TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m., der anvendes til jordbrugsformål

BEK nr 1039 af 17/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Producenter af produkter omfattet af bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål skal betale grundafgift og tillægsafgift til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret til administration og kontrol m.m i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

Stk. 2

Afgiften fastsættes som

  1. en grundafgift på 370 kr. pr. anmeldt produkt
  1. en tillægsafgift beregnet på grundlag af oplysningerne i § 2 på 2,50 kr. pr. ton tørstof.
Stk. 3

Afgifterne tillægges merværdiafgift.

§ 2

Producenter nævnt i § 1, stk. 1, skal hvert år efter anmodning fra Plantedirektoratet og inden den 1. februar, meddele direktoratet de oplysninger om de afhændede mængder i det senest afsluttede produktionsår, der er nødvendige for beregning af afgifterne.

Stk. 2

Undlader en producent at meddele direktoratet de nødvendige oplysninger inden den fastsatte frist, fastsætter direktoratet beregningsgrundlaget for afgifterne skønsmæssigt.

§ 3

Afgifter forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2

Betales forfaldne afgifter ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Stk. 3

Der er udpantningsret for afgifter og renter.

§ 4

Dækker de opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.

Stk. 2

Overstiger de opkrævede afgifter direktoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1141 af 13. december 1996 om betaling for tilsyn med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m., der anvendes til jordbrugsformål, ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 3, nr. 7, og § 3, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse fastsættes:


Plantedirektoratet, den 17. december

1997 Mogens Nagel Larsen / Camilla Hesselby

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997