Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

, § 48 a, stk. 5 og § 62, stk. 5 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 18. juni 1997, fastsættes:

Formål

Formål

Formålet med den aktive arbejdsmarkedsindsats er at give arbejdsgivere, beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende tilbud, der kan bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked, herunder at give ledige mulighed for på et tidligt tidspunkt at dygtiggøre sig og dermed forbedre deres mulighed på arbejdsmarkedet.

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

Arbejdsformidlingen har som et neutralt og landsdækkende system formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, og skal yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan aftale, at formidlingen for en eller flere persongrupper overtages af (amts)kommunen, jf. dog § 4, stk. 2. Overtager (amts)kommunen formidlingen af arbejde, finder reglerne om formidling i § 26 og § 30 tilsvarende anvendelse.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud i henhold til kapitel 5-8a, 10 og 12 og afsnit III til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Kommunerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbud efter kapitel 5-8 og 10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om kommunal aktivering. Kommunerne har endvidere ansvaret for at tilvejebringe tilbud til førtidspensionister og personer med fysisk handicap eller særlige sociale problemer efter lov om social bistand.

(Amts)kommunen kan formidle arbejde til den i stk. 1 nævnte gruppe. Reglerne om formidling i bekendtgørelsens § 26 og § 30 finder anvendelse.

(Amts)kommunen skal orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den overtager formidling af den i stk. 1 nævnte gruppe. Har (amts)kommunen overtaget formidlingen af den i stk. 1 nævnte gruppe, skal den orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den ikke længere ønsker at varetage denne opgave.

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af Arbejdsformidlingen, der vedrører Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen indenfor rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de af Arbejdsministeren fastsatte regler ved:

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

1. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

1. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

1. Samordning af Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.

1. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

1. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen af arbejdsmarkedet i regionen.

1. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter mål og retningslinier for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 2, herunder for prioritering og dimensionering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Arbejdsmarkedsrådet skal ud fra en vurdering af, hvem der har en særlig risiko for langvarig ledighed, fastsætte, hvilke ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der kan tilbydes en tidlig fleksibel indsats.

Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at arbejdsløshedskasserne underrettes om, hvilke målgrupper der er omfattet af indsatsen efter stk. 1. Arbejdsløshedskasserne kan henlede Arbejdsformidlingens opmærksomhed på ledige medlemmer, som af Arbejdsløshedskassen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan efter aftale lade andre gennemføre tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, herunder rekvirere kurser og uddannelser m.v. mod betaling.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelsen af tilbuddene.

Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. §§ 62, 63 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Ved arbejdsløshedskassers formidling af arbejde finder reglerne om formidling i § 26 og § 30 tilsvarende anvendelse.

Ansvaret for indberetninger til brug for statistiske opgørelser vedrørende personer, der modtager tilbud i henhold til denne bekendtgørelse, påhviler den myndighed, som afgiver tilbudet.

Ansvaret for statistiske indberetninger af dagpengemodtagere til CRAM påhviler arbejdsløshedskasserne. Ansvaret for statistiske indberetninger af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler den myndighed, som varetager formidlingsopgaven. Arbejdsformidlingen kan dog aftale med en kommune, at kommunen overtager ansvaret for indberetning af ledige kontanthjælpsmodtagere til CRAM uden samtidig at overtage formidlingsopgaven.

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber

Arbejdsformidlingen kan tilbyde følgende:

1. formidling af arbejde, jf. kapitel 4,

1. information og vejledning, jf. kapitel 5,

1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,

1. jobtræning, jf. kapitel 7,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 8,

1. puljejob, jf. kapitel 8a,

1. jobrotation, jf. kapitel 9,

1. uddannelse, jf. kapitel 10 og

1. andre aktiviteter, jf. kapitel 12.

(Amts)kommunen kan tilbyde ledige kontanthjælpsmodtagere følgende:

1. information og vejledning, jf. kapitel 5,

1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,

1. jobtræning, jf. kapitel 7,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 8,

1. jobrotation, jf. kapitel 9 og

1. uddannelse, jf. kapitel 10.

Tilbud til ledige gives på grundlag af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger om arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 5.

Tilbud til ledige skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 38, stk. 1, 2 og 3.

Tilbuddene kan gives enkeltvis eller i en kombination af flere tilbud, hvis det er mere hensigtsmæssigt for at opnå beskæftigelse.

Tilbud efter kapitel 5, for så vidt angår vejledningsforløb, samt efter kapitel 6-8a og 10 kan af Arbejdsformidlingen gives til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. dog § 7.

Det er en betingelse for afgivelse af tilbud i henhold til kapitel 5, for så vidt angår vejledningsforløb, samt efter kapitel 6-8a og 10, at kravet om ledighed er opfyldt på tidspunktet for tilbuddets afgivelse, jf. dog § 94, stk. 3, og at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Deltagelse i tilbud sidestilles med ledighed.

Tilbud kan gives i dagpengeperioden og aktivperioden. Dagpengeperioden og aktivperioden er de perioder, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud kan endvidere gives til ledige, der modtager en ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Under tilbud til ledige omfattet af § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gælder de samme regler som for ledige i dagpengeperioden.

Tilbud, der er afgivet i dagpengeperioden, kan række ind i aktivperioden. Tilbuddet kan dog ikke række ud over den dato, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1, 2 eller 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forud for afgivelse af tilbud til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse efter kapitel 5, og 7-10 og 12, udarbejdes en individuel handlingsplan, jf. kapitel 6. Dette gælder dog ikke ved generel information og vejledning, og ved vejledningsforløb forud for udarbejdelse af en handlingsplan.

I forbindelse med opkvalificerende kurser, herunder omskoling og efteruddannelse, som umiddelbart vil kunne forbedre den lediges mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse, kan Arbejdsformidlingen give et tilbud om uddannelse, jf. kapitel 10, uden at udarbejde en handlingsplan.

