TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

BEK nr 1045 af 17/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Køretøjer, der efter regler fastsat af skatteministeren udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge, er fritaget for afgift, når betingelserne fastsat i dette kapitel er opfyldt.

§ 2

Udlejningsvirksomheden skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at virksomheden ved udlejning til valutaudlændinge af motorkøretøjer, der er registreret her i landet, har indtjent et lejebeløb. Beløbet skal for motorcykler, personbiler, varebiler, campingbiler og busser udgøre minimum 35 pct. af den i lovens § 9, stk. 2-4 og § 10, anførte afgiftspligtige værdi af køretøjet på det tidspunkt, køretøjet anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 3

Når et køretøj overgår til anden anvendelse, skal det afgiftsberigtiges efter lovens § 4, § 5, § 5a, § 6, eller afgiftsfritages efter lovens § 2.

§ 4

De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler om regnskabsførelse m.v.

Udlændinges berigtigelse af registreringsafgift ved betaling af

Udlændinges berigtigelse af registreringsafgift ved betaling af

§ 5

Udlændinge, hvis ophold her i landet er tidsbegrænset, men dog medfører registreringspligt for motorkøretøjer, der ejes og benyttes af dem, kan, såfremt opholdet her i landet antages ikke at ville overstige 3 år, få tilladelse til at betale registreringsafgiften med 1 pct. af afgiftsbeløbet pr. påbegyndt måned. Tilladelsen meddeles af de statslige told- og skattemyndigheder efter følgende regler:

  1. Motorkøretøjet skal være registreret i den pågældendes navn og må under opholdet her i landet alene føres af ejeren selv eller af personer, der hører til hans husstand.
  1. Tilladelsen gives for en periode af indtil 12 måneder fra og med den måned, hvori registreringspligten indtræder. Tilladelsen kan forlænges for perioder på indtil 12 måneder, dog ikke udover det tidspunkt, hvor den pågældende har opholdt sig her i landet i sammenlagt 3 år efter indrejsen. Ved opgørelsen af varigheden af opholdet her i landet medregnes ferieophold og lignende kortere ophold i udlandet.
  1. Udgør afgiften for den af tilladelsen omfattede periode 1.000 kr. eller derunder, betales afgiften straks. Udgør afgiften for perioden mere end 1.000 kr., betales afgiften halvårsvis forud.
  1. Såfremt et motorkøretøj endeligt udkøres af landet i en periode, for hvilken der er betalt afgift, kan de statslige told- og skattemyndigheder tilbagebetale afgift fra udgangen af den måned, hvori udkørsel er sket.
Stk. 2

Betales afgiften ikke rettidigt, må køretøjet ikke benyttes, og dets nummerplader vil på de statslige told- og skattemyndigheders foranledning blive inddraget af politiet.

Stk. 3

Såfremt et køretøj ved tilladelsens ophør fortsat er registreringspligtigt her i landet, forfalder det resterende afgiftsbeløb til betaling. De statslige told- og skattemyndigheder kan dog tillade, at køretøjet registreres for en ny ejer og fortsat afgiftsberigtiges med 1 pct. af afgiftsbeløbet pr. måned, såfremt den nye ejer opfylder betingelserne for at få en sådan tilladelse.

Stk. 4

Asylansøgere kan opnå tilladelse til at betale registreringsafgiften med 1 pct. af afgiftsbeløbet pr. påbegyndt måned efter reglerne i stk. 1-3, indtil der er truffet endelig administrativ afgørelse om varig opholdstilladelse her i landet.

Fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som

Fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som

§ 6

Der kan indrømmes fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som fremstilles ved genopbygning af køretøjer, som er ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., og som efter genopbygning ikke er identiske med noget tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. lovens § 29, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2

Afgiftsfritagelsen kan kun indrømmes, såfremt genopbygningen af køretøjet går ud på at udbedre de ved færdselsuheld m.m. skete skader fuldt ud, således at køretøjet også med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype efter genopbygningen nøje svarer til køretøjet før uheldet, og i øvrigt på de i §§ 8-10 og § 14 anførte betingelser. Motorkøretøjer, som omfattes af en skadesforsikring

§ 7

Bestemmelserne i §§ 8-12 finder anvendelse på motorkøretøjer, som på skadestidspunktet var omfattet af en kaskoforsikring, og på køretøjer med skader, som dækkes af en ansvarsforsikring. Reglerne omfatter alle tilfælde, hvor udgifterne til skadernes udbedring, jf. § 9, stk. 1, opgøres til mere end 75 pct. af det pågældende køretøjs handelsværdi umiddelbart før skadestidspunktet, samt endvidere tilfælde, hvor skaden ikke overstiger 75 pct., men hvor skaden afregnes kontant og reparationen gennemføres efter ejerens nærmere bestemmelse og for dennes regning.

§ 8

Det beskadigede køretøjs handelsværdi umiddelbart før uheldet og omkostningerne ved genopbygningen skal fremgå af en specificeret skadesopgørelse, som forsikringsselskabet lader udarbejde til brug for skadesafregningen.

Stk. 2

Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for køretøjet, inklusive afgift, umiddelbart før uheldet under hensyn til alder, kørt distance, vedligeholdelsesstand og slitage. For køretøjer, der er registrerede som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 km, sættes handelsværdien til køretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.

§ 9

Skadesopgørelsen skal omfatte samtlige udgifter til genopbygningen, bortset fra maling og lakering, men inkl. merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Der må ikke anvendes selvbærende karrosseri, chassis eller stel hidrørende fra et ikke tidligere registreret køretøj. Opgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om taksators navn og adresse og om forsikringsselskabets navn og hjemsted.

Stk. 2

Køretøjets registreringsattest vedlægges skadesopgørelsen.

Stk. 3

Inden skadesopgørelsen afsluttes, skal taksator undersøge, om køretøjets chassisnummer findes tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genihugges, og taksator påfører skadesopgørelsen oplysning om undersøgelsens resultat. Skal genindhugning finde sted, kan denne udføres af reparatøren under kontrol af taksator, inden erklæringen i § 10, stk. 3, afgives.

§ 10

Køretøjets genopbygning skal, hvad enten genopbygningen sker for forsikringsselskabets eller ejerens regning, udføres i overensstemmelse med skadesopgørelsen.

Stk. 2

Selskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af den fornødne kontrol med genopbygningen. Eventuelle mindre ændringer, der viser sig påkrævede under arbejdets udførelse, kan godkendes af taksator inden for reparationsgrænsen for den afgiftsfri genopbygning, jf. § 11, stk. 1, og oplysning om sådanne ændringer skal påføres skadesopgørelsen tillige med anførelse af eventuelle prisændringer. Reparationen skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder såkaldte skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes reservedelslagre, eventuelt med tilsvarende brugte dele.

Stk. 3

Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator et eftersyn af køretøjet og gennemgår den stedfundne genopbygning. Finder taksator, at genopbygningen har fundet sted i overensstemmelse med den af selskabet godkendte skadesopgørelse, forsynes opgørelsen med følgende, af taksator underskrevne påtegning: »Køretøjet er dags dato undersøgt. Genopbygningen er gennemført i overensstemmelse med foranstående skadesopgørelse. De på grundlag af nye reservedele opgjorte samlede reparationsomkostninger overstiger ikke det for afgiftsfri genopbygning fastsatte maksimumsbeløb. Køretøjets chassisnummer forefindes uændret. er genihugget.«

Stk. 4

Er genopbygningen udført for forsikringsselskabets regning, kan selskabet på grundlag af taksators erklæring overlade registreringsattesten til ejeren. Køretøjet skal ikke forevises de statslige told- og skattemyndigheder. Er genopbygningen udført for andres regning, skal køretøjet anmeldes og fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i § 12, stk. 3.

