revision i et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse.

§ 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal tillige med kopi af revisionsprotokollen og bestyrelsesprotokollen, såfremt denne er påtegnet af revisor, senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen, dog senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, være modtaget af økonomiministeren. Stk. 2. Realkreditinstituttet skal straks efter generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skriftligt meddele økonomiministeren, om regnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det endelige årsregnskab som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget af økonomiministeren senest 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 3. Realkreditinstituttet skal indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 4. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af realkreditinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på realkreditinstituttets hjemsted. Tilsvarende offentliggørelse af regnskabet for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb.

§ 94. Finanstilsynet påser, at institutterne overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven. Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven. Stk. 3. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, forbyde et udenlandsk kreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov eller regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der vedrører instituttet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør. Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en koncern, hvor der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, kan økonomiministeren ved aftale overdrage ansvaret for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.

§ 98. De med tilsynet beskæftigede og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

1. til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2. under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde realkreditinstituttet,
3. til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union fører tilsyn med kreditinstitutter,
4. til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver,
5. til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
6. til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale,
7. til institutioner, der forvalter indlånsgarantier, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
8. til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af betalingssystemer,
9. til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,
10. til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
11. til Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet,
12. til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
13. til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller

1. til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet. Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 11, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter 1. juni 1995. Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det realkreditinstitut, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 16 vedrører.

§ 100. Økonomiministeren kan overlade sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet. Stk. 2. Overlader økonomiministeren sine beføjelser til Finanstilsynet efter stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 4. Påbud fra Finanstilsynet, jf. § 94, stk. 2, om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6, kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelser indbragt for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn har meddelt den pågældende nævnets afgørelse.

§ 100 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister. Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde. Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Straffebestemmelser m.v.

Straffebestemmelser m.v.

§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 5, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18, stk. 2 og 3, § 19, §§ 25-42, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c. stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§ 77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, § 91, stk. 2 og 4, §§ 92-93 og § 95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Overtrædelse af § 20 straffes efter aktieselskabslovens § 161, stk. 1 og 2. Overtrædelse af § 65 a, stk. 1-4, straffes ikke, såfremt overtrædelsen alene skyldes fald i den ansvarlige kapital, jf. § 53 a. Stk. 3. I forskrifter udfærdiget i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges instituttet som sådant bødeansvar. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 5. Personer, der er knyttet til et realkreditinstitut, og som giver eller forsøger at give urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til offentlige myndigheder, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et realkreditinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 77, stk. 10. Sædvanlige oplysninger om låntagers forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med låntagers samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt. Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.

§ 102. Økonomiministeren kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen, direktionen eller revisorerne undlader at efterkomme påbud fra ministeren om

1. at meddele oplysninger om instituttets forhold,
2. at ændre en bestemt praksis. Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 97, stk. 1, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan økonomiministeren som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder. Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 2. Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, i lov nr. 353 af 6. juni 1995 om ændring af realkreditloven og lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond (finansielle datterselskaber, implementering af kapitalkravsdirektivet, præcisering af pantesikkerhed m.v.) uden tilladelse kan deltage som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 13. december 1995. Hvis en af bestemmelsen omfattet person påbegynder en valg- eller funktionsperiode efter denne dato, skal den pågældende fratræde senest 1 måned efter lovens ikrafttræden, medmindre tilladelse til at fortsætte opnås.

§ 3. Stk. 1. Loven ( 2) træder i kraft den 1. juli 1990. Dog træder § 1, nr. 2 og 3, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 16, finder anvendelse på ombygningsarbejder, der udbydes den 1. juli 1990 eller senere, og til hvilke der den 1. juli 1990 eller senere ydes tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 3. For de ombygningsarbejder, der er udbudt inden den 1. juli 1990, og hvor tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring er ydet den 1. juli 1990 eller senere, kan § 1, nr. 16, finde anvendelse, såfremt arbejderne er gennemført under iagttagelse af de i Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder fastsatte bestemmelser, og såfremt der er foretaget en registrering, der efter Byggeskadefondens vurdering opfylder kravene i § 69 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16.

§ 3. Stk. 1. Loven ( 5) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 6) Stk. 2. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 5, § 36 og § 103, stk. 3, i realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, gælder fortsat for lån ydet af institutter omfattet af realkreditloven. Bestemmelserne i § 6 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder fortsat for lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond.

§ 4. Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 23, 25, 27, 31, 33, 34, 37, 39, 46, 48-50, 52, 54, 59, 61 og 65, samt lovens § 2 ( 10) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 11) Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 15. april 1991. Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, 20, 22, 24, 26, 28-30, 32, 35, 36, 38, 40-45, 47, 51, 53, 55-58, 60 og 66, træder i kraft den 1. januar 1992. Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter boligbyggerilovens kapitel 8, der er indsendt til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre foranstaltning.