Hvis der er udarbejdet en individuel handlingsplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal handlingsplanen revideres.

Arbejdsformidlingens kontakt med

Arbejdsformidlingens kontakt med

Alle arbejdssøgende kan stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, uanset hvor i landet de måtte ønske det.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den region hvor de bor, medmindre andet er aftalt regionerne imellem.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge, skal straks ved ledighedens indtræden give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen.

Hvis Arbejdsformidlingen er lukket på den første ledighedsdag, udsættes tilmeldingen til første dag, Arbejdsformidlingen har åbent.

Hvis det ledige medlem i særlige tilfælde af Arbejdsformidlingen har fået tilladelse til at udsætte tilmeldingen, skal den ledige møde på den dag, der fastsættes af Arbejdsformidlingen.

Hvis det ledige medlem er forhindret i at tilmelde sig Arbejdsformidlingen, fordi den ledige arbejder på deltid eller søger et bestemt arbejde i Arbejdsformidlingens åbningstid, skal den ledige tilmelde sig personligt på den første dag, det er muligt.

Hvis det ledige medlem er forhindret i at give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen på den første ledighedsdag, fordi medlemmet deltager i en uddannelse, der gennemføres i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og den ledige i henhold til denne lov skal stå til rådighed for formidlet arbejde, skal den ledige tilmelde sig telefonisk på Arbejdsformidlingen på den første ledighedsdag. Ved den telefoniske tilmelding meddeler Arbejdsformidlingen den ledige, hvornår vedkommende skal give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, såfremt den ledige udebliver fra det personlige fremmøde.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver ledig som følge af en virksomheds julelukning, fritages for pligten til at give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen, jf. stk. 1, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet senest på førstkommende hverdag efter julelukningen.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om visse gruppers fritagelse eller fritagelse af særlige årsager for tilmelding på Arbejdsformidlingen, samt om at tilmelding sker på andre måder. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Ved tilmelding modtager ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et dagpengekort med Arbejdsformidlingens påstempling, der er dokumentation for, at vedkommende er tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Ved tilmeldingen giver Arbejdsformidlingen den arbejdssøgende information om Arbejdsformidlingens servicetilbud, kontakten med Arbejdsformidlingen samt om forpligtelser i forhold til Arbejdsformidlingen, herunder om afmelding.

Ved tilmeldingen eller snarest derefter skal Arbejdsformidlingen registrere oplysninger om den arbejdssøgende af arbejds- og uddannelsesmæssig karakter, som er relevante for at foretage formidling.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere er forpligtet til at møde til aktiviteter på eller arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis vedkommende indkaldes skriftligt og personligt.

Arbejdsformidlingen skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, såfremt den ledige udebliver fra aktiviteter på Arbejdsformidlingen, hvortil vedkommende er indkaldt personligt og skriftligt. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Arbejdssøgende, som ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, er forpligtet til at give Arbejdsformidlingen de oplysninger, som Arbejdsformidlingen skønner er relevante for formidlingen af arbejde.

Står den arbejdssøgende ikke til rådighed for formidling på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, skal der straks gives Arbejdsformidlingen besked herom. Arbejdssøgende, der ønsker at afholde ferie, skal senest 14 dage før feriens afholdelse give Arbejdsformidlingen besked herom.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere skal have tilbagevendende kontakt med Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter generelle retningslinier for, hvorledes kontakten med den ledige vedligeholdes, hvis vedkommende ikke har haft registreret kontakt med Arbejdsformidlingen i en af Arbejdsmarkedsrådet fastsat periode.

Såfremt Arbejdsformidlingen ikke modtager tilbagemelding fra den ledige på kontakten, jf. stk. 1, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Ledige, der af Arbejdsformidlingen har fået udleveret et fremmødekort med en kontaktdato, afmeldes af Arbejdsformidlingen, hvis de ikke kontakter Arbejdsformidlingen på kontaktdagen. Arbejdsformidlingen underetter den ledige om afmeldingen. Ved afmelding af ledige kontanthjælpsmodtagere underrettes endvidere kommunen. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Påbegynder den ledige fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed eller bliver syg i en periode af mindst 14 dages varighed eller af andre årsager ikke ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal vedkommende afmelde sig på Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen underretter vedkommendes arbejdsløshedskasse om afmeldingen.

Arbejdsløshedskassen skal afmelde et medlem, når vedkommende har anmodet arbejdsløshedskassen herom. Det samme gælder, såfremt medlemmet modtager efterløn, jf. § 75a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forudgående drøftelse med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at kasserne skal afmelde ledige, som ikke har modtaget dagpenge de sidste 14 dage i den seneste dagpengeperiode. Kassen skal forinden underrette den ledige om, at vedkommende vil blive afmeldt Arbejdsformidlingen, medmindre vedkommende tilkendegiver fortsat at ville stå tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassernes afmelding, jf. stk. 2 og 3, skal ske ved hjælp af elektronisk dataoverførsel.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter efter drøftelse med direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen hvilke arbejdsløshedskasser, der skal foretage den elektroniske afmelding on-line og datoen for overgang til on-line afmelding.

Arbejdsformidlingen sender kvittering til arbejdsløshedskassen ved afmeldinger efter stk. 2-5.

Ved afmelding efter stk. 1 underretter Arbejdsformidlingen vedkommende om afmeldingen og om eventuel gentilmelding, jf. § 21.

Er den ledige blevet afmeldt på Arbejdsformidlingen, jf. §§ 20 og 20a, skal vedkommende straks ved fornyet ledighed eller sygdomsophør med efterfølgende ledighed gentilmelde sig på Arbejdsformidlingen efter reglerne i § 14. For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse er gentilmelding en betingelse for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Formidling

Arbejdsformidlingen formidler kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende, jf. § 2.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde virksomheder og arbejdssøgende henholdsvis arbejdskraft og arbejde ved forskellige typer af formidling.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde jobformidling, hvor der formidles arbejdssøgende til konkrete job. Der skal ved udvælgelsen af egnede arbejdssøgende være overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen.