§ 11

Udgifterne til genopbygningen må ikke overstige køretøjets handelsværdi tillagt 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registrering. Tillægget kan dog maksimalt udgøre 50 pct. Overstiger udgifterne ifølge skadesopgørelsen denne reparationsgrænse, skal køretøjet efter genopbygningen afgiftsberigtiges efter lovens bestemmelser. I forbindelse med skadesafregningen udfærdiger forsikringsselskabet en erklæring herom, der tillige skal indeholde oplysning om køretøjets mærke, art, chassisnummer og seneste registreringsnummer. Erklæringen skal medfølge ved overdragelse af det beskadigede køretøj.

Stk. 2

Såfremt en genopbyning, der ifølge skadesopgørelsen kunne udføres uden at medføre afgiftspligt for køretøjet, er udført på anden måde end beskrevet i skadesopgørelsen, således at traksatorerklæring ikke kan afgives, forelægges spørgsmålet om afgiftspligten for det i lovens § 29 omhandlede nævn.

§ 12

I følgende tilfælde skal det beskadigede køretøj afmeldes af motorregisteret, og den originale registreringsattest af forsikringsselskabet indsendes til Told- og Skatteregion København 1 (City), Strandgade 100, Postboks 2164, 1401 København K., med dokumentation for afmeldelsen:

  1. Når omkostningerne ved genopbygningen ifølge skadesopgørelsen overstiger reparationsgrænsen. Ved indsendelsen skal registreringsattesten ledsages af oplysning herom.
  1. Når et erstatningsbeløb, der vedrører et køretøj, som kan genopbygges afgiftsfrit, udbetales til forsikringstager eller en anden dertil berettiget, som træffer bestemmelse om reparationens udførelse.
Stk. 2

Er et af de i stk. 1, nr. 1, omhandlede køretøjer genopbygget, skal køretøjet inden registrering anmeldes til afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved anmeldelsen skal fremlægges den i § 11, stk. 1, nævnte erklæring fra forsikringsselskabet. Såfremt køretøjets oprindelige chassisnummer ikke forefindes ubeskadiget, skal det genihugges under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol.

Stk. 3

Er et af de i stk. 1, nr. 2, omhandlede køretøjer genopbygget, indgiver ejeren anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og vedlægger skadesopgørelsen forsynet med taksators erklæring. Køretøjet skal efter genopbygningen fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder. Er betingelserne for afgiftsfritagelse opfyldt, herunder at det genopbyggede køretøj med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype og chassisnummer nøje svarer til køretøjet før uheldet, udleverer de statslige told- og skattemyndigheder registreringsattesten til køretøjets ejer til brug ved registreringen. Motorkøretøjer, som ikke omfattes af nogen skadesforsikring

§ 13

Bestemmelserne i § 14 finder anvendelse i tilfælde, hvor køretøjets identitet går tabt ved genopbygningen efter færdselsuheld m.v., jf. § 6, men hvor skaden ikke dækkes af nogen forsikring.

§ 14

Ansøgning om afgiftsfritagelse indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder tillige med en af ansvarsforsikringsselskabets taksator udarbejdet, specificeret opgørelse over samtlige omkostninger ved genopbygningen. Opgørelsen skal udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i § 9 med benyttelse af bruttopriser på nye reservedele og sædvanlig arbejdsløn. En beskrivelse af køretøjets skader og den senest udfærdigede registreringsattest vedlægges. Det skal fremgå af registreringsattesten, at køretøjet er afmeldt af motorregisteret.

Stk. 2

Afgiftsfritagelsen meddeles på betingelse af, at genopbygningen af køretøjet sker i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1-3, og at kontrollen med genopbygningen varetages af ansvarsforsikringsselskabet. Køretøjet skal anmeldes og fremstilles for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i § 12, stk. 3.

Fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som

Fritagelse for registreringsafgift af motorkøretøjer, som

§ 15

Efter reglerne i dette kapitel kan motorkøretøjer, herunder motorcykler, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage og lignende, genopbygges (renoveres) uden betaling af registreringsafgift. Det i registreringsafgiftslovens § 29 omhandlede nævn har den endelige administrative afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, eller om der skal svares afgift efter nævnte lov.

