TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler

BEK nr 986 af 22/11/1996

DanmarkBekendtgørelse1996

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for forstandere og lærere ansat ved folkehøjskoler.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke:

  1. Pensionerede tjenestemænd og pensionerede tjenestemandslignende ansatte mfl., der oppebærer tjenestemandspension hidrørende fra ansættelse i

a) staten, folkeskolen og folkekirken,

b) kommuner,

c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) statsfinansierede virksomheder,

e) tilskudsområder,

f) koncessionerede virksomheder eller

g) aktieselskaber.

  1. Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under nr. 1 nævnte områder.
  1. Andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til.
  1. Personer, der er fyldt 70 år.
Stk. 3

Bekendtgørelsens § 14 om pensionsforhold finder ikke anvendelse for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte mfl. med ret til tjenestemandspension fra de under stk. 2, nr. 1, nævnte områder.

Stk. 4

Uanset bestemmelsen i stk. 3, finder § 14 anvendelse for personer, der er deltidsansat efter denne bekendtgørelse, og som samtidig har deltidsansættelse i de under stk. 2, nr. 1, nævnte områder dog således, at der ved pensionsoptjening efter § 14 højst kan opnås en samlet pensionsdækning svarende til en fuldtidsstilling. Forholdet mellem de 2 pensionsoptjeninger fastsættes på ansættelsestidspunktet. Ændring i pensionsoptjeningen ved folkehøjskolen skal ske løbende på grundlag af dokumentation fra den ansattes side om ændringer i beskæftigelsesgraden vedrørende det andet ansættelsesforhold. Den ansatte har pligt til at underrette folkehøjskolen herom.

Ansættelse

Ansættelse

§ 2

Ansættelse efter denne bekendtgørelse sker i følgende former: Ansættelseskontrakt

  1. Fast ansættelse.
  1. Tidsbegrænset ansættelse.
  1. Timelønnet ansættelse.

§ 3

Ansættelse dokumenteres i en skriftlig aftale (ansættelseskontrakt) indgået mellem skolen og den ansatte inden ansættelsesperiodens start. Prøveansættelse

§ 4

Funktionærlovens regler om prøveansættelse kan anvendes ved ansættelse efter denne bekendtgørelse, jf. § 2, nr. 1 og 2. Hvis funktionærlovens regler skal finde anvendelse, skal det fremgå af ansættelseskontrakten, jf. § 3. Tidsbegrænset ansættelse

§ 5

Hvis der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved ansættelsen, kan tidsbegrænset ansættelse ske. Beskæftigelsesgrad

§ 6

Forstandere ansættes på fuld tid. Lærere kan ansættes på deltid. For deltidsansatte skal beskæftigelsesgraden fastsættes i ansættelseskontrakten, jf. § 3.

Stk. 2

Forstandere og fuldtidsbeskæftigede lærere kan opnå nedsættelse af arbejdstiden (deltidsbeskæftigelse) efter ansøgning, såfremt tjenesten tillader det. Nedsættelse af arbejdstiden kan enten være tidsbegrænset eller gives indtil videre. Efter en tidsbegrænset nedsættelse af arbejdstiden har den ansatte såvel pligt som ret til at vende tilbage til fuldtidsbeskæftigelse. Er nedsættelsen af arbejdstiden givet indtil videre, har den pågældende fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt nedsættelsen ønskes ændret til en højere arbejdstid eller fuld tid. Det er en betingelse for fortrinsretten til ledige timer, at den deltidsbeskæftigede, der ønsker højere arbejdstid- /fuld tid, efter skolens vurdering er kvalificeret til at varetage de ledige timer. Timelønnet ansættelse

§ 7

Timelønnet ansættelse anvendes for lærere, der ansættes i indtil 3 måneder som vikar eller til anden midlertidig beskæftigelse.

Stk. 2

Timelønnede lærere efter stk. 1 overgår til fastansættelse eller tidsbegrænset ansættelse senest fra det tidspunkt, hvor ansættelsen har varet i 3 måneder, medmindre de er omfattet af § 8.

§ 8

Timelønnede lærere er endvidere lærere, der er ansat til mindst 3 måneders beskæftigelse, hvis det årlige antal lektioner ikke overstiger 1/3 af det for en fuldtidsbeskæftiget lærer fastsatte antal lektioner. Lektionstallet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ansættelsesperioden er kortere end 1 år.

Stk. 2

Timelønnede lærere ansat i henhold til stk. 1 varetager undervisningsopgaver med den dertil hørende forberedelse mv. For deltagelse i møder og kostskolearbejde sker særlig aflønning.

Aflønning mv.

Aflønning mv.

