Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolie
BEK nr 970 af 18/11/1996
§ 1
Gas- og dieselolie, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme her i landet, som motorbrændstof i motordrevne driftsmidler, der helt eller delvis anvendes til virksomhed omfattet af momslovens § 66, stk. 1, eller som motorbrændstof i fiskerfartøjer, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, skal tilsættes et farvningspræparat.
Farvningspræparatet består af et eller flere farvestoffer og mærkestoffer.
De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere bestemmelser for sammensætningen af farvningspræparatet. Olieprodukter må ikke tilsættes andre farvestoffer eller mærkestoffer.
Gas- og dieselolie, der er tilsat farvningspræparatet, benævnes fremover i bekendtgørelsen som farvet olie.
Farvet olie må ikke anvendes som motorbrændstof til andet end de i stk. 1 nævnte formål. Dog er det tilladt at anvende farvet olie i andre fartøjer end fiskerfartøjer nævnt i stk. 1.
Farvningspræparatet må hverken helt eller delvis fjernes. Blanding af farvet olie med anden olie eller andre varer er ikke tilladt.
§ 2
Ved udlevering af farvet olie skal afgiften berigtiges som følger:
- Olie til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 3: afgiftsfritagelse.
- Olie, der anvendes eller udelukkende er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme: afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2 (anden gas- og dieselolie).
- I alle andre tilfælde: afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 3 (olie, der anvendes som motorbrændstof).
Ved udlevering af ufarvet olie betales der afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 3 (olie, der anvendes som motorbrændstof). Tilladelse til farvning og godkendelse af anlæg
§ 3
Farvning af gas- og dieselolie må kun udføres af virksomheder, der har opnået tilladelse hertil fra de statslige told- og skattemyndigheder. Tilladelsen kan kun meddeles virksomheder, der er registreret som oplagshavere, og som afsætter olie.
Farvning af gas- og dieselolie må kun udføres i godkendte anlæg til opbevaring af afgiftspligtig olie eller ved injektion ved udlevering fra virksomhedens godkendte anlæg herunder tankvogne, jf. lovens § 5.
Farvningsanlæg, der fungerer ved injektion af farvningspræparatet (injektionsanlæg), skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Ansøgning om godkendelse af et injektionssystem skal indeholde en beskrivelse af det samlede farvningsanlæg herunder af anlæggets styre- og kontrolsystem, samt beskrivelse af, hvilke sikkerhedssystemer der er monteret for at hindre uautoriserede indgreb. Virksomheden skal ved ansøgningen efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder kunne fremvise et injektionsanlæg.
Godkendelse af injektionsanlæg er betinget af, at virksomheden indgår en aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt årligt skal udtage et antal stikprøver af farvet olie. Prøverne udtages af farvet olie leveret til tom tank eller tom tank på vogn. Der udtages prøve ved udlevering af 200 liter og 1.000 liter farvet olie. Der udtages 2 prøver ved hver udlevering. Antallet af anlæg, hvorfra der udtages stikprøver i løbet af 1 år skal mindst udgøre 20 pct. af det samlede antal farvningsanlæg, dog mindst 1. De statslige told- og skatteregioner skal underrettes, hvis de udtagne prøver ikke opfylder de i § 4, stk. 2, stillede krav til nøjagtighed.
Godkendelsen af injektionsanlægget gælder for en periode på 5 år, jf. dog § 12, stk. 1. Hvis der foretages ændringer i injektionssystemet, skal systemet forinden ibrugtagning godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder. Dosering
§ 4
Doseringen skal ske i forholdet 1 del farvningspræparat og 10.000 dele gas- og dieselolie. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter ansøgning tillade, at der anvendes en anden dosering.
Farvningspræparatet skal kunne doseres, så indholdet af farvestoffer og marker er inden for +/- 10 pct. af det, der er opgivet som de mængder, den farvede olie skal indeholde.
Udlevering af farvet olie fra injektionsanlæg skal ske i mængder på mindst 200 liter ad gangen. Indretning af farvningsanlæg
§ 5
Farvningsanlæg af injektionstypen på tankvogne skal være monteret i tankvognens basissystem, efter volumenmåler og ventiler. Der skal være indbygget en 2-vejs-ventil, der kan fordele olien i 2 separate udleveringssystemer til henholdsvis farvet og ufarvet olie.
Udleveringssystemets rørføring til farvet olie skal være direkte forbundet med farvningsanlæggets injektor, der tilfører olien farvningspræparatet. Injektor, følere for ventilspærre m.v., skal være indbygget i en lukket boks eller rum med en dørlukke. Adgang til boks eller rum må kun ske af en ansvarlig medarbejder, der er udpeget af virksomheden.
De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte bestemmelser om plombering.
Farvningsanlægget skal være monteret med følere m.v., så der automatisk sker driftstop ved tørløb af farvebeholder, ved driftsfejl ved injektor, ved forsøg på under udlevering at ændre produktet fra farvet olie til et ufarvet produkt eller ved anden fejl, der kan påvirke farvedoseringen.
