TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

BEK nr 937 af 25/10/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2

Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 2-4 a, og medlemmet er afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat udøvelse af selvstændig virksomhed.

Stk. 3

Bekendtgørelsen finder også anvendelse ved ophør med selvstændig virksomhed, hvortil der er ydet iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætterydelse efter lov om social bistand. Overdragelse eller lukning

§ 2

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når det dokumenteres, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Stk. 2

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer mere end midlertidigt at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Stk. 3

Et medlem kan ved tvangsauktion endvidere anses for ophørt i perioden indtil virksomhedens salg på tvangsauktion, når det dokumenteres, at Det er endvidere en betingelse, at medlemmet skriftligt erklærer sig indforstået med straks at meddele kassen, hvis der sker ændringer i de forhold, der er nævnt i litra a-d, herunder når virksomheden er blevet solgt på tvangsauktion. Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved overgang til efterløn.

a) der er indgivet begæring om tvangsauktion,

b) virksomheden er overtaget til brugeligt pant og/eller administration af panthaver,

c) virksomheden drives uden bistand fra medlemmet og/eller ægtefællen/samleveren og/eller umyndige børn, og

d) medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.

Stk. 4

Et medlem kan ikke opfylde betingelserne i stk. 1-3 ved overdragelse til ægtefælle/samlever og/eller umyndige børn. Bortforpagtning/udlejning

§ 3

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når det dokumenteres, at virksomheden er bortforpagtet/udlejet ved en skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i mindst 5 år.

Stk. 2

Et medlem kan ikke opfylde betingelserne i stk. 1 ved bortforpagtning/udlejning til ægtefælle/samlever og/eller umyndige børn.

Stk. 3

Er de tidsmæssige betingelser i stk. 1 kun opfyldt af medlemmet, vil medlemmet kunne anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden ved at opfylde arbejdskravet i § 5, stk. 2, nr. 2, efter bortforpagtningen/udlejningen.

Stk. 4

Udløber forpagtnings- eller lejeperioden uden at være blevet forlænget, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i virksomheden, medmindre medlemmet på udløbstidspunktet opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i denne bekendtgørelse.

Stk. 5

Hæves forpagtnings- eller lejeaftalen før aftalt udløbsdato, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i virksomheden. Skyldes aftalens bortfald forpagters/lejers forhold, anses medlemmet dog fortsat for ledig, hvis virksomhedens drift er indstillet, og medlemmet inden 3 måneder igen har bortforpagtet/udlejet virksomheden på de i stk. 1 angivne vilkår eller opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i denne bekendtgørelse.

Stk. 6

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en lavere tidsgrænse end 5 år for brancher, hvor det er sædvanligt med aftaler af kortere varighed.

Udtræden af virksomhed, der videreføres af ægtefællen eller

Udtræden af virksomhed, der videreføres af ægtefællen eller

§ 4

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, eller fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når det dokumenteres, at medlemmets udtræden skyldes, at

  1. medlemmet har påbegyndt lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge, uden at dette arbejde på forhånd er bestemt til at være af kortere varighed,
  1. medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner samtidig er bortfaldet mere end midlertidigt, bortset fra underordnede funktioner af ringe omfang, eller
  1. medlemmets personlige arbejde i forbindelse hermed er overtaget mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden - bortset fra ægtefælle, samlever og/eller umyndige børn - på grund af

a) virksomhedens behov for særlige, faglige kvalifikationer, eller

b) virksomhedens ændrede ejerforhold.

Stk. 2

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige, konkrete tilfælde efter indstilling fra arbejdsløshedskassen dispensere fra kravet om mere end 30 timers lønarbejde i gennemsnit pr. uge, når en ægtefælle udtræder efter stk. 1, nr. 1.

Stk. 3

Ud over stk. 1 og 2, vil et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt, når det dokumenteres, at medlemmet har ophævet samlivet med sin ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Stk. 4

Foreligger der ikke separation eller skilsmisse efter stk. 3, vil medlemmet kunne anses for ophørt i indtil 3 måneder fra samlivsophævelsen, hvis medlemmet fremlægger dokumentation i form af bekræftelse fra folkeregistret om fraflytning og en erklæring fra medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent om, at medlemmet er ophørt i virksomheden. Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved overgang til efterløn.

Stk. 5

En ægtefælle, der udtræder efter stk. 1-4, skal bringe sin eventuelle skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør. Udtræden af en mindre virksomhed, der videreføres af ægtefællen

Ud over § 4, stk. 1-4, vil et medlem, der sammen med ægtefællen driver en virksomhed, hvor den samlede lønudgift - bortset fra eventuel løn til ægtefællerne og vikar for ægtefællerne - i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår har været på et beløb, der er mindre end 2 x mindstesatsen for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 51, stk. 5, 1. pkt., på ophørstidspunktet, kunne anses for ophørt, når det dokumenteres,

  1. at det personlige arbejde fuldt ud er overtaget mere end midlertidigt af nyansat arbejdskraft, jf. stk. 2, bortset fra ægtefælle, samlever og/eller umyndige børn, eller
  1. at medlemmet har deltaget i driften af virksomheden som sin hovedbeskæftigelse i de 3 seneste hele regnskabsår, og

a) at omsætningen er faldet i hvert af de 2 seneste, hele regnskabsår og med mindst 40 pct. i hele perioden, eller

b) at omsætningen er faldet i det seneste, hele regnskabsår med 40 pct., og at der i forbindelse med medlemmets udtræden er sket en væsentlig omlægning af driften.

Stk. 2

Ophører den nye arbejdskraft, jf. stk. 1, nr. 1, inden for 6 måneder, uden at stillingen genbesættes, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i ægtefællens virksomhed fra dette tidspunkt, medmindre medlemmet nu opfylder betingelserne i § 4, stk. 1-4 eller § 4 a, stk. 1, nr. 2. Hvis den nye arbejdskraft ophører inden for 6 måneder efter ansættelsen, er medlemmet forpligtet til at oplyse kassen herom.

Stk. 3

En ægtefælle, der udtræder efter stk. 1-2, skal bringe sin eventuelle skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør.

Påbegyndt lønarbejde uden ophør af selvstændig virksomhed

Påbegyndt lønarbejde uden ophør af selvstændig virksomhed

§ 5

Et medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønarbejde, vil - bortset fra stk. 2 - ikke kunne anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1 og 2 er opfyldt.

Stk. 2

Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

  1. at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
  1. at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Stk. 3

Opgørelsen af medlemmets lønarbejde foretages efter reglerne om beregning af arbejdskravet i henhold til lovens § 53 og § 56.

Ikrafttræden mv.

Ikrafttræden mv.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1996.

Stk. 2

Samtidig hermed ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 853 af 19. oktober 1992 med tilhørende vejledning af samme dato.

§ 7

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse | TheLawyer.sh