Arbejdsformidlingen skal endvidere tilbyde åben formidling, hvor Arbejdsformidlingen medvirker til at bringe arbejdssøgende og arbejdsgivere i kontakt med hinanden, uden at der er tale om henvisning, jf. § 26. Ved kontakten mellem den arbejdssøgende og virksomheden har Arbejdsformidlingen mulighed for at yde service og vejledning.

Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de ajourførte oplysninger, Arbejdsformidlingen har registreret om de arbejdssøgendes kvalifikationer, jobønsker og den personlige kontakt med den arbejdssøgende.

Formidling af arbejde skal ske ved henvisning af en eller flere arbejdssøgende efter aftale med arbejdsgiveren.

Henvisningen til arbejdsgiveren skal være skriftlig, og der holdes en formidlingssamtale med den arbejdssøgende, forinden der formidles. Hvis formidlingssamtalen sker telefonisk, skal den ledige gøres bekendt med, at samtalen sker med henblik på en formidling.

Bestemmelserne i stk. 2 kan fraviges i særlige situationer, fx. i forbindelse med korttidsformidling, herunder kan henvisningen ske telefonisk. Den ledige skal gøres bekendt med, at samtalen sker med henblik på en formidling.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune om, at vedkommende er henvist til arbejde.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen/kommunen i de tilfælde, hvor den ledige ikke er mødt op til samtale hos Arbejdsformidlingen, ikke er mødt hos arbejdsgiveren eller har afvist det formidlede arbejde. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Ved formidling efter § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, underretter (amts)kommunen Arbejdsformidlingen i de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde.

Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give Arbejdsformidlingen meddelelse herom. Særlige formidlingsaktiviteter

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter retningslinier for særlige formidlingsaktiviteter i regionen. Særlige formidlingsaktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende. Brugerbetaling m.v.

Arbejdsformidlingen skal kræve betaling for formidling af arbejdssøgende til private, der på forretningsmæssig basis driver virksomhed som udlejer af arbejdskraft eller som formidlere af arbejdskraft (vikarbureauer). Betaling skal kræves, når den arbejdssøgende formidles til bureauet/formidleren med henblik på udlejning/videreformidling til en arbejdsgiver.

Betaling efter stk. 1, beregnes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. Finansministeriets Budgetvejledning. Strejke og lockout

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen modtager skriftlige og fyldestgørende oplysninger fra en faglig organisation om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fra iværksættelsen af strejken, lockouten eller blokaden, ophøre med al formidling til den pågældende arbejdsgiver.

Formidlingsstoppet gælder alle stillinger i virksomheden, der er omfattet af konflikten, og der kan ikke formidles arbejdssøgende til disse stillinger, selvom vedkommende hører under andre faglige organisationer end den, der har fremsendt oplysningerne, jf. stk. 1.

Såfremt strejken, lockouten eller blokaden, hæves, kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, skal formidlingen genoptages.

Information og vejledning

Information og vejledning

Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt vejledning om valg af erhverv og uddannelse, jf. lov om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft og uddannelsesforhold.

Arbejdsformidlingen skal informere om mulighederne for orlov, jf. lov om orlov.

Arbejdsformidlingen skal informere ledige, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige virksomheder om mulighederne og rettighederne efter denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingen skal så tidligt som muligt informere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse om muligheden for at modtage vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om muligheden for at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vejledning.

Vejledningens indhold, form og varighed skal tilpasses den lediges forudsætninger og behov.

Den ledige kan på begæring få vejledning som en individuel samtale. Vejledning kan endvidere tilbydes som kortere eller længerevarende vejledningsforløb.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om et længerevarende vejledningsforløb, hvori der indgår undervisning, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 10.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde uddannelsesrådgivning med henblik på formulering og afhjælpning af virksomhedens uddannelsesbehov, samt videreformidling af uddannelsesbehovet til relevante uddannelsesinstitutioner.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde information og vejledning om uddannelse og omskoling ved virksomhedsindskrænkning eller lukning m.v.

Arbejdsformidlingen kan derudover tilbyde andre serviceydelser, herunder bistand til etablering af jobrotationsordninger, personale- og uddannelsesplanlægning m.v.

(Amts)kommunen kan tilbyde information og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere.

Kommunen tilbyder rådgivning og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere efter reglerne i lov om kommunal aktivering og lov om social bistand.

Individuel handlingsplan

Individuel handlingsplan

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der tilhører den i § 6, stk. 1, fastsatte gruppe, at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen kan altid tage initiativ til at udarbejde en individuel handlingsplan i samarbejde med en ledig, selv om den ledige ikke tilhører den i § 6, stk. 1, fastsatte gruppe, jf. dog § 10, stk. 3.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om de ledige medlemmer, der er omfattet af en gruppe, der skal have udarbejdet en handlingsplan, jf. § 6, stk. 1.

Arbejdsformidlingen og en arbejdsløshedskasse kan aftale, at udarbejdelse af handlingsplanen først påbegyndes efter udløb af en frist på højest 4 uger fra underretning af arbejdsløshedskassen, inden for hvilken arbejdsløshedskassen kan aftale en samtale med den ledige med henblik på at forberede den ledige på udarbejdelsen af handlingsplanen.

Den aftalte frist kan fraviges, hvis den ledige skal påbegynde et tilbud inden fristens udløb.

Såfremt der er indgået en aftale efter stk. 2 skal Arbejdsformidlingen underrette den ledige herom samt om muligheden for at få en samtale med sin arbejdsløshedskasse forud for udarbejdelse af handlingsplanen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med Arbejdsformidlingen i forbindelse med forberedelse af handlingsplaner.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen udarbejder den individuelle handlingsplan sammen med den ledige. Handlingsplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog §141, stk. 5, og underskrives af begge parter.

Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

I aktivperioden kan Arbejdsformidlingen endvidere fastsætte de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter under hensyn til den lediges kvalifikationer og muligheden for at tilvejebringe konkrete tilbud.

Handlingsplanen for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal indeholde oplysninger om:

1. den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter,

1. eventuelt aftalte tilbud,

1. ansvaret for tilmelding til tilbud,

1. tidspunkt for påbegyndelse af et tilbud og

1. opfølgningskontakt.

Tilbud om uddannelse, hvor forsørgelsesgrundlaget er uddannelsesgodtgørelse, arbejdsløshedsdagpenge eller orlovsydelse gives med forbehold for, at betingelserne for at modtage den omhandlede ydelse i øvrigt er opfyldte.

Handlingsplanen for en kontanthjælpsmodtager indeholder oplysninger om den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter samt eventuelt aftalte tilbud.

Når der er udarbejdet eller revideret en handlingsplan for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi heraf.

(Ophævet)

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlingsplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom.

Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal have et tilbud, der ikke er indeholdt i den individuelle handlingsplan, skal planen revideres, jf. § 12, stk. 3.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode om at få revideret sin handlingsplan, og Arbejdsformidlingen kan tage initiativ hertil, hvis dette er begrundet i den lediges situation, fx ved manglende optagelse på uddannelse, ved sygdom, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, der gør en revision hensigtsmæssig.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse flytter til en anden region, skal Arbejdsformidlingen sammen med den ledige vurdere, om handlingsplanen skal revideres.

Hvis handlingsplanen indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer den ledige så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om den ledige flytter til en anden region.

Hvis den ledige gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningsregionen, skal udgifterne hertil afholdes af fraflytningsregionen, medmindre andet er aftalt mellem de berørte regioner.

Jobtræning

Jobtræning

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om jobtræning.

I dagpengeperioden kan tilbud om jobtræning sammenlagt gives i op til 1 år, jf. dog § 139g.

I aktivperioden kan tilbud om jobtræning gives i hele perioden. Der kan maksimalt udbetales løntilskud i 6 måneder til den samme private arbejdsgiver.

Jobtræning kan kombineres med andre tilbud og kan bl.a. anvendes i kombination med uddannelse, som introduktion til et fast ansættelsesforhold eller i forbindelse med jobrotation.

Jobtræning kan efter aftale med arbejdsgiveren kombineres med uddannelse, jf. kap. 10.

Tilbud om jobtræning kan gives hos private eller offentlige arbejdsgivere. Det påhviler Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fortrinsvis at søge at fremskaffe jobtræningstilbud hos private arbejdsgivere.

Ved ansættelse hos private arbejdsgivere skal ansættelsen være aftalt til mindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 49, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,

1. statsinstitutioner og

1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.

Hvis der kan opnås enighed herom, kan Arbejdsmarkedsrådet i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. Løn- og arbejdsvilkår

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.

Lønnen kan dog maksimalt udgøre 81 kr. (januar 1994) pr. arbejdstime, eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgne- og helligdagsbetaling. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime ydes kun:

1. omkostningsdækkende ydelser,

1. arbejdstidsbestemte tillæg og

1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige løn.

Eventuel over- og merarbejdsbetaling beregnes på grundlag af den i stk. 2 fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. dog § 141a.

Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Afgivelse af tilbud om jobtræning

Jobtræningstilbuddet skal bidrage til at give den ledige genoptræning med henblik på at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle retningslinier for, hvilke krav der kan stilles til en jobtræningsplads, for at den kan leve op til kravet om genoptræning af den ledige. Ved fastsættelsen af retningslinierne skal der tages udgangspunkt i, at regionen både skal kunne imødekomme de lediges rettigheder til aktivering og sikre muligheden for en tidlig målrettet indsats inden for de økonomiske rammer.

Indholdet i et jobtræningstilbud skal tilrettelægges under hensyntagen til arbejdspladsens karakter og den lediges kvalifikationer.

Tilbud om jobtræning til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan gives i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige,

1. der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Undervisning ud over den i § 51a omtalte kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et jobtræningsforløb. I undervisningsperioden udbetales løn som i den øvrige del af jobtræningen.

Der skal være et rimeligt forhold mellem længden af undervisningen og længden af jobtræningsforløbet, idet der skal tages hensyn til, at undervisningsforløbet indgår som en del af jobtræningsforløbet.

Jobtræning kan ikke tilbydes den ledige i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Merbeskæftigelse m.v.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte ledige i jobtræning, skal arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse i henhold til § 60 - have inddraget repræsentanter for de ansatte.

Ansættelse i jobtræning med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning med løntilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning kan ikke ske i virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om medarbejdere ansat uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsrådet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om merbeskæftigelse af Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende kommune, amtskommune eller statsinstitution.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning fremgå:

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen,

1. om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen.

Der skal på såvel private som offentlige ansættelsesområder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

Antallet af ansatte med løntilskud i henhold til lov om kommunal aktivering og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i private virksomheder må maksimalt udgøre

1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid mindst 1, og herudover

1. 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Begrænsningen i stk. 2 gælder ikke i tilfælde, hvor en ledig ansættes med tilskud i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 9.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært beskæftigede medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært beskæftigede i de seneste 3 måneder før ansættelsen af den ledige med løntilskud eller tilskud og den tilsvarende periode året forud.

I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.

I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med tilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud.

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Individuel jobtræning

Individuel jobtræning

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan etablere individuel jobtræning til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, fx på grund af længerevarende ledighed eller svag uddannelsesmæssig baggrund. Arbejde i individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, jf. § 83.

Individuel jobtræning kan også etableres til ledige, der af andre grunde end nævnt i stk. 1 kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ansættelsesvilkår.