§ 9

De årlige lønninger til ansatte efter denne bekendtgørelse, bortset fra timelønnede lærere, jf. §§ 7 og 8, fastlægges og reguleres på grundlag af det for statens tjenestemænd gældende lønsystem (skalatrinsforløb). Undervisningsministeriet fastsætter efter høring af skoleformens forening og de relevante lønmodtagerorganisationer nærmere regler om løn og tillæg til forstandere og lærere.

Stk. 2

Til deltidsbeskæftigede ydes en forholdsmæssig del af den fastsatte løn for fuldtidsbeskæftigede.

Stk. 3

Deltidsbeskæftigede lærere ved en folkehøjskole kombineret med en anden uddannelsesinstitution og med hovedbeskæftigelse ved en sådan anden uddannelsesinstitution, kan aflønnes for deres timer ved folkehøjskolen efter de regler, som Finansministeriet har fastsat for lærere ved en sådan anden uddannelsesinstitution.

§ 10

Skolens bestyrelse kan bestemme, at forstandere og lærere skal aflønnes med en højere løn end efter § 9.

§ 11

Undervisningsministeriet fastsætter nærmere regler for aflønning af timelønnede lærere. Pligtigt antal lektioner

§ 12

Undervisningsministeriet fastsætter regler om det pligtige antal lektioner, som forstandere og lærere årligt skal varetage.

Stk. 2

Det årlige antal lektioner fastsættes under hensyntagen til, at forstanderes og læreres arbejdsforpligtelse omfatter både undervisning og deltagelse i det pædagogiske arbejde, der er forbundet med kostskoleformen, herunder arbejde på ubekvemme tidspunkter. Det gælder dog ikke de i § 8 nævnte timelønnede lærere. Lønanciennitet

§ 13

Undervisningsministeriet fastsætter nærmere regler om fastlæggelse af lønanciennitet.

Andre løn- og ansættelsesvilkår

Andre løn- og ansættelsesvilkår

§ 14

Skolen betaler pensionsbidrag til en af Finansministeriet godkendt pensionsordning for ansatte efter denne bekendtgørelse, bortset fra timelønnet ansatte og ansatte, der som personlig ordning har pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller statslig tjenestemandspensionsordning.

Stk. 2

Ansatte, der som personlig ordning har pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller statslig tjenestemandspensionsordning, kan inden 2 år efter denne bekendtgørelses ikrafttræden vælge at overgå til reglerne om pension efter stk. 1.

Stk. 3

Pensionsbidraget udgør i alt 15 pct. fordelt med 5 pct. i egetbidrag og 10 pct. i arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4

Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn opregnet med 100/95.

Stk. 5

Skolen indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen i tilknytning til lønudbetalingen.

§ 15

Forstandere og lærere er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Stk. 2

ATP udarbejder nærmere regler for beregningen af ATP-bidraget. Udbetaling af løn

§ 16

Løn udbetales månedsvis bagud. Forstandere og lærere, der umiddelbart forud for en fastansættelse efter denne bekendtgørelse har været forudlønnet, bevarer retten til udbetaling månedsvis forud.

Stk. 2

De i medfør af § 9 fastsatte årlige lønninger udbetales månedsvis med 1/12. Løn for en del af en måned udbetales med 1/30 af månedslønnen pr. dag. Funktion i højere stilling

§ 17

Hvis skolens ledelse bestemmer, at en ansat midlertidigt skal fungere i en højere stilling, ydes funktionstillæg efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Ferie

§ 18

De ansatte er omfattet af ferieloven, dog udgør ferietillægget 1,5 pct., jf. ferielovens § 14, stk. 1. Tjenestefrihed

§ 19

For ansatte, bortset fra timelønnet ansatte, gælder følgende:

  1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod skolens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
  1. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og pensionsbidrag kan gives til uddannelsesformål eller andre formål, når der ydes statsligt tilskud til skolens udgifter til løn under tjenestefrihed til forstandere og lærere.
  1. Skolen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af sygt barn, når

a) det er barnets første sygedag,

b) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

c) forholdene på tjenestestedet tillader det,

d) barnet er under 18 år og

e) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2

Endvidere finder de for statens tjenestemænd gældende regler om tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud tilsvarende anvendelse. For fastansatte finder funktionærlovens regler om militærtjeneste mv. tilsvarende anvendelse. Barsel, adoption og omsorgsdage

§ 20

For ansatte efter denne bekendtgørelse finder de mellem Finansministeriet og statstjenestemændenes centralorganisationer aftalte bestemmelser om fravær fra tjenesten på grund af barsel, adoption og omsorgsdage tilsvarende anvendelse. Dækning af udgifter

§ 21

Medmindre andet aftales mellem skolens bestyrelse og medarbejderrådet, finder de regler, der gælder for statens tjenestemænd om time- og dagpenge og befordringsgodtgørelse, tilsvarende anvendelse. Flyttegodtgørelse

§ 22

Skolens bestyrelse kan i det enkelte tilfælde bestemme, om der skal ydes godtgørelse for afholdte udgifter ved flytning af bohave og i givet fald, om der ydes hel eller delvis godtgørelse. Tjenestebolig og lejebolig

§ 23

De regler, der gælder for statens tjenestemænd om tjeneste- og lejeboliger, finder anvendelse.