Stk. 2

Reglerne omfatter ikke køretøjer, hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse af køretøjerne. Reglerne finder heller ikke anvendelse på køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende pludseligt opståede skader.

§ 16

Køretøjet skal efter gennopbygningen svare til det i registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til køretøjets fabrikat, model, type og årgang.

Stk. 2

Der vil uden betaling af registreringsafgift kunne foretages udskiftning af køretøjets motor, herunder til en motor med anden drivkraft, og med en effektforøgelse på indtil 20 pct. i forhold til køretøjets originale motoreffekt.

Stk. 3

Genopbygningen af køretøjet skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller -stel. Der må heller ikke fra andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end forannævnte reservedele.

Stk. 4

Køretøjets genopbygning skal udføres af en momsregistreret virksomhed og i overensstemmelse med de for reparationer af sådanne køretøjer almindeligt gældende forskrifter.

Stk. 5

I tilfælde, hvor betingelserne for afgiftsfri genopbygning ikke er opfyldt, og hvor der efter bestemmelserne i § 18 og § 22, stk. 2, skal ske anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder om den foretagne genopbygning, påhviler anmeldelsespligten den, der har foretaget genopbygningen, og i sidstnævnte tilfælde tillige køretøjets ejer. Motorkøretøjer, som genopbygges i salgsøjemed

§ 17

Bestemmelserne i §§ 18-20 finder anvendelse på motorkøretøjer, der er indkøbt eller erhvervet ved indbytning i forbindelse med automobilhandel eller automobilreparation, eller hvor tilbagetagelse af køretøjet er sket ved afbetalingshandel, og hvor genopbygning efter tæringsskade m.m. fortages erhvervsmæssigt med henblik på videresalg af det renoverede køretøj. Reglerne finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor genopbygningen udføres for den private ejer af køretøjet, og hvor betingelserne i § 21 og § 22 for afgiftsfri genopbygning af privates motorkøretøjer ikke er opfyldt.

§ 18

Udgifterne til genopbygningen må ikke overstige den i § 19 nævnte omkostningsgrænse for afgiftsfri genopbygning (reparationsgrænsen). Overstiger udgifterne reparationsgrænsen, eller er de i §, 16, stk. 1-3, anførte tekniske krav til genopbygningen ikke opfyldt, skal køretøjet efter genopbygningen anmeldes til afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf § 16, stk. 5. Afgiftsberigtigelsen sker efter lovens almindelige bestemmelser.

§ 19

Reparationsgrænsen for afgiftsfri genopbygning fastsættes som den ved kontant salg til bruger almindelige pris for et køretøj som det omhandlede i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand, inklusive afgifter. Reparationsgrænsen forhøjes med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registrering. Tillægget kan højst udgøre 50 pct. Udgifterne til genopbygningen opgjort efter de i § 20, stk. 2, anførte regler må dog højst andrage 50.000 kr.

Stk. 2

Udgifterne til køretøjets maling, lakering og rustbeskyttelse kan holdes uden for genopbygningsomkostningerne.

§ 20

Som dokumentation for, at betingelserne for afgiftsfri genopbygning er opfyldt, skal virksomheden udfærdige en specificeret opgørelse indeholdende de nødvendige oplysninger til identifikation af køretøjet, herunder seneste registreringssnummer, oplysninger om reparationsgrænsen og omkostningerne ved genopbygningen. Opgørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om reparatørvirksomhedens navn.

Stk. 2

Opgørelsen af omkostningerne ved genopbygningen skal foretages på grundlag af reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser, inklusive merværdiafgift, og skal omfatte samtlige de omkostninger og den avancce, der i almindelighed indgår i priser for reparationsydelser af den pågældende art.

Stk. 3

Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som er udskiftet, og arbejdsydelser, som er udført på køretøjet, med anførsel af priserne på disse.

