Bekendtgørelse om social pension

Ansøgning om folkepension, tillæg efter lovens §§ 16 og 17 og invaliditetsydelse, anses for indgivet den dato, den modtages i kommunen.

En førtidspensionssag, jf. lovens § 14, anses for påbegyndt den dato, kommunen træffer beslutning om, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres, jf. lovens § 20 a, stk. 2.

For personer med fast bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i bopælslandet.

Når kommunalbestyrelsen tager en sag op til kontrol, anses kontrolsagen for rejst den dato, som er fastsat i en truffen afgørelse, eller hvor der træffes beslutning herom.

Kommunen skal angive tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-4, og meddele dette til borgeren. Dette gælder dog ikke ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 17.

Kommunalbestyrelsen skal til personer, der ikke allerede har ret til pension, udsende meddelelse om retten til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 67 år. Dette gælder ikke for personer med fast bopæl i udlandet.

Når der for et medlem af en arbejdsløshedskasse er rejst sag om førtidspension, skal kommunalbestyrelsen underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen i umiddelbar tilknytning til både ansøgningen og afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen skal underrette den myndighed, der anviser en tjenestemandspension, om udbetaling af eller ændring i folkepensionens grundbeløb til egen- og ægtefællepensionister.

Underretning efter stk. 2 skal indeholde oplysning om størrelsen af grundbeløbet, herunder om grundbeløbet indtægtsreguleres efter lovens § 27, eller udbetales som brøkpension efter lovens § 5, stk. 2. Kontrol

Kommunalbestyrelsen skal modtage oplysninger fra folkeregistret om ændringer i pensionistens bopælsforhold, herunder oplysninger om flytninger til og fra pensionistens bopæl.

Ved ændringer i pensionistens bopælsforhold, jf. stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen har betydning for beregning af pensionistens sociale pension.

Ved udbetaling af pension i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionisten til bekræftelse af adressen og af, at pågældende er i live. Herudover skal Den Sociale Sikringsstyrelse fx en gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens civilstand, indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælleindtægt. Flytning

Ved flytning fra en kommune til en anden kommune her i landet, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til kommunalbestyrelsen i den nye kommune.

Ved flytning fra Danmark til Færøerne skal kommunalbestyrelsen sende sagens akter til Færøernes socialforvaltning. Ved flytning fra Færøerne til Danmark indhenter kommunalbestyrelsen sagens akter fra Færøernes socialforvaltning.

Ved flytning fra Danmark til udlandet skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Fravigelse af bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl i Danmark

Fravigelse af bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl i Danmark

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68, jf. § 5 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og § 2 i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt lovens § 11, stk. 2, ophæves for følgende personer:

1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber eller et EØS-land, eller er statsløse eller flygtninge, bosat i en medlemsstat eller et EØS-land.

1. Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under nr. 1, uanset den efterlevendes statsborgerskab.

1. Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes statsborgerskab, når den efterlevende er statsborger i en medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber eller et EØS-land, eller er statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat eller et EØS-land.

Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68, jf. lovens § 11, stk. 1, ophæves, hvor dette følger af overenskomster med andre lande.

For de personer, der er nævnt i § 9, stk. 1 og 2, ophæves kravet om dansk indfødsret efter § 4 i lov nr. 257 af 7. juni 1972 om ændring af lov om folkepension.

Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves, jf. lovens § 11, for personer, der er berettiget til social pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, og som flytter inden for Fællesskabet, og for personer, der er berettiget til at få social pension i et andet land efter aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller overenskomster.

Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves, jf. lovens § 11, tillige for personer med bopæl i lande inden for De Europæiske Fællesskaber eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som har fået tilkendt social pension efter reglerne i overenskomster mellem Danmark og et eller flere af de øvrige lande.

Pension til diplomater m.fl.

Pension til diplomater m.fl.

Der er ikke ret til ydelser efter loven for perioder, hvori en person under fast bopæl i Danmark har været omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 eller reglerne i en aftale eller overenskomst indgået efter lovens § 11.

Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 og lov nr. 67 af 8. marts 1972. Det samme gælder sådanne personers familiemedlemmer.

Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke udenlandske statsborgere, som er beskæftiget for en fremmed stat eller herværende internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet. Dette gælder dog ikke personer, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og reglerne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Udlændinge med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har adgang til ydelser efter loven.

Betingelsen om fuld skattepligt gælder ikke for personer, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, såfremt de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring som følge af reglerne i EF-forordning 1408/71 eller overenskomster med andre lande. Personer, som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 har valgt at være omfattet af lovgivningen om social sikring i den medlemsstat eller det EØS-land, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer, har dog ikke adgang til ydelser efter loven.

Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3 (behovsbestemt

Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3 (behovsbestemt

Sag om førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan kun behandles, når forsørgelsesgrundlaget for en gift ansøger varigt er lavere end et beløb, der svarer til 52 gange det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af dette beløb.

Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter, der udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag opregnet til årsbasis. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

Ved opgørelsen anvendes reglerne om bortgivelse i §§ 36 og 37 både for ansøgeren og dennes ægtefælle.

For hvert barn, som ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt overfor, forhøjes indtægtsgrænserne, der er nævnt i § 15, med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Er forsørgelsesgrundlaget, jf. § 16, varigt lavere end det beløb, der er nævnt i § 15, kan pension alene tilkendes Tidsbegrænsning

1. personer, hvis erhvervsevne efter en individuel, konkret vurdering er nedsat med mindst halvdelen, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 2, og

1. personer, der er fyldt 50 år, hvor sociale og helbredsmæssige forhold (herunder alder, uddannelse og arbejdsforhold m.v.) efter en konkret, samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Ved tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages. Sagen skal dog genoptages senest efter 5 år regnet fra tilkendelsen.

Kommunalbestyrelsen skal ved genoptagelse af sagen undersøge mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen.

Finder kommunalbestyrelsen, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er uforandret, ydes pensionen fortsat, og der fastsættes ny frist for genoptagelse.

Viser kommunalbestyrelsens undersøgelse, at pensionisten har mulighed for erhvervsmæssig placering, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal inddrages.

Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for ansøgere, der ikke kan

Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for ansøgere, der ikke kan

For enlige ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen i forhold til fuldt erhverv. Gifte og samlevende

For gifte ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter lovens § 15, stk. 1 og 3, når der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1 og 2. I vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen indgår arbejdsindtægtens størrelse, den tid og den måde ansøgeren hidtil har anvendt sin erhvervsevne på ved erhvervsarbejde og/eller arbejde i eget hjem i vurderingen (bedømmelsesgrundlag).

Ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende ansøgere, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, der har bestået gennem længere tid, sidestilles samlevende med gifte.

For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt, vurderes erhvervsevnenedsættelsen alene efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde (bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv). Ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid indenfor arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Medarbejdende ægtefæller uden anden erhvervsindkomst, som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Der lægges særligt vægt på, om ansøgeren skattemæssigt har været registreret som medarbejdende ægtefælle.

For ansøgere, der hidtil har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og som ikke er omfattet af stk. 1, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv).

For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes forsørgelsesgrundlag opgjort efter § 16 varigt ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 15, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget indikation for supplerende erhverv).

For ansøgere, der ikke er omfattet af stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget arbejde i eget hjem).

Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund for vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen, anvendes det for ansøgeren gunstigste bedømmelsesgrundlag.

Ansøgere, der inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, og som har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde, eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter beskæftigelse i et ikke ubetydelige omfang i en længerevarende periode, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

En ansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde eller på grund af pasning af et familiemedlem, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

Personligt tillæg til delvis betaling af udgifter til opvarmning

Personligt tillæg til delvis betaling af udgifter til opvarmning

Varmetillæg efter lovens § 17, stk. 2, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 24-25, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter i den bolig, som pensionisten opholder sig i.

For gifte pensionister i samme husstand fastsættes eet varmetillæg.

I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.

Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 4, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

Beregningsgrundlaget efter § 24, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 4.

Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 12.700 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, skal maksimumbeløbet efter 1. pkt. på 12.700 kr. forhøjes med 4.200 kr. pr. person ud over 2 personer.

Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.

Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 3.000 kr. for enlige pensionister. For gifte pensionister, jf. § 23, stk. 2, udgør egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige.

Varmetillægget udgør summen af:

1. 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 7.700 kr.,

1. 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 7.700 kr. og op til 10.200 kr., og

1. 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 10.200 kr.

Varmetillæg efter § 27 ydes fuldt ud til pensionister, hvis indtægter ikke overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29.

Hvis indtægten overstiger indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, ydes varmetillæg med den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3, i det år, hvor varmetillægget udbetales.

Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis forud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 33.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 3, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10% eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 24, stk. 2 og 3.

Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 24, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 26-28, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.

Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

De beløb, der er nævnt i § 25, stk. 3, og §§ 26 og 27, reguleres efter lovens § 49, stk. 5. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved bopæl i samme kommune, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 23-31.

Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde og ved udenlandske

Opgørelse af indtægten ved personligt arbejde og ved udenlandske

Indtægter ved personligt arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed efter stk. 1, fratrækkes for personer uden for virksomhedsordningen de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten m.v., som nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne bestemmelses nr. 3.

Indtægter ved personligt arbejde, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i § 33.

For indtægter efter lovens § 28, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 2, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 28, stk. 1.