I aktivperioden har ledige medlemmer af en arbejdsløhedskasse under 60 år ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 141, stk. 3.

Individuel jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Ved definitionen af offentlig arbejdsgiver finder § 46 tilsvarende anvendelse.

Ved individuel jobtræning hos private arbejdsgivere efter stk. 1 skal ansættelsen være aftalt til mindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 49, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder. Bestemmelserne i §§ 51 a, 51 b og 55 a finder i øvrigt anvendelse. Den i § 51 b omhandlede aftale skal tillige indeholde oplysninger om tilskuddets størrelse. Ved udbetaling af tilskud i form af et engangsbeløb opgøres tilskudsperioder på sammenlagt 6 måneder som antal arbejdstimer, der omregnes til måneder.

Individuel jobtræning kan bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

Den ledige kan ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

Den folkeoplysende organisation m.v. tilrettelægger arbejdets udførelse.

Individuel jobtræning kan etableres som projekter for flere ledige.

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen har etableret individuel jobtræning, skal udførelsen af forløbet så vidt muligt overlades til private.

Individuel jobtræning kan udbydes ved annoncering, eller ved at Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen på anden måde giver private virksomheder mulighed for at gennemføre forløbet.

Privat udførelse kan ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller ved at der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer. Løn- og arbejdsvilkår

Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse med projektydelse.

Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter lov om kommunal aktivering.

Projektydelsen pr. time aftales mellem de organisationer, der har forhandlingsretten på det pågældende område.

Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er forhandlingsberettigede organisationer eller hvor organisationerne ikke har aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af arbejdsministeren.

Arbejdstiden i individuel jobtræning aftales individuelt mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og den pågældende arbejdsgiver.

Arbejdstiden skal dog tilrettelægges således, at den samlede ydelse, der vedrører arbejdet, pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuel befordringsgodtgørelse, jf. § 79a, ikke overstiger dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Arbejdsvilkårene i individuel jobtræning i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Personer i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. For kontanthjælpsmodtagere gælder reglerne i lov om kommunal aktivering.

Individuel jobtræning for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan etableres i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en dansk arbejdsgiver/ organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Undervisning ud over den i § 51a omtalte kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i individuel jobtræning, og i undervisningsperioden udbetales projektydelse som i den øvrige del af den individuelle jobtræning.

Bestemmelserne om undervisning i jobtræning i § 53, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Individuel jobtræning kan ikke etableres i en virksomhed, organisation eller forening, der ejes eller drives af den lediges ægtefælle, registrerede partner eller samlever eller i private husstande, der bebos af sådanne personer.

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

Arbejde i offentlig eller privat individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der, hos offentlige arbejdsgivere, er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

Forud for ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage repræsentanter for de ansatte i vurderingen af, om betingelsen efter stk. 1 er opfyldt.

Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og afsætningen sker på markedsvilkår.

Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter § 148c, stk. 2, må ikke være konkurrenceforvridende. Kapitel 8 a. Puljejob

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan benytte uddannelses- og jobrotationsordninger samt orlovsaftaler efter lov om orlov og lov om værnepligtsorlov, som redskaber til at fremme beskæftigelsen og videreuddannelsesaktiviteter samt til at imødegå strukturelle problemer på arbejdsmarkedet m.v.

Arbejdsformidlingen skal ved den almindelige virksomhedskontakt informere om mulighederne for at indgå orlovs- eller rotationsaftaler mellem en arbejdsgiver og en eller flere beskæftigede.

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere beskæftigede og en arbejdsgiver om den beskæftigedes midlertidige fravær fra arbejdspladsen, hvor den beskæftigede under fraværet erstattes af en afløser, der umiddelbart forud for ansættelsen er registreret som ledig. Såvel den eller de beskæftigede som afløseren skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

En ledig, der afløser en beskæftiget på orlov kan ansættes i jobtræning eller puljejob med løntilskud eller tilskud efter kapitel 18.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser en beskæftiget på orlov, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 10, herunder deltage i uddannelsespraktik i virksomheden, jf. § 103, stk. 3.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med rotationsordninger yde støtte til den beskæftigedes uddannelse eller til uddannelsesaktiviteter for det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser den beskæftigede.

Der kan iværksættes regionale aktiviteter i form af køb af kurser rettet mod beskæftigede med uddannelsesbehov, som ikke kan løses med de redskaber Arbejdsmarkedsrådet i øvrigt har til sin rådighed.

Arbejdsformidlingen kan med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov give ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et tilbud om uddannelse.

Tilbud om uddannelse kan gives inden for det ordinære uddannelsessystem eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Uddannelsen kan tilvejebringes ved, at den ledige selv finder en uddannelsesplads eller ved at Arbejdsformidlingen rekvirerer eller finder uddannelsespladser i eller udenfor regionen. Ønsker Arbejdsformidlingen at give et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse tilbud om deltagelse i en åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse, eller en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, skal Arbejdsformidlingen betale deltagergebyret henholdsvis deltagerbetalingen. For andre uddannelser, hvor der skal betales studieafgift eller lignende, kan Arbejdsformidlingen betale denne. I forbindelse med uddannelse i udlandet kan der kun betales studieafgift, såfremt uddannelsen er led i en uddannelse her i landet.

Det er en betingelse for ydelse af tilskud til kost og logi i forbindelse med tilbud om uddannelse, at udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen. Dog kan Arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering yde tilskud til kost og logi, hvis den ledige samlet har mere end 4 timers daglig transporttid med offentlige transportmidler mellem bopæl og uddannelsessted og retur, eller det af andre grunde er nødvendigt, at pågældende er indkvarteret uden for sin bopæl. Tilskuddet udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser. Der kan ikke ydes tilskud til kost og logi i forbindelse med deltagelse i uddannelse i udlandet uanset, at uddannelsen er led i en uddannelse her i landet.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med tilbud om uddannelse betale udgifter til undervisningsmateriale samt udgifter i forbindelse med fjernstudier m.v.

