Bekendtgørelse om registrering af besætninger og andre samlinger af dyr i CHR
BEK nr 982 af 21/11/1996
§ 1
Denne bekendtgørelse angiver reglerne for registrering af besætninger og andre samlinger af dyr af arterne kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, hjortedyr eller ræve i CHR.
Fåre- og gedebesætninger, hvor antallet af voksne dyr over 12 måneder ikke overstiger 3 dyr, er kun omfattet af bekendtgørelsen, såfremt der flyttes dyr fra besætningen.
Fjerkræbesætninger er omfattet af bekendtgørelsen, såfremt der leveres dyr eller produkter fra besætningen til autoriseret slagteri eller ægpakkeri, eller besætningen er en avls-, centralopdrætnings-, formerings-, opdrætnings- eller rugerivirksomhed, der registreres i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder eller Veterinærdirektoratet bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Endvidere er besætninger, der anmeldes i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af fjervildt og Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle omfattet af bekendtgørelsen.
Besætninger med hjortedyr er kun omfattet af bekendtgørelsen, såfremt besætningen anmeldes i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr.
Besætninger med ræve er kun omfattet af bekendtgørelsen, såfremt besætningen anmeldes i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af ræve.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: Fremgangsmåde og indhold
- CHR: Landbrugs- og Fiskeriministeriets Centrale Husdyrbrugsregister.
- Besætning: En samling af husdyr af samme dyreart, herunder sæd, æg og embryoner, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.
- Andre samlinger af dyr: Ethvert sted, hvor der midlertidigt samles dyr, herunder markeder, handelsstalde og auktioner.
- Bruger: Enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for dyr, også midlertidigt.
- CHR-nummer: Et unikt nummer, der i CHR identificerer en bestemt geografisk beliggenhed.
- Besætningsnummer: Et nummer, der tildeles en besætning, som defineret under punkt 2).
- Ejendomsnummer incl. kommunenummer: En entydig identifikation af en ejendom, som er tildelt af Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem.
- Tilknyttet dyrlægepraksis eller dyrlæge: Den dyrlægepraksis eller dyrlæge der normalt tilser en besætning eller en anden samling af dyr.
- Årlig erklæring: En dateret og underskrevet erklæring, som med henblik på tilføjelser af nye data og rettelser af allerede registrerede data er afgivet på grundlag af en årlig udskrift af CHR, der indeholder oplysninger, som under det relevante CHR-nummer er registreret i henhold til denne bekendtgørelse.
§ 3
Enhver besætning og anden samling af dyr skal ved etablering indberettes til registrering i CHR.
Besætninger og andre samlinger af dyr, som registreres eller ved bekendtgørelsens ikrafttræden allerede er registreret i følgende registre, skal ikke indberettes særskilt til registrering i CHR:
- CKR, Centralt Kvægbrugs Register under Landsudvalget for Kvæg
- EF Veterinærdirektoratets register over kvæg, svin, får og geder, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder
- Veterinærdirektoratets register over handelsfolk m.m., jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om registrering af handelsfolk m.m. og af omsætning af klovbærende dyr
- Veterinærdirektoratets register over eksportisolationsstalde, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse om eksportisolationsstalde for kvæg og svin
- Veterinærdirektoratets register over markeder, auktioner og samlestalde, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse om eksportmarkeder og samlestalde og Landbrugsministeriets bekendtgørelse om markeder og andre samlinger af dyr
- Veterinærdirektoratets register over tyrestationer m.v., jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om tyresæd og kunstig sædoverføring på kvæg
- Veterinærdirektoratets register over ornestationer, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om ornesæd
- Veterinærdirektoratets register over embryoopsamlingshold m.v., jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om embryotransplantation på tamkvæg samt om dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel og udførsel af embryoner og oocytter fra tamkvæg
- EF-direktoratets register over præmiefår og -geder.
- Veterinærdirektoratets register over fjerkræ, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder og Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU
- Veterinærdirektoratets register over burhøns, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse om anvendelse af æglægningsbure
- Veterinærdirektoratets register over fritgående høns, skrabehøns og volierehøns, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg.
- Plantedirektoratets register over autoriserede økologiske bedrifter
- Veterinærdirektoratets register over fjervildt, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af fjervildt
- Veterinærdirektoratets register over hjortedyr, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr
- Veterinærdirektoratets register over ræve, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af ræve
- Veterinærdirektoratets register over strudsefugle, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.
