Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Rands Fjord
BEK nr 980 af 20/11/1996
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på Rands Fjord ved Vejle. Rands Fjord er inddraget under de gældende retsregler for ferske vande.
§ 2
I bundgarn og bundgarnslignende ruseredskaber skal overkanten af overliget i ringen være sænket mindst 20 cm under den til enhver tid værende vandstand i perioden 1. marts til 31. maj.
§ 3
Intet fiskeri må finde sted nærmere end 250 m fra Spang Å's udløb i Rands Fjord.
Lodsejere med fiskeriret på det i stk. 1 nævnte vandområde kan personligt drive fiskeri med kasteruser (dobbelte og enkelte) i perioden 1. juni til 30. november, men ikke andre ruseredskaber, med mindstemaskemål på 32 mm i bagrusen. Maskemålet er opfyldt, hvis der i bagposen - mellem sidste og anden sidste bøjle - er et areal på 10x10 cm med det nævnte maskemål. Kasteruser må ikke anbringes nærmere end 50 m fra å-udmundingen og skal være forsynet med stoprist eller spærrenet efter de almindelige regler.
§ 4
Intet fiskeri må finde sted nærmere end 50 meter fra følgende udløb:
- Dybdal Bæk.
- Egum Møllebæk.
- Fårbæk.
- Fjordens afløb.
§ 5
Der er i fjorden ikke andre fredningsbælter, end nævnt i § 3 og § 4.
§ 6
Overtrædelse af § 2, § 3 samt § 4, straffes med bøde.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 19976.
pre_paragraph I medfør af §§ 11, stk. 1, § 26 og 47, stk. 3, i lov nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri, fastsættes følgende:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 20. november 1996, den 20. november 1996
/Henrik Dam Kristensen Michael Nakskov/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996