Stk. 2

Ved opsigelse og dødsfald er skolen dog, hvis den skønner det nødvendigt af hensyn til skolens tarv, berettiget til at kræve familiens bortflytning snarest. Det kan kun ske mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter. Jubilæumsgratiale

§ 24

Jubilæumsgratiale ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Kun ansættelse ved folkehøjskoler indgår i jubilæumsancienniteten.

Stk. 3

Ansættelse inden for beslægtede skoleområder kan efter skolens bestemmelse medregnes i jubilæumsancienniteten. Sygdom

§ 25

Ansatte, bortset fra timelønnet ansatte, får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten.

Stk. 2

Timelønnet ansatte er omfattet af reglerne i dagpengeloven. Efterindtægt

§ 26

Fastansatte følger funktionærlovens regler om efterindtægt.

Afsked

Afsked

§ 27

For ansatte, bortset fra timelønnet ansatte, finder følgende regler om varsling af opsigelse anvendelse.

Stk. 2

Opsigelse fra skolens side skal ske med

  1. 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen og
  1. 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.
Stk. 3

Såfremt skolen godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, eller ansættelsen er tidsbegrænset, og ansættelsen ikke har varet ud over 3 måneder, skal opsigelse fra skolens side ske med mindst 14 dages varsel.

Stk. 4

Opsigelsen fra den ansattes side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at ansættelsen er tidsbegrænset eller på prøve, og ansættelsen ikke varer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig aftale træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra den ansattes side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra skolens side forlænges tilsvarende.

Stk. 5

Opsigelse skal ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2 og 4 skal være meddelt skriftligt senest den sidste dag i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe.

§ 28

For timelønnet ansatte gælder følgende opsigelsesvarsler. Opsigelse fra skolens side skal ske med

  1. 3 dages varsel efter 3 måneders ansættelse,
  1. 1 uges varsel efter 6 måneders ansættelse,
  1. 3 ugers varsel efter 1 års ansættelse,
  1. 2 måneders varsel efter 3 års ansættelse og
  1. 3 måneders varsel efter 5 års ansættelse.
Stk. 2

Opsigelse fra den ansattes side skal ske med

  1. 3 dages varsel efter 3 måneders ansættelse,
  1. 3 dages varsel efter 6 måneders ansættelse,
  1. 1 uges varsel efter 1 års ansættelse,
  1. 1 måneds varsel efter 3 års ansættelse og
  1. 1 måneds varsel efter 5 års ansættelse.
Stk. 3

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved skolen i de anførte tidsrum.

Stk. 4

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.

§ 29

For fastansatte finder funktionærlovens § 2 a om fratrædelsesgodtgørelse tilsvarende anvendelse.

§ 30

Fastansatte, der den 1. januar 1997 har længere varsler end nævnt i § 27, bevarer de hidtidige opsigelsesvarsler, så længe pågældende er ansat ved skolen, men kan vælge at overgå til reglerne om opsigelse efter § 27.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 31

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1195 af 23. december 1993 om løn- og ansættelsesforhold for forstandere og lærere ved folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Stk. 3

Bestemmelsen i § 14, stk. 1, om forsikringsmæssig pensionsordning finder ikke anvendelse for følgende grupper af forstandere og lærere, som har bevaret medlemskab af eller bliver optaget i Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler m.v. efter dennes vedtægt:

  1. Forstandere og lærere, der før 1. januar 1997 er ansat ved en folkehøjskole og efter 1. januar 1997 enten fortsat er ansat i samme stilling eller direkte er overgået til anden stilling som forstander eller lærer ved samme eller anden folkehøjskole.
  1. Forstandere og lærere, der efter 31. december 1996 optages i Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler m.v., fordi de overgår direkte til ansættelse ved en folkehøjskole fra en stilling forbundet med statslig tjenestemandspensionsret eller har ret til aktuel tjenestemandspension mv., rådighedsløn eller ventepenge.
  1. Forstandere og lærere, der efter 31. december 1996 bliver ansat ved en folkehøjskole, og som har bevaret deres medlemskab af Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler m.v.

Undervisningsministeriet, den 22. november 1996, den 22. november 1996

/Ole Vig Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1996
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1996
Bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler | TheLawyer.sh