Farvebeholderen skal være forsynet med en speciel kobling for at hindre påfyldning af andre produkter end farvningspræparatet.
Forinden hver udlevering skal der ske en aktivering af, om der skal udleveres farvet eller ufarvet olie.
Anlægget skal være udstyret med et kontrolsystem, der sikrer, at der altid er overensstemmelse mellem den faktisk leverede olie og den anførte olie (farvet eller ufarvet) på udleveringssedler, faktura m.v. Opbevaring af farvet olie m.v.
§ 6
Anlæg, tanke mv., der anvendes til opbevaring af farvet olie, må ikke anvendes til opbevaring af andre varer. Forinden overgang til opbevaring af andre varer, skal tankene m.v. tømmes for farvet olie og i givet fald renses. Regnskabsbestemmelser
§ 7
Virksomheder, som har tilladelse til at foretage farvning af gas- og dieselolie, jf. § 3, stk. 1, skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af farvet olie.
Virksomhederne skal føre regnskab over tilgang og forbrug af farvningspræparatet.
Regnskabet over forbrug af farvningspræparatet skal føres for hvert enkelt farvningsanlæg. Regnskabet føres med angivelse af dato og mængde for farvningen.
Virksomhederne skal påføre udleveringssedler, fakturaer m.v. oplysning om, at der er tale om farvet olie. Fakturaen skal endvidere indeholde oplysninger, der kan identificere, hvilket farvningsanlæg der er anvendt ved farvningen.
Virksomhedernes regnskab skal være tilrettelagt på en sådan måde, at virksomhedens forbrug af farvningspræparat og mængden af udleveret farvet gas- og dieselolie til enhver tid umiddelbart kan opgøres for hvert farvningsanlæg. Opgørelse for hvert farvningsanlæg skal foretages ved udgangen af hver måned. Viser opgørelserne væsentlige uoverensstemmelser skal virksomheden omgående give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.
Andre virksomheder end de i stk. 1 nævnte, der leverer farvet gas- og dieselolie til forbrug her i landet, skal påføre udleveringssedler, fakturaer m.v. oplysning om, at der er tale om farvet olie.
§ 8
Regnskabet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab.
Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet, føres et specielt regnskab, der skal afstemmes til forretningsregnskabets aflæsningsrapporter.
Regnskabsmaterialet herunder også laboratoriers løbende kontrolrapporter over farvet olie og farvningsudstyr skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Kontrolregler
§ 9
Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i bekendtgørelsen anførte virksomheder.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 22, skal efterkomme de statslige told- og skattemyndigheders anvisning vedrørende opbevaring og lignende af farvet olie og skal på forlangende give enhver oplysning om oliens anvendelse.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at udtage prøver af virksomhedernes beholdning af olie.
Prøver af farvningspræparat samt af olie skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Straffebestemmelser
§ 10
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for de statslige told- og skattemyndigheder, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26, finder tilsvarende anvendelse.
På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt Andre bestemmelser
- overtræder § 1, stk. 1, 3, 5 og 6, § 3, stk. 1-3, § 4, § 5, stk. 1, 2 og 4-7, § 6, § 7, § 8, § 9, stk. 2 og 4, eller
- tilsidesætter vilkår, der er fastsat i § 3, stk. 4 og 5.
§ 11
De statslige told- og skattemyndigheder kan tilbagekalde virksomhedens godkendelse til farvning, hvis anlæggene anvendes eller indrettes på en sådan måde, at anlæggene ikke opfylder de stillede krav til nøjagtighed, anlæggets indretning m.v., eller at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 9 ikke kan udføres på en rimelig måde.
Alle omkostninger forbundet med godkendelse, montering og drift af farvningsanlæg samt indkøb af farvningspræparat påhviler virksomhederne.
Ved uberettiget anvendelse af farvet olie kan de statslige told- og skattemyndigheder stille krav om, at brændstoftanke, beholdere m.v. skal tømmes og renses forinden overgang til opbevaring af andre varer end farvet olie. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder stille krav om rensning af motorer, hvis der uberettiget har været anvendt farvet olie som motorbrændstof.
§ 12
Den i § 3 nævnte godkendelse/tilladelse kan til enhver tid tilbagekaldes eller ændres af de statslige told- og skattemyndigheder, hvis der f.eks. sker ændringer i farvningspræparatet bl.a. som følge af miljø- og sundhedsmæssige krav eller som følge af den teknologiske udvikling. Det samme gælder ændringer, herunder udvidelse af ordningen med flere farvningspræparater, som skyldes kontrolmæssige hensyn eller følger af krav fra EU.
Farvning af gas- og dieselolie skal i alle tilfælde udføres på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Ikrafttrædelse
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1996.
Farvning af gas- og dieselolie, jf. § 1, stk. 1, skal ske med virkning fra den 1. juli 1997.
pre_paragraph I medfør af § 24, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, fastsættes: Omfang
Skatteministeriet, den 18. november 1996, den 18. november 1996
/Carsten Koch Carsten Vesterø Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996