§ 4
Følgende oplysninger om besætninger og andre samlinger af dyr skal indberettes med henblik på registrering i CHR:
- navn og telefonnummer på brugeren
- navn, adresse og telefonnummer på ejeren af besætningen eller anden samling af dyr
- adressen for den geografiske beliggenhed af besætningen eller anden samling dyr
- ejendomsnummer incl. kommunenummer for den ejendom, hvortil den under punkt 3) nævnte adresse af knyttet
- dyreart og for besætninger dyrenes anvendelsesformål
- antal dyr i besætninger under normale driftsforhold
- navn, adresse og telefonnummer på den dyrlægepraksis eller dyrlæge der på tidspunktet for anmeldelsen er knyttet til besætningen eller anden samling af dyr.
Brugeren skal på forespørgsel til Landbrugs- og Fiskeriministeriet eller til den organisation, som bistår med at føre CHR, og som i den anledning optræder på Landbrugs- og Fiskeriministeriets vegne, oplyse følgende:
- oplysninger af veterinær interesse i forbindelse med sygdomsbekæmpelsesprogrammer
- data, som nævnt i stk. 1, som ikke allerede er registreret i de under § 3, stk. 2, nævnte registre, eller data, som på anden vis kan indgå i CHR efter regler i lov om offentlige registre eller lov om private registre eller regler fastsat i medfør af lov om husdyrsygdomme.
På tilsvarende måde er ejeren forpligtet til at oplyse SE-nummer eller CPRnummer til indlæggelse i Landbrugs- og Fiskeriministeriets Generelle Landbrugsregister, GLR.
§ 5
I forbindelse med registrering i CHR tildeles den geografiske beliggenhed for besætningen eller anden samling af dyr, samt selve besætningen et nummer som identifikation, jf. § 2, nr. 5 og 6.
§ 6
Indberetning til registrering og indberetning om ændring af oplysninger, som er registreret i henhold til denne bekendtgørelse, samt den årlige erklæring, jf. § 2, nr. 9, indsendes i underskrevet og dateret stand til følgende organisation, som bistår med at føre CHR, og som i denne anledning optræder på Landbrugs- og Fiskeriministeriets vegne: Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Den årlige erklæring skal i korrekt udfyldt stand være indsendt inden for 1 måned efter den dato, der er angivet på den fremsendte registerudskrift.
Veterinærdirektoratet fører tilsyn med den i stk. 1, nævnte organisations bistand med førelsen af CHR og skal have adgang til alle oplysninger, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet.
§ 7
Ændringer af registrerede oplysninger om brugerens navn og telefonnummer, om ejerskab, samt om besætningens ophør skal indberettes inden for 1 måned med henblik på ajourføring af CHR. For øvrige oplysninger som er registreret i henhold til denne bekendtgørelse, skal anmeldelse om ændringer indgives senest i forbindelse med afgivelse af den i § 2, nr. 9, nævnte årlige erklæring.
§ 8
Enhver har adgang til fra CHR at få meddelt oplysninger, som er registreret i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og de for GLR/CHR gældende registerforskrifter.
Anmodning om at få meddelt oplysninger, som er registreret i henhold til denne bekendtgørelse, kan rettes til den lokale kredsdyrlæge eller Veterinærdirektoratet.
Indsigelser over registerets indhold kan rettes til Veterinærdirektoratet. Betaling, Straf, Ikrafttræden
§ 9
Udgifter, som følge af pligter i medfør af denne bekendtgørelse, afholdes af den forpligtede selv.
I tilfælde, hvor den årlige erklæring forlanges indsendt, eller hvor der forlanges oplyst data i henhold til § 4, stk 2, opkræves ved ikke rettidig indsendelse et gebyr på 200 kr. for erindringsskrivelser.
Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdag.
§ 10
Overtrædelse af § 3, stk. 1, §§ 4, 6 eller 7 straffes med bøde.
§ 11
For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunal fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december 1996.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 586 af 7. juli 1995 om registrering af besætninger og andre samlinger af dyr i CHR.
§ 13
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
pre_paragraph I medfør af § 10, § 10a, § 16, § 17, § 28, stk. 4 og 5, § 30, stk. 3, § 34 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993 samt § 7 og § 15, stk. 2, i lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser, fastsættes: Område og definitioner
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 21. november 1996, den 21. november 1996
/Henrik Dam Kristensen B. Thiesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1996
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1996