Er pensionerne, som nævnt i lovens § 28, stk. 3, nr. 1, ikke skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 3, nr. 2, fratrækkes de i det opgjorte indtægtsgrundlag efter stk. 1, hvis de indgår heri.

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

Bortgivelse efter lovens § 28 foreligger:

1. Ved gaver (herunder forskud på forventet arv) til personer, der er omfattet af afgiftspligten i § 22 om gaveafgift i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven).

1. Ved gaver (herunder forskud på forventet arv) til andre end personer, der er nævnt i nr. 1, der er indkomstskattepligtige for modtageren.

1. Ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af pågældende, hvis dispositionen ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.

1. Ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 36, nr. 1-2, med 8 pct. af det beløb, hvormed formuen forringes, dog bortset fra et grundbeløb (i 1998-niveau) på 42.500 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 36, nr. 3, med den årlige ydelse, der er givet afkald på, dog bortset fra et grundbeløb (i 1998-niveau) på 42.500 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 36, nr. 4, med 8 pct. af det udskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra et grundbeløb (i 1998-niveau) på 42.500 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer i indtil 10 år fra det tidspunkt, hvor dispositionen er foretaget.

Udbetaling

Udbetaling

Pension skal udbetales månedsvis forud, således at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned.

Pensionister med bopæl i udlandet kan modtage pensionen ved overførsel til en konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i den foregående måned. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i den foregående måned.

Pensionsudbetalingen ophører ved udgangen af den måned, hvori pensionisten dør.

I tilfælde, hvor pensionen for måneden efter den måned, hvori pensionisten er død, er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet kræves tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2-4.

Kommunen skal tilbageføre pension, der er bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, hvis dødsfaldet er indtruffet inden dispositionsdagen, og både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdatoen. For personer med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel ske også efter dispositionsdatoen.

Hvis pensionen ikke kan tilbageføres efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen anmelde kravet i dødsboet.

Kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.

Ved flytning fra Danmark til Grønland skal kommunalbestyrelsen standse udbetalingen med udgangen af fraflytningsmåneden.

Når Den Sociale Sikringsstyrelse som følge af pensionistens flytning til udlandet får oversendt sagens akter fra fraflytningskommunen, jf. § 8, skal fraflytningskommunen meddele Sikringsstyrelsen tidspunktet for pensionsudbetalingens ophør.

Når kommunalbestyrelsen efter lovens § 41, stk. 2, afkræver pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension, skal kommunalbestyrelsen oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen, såfremt oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen udløber. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen først genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget.

Ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 31, stk. 4, medregnes alle pensionsydelser bortset fra tillæg efter lovens § 17.

Et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter udbetales ikke, hvis udbetalingen pr. lægeordineret lægemiddel er mindre end 3 kr. Et beregnet personligt tillæg til medicinudgifter på 3 kr. eller derover forhøjes med pensionistens egen udgift, hvis denne er mindre end 3 kr. pr. lægeordineret lægemiddel.

Bistands- eller plejetillæg udbetales, uanset om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret.

Udbetaling af pension under boformer efter lov om social service

Udbetaling af pension under boformer efter lov om social service

Personer, der har ophold i de boformer m.v., der er nævnt i lovens § 46, kan tilkendes pension efter loven. Pensionen inddrages med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor opholdet påbegyndes, uanset om pensionen først tilkendes senere.

Hvis pensionen er inddraget efter lovens § 46, gælder inddragelsen alle pensionens bestanddele. Pensionen anses dog ikke for bortfaldet, og der kan ydes personligt tillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Fra tidspunktet, hvor pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle modtager pension, inddrages, omregnes begge pensioner som til enlige pensionister for resten af opholdstiden.

Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter lovens § 46, stk. 1, og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, kan efter en konkret vurdering udbetales af pensionen.

Pensionen udbetales igen med virkning fra datoen for opholdets ophør, medmindre dette sker med henblik på kortvarigt ophold uden for de boformer m.v., der er nævnt i lovens § 46, og senere ophold heri.

Hvis personer, der er omfattet af lovens § 46, stk. 1, får fornyet ophold i boformer m.v., der er omfattet af lovens § 46, inddrages pensionen påny med virkning fra udgangen af måneden efter optagelsesmåneden.

Hvis en pensionist flytter mellem boformer m.v., for hvilke der gælder regler om inddragelse, opretholdes inddragelsen. Inddragelsen sker fra overflytningstidspunktet på den måde, der gælder for tilflytningsboformen.

Hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 46, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over måneden, der følger efter optagelsesmåneden, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

Behandling af ansøgninger om pension, hvor der tillige er spørgsmål

Behandling af ansøgninger om pension, hvor der tillige er spørgsmål

De beføjelser, som kommunerne har efter loven, overføres til Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark.

Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse udøver de beføjelser, som kommunerne har efter loven, når de angår pensioner, der skal samordnes med udenlandsk pension efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 eller efter regler i en overenskomst med en anden stat.