Et uddannelsesprogram kan sammensættes af flere forløb.

Kommunen kan tilbyde kontanthjælpsmodtagere særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. lov om kommunal aktivering.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 11, stk. 3. Dette gælder, uanset om den pågældende har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning og i dagpengemæssig henseende ville være omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret.

Der kan kun udbetales uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet til uddannelser i henhold til bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse. Den ledige skal over for Arbejdsformidlingen dokumentere, at uddannelsen er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der er under 25 år på det tidspunkt, hvor pågældende påbegynder en uddannelse, kan ikke modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis den ledige har ret til eller den påbegyndte uddannelse berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte. En ledig, der påbegynder en uddannelse efter kapitel 15 a kan dog modtage uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder, såfremt retten til statens uddannelsesstøtte er opbrugt.

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse har accepteret tilbuddet om uddannelse, indgår den ledige og Arbejdsformidlingen en konkret aftale.

Aftalen skal indeholde oplysning om:

1. uddannelsens navn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet,

1. om der skal udbetales uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis den ledige i henhold til aftalen efter § 92 skal have uddannelsesgodtgørelse til uddannelsen, skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal angive

1. uddannelsens navn,

1. om der til uddannelsen er knyttet løn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet og

1. om uddannelsen er SU-berettiget.

Det ledige medlem indgiver herefter ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

1. hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen,

1. om den ledige er dagpengeberettiget og

1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Arbejdsløshedskassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Den ledige skal senest 1 måned efter uddannelsens start - og inden uddannelsens afslutning - have indgivet ansøgningen til arbejdsløshedskassen. Ved ansøgning om uddannelsesgodtgørelse betragtes ansøgeren som ledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen kan ud fra en konkret vurdering forlænge en bevilling af uddannelsesgodtgørelse. Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra udløbet af den oprindelige bevilling uanset, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning efterfølgende. Ansøgning skal dog være indgivet senest 1 måned efter udløbet af den oprindelige bevillingsperiode, jf. stk. 3.

Arbejdsformidlingen kan godkende ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, hvis

1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 93, og

1. godtgørelsesperioden ikke går ud over den dato, arbejdsløshedskassen har oplyst efter § 94, stk. 1, nr. 3.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsformidlingen sende en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato godtgørelsen skal udbetales.

Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra uddannelsens start. Uddannelsesgodtgørelse kan dog tidligst fås fra den dag, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning.

Arbejdsformidlingen kan, uanset stk. 2, godkende, at uddannelsesgodtgørelse kan fås fra uddannelsens start i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet for sent, og forsinkelsen skyldes forhold i forbindelse med tilmeldingen til uddannelsen, som alene kan tilregnes Arbejdsformidlingen, jf. dog § 94, stk. 3 og 4. Uddannelsesgodtgørelsens størrelse

Uddannelsesgodtgørelse for ledige over 25 år svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til, jf. dog stk. 5.

Uddannelsesgodtgørelse for ledige under 25 år svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis en ledig, der modtager uddannelsesgodtgørelse efter stk. 2 fylder 25 år under uddannelsen, skal arbejdsløshedskassen udbetale uddannelsesgodtgørelse efter stk. 1.

Godtgørelse kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesgodtgørelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen. Får den ledige uddannelsesgodtgørelse kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Indtægter fra arbejde og andre skattepligtige indtægter fradrages i uddannelsesgodtgørelsen efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fradrag i dagpenge for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov. Udbetaling

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Arbejdsløshedskassen kan tidligst udbetale uddannelsesgodtgørelse, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen efter § 95.

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge, jf. dog § 102.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale uddannelsesgodtgørelse efter § 98, når

1. arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,

1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt, jf. § 97, og

1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan modtages under uddannelsesstedets ferielukning m.v. I perioder, hvor den ledige afholder egen ferie, kan der dog ikke udbetales uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpenge- og aktivperioden i henhold til § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Perioder med uddannelsesgodtgørelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med uddannelsesgodtgørelse kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse af perioden efter stk. 2 udover 2 år.

Det er en betingelse for at få uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, jf. § 91, stk. 2, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte godtgørelsen på.

Det er en betingelse for udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, at den ledige deltager aktivt i uddannelsen i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v. Praktik

Uddannelsesgodtgørelse kan fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i et uddannelsesforløb, hvis modtageren i en venteperiode er registreret som praktikpladssøgende, og perioden ikke overstiger 4 uger.

I særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer kan der indlægges uddannelsespraktik i en virksomhed. Perioder med uddannelsespraktik kan, bortset fra praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb efter § 139a, stk. 3, sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode højst have en varighed på 1 måned. Under uddannelsespraktik kan et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse få uddannelsesgodtgørelse, jf. § 97. Kombination med orlov

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt en uddannelse efter reglerne om orlov til uddannelse for ledige, at gå direkte over på uddannelsesgodtgørelse efter dette kapitel. Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra udløbet af orlovsperioden uanset, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning efterfølgende. Ansøgning skal dog være indgivet senest 1 måned efter udløbet af orlovsperioden, jf. § 94, stk. 3.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, kan gå direkte over på orlov til uddannelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lov om orlov.

Ved ophør med uddannelsesgodtgørelse har den ledige ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt.

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet) §§ 111-123. (Ophævet)

Andre aktiviteter

Andre aktiviteter

Arbejdsformidlingen kan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter tilbyde andre aktiviteter end de i kapitel 4-10 nævnte.

