TheLawyer.sh
Tilbage

Teknisk forskrift om personførende elevatorer i skibe

BEK nr 10294 af 03/07/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Denne forskrift finder anvendelse for personførende elevatorer i alle skibe med en bruttotonnage på 20 og derover, med undtagelse af § 3, som udelukkende gælder for skibe, hvis køl er lagt eller befinder sig på et tilsvarende byggestadie på eller efter den 1. november 1997.

§ 2

I denne forskrift forstås ved "Personførende elevator": Fast installeret løfteapparat til transport af personer og/eller gods mellem faste niveauer ved hjælp af en stol (kabine), hvis dimensioner og indretning klart giver adgang for personer.

§ 3

Konstruktion og installation af personførende elevatorer skal udføres i overensstemmelse med ISO-8383 og DS/EN 81-1, samt et anerkendt klassifikationsselskabs regler for elevatorer.

Stk. 2

Dokumentation for, at ovennævnte bestemmelser er opfyldt, skal sendes til Søfartsstyrelsen, og nyinstallationer skal synes af Søfartsstyrelsen inden idriftsættelse.

§ 4

En årlig besigtigelse af personførende elevator med tilbehør skal udføres i henhold til kravene i ISO-8383 og DS/EN 81-1 for regelmæssige syn og prøver. Der udarbejdes en besigtigelsesrapport, som skal opbevares om bord.

Stk. 2

Efter tilfredsstillende besigtigelse skal der udstedes en godkendelsesattest. I passagerskibe skal besigtigelsen overværes af Søfartsstyrelsen, som derpå udsteder godkendelsesattesten. I øvrige skibe skal godkendelsesattesten udstedes af den pågældende, som har besigtiget elevatoren.

Stk. 3

Godkendelsesattesten skal opslås i elevatorstolen.

§ 5

En gang om måneden skal der endvidere foretages et eftersyn af personførende elevatorer med tilbehør i henhold til leverandørens anvisning.

§ 6

Søfartsstyrelsen kan tillade, at de krævede besigtigelser foretages af skibets maskinchef på vilkår, at maskinchefen eller en af skibets maskinmestre har gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt kursus i vedligeholdelse og besigtigelse af elevatorer.

Stk. 2

Et anerkendt klassifikationsselskab og/eller en af Søfartsstyrelsen anerkendt sagkyndig person kan ligeledes foretage de krævede besigtigelser.

§ 7

Denne forskrifts bestemmelser skal ikke forhindre, at man om bord benytter andet udstyr, materiale, udrustninger, apparater m.v. eller gennemfører andre foranstaltninger, som repræsenterer mindst den samme grad af sikkerhed som efter denne forskrift.

Stk. 2

Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

§ 8

Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

Stk. 3

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4

Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

  1. voldt skade på mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller,
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

§ 9

Forskriften træder i kraft den 1. november 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bestemmelserne om person- og vareelevatorer i henholdsvis Meddelelser fra Søfartsstyrelsens B, Kap. II-1C, reg. 26., stk. 3.11 og Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Kap. VIII, reg. 8.145.


Søfartsstyrelsen, den 3. juli 1997, den 3. juli 1997

/Christian Breinholt O. Adamsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997
Teknisk forskrift om personførende elevatorer i skibe | TheLawyer.sh