§ 4. Stk. 1. Realkreditlovens § 18, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, gælder ikke for virksomhed, som udøves af de i bestemmelsen nævnte personer inden den 5. april 1995. Stk. 2. Har realkreditinstituttet inden den 29. april 1994 på grundlag af en bindende aftale indgået engagementer uden for handelsbeholdningen, der indebærer, at de i § 65 a, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33 og 34, nævnte grænser er overskredet, kan disse uanset bestemmelsen i § 65 a, stk. 4, 1. pkt., videreføres indtil forfaldstidspunkt, jf. § 3 i lov nr. 279 af 27. april 1994 om ændring af realkreditloven. (Store engagementer m.v.). Stk. 3. Har realkreditinstituttet 1. januar 1996 på grundlag af en bindende aftale indgået engagementer, der indebærer, at de i § 65 c, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, nævnte grænser er overskredet, kan disse uanset bestemmelsen i § 65 c, stk. 7, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, videreføres indtil forfaldstidspunkt. Stk. 4. § 54, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, gælder ikke for realkreditobligationer og værdipapirer i øvrigt, som finansierer udlån ydet før 15. juni 1995. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, kan lånetilbud afgivet inden den 15. juni 1995 effektueres.

§ 4. Stk. 1. Loven ( 37) træder i kraft den 1. april 1996, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 63, stk. 3, 1. pkt., i lov om boligbyggeri som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 2 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Bestemmelsen i § 63 a, stk. 2, i lov om boligbyggeri som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995 bevarer sin gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden udgangen af 1995. §§ 2 og 3 i lov nr. 434 af 28. maj 1996 er sålydende:

§ 6. Stk. 1. Loven ( 3) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 4) Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 4, nr. 3, finder anvendelse på lån til ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i perioden fra 16. maj 1990 til og med den 1. september 1990. Overdragelsesdokumentet skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed senest den 28. september 1990. Stk. 3. § 1, nr. 3, og § 4, nr. 1, finder anvendelse på lån, hvortil der er givet tilbud senest den 30. juni 1991. Lånet skal være udbetalt senest den 30. juni 1992. Stk. 4. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den 16. maj 1990. § 5, nr. 3, finder anvendelse på dokumenter udstedt efter den 21. december 1989, og i tilfælde af at der allerede er erlagt stempelafgift, godtgøres denne efter anmodning. Stk. 5. § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, finder anvendelse for dokumenter, der er anmeldt til tinglysning efter den 21. december 1989. Afgift kan tilbagebetales efter anmodning.

§ 103. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk. 3-6. Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 4. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23g og § 28 c, samt de heri nævnte bestemmelser gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5, stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter § 10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter. Stk. 6. Lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til loven. Stk. 7. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive realkreditvirksomhed. Stk. 8. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt forfald af betalingsforpligtelser. Stk. 9. Har låntagerne i en serie, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens ikrafttræden. Stk. 10. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 11. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 103. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1) Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk. 3-7. Stk. 3. Bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån §§ 2 a - 2 f samt de heri nævnte bestemmelser gælder fortsat. Stk. 4. Bestemmelsen i lov om realkreditinstitutter § 23 gælder fortsat, indtil boligministeren har udstedt regler i henhold til § 53, stk. 4. Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23 g og § 28 c, samt de heri nævnte bestemmelser gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5, stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Stk. 6. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter § 10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter. Stk. 7. Lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til loven. Stk. 8. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive realkreditvirksomhed. Stk. 9. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt forfald af betalingsforpligtelser. Stk. 10. Har låntagerne i en serie, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens ikrafttræden. Stk. 11. Bestemmelser i et realkreditinstituts vedtægter, som er vedtaget før lovens ikrafttræden, og som er i strid med bestemmelser i §§ 54-59, kan gøres gældende i en periode indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 10. Stk. 12. Lån i henhold til lånetilbud efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest den 30. november 1990.

§ 103 a. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge lov om realkreditinstitutter § 28 c ydet statsgaranti kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning. Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan inddrive de i stk. 1 nævnte beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 5. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-4 kan indbringes for finansministeren.

§ 105. Økonomiministeren kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens bestemmelser om indekslån gælder ikke for Grønland, men kan sættes i kraft for denne landsdel ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Økonomiministeriet, den 23. oktober 1996, den 23. oktober 1996 /Marianne Jelved Torsten Gersfelt/