I det omfang forsøgsaktiviteterne ligger uden for de i bekendtgørelsen fastsatte regler, skal aktiviteterne godkendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Opgørelse af ledighed

Opgørelse af ledighed

Ved opgørelse af ledighed i relation til rettigheder efter kapitel 15a, medregnes kun ledighed i medlemsperioder. Den ledige skal tillige have fået udbetalt dagpenge, aktivitetsydelse eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved opgørelsen af ledighed medregnes endvidere perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov samt perioder, hvor ledige har været på orlov til uddannelse efter lov om orlov, har modtaget godtgørelse for tab af indtægt eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller deltager i tilbud efter denne bekendtgørelse. Som tilbud anses kun aktiviteter i henhold til denne bekendtgørelse, hvortil Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk.

Perioder med orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, samt perioder hvor medlemmet på grund af sygdom, barsel eller uarbejdsdygtighed har været uden arbejde medregnes ikke. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i hjemmet.

Ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1, 2 og 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. medregnes ved opgørelsen af ledighed.

Ved opgørelse af ledighed medregnes tillige perioder med deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (»isbryderprojekter«) jf. konto 26.32.03. på finansloven for 1995.

Ledighedsperioder efter § 125, stk. 1, opgøres i timer, der omregnes til måneder.

Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

Ved afgivelse af tilbud efter kapitel 15, 15a og 16, finder bestemmelsen i § 11 tilsvarende anvendelse.

Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 15, § 139g og kapitel 16 skal den ledige have udarbejdet en handlingsplan, jf. kapitel 6.

Ved dagpengeperioden forstås den periode, hvor der kan modtages dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet) Kapitel 15 a Rettigheder og tilbud til unge ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Ved aktivperioden forstås den periode, hvor der kan modtages dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med det formål at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger Arbejdsmarkedsrådet indsatsen og kan anvende og kombinere tilbud efter kapitlerne 5, 7-10 og 12, jf. dog § 148b, stk. 5.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har i hele aktivperioden ret og pligt til tilbud op til fuld tid for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 8 finder tilsvarende anvendelse.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har i hele perioden ret til ansættelse i et puljejob, hvis den ledige selv finder et puljejob. Reglerne i kapitel 8a finder anvendelse.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har i aktivperioden pligt til at tage imod et puljejob, jf. kapitel 8a.

Tilbud kan udskydes i kortere tid under hensyn til muligheden for at tilvejebringe konkrete tilbud.

Ved deltagelse i tilbud, bortset fra jobtræning hos en privat arbejdsgiver, jf. kapitel 7, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udover ydelsen efter stk. 1, kan der ydes befordringsgodtgørelse, jf. §§ 149g - 149i.

Såfremt lønnen til den ledige ved ansættelse på fuld tid vil overstige dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 1, nedsættes den ugentlige arbejdstid under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer kan der gives supplerende tilbud op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. I disse tilfælde ydes der ingen godtgørelse til den ledige ved deltagelse i det supplerende tilbud, jf. stk. 1.

Bestemmelserne i kapitel 7, 8 og 8a finder i øvrigt anvendelse.

Ved deltagelse i tilbud, bortset fra tilbud efter kapitel 10, har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbuddet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede efter reglerne i § 55, stk. 2, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Befordringsgodtgørelse efter § 149g - § 149i medregnes ikke i indtægten.

Ved kombination af tilbud inden for en uge er den ledige omfattet af retten til at modtage et beløb, der svarer til maksimale dagpenge, jf. stk. 1, såfremt blot et af tilbuddene er omfattet heraf.

Indberetninger/underretninger

Indberetninger/underretninger

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen efter henholdsvis 4 måneders ledighed inden for de seneste 7 måneder og 6 måneder inden for de seneste 9 måneder indberette ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som derfor er omfattet af indsatsen for de unge jf. § 139a.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen 4 måneder før ydelsesperiodens udløb eller 3 måneder før referenceperiodens udløb indberette ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som overgår fra dagpengeperioden til aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen endvidere indberette de ledige efter stk. 3 ved de lediges faktiske overgang til aktivperioden. For ledige, der er omfattet af § 141a, og som ønsker at benytte denne bestemmelse, skal dette fremgå af indberetningen, og arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra den ledige om, hvorvidt bestemmelsen ønskes anvendt, jf. § 141 a, stk. 2. Indtil oplysning efter 2. punktum kan ske ved elektronisk indberetning, kan oplysningen gives ved brev til Arbejdsformidlingen i forbindelse med indberetningen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret. Arbejdsformidlingens underretningspligt

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om registrerede formidlingsrelevante oplysninger efter 3 måneders ledighed inden for de seneste 5 måneder.

(Ophævet)

Tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser, individuelle

Tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser, individuelle

(Amts)kommunerne og staten kan afgive tilbud til Arbejdsformidlingen om jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning og individuel jobtræning.

Kommunerne er forpligtede til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning inden for eget forvaltningsområde eller anden offentlig arbejdsgiver, jf. § 46.

Kommunerne har pligt til at stille pladserne til rådighed for ledige i hele AF-regionen.

Kvoten fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren efter forelæggelse for finansministeren og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Ansættelser i jobtræning eller individuel jobtræning ud over de fastsatte kvoter vil bero på en aftale mellem Arbejdsformidlingen og ansættelsesmyndigheden.

Kommunerne kan indbyrdes udveksle jobtræningspladser. Dette forudsætter en godkendelse fra den (eller de) respektive Arbejdsformidling(er).

(Amts)kommunen og staten videregiver sine tilbud om jobtræning og individuel jobtræning til Arbejdsformidlingen med nærmere angivelse af det faglige indhold.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at visitere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse til de tilbud, som (amts)kommunen og staten har afgivet.

(Amts)kommunen og staten har som arbejdsgiver mulighed for at afgøre, om den ledige skal ansættes i det pågældende tilbud. Kommunen er dog inden for kvoten generelt forpligtet til at ansætte de ledige, som Arbejdsformidlingen visiterer til ansættelse i kommunen.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte nærmere retningslinier om visitation og ansættelse af ledige i jobtræning og individuel jobtræning i (amts)kommunen og staten.