Stk. 4

Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt, kan registrering efter færdselsloven ske uden forevisning af køretøjet for de statslige told- og skattemyndigheder. Såfremt chassis- eller stelnummer efter genopbygningen ikke fremtræder tydeligt og ubeskadiget, skal genihugning finde sted ved reparatørens foranstaltning og under kontrol af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5

Regnskabsmaterialet (eventuelt kopier) og de i stk. 1 nævnte opgørelser samt arbejdskort eller tilsvarende dokumentation skal opbevares i virksomheen i mindst 5 år og skal på begæring af de statslige told- og skattemyndigheder stilles til rådighed for kontrollen. Motorkøretøjer, som tilhører private, og hvis genopbygning ikke sker med henblik på salg

§ 21

Bestemmelserne i § 22 finder anvendelse i tilfælde, hvor genopbygningen gennemføres efter den private ejers nærmere bestemmelse og for dennes regning eller for regning af et forsikringsselskab i de tilfælde, hvor der skal foretages udbedring af tæringsskader m.m., der er omfattet af en forsikring eller garantiordning.

§ 22

Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjet har været i løbende registrering for ejeren i mindst 1/2 år forud for genopbygningen, og at genopbygningen ikke sker med henblik på salg af køretøjet.

Stk. 2

Køretøjets genopbygning skal udføres overensstemmende med bestemmelserne i § 16, stk. 1-4. Såfremt de i § 16, stk. 1-3, anførte tekniske krav til genopbygningen ikke er opfyldt, skal køretøjet efter genopbygningen anmeldes til afgiftsberigtigelse hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. § 16, stk. 5. Afgiftsberigtigelsen sker efter lovens almindelige bestemmelser.

Stk. 3

Reparatørvirksomheden skal udstede en specificeret faktura til køretøjets ejer, respektive forsikringsselskabet, om genopbygningen. Fakturaen skal bl.a. indeholde oplysninger til identifikation af køretøjet, herunder registreringsnummer, og om reparatørvirksomhedens navn og adresse.

Stk. 4

Reparatøren skal undersøge, om køretøjets chassis- eller stelnummer findes tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genihugges. Skal genihugning finde sted, skal denne udføres af reparatøren under kontrol af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5

Bestemmelserne i § 20, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår det i § 22, stk. 3, omhandlede regnskabsmateriale m.v.

Fradrag i den afgiftspligtige værdi og fradrag i afgiften af biler

Fradrag i den afgiftspligtige værdi og fradrag i afgiften af biler

§ 23

Den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer nedsættes med de i lovens § 8, stk. 6, anførte beløb, når de er forsynet med blokeringsfri bremser eller sikkerhedspude.

Stk. 2

Blokeringsfri bremser skal være »E« eller »e« godkendt. Herved forstås godkendelsesmærkning i henhold til et ECE regulativ eller et EF-direktiv.

Stk. 3

Blokeringsfri bremser, sikkerhedspuder og det i § 24 nævnte udstyr skal være monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

§ 24

Den i lovens § 3, stk. 4, indeholdte afgiftsnedsættelse på højst 3.000 kr. for personbiler, og højst 1.100 kr. for varebiler ydes for følgende udstyr: Varebiler 300 kr. Varebiler 200 kr. Personbiler 300 kr. Varebiler 600 kr.

  1. 3 punkts rulleseler på bagsædets yderpladser. Selerne skal være »E« eller »e« godkendt: Personbil 2.000 kr.
  1. Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanord- ning: Personbiler 300 kr.
  1. Ekstra, højt monteret stoplygte: Personbiler 400 kr.
  1. Bagrudevisker og -vasker:
Stk. 2

Der ydes fradrag i afgiften, selv om afgiften betales efter de særlige regler i lovens § 3, stk. 1, for køretøjer tilhørende udlændinge.

§ 25

Afgiftslempelsen er betinget af, at det særlige udstyr er specificeret i anmeldelserne til de statslige told- og skattemyndigheder med anførsel af det eller de ønskede fradragsbeløb. De certifikater, der udarbejdes til brug for afgiftsberigtigelsen, skal indeholde tilsvarende oplysninger om fradragsbeløbene.

