Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)
BEK nr 1027 af 17/12/1997
§ 1
BvBs regnskabsår går fra 1. april til 31. marts.
Årsregnskabet skal aflægges efter god regnskabsskik og revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.
§ 2
BvB's regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren efter indstilling fra BvB.
Revisor har adgang til at efterse alt regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få de oplysninger og den bistand, som revisor finder af betydning for udførelsen af sit hverv.
Revisionen skal udføres i nøje overensstemmelse med en af boligministeren godkendt revisionsinstruks.
Til brug for BvBs bestyrelse skal revisor føre en revisionsprotokol. Heri anføres, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke væsentlige forhold der har givet anledning til bemærkninger, samt om der er fundet mangler ved BvBs interne regnskabsmæssige kontrol og regnskabsmæssige registreringer i øvrigt. Efter enhver protokoltilførsel skal denne forelægges på næste bestyrelsesmøde og underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 3
Det godkendte årsregnskab skal underskrives af bestyrelsen og direktionen samt påtegnes af revisor.
Det godkendte og reviderede årsregnskab samt en genpart heraf skal sammen med udskrift af revisionsprotokol, herunder revisors beretning, indsendes til Boligministeriet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
§ 4
Som led i erfaringsformidlingen udarbejder BvB en beretning om sin virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår. Beretningen indsendes samtidig med BvB's årsregnskab til Boligministeriet.
§ 5
Årsregnskab og beretning fremlægges på BvB's kontor til offentligt gennemsyn.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.
pre_paragraph I medfør af § 174, stk. 6, i lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse fastsættes:
Boligministeriet, den 17. december 1997, den 17. december 1997
/Flemming Lethan Trine Garde/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997