TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

BEK nr 1019 af 17/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge fra en arbejdsgiver eller kommunen efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2

Ved udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren udgør bidraget det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, § 4 a, stk. 1, eller § 4 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (jf. de i bilaget anførte A-, B- og C-satser) afhængig af det bidrag, der gælder i det aktuelle beskæftigelsesforhold. Arbejdsgiveren sidestiller ved opgørelsen af lønperiodens timetal det antal timer, der er udbetalt dagpenge for med beskæftigelsesperioder.

Stk. 3

For så vidt der betales bidrag efter stk. 2, betaler arbejdsgiveren desuden for hver time, der udbetales dagpenge for, et tillægsbidrag på henholdsvis 1,62 kr., 0,75 kr. eller 0,87 kr. (jf. de i bilaget anførte A-, B- og C-satser). For 1997 udgør tillægsbidraget dog kun 0,81 kr., 0,39 kr. eller 0,45 kr. pr. time.

Stk. 4

Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen udgør bidraget det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales bidrag for hver time, der udbetales dagpenge for. Grundbidraget pr. time fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,62 kr. Det dobbelte timebidrag udgør 3,24 kr. For 1997 udgør bidraget dog kun 150 pct. af timebidraget, det vil sige 2,43 kr. pr. time.

Stk. 5

Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen som supplement til lønnen, beregnes det timetal, for hvilket der skal betales ATP-bidrag, ved at dividere det udbetalte beløb med timesatsen efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6

Ved beregning af ATP-bidrag af dagpenge fra kommunen, jf. stk. 1, 4 og 5, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 9, stk. 6, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kan ATP-bidraget dog højest beregnes på grundlag af i alt 37 timer pr. uge. Finansiering af ATP-bidraget

§ 2

Dagpengemodtageren afholder 1/3 af ATP-bidraget efter § 1.

Stk. 2

Arbejdsgiveren eller kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af dagpengene.

Stk. 3

Det af kommunen beregnede bidrag for dagpengemodtageren, jf. stk. 1, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af det samlede ATP-bidrag udgør det dobbelte heraf.

§ 3

Ved udbetaling fra arbejdsgiveren afholder denne 2/3 af bidraget efter § 1, stk. 2 og 3.

§ 4

Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen afholdes 2/3 af bidraget efter § 1, stk. 4, af de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, omtalte private og offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2

Finansieringsbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra de i stk. 1 nævnte arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra kommunen.

§ 5

De private arbejdsgiveres del af bidraget efter § 4 finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter § 17 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2

Modregningsbeløbet, jf. stk. 1, fastsættes for et år ad gangen af socialministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af et skøn over antallet af timer, kommunen skal udbetale dagpenge for til lønmodtagere ansat hos de pågældende arbejdsgivere.

Stk. 3

Modregningsbeløbet, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over-/underskud, de indbetalte bidrag har givet i forhold til det faktiske bidrag, jf. stk. 1, i det senest afsluttede regnskabsår.

Stk. 4

Modregningsbeløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede ATP-bidrag, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbene udgør årligt det af socialministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgiverens indbetaling og indberetning til ATP

§ 6

Arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidraget for perioden, hvor han udbetaler sygedagpenge sammen med sine øvrige ATP-bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb i overensstemmelse med de af arbejdsministeren herom fastsatte regler.

§ 7

Arbejdsgiveren indberetter een gang om året det samlede bidrag for hver enkelt lønmodtager, jf. § 6, i overensstemmelse med de af arbejdsministeren herom fastsatte regler. Kommunernes indbetaling og indberetning til ATP

§ 8

Det samlede bidrag efter § 1, stk. 4, forfalder den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb. Kommunen indbetaler på det girokort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb under det særlige SE-nr., der anvendes til udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For bidrag, der skal indbetales i januar måned, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2

Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder den ansvaret for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1 1/2 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

§ 9

Kommunen indberetter een gang om året under det i § 8, stk. 1, nævnte SE-nr. til Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt dagpengemodtager, jf. § 8, stk. 1. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til Told- og Skatteregionen, som videresender oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilbagebetaling af ATP-bidrag

§ 10

Hvis en lønmodtager skal tilbagebetale dagpenge, der er modtaget med urette, skal indbetalte ATP-bidrag af disse ydelser tilbagebetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsgiveren eller kommunen.

Stk. 2

Tilbagebetalte bidrag indgår i reguleringen efter § 5, stk. 3. Ikrafttræden m.v.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998 og finder anvendelse ved udbetaling af dagpenge i forbindelse med fravær fra den 29. december 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 861 af 26. september 1996.

pre_paragraph I medfør af § 2 c, og § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996 med senere ændringer, fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende: Det samlede ATP-bidrag


Arbejdsministeriet, den 17. december 1997, den 17. december 1997

/Jytte Andersen Søren Hess/

Bilag

Satser for ATP-bidrag fra 1. januar 1996

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997