Leverings- og finansieringsomkostninger

Leverings- og finansieringsomkostninger

§ 26

Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for et nyt motorkøretøj efter reglerne i lovens § 8 og § 9 kan der ses bort fra betalingen af de med leveringen forbundne udgifter til køretøjets forsendelse og registrering, dog højst med følgende beløb (ekskl. merværdiafgift):

  1. Motorcykler, herunder motor- cykler med sidevogn, samt kabinescootere 720 kr.
  1. Personbiler, herunder hyrevogne, samt varebiler berigtiget med afgift efter lovens § 5, stk. 1 1.440 kr.
  1. Varebiler beriget med afgift efter lovens § 5, stk. 2 1.840 kr.
Stk. 2

Endvidere ses der bort fra de af justitsministeren fastsatte nummerpladegebyrer.

Stk. 3

For andre end de i stk. 1 omhandlede køretøjer kan de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod fornøden dokumentation.

Stk. 4

Merværdiafgift af de i stk. 1, 2 og 3 nævnte leveringsomkostninger kan ligeledes holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Stk. 5

De i stk. 1 angivne beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 80. Reguleringen sker første gang med virkning for 1999.

§ 27

Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Sikkerhed og henstand med betaling af afgiften

Sikkerhed og henstand med betaling af afgiften

§ 28

Tolddataplade udleveres til virksomheder, der har været registreret i 2 måneder. Indtil da skal virksomhederne stille fuld sikkerhed for afgiften.

§ 29

Ansøgning om indtil 3 måneders henstand efter lovens § 17, stk. 2, med betaling af skyldig afgift indgives til de statslige told- og skattemyndigheder i det distrikt, hvor virksomheden er registreret, og skal indeholde oplysninger om arten af den tilbudte sikkerhed og størrelsen af det beløb, for hvilket der ønskes henstand. Som sikkerhed såvel efter lovens § 14, stk. 2, som efter § 17, stk. 2, antages selvskyldnerkautionsbeviser fra banker, sparekasser, andelskasser og forsikringsselskaber, indlånsbøger med banker, sparekasser og andelskasser samt børsnoterede obligationer, somer ihændehaverpapirer. Præmieobligationer modtages dog ikke. Selvskyldnerkautionsbeviserne skal være affattet i overensstemmelse med en nærmere aftalt formulering.

Stk. 2

Der ydes kun henstand med betaling af skyldig afgift inden for det beløb, for hvilket der er stillet sikkerhed. Til sikkerhedsstillelsen medregnes det beløb på 200.000 kr., som virksomheden har stillet som sikkerhed efter bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2.

Stk. 3

Den stillede sikkerhed skal sikre skadesløs betaling af de afgiftsbeløb, hvormed der er ydet virksomheden henstand. Den skal endvidere inden for det fastsatte kreditmaksimum dække afgiftsskyld, som forfalder efter en virksomheds ophør, betalingsstandsning og lign., dog ikke ud over et beløb på 200.000 kr.

Stk. 4

Den for en afgiftsperiode skyldige afgift skal være indbetalt senest den 15. i den fjerde måned efter afgiftsperioden.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 30

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  1. overtræder de vilkår, der er fastsat i § 5, § 8, stk. 1, § 9, § 14, stk. 2, 1. punktum, § 16, stk. 1-4, § 18, 1. punktum, § 20 og § 22 eller
  1. undlader at indgive anmeldelse eller indsende registreringsattest til de statslige told- og skattemyndigheder efter § 12, stk. 1-3, § 14, stk. 1 og stk. 2, 2. punktum, § 16, stk. 5 og § 18, 2. punktum.
Stk. 2

Bestemmelserne i lovens § 27, stk. 4 og § 28 finder anvendelse.

§ 31

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 519 af 30. juni 1993 og bekendtgørelse nr. 850 af 19. november 1997 ophæves.


Skatteministeriet, den 17. december 1997, den 17. december 1997

/Carsten Koch K. Aasberg Karlsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997
Bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. | TheLawyer.sh