Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m.
BEK nr 1038 af 17/12/1997
§ 1
Virksomheder, der sælger produkter, der er anmeldelsespligtige efter bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., skal betale anmeldelsesafgift, grundafgift, og tillægsafgift som fastsat i bilaget til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret til administration og kontrol m.m. i henhold til de nævnte bekendtgørelser.
Tillægsafgift betales kun een gang for samme parti.
For varer med indhold af produkter, for hvilke der tidligere er betalt tillægsafgift, beregnes tillægsafgiften med fradrag af betalte afgifter.
Udgifterne til gennemførelse af detonerbarhedsprøver for partier af ren ammoniumnitratgødning, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen, betales efter regning af anmelderen af produktet.
Afgifterne tillægges merværdiafgift.
§ 2
Virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, skal hvert år efter anmodning fra Plantedirektoratet og inden den frist, direktoratet fastsætter, meddele direktoratet de oplysninger om produktion og salg i det senest afsluttede produktionsår, der er nødvendige for beregning af afgifterne.
For virksomheder, der afmelder et produkt, beregnes afgifterne på grundlag af virksomhedens oplysninger om produktion og salg i den forløbne del af produktionsåret.
Undlader en virksomhed at meddele direktoratet de nødvendige oplysninger inden den fastsatte frist, fastsætter direktoratet beregningsgrundlaget for afgifterne skønsmæssigt.
§ 3
Afgifter forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales forfaldne afgifter ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.
Der er udpantningsret for afgifter og renter.
§ 4
Dækker de opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
Overstiger de opkrævede afgifter direktoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.
Bekendtgørelse nr. 1139 af 13. december 1996 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m. ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 3, nr. 7, og § 3, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse fastsættes:
Bilag
Betalingstakster
A. Anmeldelsesafgift pr. produkt 1000 kr. B. Den årlige afgift betales som: 1) en grundafgift på 1.000 kr. pr. anmeldt produkt og 2) en tillægsafgift beregnet på grundlag af virksomhedens oplysninger om salg af anmeldte produkter i den afsluttede sæson (1. juli - 30. juni) på: a) Gødninger, dog ikke ren ammoniumnitratgødning 0,80 kr./tons b) Ren ammoniumnitratgødning 1,25 kr./tons c) Komposteringspræparater 1,25 kr./tons d) Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer 0,25 kr./tons e) Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer 0,60 kr./tons f) Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt 0,50 kr./tons g) Jordforbedringsmidler, solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer 1,25 kr./(m3) h) Jordforbedringsmidler, inkl. kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer 1,50 kr./(m3) i) Voksemedier 1,50 kr./(m3) j) Podekultur 0,30 kr./salgsenhed
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997