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning, individuel jobtræning eller i et puljejob hos en offentlig arbejdsgiver påhviler ansættelsesstedet.

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat arbejdsgiver påhviler ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 148c, stk. 2 og stk. 3, til ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 148c, stk. 1 og stk. 2, til ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere i jobtræning eller individuel jobtræning udbetaler kommunen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 148c, stk. 1 og stk. 2, til ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i et puljejob hos en offentlig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen det økonomiske tilskud, jf. § 148c, stk. 5, til ansættelsesstedet.

En modtager af løntilskud eller tilskud i forbindelse med jobtræning, individuel jobtræning eller puljejob har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen kan bestemme, at løntilskud og tilskud i forbindelse med jobtræning, individuel jobtræning eller puljejob enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller tilskud eller for at bevare retten hertil, eller

1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen kan fratage en arbejdsgiver muligheden for at ansætte ledige med løntilskud eller tilskud i forbindelse med jobtræning, individuel jobtræning eller puljejob, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingens henholdsvis (amts)kommunens afgørelser efter stk. 1, kan påklages til Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 156.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan Arbejdsformidlingen tilbagekalde bevillingen til ydelsen.

Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne for bevillingen ikke var til stede, da bevillingen blev givet, eller ikke længere er til stede. Hvis Arbejdsformidlingen undlader at tilbagekalde en bevilling, selv om arbejdsløshedskassen oplyser, at den ledige ikke var dagpengeberettiget ved bevillingens start, skal Arbejdsformidlingen forelægge sagen for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse eller befordringsgodtgørelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til ydelserne.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse eller befordringsgodtgørelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, skal fejludbetalte ydelser tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Ophævet)

Udveksling og videregivelse af oplysninger

Udveksling og videregivelse af oplysninger

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder anvendelse på oplysninger om virksomheder, arbejdsgivere, arbejdssøgende og andre personer, der er registrerede hos Arbejdsformidlingen.

Klageadgang og ikrafttrædelse

Klageadgang og ikrafttrædelse

Arbejdsformidlingens og (amts)kommunens afgørelser efter §§ 68, 83, 84, 85 og 85i om konkurrenceforvridning, samt afgørelser efter 150 og 151 kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på at afgive tilbud efter kapitel 5-10, 12 og 15, samt Arbejdsformidlingens afslag på at afgive tilbud efter kapitel 15a og 16, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over Arbejdsformidlingens afgørelse efter § 128a.

Klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 15a og 16, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov, kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen. Klagen har opsættende virkning på iværksættelse af tilbuddet.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser som nævnt i §§ 156 og 157, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov arbejdsløshedsforsikring mv.

Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Ankenævnets afgørelser efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 1256 af 19. december 1996 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 23. oktober 1997.

Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.

Ledige med en samlet ledighedsperiode på 2 år inden for de seneste 3 år, der inden den 1. januar 1997 er påbegyndt eller har fået afgivet et konkret tilbud om puljejob, kan gennemføre aktiviteten efter de hidtidige regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 141 a finder anvendelse på ledige, der indberettes efter § 144, stk. 4, efter den 1. januar 1997.

Ledige som har indgivet ansøgning om etableringsydelse til arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1998, kan modtage etableringsydelse efter de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. december 1997, den 17. december 1997

/Inge Mærkedahl Birger Stein Christensen/

Bilag 1

--------------------------------------------------------------------- Bilag til bekendtgørelse nr. om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Oversigtsskema over tilskudsbegreber, tilskudssatser (1. januar 1994) m.v. --------------------------------------------------------------------- Ansættelsessted ------------------------------------------------------- Kommune Amtskommune -------------------------------------------------------------------- Jobtræning - dagpenge- løntilskud, 81 kr. løntilskud, 81 kr. berettigede pr. time + 12,5 pr. time + 12,5 pct., jf. § 148c, pct., jf. § 148c, stk. 3 stk. 3 - kontant- løntilskud, 43 kr. løntilskud, 43 kr. hjælps- pr. time, jf. § 148c, pr. time, jf. § 148c, modtagere stk. 1 stk. 1 --------------------------------------------------------------------- Individuel jobtræning - dagpenge- økonomisk tilskud, økonomisk tilskud, berettigede jf. § 148c, stk. 2 jf. § 148c, stk. 2 - kontant- økonomisk tilskud, økonomisk tilskud, hjælps- jf. § 148c, stk. 2 jf. § 148c, stk. 2 modtagere --------------------------------------------------------------------- Puljejob - dagpenge- økonomisk tilskud, økonomisk tilskud, berettigede jf. § 148c, stk. 5 jf. § 148c, stk. 5 --------------------------------------------------------------------- Ansættelsessted ------------------------------------------------------- Privat virksomhed Statsinstitution -------------------------------------------------------------------- Jobtræning løntilskud, 43 kr. løntilskud, 81 kr. - dagpenge- pr. time jf. § 148c, pr. time + 12,5 pct., berettigede stk. 1 jf. § 148c, stk. 3 - kontant- løntilskud, 43 kr. løntilskud, 43 kr. hjælps- pr. time jf. § 148c, pr. time, jf. § 148c, modtagere stk. 1 stk. 1 --------------------------------------------------------------------- Individuel jobtræning - dagpenge- økonomisk tilskud, økonomisk tilskud, berettigede jf. § 148c, stk. 2 jf. § 148c, stk. 2 - kontant- økonomisk tilskud, økonomisk tilskud, hjælpsmodtagere jf. § 148c, stk. 2 jf. § 148c, stk. 2 --------------------------------------------------------------------- Puljejob - dagpenge- findes ikke økonomisk tilskud, berettigede jf. § 148c, stk. 5 ---------------------------------------------------------------------