For personer med bopæl i Danmark skal ansøgning om udenlandsk pension, der fastsættes efter reglerne i stk. 2, indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, som fastsætter og udbetaler den danske pension. Kommunalbestyrelsen sender kopi af ansøgningen samt oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet til Den Sociale Sikringsstyrelse, hvis det fremgår af ansøgningen, at der tillige kan være ret til pension fra en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller et andet EØS-land eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst.

For personer med bopæl i et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst, skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, når ansøgeren har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet.

For personer med bopæl i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller i et andet EØS-land skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, når ansøgeren har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet. Ansøgere, der ikke har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet, indgiver ansøgning til pensionsmyndigheden i den medlemsstat eller det EØS-land, hvor de senest har været omfattet af en pensionsordning.

Ansøgning om dansk pension gælder tillige som ansøgning om pension fra andre berørte EF-medlemsstater, EØS-lande eller lande, hvor der foreligger en overenskomst, jf. lovens § 11, stk. 1, og ansøgningen medfører automatisk samtidig fastsættelse af pensionerne. Tilsvarende anses ansøgning om pension i et af de nævnte lande tillige som ansøgning om dansk pension. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren anmoder om udsættelse af fastsættelsen af alderspensionen fra en anden EF-medlemsstat eller et andet EØS-land.

Overgang fra færøsk pension til dansk pension

Overgang fra færøsk pension til dansk pension

Personer, der modtager folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov for Færøerne om folkepension, overgår ved flytning til Danmark til folkepension efter lovens § 12.

Personer, der modtager førtidig folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov for Færøerne om folkepension, overgår ved flytning til Danmark til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4.

Personer, der modtager (højeste) invalidepension efter § 3, stk. 2, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., overgår ved flytning til Danmark til højeste førtidspension efter lovens § 13, nr. 1.

Personer, der modtager (mellemste) invalidepension efter § 3, stk. 3, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., og er fyldt 18 år, overgår ved flytning til Danmark til mellemste førtidspension efter lovens § 13, nr. 2.

Personer, der modtager (laveste) invalidepension efter § 3, stk. 4, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., og er fyldt 18 år, overgår ved flytning til Danmark til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, hvis pensionen er tilkendt før det fyldte 60. år, og den pågældende ikke var fyldt 60 år den 1. januar 1984. I andre tilfælde overgår de til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 1.

Personer, der modtager invaliditetsydelse efter § 16 i lov for Færøerne om invalidepension m.v., overgår ved flytning til Danmark til invaliditetsydelse efter lovens § 18.

Personer, der efter de færøske pensionslove modtager ægteskabstillæg, som de har fået tillagt før den 1. januar 1984, alderstillæg, ventetillæg, bistands- eller plejetillæg, overgår ved flytning til Danmark til de tilsvarende danske ydelser.

Personer, der modtager enkepension efter de færøske bestemmelser herom, overgår ved flytning til Danmark til

1. forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 3, hvis de var fyldt 50 år den 1. januar 1984, eller

1. almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 3, hvis de var fyldt 60 år den 1. januar 1984.

Overgang til dansk pension efter reglerne i §§ 53-57 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kapitel 1.

Bopælstid på Færøerne medregnes ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.

Administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der

Administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der

De administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, der er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 6, i lov om folkepension og § 1, stk. 6, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984, jf. lovenes § 11, stk. 1. Regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision, der er udstedt i medfør af tidligere lovgivning, forbliver ligeledes i kraft, jf. lovens § 52.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 4.

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelser nr. 939 af 18. november 1994, nr. 1164 af 20. december 1994, nr. 472 af 14. juni 1995, nr. 534 af 29. juni 1995, nr. 952 af 7. november 1996 og nr. 480 af 4. juni 1997.

Endvidere ophæves Socialministeriets cirkulære nr. 193 af 3. november 1994 om social pension.

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4 træder i kraft den 1. januar 1998.

Bekendtgørelsens § 11, stk. 2, har virkning for pensioner, der er tilkendt forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden.

Frister for genoptagelse af førtidspensionssager, der er fastsat forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden, opretholdes.

Bekendtgørelsens kapitel 5 har virkning for ansøgninger om social pension indgivet før den 1. januar 1995, hvori der den 1. januar 1995 eller senere træffes afgørelse om tilkendelse af social pension.

Bekendtgørelsens kapitel 5 har endvidere virkning for ansøgninger om ændring af førtidspension tilkendt før den 1. januar 1995.

De beløb, der er nævnt i §§ 25-28, reguleres første gang den 1. januar 1999.

Socialministeriet, den 17. december 1997, den 17. december 1997

/Karen Jespersen Leif Sondrup/