TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregning af omsætning mv. i konkurrencelovens § 7, stk. 1

BEK nr 1030 af 17/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Den samlede omsætning i konkurrencelovens § 7, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, omfatter de i den pågældende aftale deltagende virksomheders omsætning i sidste regnskabsår i forbindelse med deres ordinære drift, jf. dog § 7 og § 8. Omsætningen opgøres med fradrag af merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salget, og i givet fald med fradrag af prisnedslag.

Stk. 2

Den samlede omsætning omfatter ikke omsætning mellem de deltagende virksomheder, jf. stk. 1. Koncernomsætning mv.

§ 2

Omsætningen for en deltagende virksomhed omfatter foruden omsætningen i virksomheden selv også omsætningen i tilknyttede virksomheder, jf. § 3.

Stk. 2

Den samlede omsætning omfatter ikke omsætning mellem de virksomheder, der er nævnt i stk. 1.

§ 3

Ved tilknyttede virksomheder i § 2, stk. 1, forstås:

  1. dattervirksomheder; det vil sige virksomheder, med hvilke den deltagende virksomhed har den i aktieselskabslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 20. juni 1996, angivne forbindelse
  1. modervirksomheder; det vil sige virksomheder, der udøver en bestemmende indflydelse i en deltagende virksomhed, jf. nr. 1,
  1. andre tilknyttede virksomheder; det vil sige andre virksomheder, hvori en modervirksomhed, jf. nr. 2, udøver en bestemmende indflydelse, jf. nr. 1,
  1. virksomheder, hvori flere virksomheder som nævnt i nr. 1 til 3 i fællesskab eller sammen med den deltagende virksomhed udøver en bestemmende indflydelse, jf. nr. 1, og
  1. virksomheder, der uden at være omfattet af nr. 1 til 4 sammen med den deltagende virksomhed er undergivet fælles ledelse mv. som omhandlet i § 4 i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1029 af 17. december 1997 om aftaler inden for samme virksomhed eller koncern.

§ 4

I tilfælde, hvor deltagende virksomheder i fællesskab udøver en bestemmende indflydelse i en virksomhed, medregnes denne virksomheds omsætning i den samlede omsætning.

Stk. 2

Den samlede omsætning omfatter ikke omsætning mellem de deltagende virksomheder og den fælles kontrollerede virksomhed, jf. stk. 1. Anden omsætning

§ 5

Hvor en deltagende virksomhed har indgået lignende aftaler med andre virksomheder på det relevante marked, medregnes disse virksomheders omsætning i den samlede omsætning.

Stk. 2

Den samlede omsætning omfatter ikke omsætning mellem de virksomheder, der er nævnt i stk. 1. Brancheforeninger mv.

§ 6

Omsætningen i en brancheforening eller anden sammenslutning, der må sidestilles hermed, beregnes som den samlede omsætning for foreningens medlemmer med tillæg af foreningens egen omsætning.

Stk. 2

Foreningens omsætning opgøres med fradrag af omsætning mellem foreningens medlemmer og mellem foreningen og dens medlemmer. Finansielle virksomheder

§ 7

For forsikringsselskaber anvendes i stedet for omsætning værdien af de tegnede bruttopræmier, som omfatter samtlige modtagne eller fremtidige beløb i henhold til forsikringsaftaler, der er tegnet af disse selskaber eller for deres regning, herunder udgående genforsikringspræmier, efter fradrag af skatter eller skattelignende afgifter, der opkræves på grundlag af præmiebeløbet eller forsikringssummen.

§ 8

For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder anvendes i stedet for omsætning summen af følgende indtægter i givet fald med fradrag af merværdiafgift og andre skatter, der står i direkte relation til disse indtægter:

  1. renteindtægter mv.,
  1. udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele,
  1. gebyr- og provisionsindtægter mv.,
  1. kursreguleringer af værdipapirer og valuta mv., såfremt disse samlet er positive, og
  1. andre ordinære indtægter.
Stk. 2

For virksomheder omfattet af Finanstilsynets bekendtgørelse af 22. december 1995 om regnskabsaflæggelse mv. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder beregnes indtægterne i stk. 1 i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 9, pkt. 1, 3, 4, 6 og 7.

Stk. 3

For virksomheder omfattet af Finanstilsynets bekendtgørelse af 23. december 1994 om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse mv. beregnes indtægterne i stk. 1 i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4, pkt. 1, 3, 4, 6 og 7.

Stk. 4

For virksomheder omfattet af Finanstilsynets bekendtgørelse af 10. januar 1995 om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber beregnes omsætningen i stk. 1 i ovensstemmelse med bekendtgørelsens § 9, pkt. 1, 3, 4, 6 og 7. Overskridelse af omsætnings- og markedsandelsgrænser

§ 9

Ifølge konkurrencelovens § 7, stk. 4, gælder undtagelsen i lovens § 7, stk. 1, fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, selv om virksomhederne overskrider de nævnte omsætnings- og markedsandelsgrænser i to på hinanden følgende år. Dette gælder for overskridelser på op til en tiendedel af omsætnings- og markedsandelsgrænserne.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt overskridelsen af de nævnte grænser for omsætning og markedsandel er resultat af en fusion, virksomhedsovertagelse eller sammenlægning af virksomheder, jf. Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1031 af 17. december 1997 om regler for meddelelse til Konkurrencestyrelsen om fusioner, virksomhedsovertagelser og sammenlægning af virksomheder. Ikrafttræden

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

pre_paragraph I medfør af konkurrencelovens § 7, stk. 3 og 4, lov nr. 384 af 10. juni 1997, fastsættes: Omsætning


Erhvervsministeriet, den 17. december 1997, den 17. december 1997

/Jan Trøjborg Charlotte Munter/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997